EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 6.7.2021

COM(2021) 390 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY

Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi

{SWD(2021) 180 final}

Indledning – Styrkelse af EU's ramme for bæredygtig finansiering

Klimaændringer og miljøforringelse er i færd med at definere vor tids globale udfordringer. Der er i alle verdens lande en stigende erkendelse af det presserende behov for at tackle disse udfordringer. Det kommer til udtryk i deres støtte til Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling 1 , og de har sat sig ambitiøse mål. EU har på grundlag af den europæiske grønne pagt givet en række ambitiøse tilsagn, navnlig om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet 2 . EU har også sat sig det mål at styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer, at vende biodiversitetstabet og mere generelt forringelsen af miljøet og sikre, at lade ingen lades i stikken i den forbindelse. For at nå disse mål er det nødvendigt at tilpasse alle finansieringskilder – offentlige og private, nationale og multilaterale. EU er nødt til at samarbejde globalt og bistå lav- og mellemindkomstlande i deres omstilling.

EU's ramme for bæredygtig finansiering kommer til at spille en central rolle med hensyn til at nå disse mål og støtte en bæredygtig genopretning efter covid-pandemien. Europa vil have behov for anslået 350 mia. EUR i yderligere investeringer om året i løbet af dette årti for at opfylde sit emissionsreduktionsmål for 2030 alene i energisystemer, samtidig med at der vil være behov for 130 mia. EUR til andre miljømål 3 . Der er en større og større sandsynlighed for, at investeringer i ikke-bæredygtige aktiviteter og aktiver kuldsejler, i takt med at klima- og miljømæssige udfordringer får stadig større betydning. Den utilstrækkelige integration af disse risici hæmmer omfordelingen af ressourcer og risikerer at føre til forstyrrende tilpasninger i fremtiden, med deraf følgende konsekvenser for den finansielle stabilitet. Miljølovgivningen skal derfor følges op af en ramme for bæredygtig finansiering, som kanaliserer finansiering til investeringer, hvilket igen mindsker eksponeringen for disse klima- og miljørisici 4 .

Rammerne for bæredygtig finansiering kan gøre det lettere for de offentlige myndigheder at rejse bæredygtig kapital. EU tager allerede betydelige skridt i denne henseende. Under den flerårige finansielle ramme (FFR) og NextGenerationEU (NGEU) 5 for 2021-2027 sigter EU mod at bruge op til 605 mia. EUR på projekter til bekæmpelse af klimakrisen og 100 mia. EUR i projekter til støtte for biodiversitet. Af de 750 mia. EUR, der er afsat til NextGenerationEU, vil 30 % blive tilvejebragt gennem udstedelse af grønne NGEU-obligationer. Som "EU's klimabank" har også Den Europæiske Investeringsbanks gruppe taget vigtige skridt til at støtte omstillingen 6 .

Da omfanget af de nødvendige investeringer langt overstiger den offentlige sektors kapacitet, er hovedformålet med rammen for bæredygtig finansiering at kanalisere private pengestrømme til relevante økonomiske aktiviteter. De private interesser i bæredygtige investeringer er vokset betydeligt i de seneste år, men kræver en ramme for bæredygtig finansiering, som er klar, konsekvent og robust. EU er i færd med at indføre denne ramme.

Rammen for bæredygtig finansiering og kapitalmarkedsunionen styrker hinanden og skaber flere muligheder for virksomheder og investorer. Velintegrerede og effektive kapitalmarkeder bør fungere som katalysator for effektiv mobilisering og allokering af kapital til bæredygtige investeringer 7 . På den anden side øger dynamikken i den politiske dagsorden for bæredygtig finansiering betydningen og uopsætteligheden af bestræbelserne på at opbygge et reelt indre og bæredygtigt kapitalmarked i Den Europæiske Union.

Kommissionen vedtog i 2018 sin første handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst. EU har på grundlag af denne plan indført de tre byggesten til en bæredygtig finansiel ramme 8 . Disse byggesten er: 1) et klassificeringssystem eller "taksonomi" af bæredygtige aktiviteter, 2) en oplysningsramme for ikke-finansielle og finansielle virksomheder og 3) investeringsværktøjer, herunder benchmarks, standarder og mærker 9 .

Den første byggesten er EU-taksonomien 10 . Klassificeringsforordningen har til formål at tilvejebringe et solidt, videnskabeligt baseret klassificeringssystem, der gør det muligt for ikke-finansielle og finansielle virksomheder at have en fælles definition af bæredygtighed og således yde beskyttelse mod grønvaskning 11 .

Den anden byggesten er en obligatorisk oplysningspligt for både ikke-finansielle og finansielle virksomheder, som giver investorer oplysninger, så de kan træffe informerede bæredygtige investeringsbeslutninger. Oplysningskravene omfatter indvirkningen af en virksomheds aktiviteter på miljøet og samfundet, samt de forretningsmæssige og finansielle risici, som en virksomhed står over for på grund af sine eksponeringer for bæredygtighedsrelaterede risici (begrebet "dobbelt væsentlighed"). Kommissionen har i denne forbindelse i dag vedtaget en delegeret retsakt i henhold til klassificeringsforordningen, der præciserer, hvilke oplysninger finansielle og ikke-finansielle virksomheder skal offentliggøre om deres miljøpræstationer på grundlag af EU-taksonomien 12 .

For at supplere disse oplysningskrav skal bæredygtighedspræferencer indgå i investerings- og forsikringsrådgivningen 17 .

Den tredje byggesten er et sæt investeringsværktøjer, herunder benchmarks, standarder og mærker. Disse gør det lettere for deltagere på de finansielle markeder at tilpasse deres investeringsstrategier til EU's klima- og miljømål. De skaber større gennemsigtighed for markedsdeltagerne. Dette er målene for både EU's benchmarks for klimaovergangen og de Paristilpassede EU-benchmarks, der er oprettet ved EU's forordning om klimabenchmarks 18 . Kommissionen vedtager i dag et lovgivningsforslag om en standard for europæiske grønne obligationer 19 . Med dette forslag oprettes der en frivillig standard af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle udstedere med det formål at tiltrække bæredygtige investeringer. Desuden vil udvidelsen af EU-miljømærket til at omfatte finansielle produkter give detailinvestorer et troværdigt, pålideligt og bredt anerkendt mærke for finansielle produkter i detailleddet.

Der er i løbet af få år gjort store fremskridt med at skabe grundlaget for rammerne for bæredygtig finansiering. De tre byggesten er undervejs, men der resterer fortsat et stykke arbejde. Kommissionen er fast besluttet på at fuldføre gennemførelsen af sin ambitiøse handlingsplan for 2018. Siden 2018 har vores forståelse af, hvad der er nødvendigt for at opfylde bæredygtighedsmålene, imidlertid udviklet sig, og de globale rammebetingelser har ændret sig. Der er derfor behov for at indlede en ny fase af EU's strategi for bæredygtig finansiering.

Denne strategi fastlægger fire hovedområder, hvor der er behov for yderligere tiltag, for at det finansielle system fuldt ud kan understøtte omstillingen af økonomien til bæredygtighed.

For at underbygge denne strategi anmodede Kommissionen om rådgivning fra platformen for bæredygtig finansiering og gennemførte en omfattende høring af interessenter i 2020 20 . Denne strategi ligger også i forlængelse af andre initiativer i den europæiske grønne pagt 21 , såsom "Fit for 55"-pakken 22 .

I.Finansiering af realøkonomiens omstilling til bæredygtighed

Omstillingen til EU's bæredygtighedsmål kræver en hidtil uset indsats for at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne, genopbygge naturkapitalen og styrke modstandsdygtigheden og mere generelt den sociale kapital, alt sammen som led i et bæredygtigt opsving efter covid-19-krisen. Den vej, de økonomiske aktører vælger for omstillingen, vil variere betydeligt, idet de har forskellige udgangspunkter og forskellige forretningsstrategier, men alle forløb bør i sidste ende være i overensstemmelse med EU's bæredygtighedsmål.

EU's indsats har primært fokuseret på at støtte investeringsstrømme i retning af økonomiske aktiviteter, der allerede er miljømæssigt bæredygtige, og på planer om at gøre dem miljømæssigt bæredygtige. Der er behov for at skabe gunstigere rammer for at imødegå udfordringen med at finansiere de foreløbige skridt i den presserende omstilling af aktiviteter til EU's mål om klimaneutralitet og miljø. Kommissionen har anmodet om rådgivning fra platformen for bæredygtig finansiering om muligheder, der kan tilskynde til og anerkende investeringer i økonomiske aktiviteter med henblik på omstillingen til bæredygtighed 23 .

Anerkendelse af omstillingsbestræbelser

Virksomheder, udstedere og investorer kan bruge EU-taksonomien til at gøre deres aktiviteter og porteføljer grønnere, men den nuværende ramme kunne udvikles, så den bedre tager højde for investeringer til mellemliggende trin på vejen mod bæredygtighed. Sådanne investeringer kan reducere skadelige klima- og miljøvirkninger, hvis de ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive teknologier.

Kommissionen vil derfor som et første skridt overveje at foreslå lovgivning til anerkendelse af og støtte for finansieringen af visse økonomiske aktiviteter, primært i energisektoren, herunder gas, som bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne på en måde, der støtter omstillingen til klimaneutralitet i løbet af det indeværende årti, som annonceret i Kommissionens meddelelse fra april 2021 24 .

Kommissionen vil desuden overveje mulighederne for at udvide taksonomirammen ud over miljømæssigt bæredygtige aktiviteter for eventuelt at anerkende aktiviteter med et mellemliggende miljøpræstationsniveau. Dette kan bidrage til at øge gennemsigtigheden og mobilisere finansiering til økonomiske aktiviteter, der er på en troværdig kurs mod bæredygtighed, samtidig med at der tages hensyn til sociale aspekter. Kommissionen vil inden udgangen af 2021 offentliggøre en rapport, der beskriver de bestemmelser, der er nødvendige for at dække økonomiske aktiviteter, der ikke har en væsentlig indvirkning på miljømæssig bæredygtighed og økonomiske aktiviteter, der i væsentlig grad skader den miljømæssige bæredygtighed 25 .

Medtagelse af yderligere bæredygtige aktiviteter i EU-taksonomien

Som annonceret i Kommissionens meddelelse, der blev offentliggjort i april 2021, vil Kommissionen vedtage en supplerende delegeret retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, der omfatter aktiviteter, der endnu ikke er omfattet af EU's første delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, herunder landbrug og visse energisektorer, i overensstemmelse med kravene i klassificeringsforordningen. Den delegerede retsakt vil omfatte kerneenergi, der er omfattet af og i tråd med resultaterne af den specifikke ekspertrevisionsproces, som Kommissionen har afstukket til dette formål 26 . Kommissionen vil i sommeren 2021 vedtage denne supplerende delegerede retsakt snarest muligt efter afslutningen af den specifikke revisionsproces. Denne supplerende delegerede retsakt vil også omfatte naturgas og relaterede teknologier som omstillingsaktivitet, for så vidt som de falder inden for rammerne af artikel 10, stk. 2, i EU's klassificeringsforordning. Fordelene ved en udløbsklausul for omstillingsaktiviteter vil blive taget i betragtning i denne sammenhæng.

Desuden vil Kommissionen vedtage tekniske screeningskriterier for de resterende fire miljømål i henhold til klassificeringsforordningen: Vand, cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening og biodiversitet 27 . Kommissionen vil fastsætte kriterier for disse mål i en delegeret retsakt som fastsat i klassificeringsforordningen, der skal vedtages i første halvdel af 2022, og som derefter vil finde anvendelse fra 2023. Dette vil fremme andre miljømæssigt bæredygtige investeringer end klimaet.

Udvidelse af rammerne for standarder og mærker for bæredygtig finansiering

Standarder og mærker kan bidrage til at kanalisere finansiering til virksomheder, udstedere og investorer, efterhånden som de går over til mere bæredygtige aktiviteter og forretningsmodeller. De kan også hjælpe investorerne ved at skabe en gennemsigtig og troværdig ramme, der skal forhindre grønvaskning. For at lette yderligere kapitalstrømme til midlertidige omstillingsbestræbelser vil Kommissionen arbejde på andre mærker for obligationer, f.eks. mærker for omstillings- eller bæredygtighedsrelaterede obligationer 28 .

Fremadrettet kan en mere generel ramme for mærker for finansielle instrumenter bidrage til at skabe klarhed, gennemsigtighed og sammenhæng på bæredygtige finansmarkeder. Denne ramme vil muliggøre og tage højde for fremtidig markedsinnovation, samtidig med at der sikres et minimum af gennemsigtighed og troværdighed med hensyn til bæredygtighedsfaktorerne for de mærker, der udvikles af markedet. Ud over finansielle instrumenter vil Kommissionen overveje mærker for benchmarks for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) og minimumskriterier for bæredygtighed for finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika. Endelig kan justeringer af prospektforordningen 29 overvejes for at skabe minimumskrav for sammenlignelighed, gennemsigtighed og harmonisering af de oplysninger, der er tilgængelige for alle ESG-værdipapirer.

II.Mod en mere inklusiv ramme for bæredygtig finansiering

Give detailinvestorer og SMV'er mulighed for at få adgang til bæredygtige finansieringsmuligheder

Borgere, i deres egenskab af detailinvestorer eller forbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er afgørende for omstillingen til bæredygtighed. Mange bæredygtige projekter vil være små og udviklet på lokalt plan – men alligevel afgørende for at støtte den grønne genopretning. Kapitalmarkedsunionen og rammen for bæredygtig finansiering vil sammen sigte mod at give SMV'er flere finansieringsmuligheder og tilskynde til detailinvestorers større deltagelse på kapitalmarkederne.

Enkeltpersoner og husholdninger kan spille en vigtig rolle i omstillingen af økonomien ved at få adgang til bæredygtig finansiering. F.eks. kan grønne lån hjælpe husholdninger og SMV'er med at forbedre deres bygningers energimæssige ydeevne eller skifte til nulemissionskøretøjer. For at fremme grønne detaillån vil Kommissionen anmode Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om en udtalelse om definitionen af og de mulige støtteværktøjer for grønne detaillån og grønne realkreditlån. Kommissionen vil også undersøge, hvordan man kan støtte udbredelsen af energieffektive realkreditlån inden for rammerne af revisionen af realkreditdirektivet 30 .

Finansielle rådgivere er det vigtigste kontaktpunkt for detailinvestorer. De skal være kvalificerede til at støtte udbredelsen af bæredygtig finansiering. Kommissionen vil tilskynde til større inddragelse af private investorer ved at søge at forbedre de finansielle rådgiveres bæredygtighedsekspertise, med forbehold af yderligere vurdering. Desuden arbejder Kommissionen sammen med OECD og dens internationale netværk for finansiel uddannelse på at forbedre borgernes finansielle forståelse. De vil offentliggøre fælles rammer for finansiel kompetence for voksne og unge, der afspejler de færdigheder og den viden, som enkeltpersoner har brug for at støtte deres økonomiske velfærd og for at få adgang til bæredygtig finansiering. 

EU's økonomi omfatter 23 mio. SMV'er, som bør nyde godt af bedre adgang til rådgivning om bæredygtighed baseret på deres specifikke behov. Covid-19-krisen har gjort det mere udfordrende for SMV'er at tiltrække finansiering, som de har brug for til deres omstillingsbestræbelser. SMV'er mangler ofte kapacitet til og viden om at udnytte de muligheder, som bæredygtige finansieringsværktøjer giver 31 .

Kommissionen er rede til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tilvejebringe kapacitetsopbygning og teknisk rådgivning om, hvordan SMV'er frivilligt kan rapportere om bæredygtighedsrelaterede risici og virkninger 32 . Med henblik herpå og i overensstemmelse med det foreslåede CSRD vil Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) udarbejde en forenklet frivillig standard for bæredygtighedsrapportering, som vil give SMV'er et hensigtsmæssigt værktøj. Desuden vil InvestEU-programmet tilbyde risikobegrænsende mekanismer, mens SMV-søjlen i programmet for det indre marked vil yde rådgivningstjenester til SMV'er gennem Enterprise Europe Network og det fælles klyngeinitiativ 33 .

Udnyttelse af de muligheder, som digitale teknologier giver for bæredygtig finansiering

Digitale teknologier kan være vigtige løsninger for borgere, investorer og SMV'er, så de kan gennemføre deres omstilling til bæredygtighed. Kommissionen vil muliggøre og tilskynde til innovative løsninger for at hjælpe SMV'er med at anvende digitale bæredygtige finansieringsværktøjer og støtte detailinvestorernes forståelse af de finansielle produkters bæredygtighedsvirkninger 34 . Teknologisk innovation, såsom kunstig intelligens, blockchain, big data og tingenes internet, spiller en vigtig rolle for bæredygtig finansiering. Yderligere EU-initiativer, som f.eks. inkludering af bæredygtighedsrelaterede oplysninger i European Single Access Point (ESAP) og rammen for åben finansiering, vil bidrage til at frigøre dette potentiale.

Digitale teknologier er vigtige katalysatorer i omstillingen, men der hersker bekymring over de miljømæssige konsekvenser og det stigende energibehov i datacentre og distributed ledger-teknologier, navnlig for kryptoaktiver 35 . Kommissionen vil vurdere de digitale finansieringsteknologiers indvirkning på bæredygtigheden. EU bør gå forrest med hensyn til at gøre disse infrastrukturer klimaneutrale og energieffektive inden 2030 36 . I den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet fastlægges allerede de tekniske screeningskriterier for datacentre og digitale løsninger, der i væsentlig grad bidrager til EU's taksonomimål, og som bør udvides til at omfatte flere aktiviteter til udvikling af bæredygtige digitale løsninger og anvendelse af bæredygtige kryptoaktiver.

Forsikring: Bedre beskyttelse mod klima- og miljørisici

Ved at øge forsikringsdækningen kan det finansielle system bedre beskytte økonomien og samfundet mod visse klimarelaterede risici og risici for naturkatastrofer. En lille udvidelse af forsikringsdækningen kan reducere de økonomiske omkostninger ved klimarelaterede katastrofer betydeligt for skatteyderne og regeringerne. Den nyligt vedtagne strategi for klimatilpasning 37 vil skabe de rette betingelser for at støtte samfundets modstandsdygtighed over for klimaændringer og mindske risiciene. En resultattavle for naturkatastrofer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) vil angive potentielle mangler i forsikringsdækningen i medlemsstaterne 38 . Desuden vil Kommissionen indlede en dialog om klimamodstandsdygtighed mellem forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber, offentlige myndigheder og andre interessenter for at udveksle bedste praksis og fastlægge måder, hvorpå klimabeskyttelseskløften kan håndteres, enten gennem henstillinger eller gennem frivillige tilsagn.

Støtte til troværdige sociale investeringer

Genopretningen efter pandemien har understreget behovet for en retfærdig omstilling, der støtter arbejdstagere og deres lokalsamfund, der er berørt af omstillingen af økonomiske aktiviteter. Den kraftige stigning i udstedelsen af sociale obligationer viser, at investorerne i stigende grad efterspørger investeringsmuligheder med positive sociale resultater, og som fremmer menneskerettighederne. Denne tendens tilskynder finansielle institutioner til at intensivere deres samarbejde med virksomheder for at hjælpe dem med at integrere menneskerettigheder og sociale faktorer i deres strategier og aktiviteter.

Oplysningskrav vedrørende bæredygtig finansiering for deltagere på det finansielle marked omfatter allerede visse sociale faktorer, men der er behov for yderligere skridt. Senest i december 2022 vil Kommissionen tage kontakt til de europæiske tilsynsmyndigheder for at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til SFDR 39 , med henblik på at få klarlagt indikatorer for både klima- og miljørelaterede primære negative virkninger og primære negative virkninger på det sociale område og personaleområdet, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse. Desuden vil Kommissionen senest ultimo 2021 offentliggøre en rapport om de bestemmelser, der er nødvendige for et socialt klassificeringssystem som krævet i klassificeringsforordningen 40 .

Derudover vil Kommissionen fremsætte et forslag om bæredygtig selskabsledelse for at sikre, at virksomhederne forvalter bæredygtighedsrisici og udnytter de muligheder, der følger af udviklingen mod bæredygtighed.

Grøn budgettering og mekanismer for risikodeling

Offentlige midler alene kan ikke finansiere alle investeringsbehov, men de spiller ikke desto mindre en vigtig rolle sammen med privat finansiering.

Kommissionen styrker yderligere integrationen af klima og biodiversitet i EU-budgettet. Kommissionen gør allerede brug af værktøjer for grøn budgettering i EU's årlige budgetcyklus. Dette arbejde vil blive yderligere styrket inden for rammerne af gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og den tilknyttede interinstitutionelle aftale med dens forpligtelser vedrørende klima- og biodiversitetsudgifter. Kommissionen er opsat på at udarbejde ajourførte og styrkede metoder for overvågning af både klima og biodiversitet. Disse metoder vil være afgørende for at overvåge, at klima- og biodiversitetsudgifterne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er i overensstemmelse med EU's ambition.

Kommissionen arbejder ligeledes tæt sammen med medlemsstaterne om at øge brugen af grønne budgetredskaber. Kommissionen har også udviklet en referenceramme for grøn budgettering og gennemfører årlige undersøgelser af eksisterende praksis inden for grøn budgettering i EU for at støtte de mange medlemsstater, der ønsker at omlægge deres nationale budget til grønne prioriteter. Analytisk arbejde 41 , teknisk støtte og uddannelse samt en årlig konference fremmer en gensidig læringsproces, der skal sikre, at budgetpolitikkerne og udgifterne er i tråd med miljøforpligtelserne.

Risikodeling mellem offentlige og private investorer kan effektivt afhjælpe markedssvigt, der står i vejen for finansieringen af bæredygtig infrastruktur og innovationsdrevet omstilling. Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, investeringssøjlen i den europæiske grønne pagt, har til formål at mobilisere mindst 1 mia. EUR i bæredygtige investeringer over det næste årti fra private og offentlige aktører. InvestEU-programmet vil give EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende banker og andre finansielle institutioner mulighed for risikovillighed og støtte til relaterede rådgivningsinitiativer. Kommissionen vil afholde et konstituerende årligt topmøde om bæredygtige investeringer forud for COP 26 for at gøre status over fremskridtene på tværs af de EU-initiativer, der indgår i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa.

III.Forbedring af den finansielle sektors modstandsdygtighed og bidrag til bæredygtighed: Dobbelt væsentlighedsperspektiv

For at tilpasse den finansielle sektor til den europæiske grønne pagt vil den selv skulle være mere modstandsdygtig over for de risici, der er forbundet med klimaændringer og miljøforringelse, og også forbedre dens bidrag til bæredygtighed. Dette kræver en samlet tilgang, der består i en systematisk integration af både finansielt væsentlige bæredygtighedsrelaterede risici (outside-in) og bæredygtighedsrelaterede virkninger (inside out) i de finansielle beslutningsprocesser. Det er afgørende, at begge aspekter af væsentlighedskonceptet er behørigt integreret, for at den finansielle sektor kan bidrage proaktivt og fuldt ud til den europæiske grønne pagts succes.

Styrkelse af den økonomiske og finansielle modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrelaterede risici

Der findes allerede væsentlige bæredygtighedsrisici, og disse vil have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet og finansieringen af realøkonomien 42 . Klimaforandringernes fysiske konsekvenser og tabet af biodiversitet skaber risici, der kan være systemiske og muligvis ikke synlige på det individuelle aktivniveau 43 . Der kan også opstå risici som følge af en ukontrolleret og pludselig reaktion på omstillingen. Det er derfor afgørende at forstå arten og omfanget af disse eksponeringer, og hvordan de interagerer og udvikler sig over tid. Der er behov for supplerende foranstaltninger, der skal sikre en konsekvent integration af bæredygtighedsfaktorer i risikovurderingen og -styringen i den finansielle sektor.

Afspejling af bæredygtighedsrelaterede risici i standarder for regnskabsaflæggelse og regnskabsføring

Kommissionen bakker kraftigt op om det internationale arbejde med at integrere bæredygtighedshensyn i regnskabsaflæggelse og regnskabsføring og vil søge det højeste ambitionsniveau. Kommissionen vil samarbejde med Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og International Accounting Standards Board (IASB) for at vurdere, om de internationale regnskabsstandarder (IFRS) på passende vis integrerer bæredygtighedsrelaterede risici. Da standarder og praksisser for regnskabsaflæggelse er afgørende for værdien af investeringer, er de et centralt element i forbindelse med indarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede risici i beslutningstagningen på de finansielle markeder. Det bør navnlig vurderes, hvordan relevante klima- og miljørisici kan indregnes og indberettes i regnskaberne på passende og rettidig vis.

For at tilskynde til udvikling af standarder for vurdering af naturkapital i EU og globalt intensiverer Kommissionen ligeledes sit samarbejde med industrien om bogføring af biodiversitet og naturkapital.

Forbedring af gennemsigtigheden af kreditvurderinger og vurderingsforventninger

Kreditvurderingsbureauer spiller en vigtig rolle i det finansielle system ved at vurdere kreditrisikoen for finansielle og ikke-finansielle udstedere 44 . Interessenterne giver fortsat udtryk for bekymring over den manglende gennemsigtighed med hensyn til, hvordan kreditvurderingsbureauer indregner bæredygtighedsfaktorer i deres metoder, dette set i lyset af den udbredte anvendelse af kreditvurderinger. Med forbehold af ESMA's yderligere vurdering af effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger vil Kommissionen tage skridt til at forbedre gennemsigtigheden og sikre, at relevante ESG-faktorer medtages i kreditvurderinger og kreditforventninger, samtidig med at der sikres metodologisk gennemsigtighed.

Bankers og forsikringsselskabers fastlæggelse og styring af bæredygtighedsrelaterede risici

Bankers og forsikringsselskabers evne til at fastlægge og styre bæredygtighedsrisici og absorbere finansielle tab som følge heraf er afgørende for den finansielle stabilitet og realøkonomiens modstandsdygtighed i omstillingsperioden. Selv om enheder og tilsynsmyndigheder i den finansielle sektor gør en indsats for at tage højde for klima- og miljøfaktorer i risikostyringssystemer og tilsynsmæssige kapitalkrav, er fremskridtene fortsat utilstrækkelige 45 .

-Kommissionen vil foreslå ændringer af tilsynsrammen for banker for at sikre, at ESG-faktorer konsekvent medtages i risikostyringssystemerne og tilsynet 46 . For at opnå dette vil der blive fastsat klare krav til bestemmelse, måling, styring og overvågning af bæredygtighedsrelaterede risici i risikostyringsrammerne, herunder stresstest af klimaforandringer for banker. For at supplere dette og som led i den årlige tilsynsvurdering vil tilsynsmyndighedernes rolle i vurderingen af sådanne risici blive præciseret og styrket. Endelig vil Kommissionen foreslå Den Europæiske Banktilsynsmyndighed at fremrykke sin løbende vurdering af den tilsynsmæssige behandling af eksponeringer i forbindelse med aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål med to år, til 2023.

-Kommissionen vil konsekvent integrere bæredygtighedsrelaterede risici i risikostyringssystemerne og tilsynet med forsikringsselskaberne. Der vil blive stillet forslag om ændringer af Solvens II-direktivet 47 , herunder analyse af klimaforandringsscenarier foretaget af forsikringsselskaberne. EIOPA vil i lighed med den tilgang, der anvendes i banksektoren, vurdere risikoforskellene mellem miljømæssigt og/eller socialt bæredygtige eksponeringer og andre eksponeringer inden for forsikring.

Styring af bæredygtighedsrelaterede risici på systemniveau

For at gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt over for chok er det nødvendigt at identificere, måle og styre risici på systemniveau 48 . Kommissionen vil styrke sit samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på at indkredse, overvåge og afbøde alle systemiske bæredygtighedsrisici, der påvirker den finansielle stabilitet på lang sigt. For at opnå dette vil arbejdet blive intensiveret med henblik på at udvikle sammenhængende og relevante metoder og scenarier til kvantificering af bæredygtighedsrisici og stresstest af det finansielle systems modstandsdygtighed, der omfatter relevante finansielle sektorer 49 . Kommissionen vil tillade en målrettet stresstest af det finansielle system på Fit-for-55-pakken.

De finansielle institutioner eksponeres i stigende grad for en stadig hurtigere forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet, udtømning af naturressourcer og forureningsniveauerne i vores vand, luft og jord. For at fremme bestræbelserne på at måle de finansielle risici som følge af et betydeligt tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet vil Kommissionen udarbejde en rapport om måling og forekomst af sådanne risici i EU. Kommissionens rapport vil også se på tilgange og metoder til at måle disse risici og skitsere de næste skridt på dette område. 

Endelig kræver håndtering og styring af systemiske risici passende redskaber for de makroprudentielle myndigheder. Med støtte fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og ECB vil Kommissionen overveje, om makroprudentielle værktøjer er i stand til at imødegå klimaændringsrelaterede risici for den finansielle stabilitet som led i en kommende revision af den makroprudentielle ramme for banker. På mellemlang sigt vil der blive arbejdet videre med at udvide anvendelsesområdet til andre sektorer end banksektoren og til at omfatte miljørisici på grundlag af rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder, ESRB og ECB.

Fremskyndelse af den finansielle sektors bidrag til omstillingsindsatsen

Ud over de finansielle institutioners håndtering af bæredygtighedsrisici afhænger den europæiske grønne pagts succes af alle økonomiske interessenters bidrag og af deres motivation til at nå vores mål. Med henblik herpå skal de finansielle institutioner omsætte EU's bæredygtighedsmål til deres langsigtede finansieringsstrategier og beslutningsprocesser. Dette omfatter bedre måling, overvågning og regelmæssig offentliggørelse af fremskridt.

Forbedring af videnskabsbaserede mål, offentliggørelse og overvågning af den finansielle sektors forpligtelser

Finansielle institutioner bør offentliggøre deres egne planer for omstilling til bæredygtighed og dekarbonisering, herunder mellemliggende og langsigtede mål, og hvordan de planlægger at reducere deres miljøaftryk. Større gennemsigtighed med hensyn til mål, indikatorer, definitioner og metoder vil være afgørende for, at foranstaltningernes effektivitet kan overvåges over tid. CSRD-forslaget vil kræve, at store EU-virksomheder og børsnoterede selskaber, herunder banker, forsikringsselskaber og investorer, offentliggør bæredygtighedsmål og fremskridt med hensyn til at nå dem. Med udgangspunkt i den reguleringsmæssige tekniske standard i henhold til SFDR vil Kommissionen desuden styrke de finansielle markedsdeltageres offentliggørelse af dekarboniseringsforanstaltninger og deres effektivitet for alle investeringsprodukter.

I den henseende er også frivillige tilsagn fra finansielle institutioner på globalt plan om at vedtage strategiske videnskabsbaserede klima- og bæredygtighedsmål prisværdige som et første skridt. Kommissionen vil, indtil der kommer et eventuelt yderligere politisk udspil på dette område, undersøge, i hvilket omfang flere retningslinjer kan sikre, at sådanne frivillige tilsagn er troværdige, og vil overvåge udviklingen over tid i hele EU. På nuværende tidspunkt kan finansielle institutioner anvende EU-taksonomien og andre bæredygtige finansielle værktøjer til at komme videre mod at nå deres planer på enheds- og porteføljeniveau.

Præcisering af investorernes tillidsforpligtelser og forvaltningsregler for at afspejle den finansielle sektors bidrag til målene i den grønne pagt

Tilpasning af de finansielle strømme til målene i den europæiske grønne pagt kræver yderligere overvejelser om bæredygtighedsvirkninger i investorernes strategier og investeringsbeslutningsprocesser. Den 21. april 2021 offentliggjorde Kommissionen seks ændringsforslag til delegerede retsakter, der kræver, at finansielle virksomheder, såsom rådgivere, kapitalforvaltere og forsikringsselskaber, inkluderer finansielt væsentlige bæredygtighedsrisici i deres procedurer og tager hensyn til deres kunders bæredygtighedspræferencer 50 . Dette skal følges op af yderligere foranstaltninger for de 125 000 pensionsfonde i EU, der forvalter kollektive ordninger på vegne af omkring 75 millioner europæere 51 . For at øge deres bidrag til målene i den grønne pagt er det afgørende, at investorers og pensionsfondes tillidsforpligtelser over for medlemmer og pensionsmodtagere også afspejler de præcise ESG-risici ved investeringer som led i investeringsbeslutningsprocesserne.

-Kommissionen vil anmode EIOPA om at vurdere det potentielle behov for at udvide begrebet "medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interesser" og indføre en forpligtelse til at overveje eventuelle bæredygtighedsvirkninger i pensionsinvesteringsrammen. Målet vil være at sikre, at rammen bedre afspejler medlemmernes og pensionsmodtagernes bæredygtighedspræferencer og bredere samfundsmæssige og miljømæssige mål. Kommissionen vil i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder overveje og vurdere yderligere foranstaltninger, der gør det muligt for alle relevante deltagere og rådgivere på det finansielle marked at overveje positive og negative bæredygtighedsvirkninger af deres investeringsbeslutninger og af de produkter, de rådgiver om på et systematisk grundlag.

-Kommissionen vil gennemgå de relevante rammer for investorforvaltning og engagementsaktiviteter. Kommissionen vil navnlig undersøge, hvordan direktivet om aktionærrettigheder (SRD II) 52 bedre kan afspejle EU's bæredygtighedsmål og bringes i overensstemmelse med den globale bedste praksis for forvaltningsretningslinjer.

Forbedring af tilgængeligheden, integriteten og gennemsigtigheden af ESG-markedsundersøgelser og vurderinger

Finansielle institutioner skal for at kunne gennemføre deres omstillingsbestræbelser have brug for en bred vifte af oplysninger for at kunne identificere bæredygtighedsrelaterede risici, muligheder og virkninger af de virksomheder og kunder, de investerer i. Med henblik herpå vil CSRD-forslaget kræve, at store børsnoterede virksomheder i EU offentliggør meningsfulde, sammenlignelige og fremadrettede bæredygtighedsdata i hele den finansielle værdikæde 53 . Desuden vil det kommende forslag om et europæisk fælles adgangspunkt skabe en EU-dækkende mekanisme, der tilbyder let tilgængelige, sammenlignelige og digitalt anvendelige databaser om virksomhedernes offentlige rapporteringskrav, herunder oplysninger om bæredygtighed. 

Med forbehold af en offentlig høring og en konsekvensanalyse vil Kommissionen træffe foranstaltninger til at forbedre ESG-vurderingernes pålidelighed, sammenlignelighed og gennemsigtighed. ESG-kreditvurderinger har en stadig vigtigere indflydelse på kapitalmarkedernes funktion og på investorernes tillid til bæredygtige produkter. En sådan foranstaltning vil bygge på Kommissionens undersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2021, og som blotlagde en manglende gennemsigtighed i ESG-kreditvurderingsudbydernes aktiviteter, den lave grad af sammenlignelighed mellem ESG-vurderinger og potentielle interessekonflikter 54 . Den stigende efterspørgsel efter bæredygtige investeringer sætter også fokus på behovet for upartisk og pålidelig ESG-forskning baseret på gennemsigtige og sammenlignelige metoder.

Håndtering af grønvaskning

EU har taget vigtige skridt til at tackle grønvaskning på det finansielle marked. Forsøg på grønvaskning kan skabe omdømmemæssige risici for de involverede aktører og udløse tab af tillid til bæredygtige finansieringsprodukter og det finansielle system. For at forhindre grønvaskning har EU indført oplysningskrav for virksomheder og investorer og skabt værktøjer, der skal øge gennemsigtigheden og hjælpe slutinvestorerne med at identificere troværdige investeringsmuligheders 55 . Effektiviteten af bæredygtige finanspolitikker afhænger imidlertid også af et tilstrækkeligt håndhævelsesniveau i EU. Tilsynsmyndighederne spiller en central rolle med hensyn til at overvåge overholdelsen af forordningen om bæredygtig finansiering og gøre fuld brug af deres retlige mandater og beføjelser for at sikre, at investorer og forbrugere beskyttes mod ubegrundede bæredygtighedskrav.

Med støtte fra de europæiske tilsynsmyndigheder vil Kommissionen vurdere, om tilsynsbeføjelser, -kapaciteter og -forpligtelser er egnede til formålet. Kommissionen vil på grundlag af denne vurdering og de europæiske tilsynsmyndigheders overvågning af risici for grønvaskning overveje skridt til at sikre et tilstrækkeligt og konsekvent håndhævelses- og tilsynsniveau til bekæmpelse af grønvaskning.

Overvågning af en velordnet omstilling af EU's finansielle system

For at nå EU's klimamål er det nødvendigt, at medlemsstaterne, de finansielle tilsynsmyndigheder og de relevante offentlige myndigheder samarbejder om at overvåge fremskridtene i omstillingen. Kommissionen vil i samarbejde med platformen for bæredygtig finansiering udvikle en robust overvågningsramme til måling af kapitalstrømme til bæredygtige investeringer. Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at vurdere investeringsunderskuddet og måle de fremskridt, som finanssektoren har gjort for at nå vores klima- og miljømål 56 .

De europæiske tilsynsmyndigheder kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til en konsekvent integration af det dobbelte væsentlighedsperspektiv i hele det finansielle system. Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem alle relevante offentlige myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder, for at bidrage til at fastlægge mellemliggende mål for den finansielle sektor, få en bedre forståelse af, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt, og dermed bane vejen for en mere samarbejdsbaseret politisk indsats fra alle relevante offentlige myndigheders side.

Endelig vil Kommissionen oprette et forum for forskning i bæredygtig finansiering, der skal styrke videnskabens rolle og tilskynde til videndeling om bæredygtig finansiering mellem den akademiske verden og industrien. Dette forum vil få til opgave at øge bevidstheden om anvendelsen af forskning i bæredygtig finansiering og fremme udveksling af viden mellem forskere og finansverdenen.

IV.Fremme af globale ambitioner

Globale udfordringer kræver en global indsats. De forskellige jurisdiktioner har imidlertid forskellige udgangspunkter, ambitionsniveauer og målsætninger. Internationale fora og netværk koordinerer i stigende grad bæredygtige finansieringsinitiativer for fuldt ud at udnytte det globale potentiale i bæredygtig finansiering 57 . EU har med udgangspunkt i sine egne resultater positioneret sig som førende på verdensplan inden for bæredygtig finansiering og bidrager aktivt til den globale indsats. Dette lederskab kan tjene som inspirationskilde for andre lande og områder i hele verden og skabe forretningsmuligheder for EU's finansielle sektor globalt. Aktører i EU er de største udstedere af grønne obligationer og er blevet betragtet som vigtige bæredygtige investorer. Dynamiske grønne markeder bidrager til at styrke euroens internationale rolle og gør EU til det vigtigste globale knudepunkt for bæredygtig finansiering.

Kommissionen mener, at der er behov for en ambitiøs og robust international bæredygtig finansieringsarkitektur, der omfatter begrebet dobbelt væsentlighed og støtter EU's partnerlande. Denne arkitektur skal omfatte solid international styring, et solidt regelsæt og en overvågningsramme. Som et første skridt foreslår Kommissionen, at Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) udvider sit mandat til at omfatte det finansielle systems bidrag til globale klima- og miljømål.

Kommissionen opfordrer alle internationale partnere til at udbygge samarbejdet om bæredygtig finansiering bilateralt og multilateralt, navnlig for at fremme konvergens mellem metoder og udstyre den private sektor med brugbare værktøjer og parametre, såsom taksonomier 58 . Som led i G20-gruppens køreplan for bæredygtig finansiering understreger Kommissionen navnlig betydningen af at arbejde hen imod en tilpasning af de finansielle strømme til bæredygtighedsmålene.

Fremme af en ambitiøs konsensus i internationale fora

EU vil slå til lyd for, at internationale fora og standardiseringsorganer , såsom IFRS Foundation, udvikler ambitiøse standarder og principper for offentliggørelse, eventuelt med udgangspunkt i anbefalingerne fra taskforcen vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede finansielle oplysninger og andre internationale initiativer 59 . Internationale oplysningsstandarder kan overlappe hinanden, være inkonsekvente og have forskelligt ambitionsniveau. Kommissionen glæder sig over bestræbelserne på at indføre en grundlæggende global rapporteringsstandard for bæredygtighed og slår til lyd for omfattende standarder for bæredygtighedsrapportering, der tager fat på alle bæredygtighedsspørgsmål og tager højde for det dobbelte væsentlighedsperspektiv i overensstemmelse med CSRD-forslaget.

EU vil fortsat samarbejde med sine partnere i internationale fora for at nå til enighed om fælles mål og principper for taksonomier, og fremadrettet at øge sammenligneligheden og konsekvensen af taksonomiernes parametre og tærskler. EU deltager aktivt i G20 og den internationale platform for bæredygtig finansiering for at undgå fragmenterede tilgange, som ville føre til øgede transaktionsomkostninger, utilstrækkelige kapitalstrømme på tværs af grænserne og være en hæmsko for finansiel innovation.

Den globale indsats er afgørende for at tackle konsekvenserne for den finansielle stabilitet af klima- og miljørisici. EU opfordrer FSB til at beskæftige sig med bredere bæredygtighedsspørgsmål og tage hensyn til, at finansielle institutioners aktiviteter har indvirkning på klimaet og miljøet og derfor bidrager til de risici, de har til formål at måle. Endelig støtter EU aktivt arbejdet i Task Force on Climate-related Financial Risks i Baselkomitéen for Banktilsyn for at identificere og afhjælpe potentielle mangler i Basel-rammen og arbejdet i Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation med henblik på at integrere klimarelaterede risici i forsikringstilsynet.

Fremme og uddybning af IPSF's arbejde

For at fremme internationalt samarbejde lancerede Europa-Kommissionen og syv andre jurisdiktioner den internationale platform for bæredygtig finansiering (IPSF) i oktober 2019 60 . IPSF fremmer integrerede markeder for bæredygtig finansiering og arbejder med brugbare værktøjer og parametre 61 . Den har nu 17 medlemmer og anerkendes som et centralt internationalt initiativ for bæredygtig finansiering 62 .

IPSF vil rapportere om sit arbejde med en "fælles taksonomi" baseret på de nye klassificeringssystemer, som dens medlemmer har udviklet, og på oplysninger om bæredygtighed. Kommissionen vil fremme begrebet dobbelt væsentlighed inden for IPSF. Desuden vil den foreslå at øge videndelingen om centrale bæredygtige finansieringsområder, såsom synergierne mellem klimafinansiering og biodiversitet og det finansielle systems omstilling til fælles mål for bæredygtighed. Kommissionen vil også senest til efteråret 2021 støtte væksten i IPSF-medlemskabet, en styrket forvaltningsstruktur og foreslå en ny arbejdsplan. IPSF anerkendes også som en videnpartner til den genoprettede G20 SFWG og hovedbidragyder til arbejdet med at tilpasse investeringerne til bæredygtighedsmålene.

Støtte til lav- og mellemindkomstlandes større adgang til bæredygtig finansiering

Kommissionen vil udvikle en omfattende strategi, der skal bidrage til at øge den bæredygtige finansiering i EU's partnerlande. Lav- og mellemindkomstlande står over for massive investeringsbehov for at finansiere deres bæredygtige udvikling 63 . En fremskyndelse af private finansielle strømme til vores partnerlande vil være afgørende for, at vi i fællesskab kan opfylde vores globale bæredygtighedsdagsorden. Dette vil imidlertid kræve målrettet støtte. Kommissionen vil støtte bestræbelserne på at opskalere bæredygtighedsrelaterede finansielle instrumenter i vores partnerlande og hjælpe med at "build back better" globalt, navnlig gennem "Et globalt Europa" – instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA).

Konklusion – Gennemførelse og vejen frem

Kommissionen har på grundlag af handlingsplanen fra 2018 om bæredygtig finansiering truffet hidtil usete foranstaltninger for at skabe grundlaget for bæredygtig finansiering. Denne ambitiøse ramme skal færdiggøres og konsolideres, så vi kan opfylde de enorme investeringsbehov i forbindelse med omstillingen, sikre at omstillingen er retfærdig, og tilpasse den til de globale rammebetingelser. Denne strategi tager fat om disse udfordringer og gør rammen brugbar og sammenhængende.

Denne strategi beskriver, hvordan målene for den europæiske grønne pagt omsættes i hele det finansielle system, og sikrer, at aktører på tværs af alle sektorer i økonomien er i stand til at finansiere deres omstilling, uanset deres udgangspunkt. Disse politikker supplerer de kritiske ændringer i klima- og miljøpolitikkerne, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Den bygger på Kommissionens samarbejde og partnerskaber med eksterne private og offentlige initiativer for at fremme den finansielle sektors lederskab med henblik på at nå EU's bæredygtighedsmål. Kommissionen vil senest ultimo 2023 aflægge rapport om gennemførelsen af denne strategi og vil aktivt støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser.

Kommissionen opfordrer alle relevante interessenter, fra centralbanker og tilsynsmyndigheder til medlemsstater, borgere, lokale myndigheder og finansielle og ikke-finansielle selskaber, til at træffe foranstaltninger på deres respektive områder og maksimere denne strategis gennemslagskraft.

(1)

EU's dagsorden for bæredygtig finansiering bidrager ligeledes til at nå målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 10.5: "Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbedres, og implementering af disse regulativer skal styrkes".

(2)

 Meddelelse fra Kommissionen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).

(3)

Se meddelelsen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030
Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne", SWD/2020/176 final af 17.9.2020. Desuden er der et betydeligt behov for investeringer, der skal sikre omskoling og opkvalificering og støtte omstillingen af arbejdsmarkedet med henblik på at nå energi- og klimamålene. Se f.eks. analysen i revisionen af 2020 Employment and Social Developments in Europe (ESDE).

(4)

 Ved "bæredygtig finansiering" forstås generelt behørig hensyntagen til miljømæssige og sociale aspekter i relation til investeringsbeslutninger, hvilket fører til øgede investeringer i mere langsigtede og bæredygtige aktiviteter.

(5)

Se webstedet for NextGenerationEU.

(6)

Den Europæiske Investeringsbanks gruppe, Climate Bank Roadmap 2021-2025, november 2020, findes her .

(7)

 Det er veldokumenteret, at kapitalmarkeder, f.eks. markederne for grønne obligationer eller aktier, er effektive med hensyn til at fremskynde finansieringen af omstillingen. Se f.eks. Ralph De Haas og Alexander Popov, "Finance and decarbonisation: why equity markets do it better’, Research Bulletin No. 64, 27.11.2019, findes her .

(8)

 Meddelelse fra Kommissionen "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst", COM(2018) 97 final af 8.3.2018.

(9)

 Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager strategien for de nærmere detaljer i gennemførelsen af handlingsplanen fra 2018 om finansiering af bæredygtig vækst, SWD (180) final af 6.7.2021.

(10)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088, EUT L 198 af 22.6.2020.

(11)

 Anvendelsen af markedsføring til at fremstille en organisations produkter, aktiviteter eller politikker som miljøvenlige, selv om de ikke er det.

(12)

Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, der præciserer indholdet og præsenterer de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, der er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU om miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og præciserer metode, der skal anvendes til at opfylde denne oplysningspligt, vedtaget den 6. juli 2021 og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(13)

 Forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (COM(2021) 189) af 21.4.2021.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, EUT 317 af 9.12.2019, s. 1.

(15)

 Se fodnote 10.

(16)

Indtil der er opnået enighed om CSRD, vedrører denne forpligtelse de virksomheder, der er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktivet om ikke-finansiel rapportering (direktiv 2014/95 af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner).

(17)

 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2359 af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår oplysningskrav og regler om god forretningsskik i forbindelse med distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter (EUT L 341 af 20.12.2017, s. 8).

(18)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2089 af 27. november 2019 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks, EUT L 317 af 9.12.2019, s. 17. Nærmere oplysninger findes  her .

(19)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer, COM/2021/391 final, 6.7.2021.

(20)

Yderligere oplysninger om spørgeskemaet og resuméet af svarene fra denne høring af interessenter findes  her .

(21)

Nærmere oplysninger findes her .

(22)

Kommissionen vil om kort tid fremlægge en "Fit for 55"-pakke, der har til formål at ajourføre EU's klima- og energilovgivning for 2030 og afspejle det mål om en nettoreduktion på 55 % af emissionerne, som EU har sat for 2030.

(23)

 Platform for bæredygtig finansiering, rapport om omstillingsfinansiering, marts 2021, findes her . I rapporten om omstillingsfinansiering fremsatte platformens eksperter de første anbefalinger til, hvordan omstillingsfinansiering kan fremmes i hele økonomien.

(24)

 Formålet med dette forslag er at fastlægge tidsrammer og mellemliggende trin for disse økonomiske aktiviteter, herunder for eksisterende investeringer, som bidrager til omstillingsprocessen på en måde, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 11.-12. december 2020, som anerkender den rolle, som omstillingsteknologier, som f.eks. naturgas, spiller.

(25)

Denne rapport er påkrævet i henhold til klassificeringsforordningens artikel 26, stk. 2.

(26)

Denne proces er baseret på den uafhængige og videnskabelige tekniske rapport, som Det Fælles Forskningscenter, Europa-Kommissionens videnskabs- og videntjeneste offentliggjorde i marts 2021, samt rapporterne fra Euratoms artikel 31-ekspertgruppe og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER), se flere oplysninger på Kommissionens websted .

(27)

Artikel 9 i EU's klassificeringsforordning fastsætter følgende seks miljømål: a) modvirkning af klimaændringer, b) tilpasning til klimaændringer, c) bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, d) omstilling til en cirkulær økonomi, e) forebyggelse og bekæmpelse af forurening og f) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(28)

 International Capital Market Association definerer bæredygtighedsrelaterede obligationer som "enhver form for obligationsinstrumenter, for hvilke de finansielle og/eller strukturelle karakteristika kan variere, afhængigt af om udstederen opfylder sine foruddefinerede bæredygtigheds- og ESG-mål". Denne strategi står i modsætning til "brug-af-provenu"-strategien.

(29)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF, EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12.

(30)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34.

(31)

 Kommissionens tekniske ekspertgruppe for SMV'er (TESG) understreger behovet for at samarbejde med små virksomheder, hjælpe dem med at overholde kravene om bæredygtighedsrapportering og øge deres synlighed over for investorer, samtidig med at proportionaliteten i deres oplysningsbestræbelser sikres.

(32)

 Kommissionen vil yde denne støtte gennem sit instrument for teknisk støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et teknisk støtteinstrument (EUT L 57 af 18.2.2021).

(33)

Se særlige websteder for InvestEU og Enterprise Europe Network . Kommissionen har også iværksat adskillige initiativer, der har til formål at mindske risikoen ved specifikke investeringer, f.eks. det risikoreducerende projekt, der gennemføres sammen med Energy Efficiency Financial Institutions Group i forbindelse med energieffektivitetsprojekter.

(34)

Valg, der træffes i forbindelse med IT-udvikling og offentlige udbud, skal forhåndsgodkendes af Europa-Kommissionens Råd for Informationsteknologi og Cybersikkerhed.

(35)

 EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi planlægger senest medio 2021 at offentliggøre en undersøgelse af forskellige blockchainmekanismers energiforbrug.

(36)

Meddelelse fra Kommissionen, "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti", COM(2021) 118 final af 9.3.2021.

(37)

 Meddelelse fra Kommissionen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer", COM (2021) 82 final af 24.2.2021.

(38)

 Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, "The pilot dashboard on insurance protection gap for natural catastrophes", december 2020. For flere oplysninger, se her .

(39)

Se den endelige rapport , herunder udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS), om indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger i henhold til EU's forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (SFDR).

(40)

 Platformen for bæredygtig finansiering vil give råd om at udvide EU's taksonomiramme til at omfatte et socialt klassificeringssystem i oktober 2021, under hensyntagen til både sociale mål og forvaltningsaspekter.

(41)

"Green Budgeting Practices in the EU: A First Review", ECFIN's diskussionsoplæg 140 af 21. maj 2021, som findes her .

(42)

Se publikationerne fra netværket af centralbanker og tilsynsmyndigheder for et grønnere finansielt system (NGFS).

(43)

Klimaændringer og tab af biodiversitet er også indbyrdes forbundne, se "Workshop Report on Biodiversity and Climate Change", offentliggjort af Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) og Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), 10.6.2021, findes her .

(44)

 Kreditvurderingsbureauer medtager ESG-faktorer i deres udtalelser og metoder, som de anser for vigtige for kreditværdigheden af finansielle instrumenter eller virksomheder. Kreditvurderinger eller vurderingsforventninger er udtalelser om den sandsynlige retning for en kreditvurdering på kort sigt, mellemlang sigt eller begge dele, og de har ikke til formål at give en holistisk vurdering af ESG-virkninger.

(45)

 BlackRock og Financial Markets Advisory (FMA), midtvejsundersøgelse om "Development of tools and mekanismes for the integration of environmental, social and governance (ESG) factors in the EU banking prudentiality framework and into banks business strategies and investment policies", december 2020, tilgængelig her . Desuden "anses 90 % af de indberettede praksisser af bankerne selv kun delvist eller slet ikke for at være i overensstemmelse med ECB's tilsynsmæssige forventninger til klimarelaterede og miljømæssige risici"; Hovedtale ved Frank Elderson, medlem af ECB's direktion, på ECB-EBRD's fælles konference om "Emerging climate-related risk supervision and implications for financial institutions" (Nye klimarelaterede risikotilsyn og konsekvenser for finansielle institutioner), 16. juni 2021.

(46)

 Kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD), henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013).

(47)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EØS-relevant tekst)

(48)

Jf. ECB/ESRB's projektgruppe om overvågning af klimarisici, Rapport om klimarelaterede risici og finansiel stabilitet ("Climate-related risk and financial stability") , 2021.

(49)

 Tilsynsmyndighederne er begyndt at udvikle rammer for klimastresstest. F.eks. gennemfører ECB en klimastresstest for hele økonomien for at vurdere euroområdets bankers eksponering for fremtidige klimarisici ved at analysere deres modparters modstandsdygtighed under forskellige klimascenarier.

(50)

Se listen over ændringerne af de delegerede retsakter her .

(51)

Tillidsforpligtelser sikrer, at dem, der forvalter andre personers penge, handler i deres modtageres interesse i stedet for at tjene deres egne interesser. Beslutninger truffet af formueforvaltere siver ned i investeringskæden og påvirker beslutningsprocesser, ejerskabspraksis og i sidste ende den måde, hvorpå virksomhederne forvaltes.

(52)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EUT L 132 af 20.5.2017.

(53)

 Alle store virksomheder og alle virksomheder, der er noteret på EU's regulerede markeder, bortset fra børsnoterede mikrovirksomheder, vil være underlagt disse rapporteringskrav.

(54)

 Europa-Kommissionen og Ressourcestyring på miljøområdet (ERM), "Study on Sustainability related ratings, data and research", 6.1.2021, findes her .

(55)

 Oplysningskrav i henhold til forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger (SFDR), EU's klassificeringsforordning og krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om ikkefinansiel rapportering (NFRD), som fremadrettet suppleres af det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som EU's medlovgivere i øjeblikket er ved at behandle.

(56)

 Se f.eks. "Dashboard on scaling-up green finance", som blev offentliggjort i marts 2021 af Network for Greening the Financial System (NGFS), og som udviklede et sæt indikatorer, der gør det muligt at spore fremskridtene hen imod et grønnere finansielt system. 

(57)

 Som f.eks. G20 og G7, Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), Network for Greening the Financial System (NGFS) og finansministerkoalitionen med henblik på klimatiltag.

(58)

 Erklæring fra topmødet mellem EU og USA, "Towards a renewed Transatlantic partnership", 15.6.2021, punkt 10. 

(59)

 Medlemmerne af alliancen af globale initiativer til rapportering om bæredygtighed, herunder Global Reporting Initiative og Value Reporting Foundation.

(60)

 Se alle oplysninger om IPSF, dens mål, medlemskab og arbejdsplan i SWD(2021) 180 final af 6.7.2021.

(61)

 I efteråret 2021 vil IPSF fremlægge i) en rapport om en fælles taksonomi, der beskriver de fælles træk mellem eksisterende taksonomier udviklet af offentlige myndigheder, ii) en rapport om bæredygtighedsrelaterede oplysninger, som bør give en omfattende og holistisk sammenligning af oplysningskravene for virksomheder, kapitalforvaltere og institutionelle investorer, og iii) årsberetningen.

(62)

Medlemmerne tegner sig for 55 % af drivhusgasemissionerne, 50 % af verdens befolkning og 55 % af det globale BNP. Se flere oplysninger om IPSF-medlemskabet her .

(63)

 Ifølge OECD's skøn er det årlige finansieringsgab for målene for bæredygtig udvikling på 2,1 billioner EUR i 2020 steget drastisk som følge af covid-19 og nåede op på 3,6 billioner EUR (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, "Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2021", 2020, findes  her ).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 6.7.2021

COM(2021) 390 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi

{SWD(2021) 180 final}

Detaljerede foranstaltninger og ordliste

Ordliste

(1)

I overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i meddelelsen om EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt, COM(2021) 188 final af 21.4.2021.

(2)

 Kommissionen vil yde denne støtte gennem sit instrument for teknisk støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et teknisk støtteinstrument (EUT L 57 af 18.2.2021).

(3)

 Kommissionen vil yde denne støtte gennem sit instrument for teknisk støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et teknisk støtteinstrument (EUT L 57 af 18.2.2021).

(4)

Se her .

(5)

 Eksportkreditter er statsstøttede finansielle instrumenter, der stilles til rådighed af nationale eksportkreditagenturer. Se Trade Policy Review .

(6)

 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, offentlig erklæring om oplysninger om aktionærers samarbejde og fælles handling i henhold til direktivet om overtagelsestilbud ("Information on shareholder cooperation and acting in concert under the Takeover Bids Directive"), ESMA/2014/677-REV, 8.1.2019, findes  her .