Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021AE6507

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/760 for så vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføljesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt andre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsigtede investeringsfonde (COM(2021) 722 final — 2021/0377 (COD))

EESC 2021/06507

EUT C 290 af 29.7.2022, p. 64–67 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
23/03/2022; afstemningsdato
Date of vote:
23/03/2022
Date lodged:
14/02/2022
Author:
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:
Section for Economic and Monetary Union and Economic and Social Cohesion, EESC_ECO
Rapporteur:
Pierre BOLLON
Form:
Udtalelse
Term of office:
2015-2020
Internal reference:
AVIS-SECTION 2021/6507 FIN, ECO/575
Session:
568
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
Instruments cited:
Link

29.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/64

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/760 for så vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføljesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt andre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsigtede investeringsfonde

(COM(2021) 722 final — 2021/0377 (COD))

(2022/C 290/11)

Ordfører:

Pierre BOLLON

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 14.2.2022

Rådet for den Europæiske Union, 22.3.2022

Retsgrundlag

Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

3.3.2022

Vedtaget på plenarforsamlingen

23.3.2022

Plenarforsamling

nr. 568

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

111/1/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU er stor fortaler for den foreslåede afbalancerede revision af forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIFs), da dens tidligere udformning ikke muliggjorde at nå de tilstræbte mål. Et skift i retning af langsigtede investeringer inden for finansiering og opsparing er særlig nødvendig for at sikre en socialt inkluderende genopretning efter covid-19 og den dobbelte digitale omstilling og klimaomstilling. I den henseende er en tilbundsgående revision af ELTIF-forordningen af afgørende betydning. EØSU håber i den forbindelse, at vedtagelsesprocessen ikke vil føre til, at der tilføjes nye lovgivningsmæssige krav, som vil svække den indsats for større forenkling, som Kommissionen med rette har foreslået.

1.2.

 »ELTIF 2« er et rettidigt og relevant forslag, der i væsentlig grad kan sætte skub i den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU. ELTIF'er er langsigtede fonde, der er omfattet af et »europæisk pas«. De vil komme til at spille en væsentlig rolle i finansieringen af den dobbelte klimamæssige og digitale omstilling, i opbygningen af en transportinfrastruktur og en social infrastruktur og i finansieringen af boligprojekter samt naturligvis i finansieringen af små og mellemstore europæiske virksomheder, især innovative og nystartede virksomheder.

1.3.

 Der foreligger på nuværende tidspunkt desværre ikke noget tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over det samlede underskud i de langsigtede finansieringer. Der skal stadig gøres en indsats på europæisk niveau for at give et bedre skøn, men behovet for finansiering er uden tvivl stort og beløber sig til flere billioner euro.

1.4.

 EØSU understreger på det kraftigste betydningen af at finansiere den afgørende omstilling til en langt mindre kulstofintensiv (og i sidste ende kulstofneutral) europæisk økonomi og af den europæiske »strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«. Det er også nødvendigt at øge tilgængeligheden af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige data (ESG-data) og finansielle data, navnlig gennem det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP) og, nok så vigtigt, gennem den nødvendige regulering af og tilsynet med dataleverandører.

1.5.

 Kommissionens forslag vedrørende »ELTIF 2« indeholder målrettede forbedringer af de investerbare investeringer. Dette vil udvide ELTIF'ernes investeringsunivers og støtte den økonomiske vækst og konkurrenceevnen. Det vil også gøre det muligt for dem at dække et større geografisk område for investeringer i Europa.

1.6.

 EØSU støtter en reduktion af tidligere afskrækkende hindringer for adgang til ELTIF'er for detailinvestorer, som i øjeblikket ikke kan drage fordel af afkastet af langsigtede investeringer. ELTIF'er vil dermed supplere den nuværende succes med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Det er et vigtigt skridt, ikke mindst fordi investorbeskyttelsen styrkes af den nye stærke forbindelse med de obligatoriske »egnethedsvurderinger« i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og præciseringen af reglerne om interessekonflikt. EØSU gentager også på det kraftigste sine mange tidligere opfordringer til at udvikle uddannelsen af investorer overalt i Europa.

1.7.

 EØSU vil være åben for »delvist tidsubegrænsede« ELTIF'er (ud over de »tidsbegrænsede« ELTIF'er) — dvs. ELTIF'er, der kan være store og diversificerede, og som kan give mulighed for indløsning (og tegning) efter en meddelelsesfrist, naturligvis forudsat at disse muligheder fremgår klart af den dokumentation, der gives til kunderne, og som den kompetente nationale myndighed fører tilsyn med. For at bidrage til at gøre disse ELTIF'er mere »likvide« bør de kunne investere op til 50 % (og muligvis endnu mere) i diversificerede aktiver i overensstemmelse med reglerne for investeringsinstitutter. En yderligere forøgelse af det mulige investeringsniveau i andre fonde ville også være en stor hjælp.

1.8.

 Eftersom ELTIF'er er forpligtet til nøje at følge de regler, der er fastsat i en EU-forordning, ville en yderligere positiv foranstaltning være, hvis Kommissionen vurderede, om det var hensigtsmæssigt og muligt at tillade dem at anvende en ».eu«-ISIN-kode (internationalt identifikationsnummer for værdipapir), hvilket ville forbedre deres tilgængelighed og synlighed på tværs af grænserne. Det vil være glædeligt, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) sammen med de aktive nationale tilsynsmyndigheder kommer til at spille en fremtrædende rolle med at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, fremme tilsynsmæssig konvergens og koordinere tilsynsarbejdet.

1.9.

 Det er vigtigt at lette muligheden for at benytte ELTIF'er i forbindelse med opsparingskonti for unit-linked-livsforsikringskontrakter, medarbejderopsparingsordninger og naturligvis pensionsordninger som f.eks. det paneuropæiske pensionsprodukt. Samtidig kunne det nuværende forslag til omarbejdning af Solvens 2-direktivet og den fremtidige revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direktivet) omfatte et incitament for forsikrings- og pensionsselskaber til at investere i ELTIF'er.

1.10.

 Sidst, men ikke mindst, bør europæiske investorer i ELTIF'er kunne få den »bedst mulige skattemæssige behandling« af deres opsparing i deres hjemland. Langsigtede investorer bør overalt i Europa kunne nyde godt af stabile og stimulerende skatteregler.

2.   Resumé af Kommissionens forslag

2.1.

 »ELTIF-forordningen« er en europæisk ramme for alternative investeringsfonde (AIF'er), der foretager langsigtede investeringer, herunder i sociale infrastrukturprojekter og transportinfrastrukturprojekter, fast ejendom og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). ELTIF-forordningen fastsætter ensartede regler for godkendelse, investeringspolitikker, driftsbetingelser og markedsføring i tilknytning til ELTIF'er.

2.2.

 ELTIF-reguleringsrammen har til formål at lette institutionelle investorers og detailinvestorers langsigtede investeringer i disse typer aktiver og at give realøkonomien en alternativ finansieringskilde, der ikke er en bank.

2.3.

 Denne revision har til formål at øge udbredelsen af ELTIF'er i hele EU til gavn for den europæiske økonomi og de europæiske investorer. Dette vil endvidere støtte den fortsatte udvikling af kapitalmarkedsunionen, som også har til formål at lette EU-virksomheders adgang til mere stabil, bæredygtig og diversificeret langsigtet finansiering.

2.4.

 Siden vedtagelsen af den oprindelige retlige ramme for ELTIF'er i april 2015 er der kun blevet godkendt 67 ELTIF'er (pr. februar 2022) med relativt beskedne nettoaktiver under forvaltning (anslået til ca. 2,4 mia. EUR i 2021). Sådanne godkendte ELTIF'er har hjemsted i kun fire medlemsstater (Luxembourg, Frankrig, Italien og Spanien), mens de øvrige medlemsstater ikke havde nogen indenlandske ELTIF'er.

2.5.

 ELTIF-forordningen er stadig en relativt ny ramme, men de tilgængelige markedsdata viser, at markedet ikke er vokset som forventet.

2.6.

 Evalueringen af, hvordan ELTIF-reguleringsrammen fungerer, og feedback fra interessenter giver anledning til at konkludere, at fordelene ved ELTIF'er svækkes af de restriktive fondsregler og hindringer for detailinvestorers adgang, hvilket tilsammen reducerer ELTIF-reguleringsrammens anvendelighed, effektivitet og tiltrækningskraft for forvaltere og investorer. Disse begrænsninger er hovedårsagen til ELTIF'ernes manglende evne til at opskalere i betydeligt omfang og dermed opfylde deres fulde potentiale til at kanalisere investeringer over i realøkonomien.

2.7.

 I den forbindelse er det hensigten med revisionen af ELTIF-reguleringsrammen at fremskynde accepten af ELTIF'er og gøre dem mere attraktive ved at foretage målrettede ændringer af fondsreglerne. Dette indebærer navnlig en udvidelse af omfanget af investerbare aktiver og investeringer, mulighed for mere fleksible fondsregler, herunder fremme af fund-of-funds-strategier, og mindskelse af de uberettigede hindringer, der forhindrer detailinvestorer i at få adgang til ELTIF'er, navnlig kravet om en oprindelig investering på 10 000 EUR og kravet om en samlet tærskel på højst 10 % for de detailinvestorer, hvis finansielle porteføljer er under 500 000 EUR.

2.8.

 Forslaget har desuden til formål at gøre ELTIF-strukturen mere attraktiv ved at lempe udvalgte fondsregler for ELTIF'er, der udelukkende distribueres til professionelle investorer. Med revisionen af ELTIF'ers retlige ramme indføres der også en valgfri likviditetsvinduesmekanisme, der skal give ELTIF-investorer og nye investorer ekstra likviditet, uden at det er nødvendigt at trække på ELTIF'ers kapital. Forslaget har også til formål at sikre passende garantier for investorbeskyttelsen.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 EØSU er stor fortaler for den foreslåede afbalancerede revision af ELTIF-forordningen, da dens tidligere udformning ikke muliggjorde at nå de tilstræbte mål. Denne velkomne revision blev allerede rost i EØSU's udtalelse om Kapitalmarkedsunionen (1) som en hjørnesten i den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen.

3.2.

 Ud over at forbedre effektiviteten og sikkerheden på de europæiske kapitalmarkeder er en omlægning inden for finansiering og opsparing i retning af langsigtede investeringer navnlig nødvendig for den socialt inkluderende genopretning efter covid-19 og for den digitale og den grønne omstilling. I dette perspektiv er en tilbundsgående revision af ELTIF-forordningen af afgørende betydning. EØSU håber i den forbindelse, at vedtagelsesprocessen ikke vil føre til, at der tilføjes nye lovgivningsmæssige krav, som vil svække den indsats for større forenkling, som Kommissionen med rette har foreslået.

3.3.

 ELTIF'er er langsigtede fonde, som kan markedsføres, og som der kan investeres i på tværs af grænserne, da de er omfattet af et »europæisk pas«. De vil kunne spille en vigtig rolle i opbygningen af infrastruktur (f.eks. transport- og energiinfrastruktur), modernisering af boliger, finansiering af forskning og udvikling og naturligvis finansiering af små og mellemstore europæiske virksomheder og nystartede virksomheder (investeringer, der normalt ikke har gavn af den likviditet, som børsnotering medfører) og dermed gavne jobskabelsen.

3.4.

 EØSU understreger også på det kraftigste betydningen af at finansiere den afgørende overgang til en inklusiv og langt mindre kulstofintensiv (og i sidste ende kulstofneutral) europæisk økonomi og af den europæiske »strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«, navnlig det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og det påtænkte sociale klassificeringssystem. Det er også nødvendigt at øge tilgængeligheden af ESG-data og finansielle data, navnlig gennem det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP) og, nok så vigtigt, gennem den nødvendige regulering af og tilsynet med dataleverandører. Arbejdet med ESG-mærker bør også fremskyndes med henblik på vejledning af ELTIF-investorer.

3.5.

 Kommissionens veltilpassede og forholdsmæssige forslag om »ELTIF 2« indeholder med rette målrettede forbedringer af investerbare investeringer, som vil give mulighed for større støtte til vækst og konkurrenceevne gennem ELTIF'er. Et betydeligt antal af dem vil således være mere diversificerede, da investeringsuniverset for ELTIF'er vil blive udvidet, hvilket vil skabe flere muligheder. Andre vil være mere koncentrerede med fokus på centrale investeringer. Ændringerne vil også gøre det muligt for ELTIF'er at dække et større geografisk område for investeringer i Europa.

3.6.

 EØSU glæder sig over, at de tidligere afskrækkende hindringer for detailinvestorers adgang til ELTIF'er reduceres. I betragtning af de enorme opsparede midler, som i dag ikke kan drage fordel af afkastet af langsigtede investeringer, er det et vigtigt skridt, især i en situation med lave (omend i visse tilfælde stigende) renter og lavt inflationspres. Med hensyn til investorbeskyttelsen er det af stor betydning at sikre et bredere spektrum af investerbare aktiver og investeringsstrategier, og det vil være mere effektivt end de detaljerede restriktioner fra 2015, som havde den ulempe i alvorlig grad at begrænse udbuddet af fonde for investorerne, både institutionelle investorer og detailinvestorer. EØSU bifalder den nye stærke forbindelse med de obligatoriske »egnethedsvurderinger« i henhold til MiFID II-direktivet samt præciseringen af reglerne om interessekonflikter. EØSU gentager også på det kraftigste sine mange tidligere opfordringer til at udvikle uddannelsen af investorer overalt i Europa.

3.7.

 Én type ELTIF'er har egenskaber, der gør dem sammenlignelige med »tidsbegrænsede« fonde. For dem er den klassiske måde at skaffe likviditet til investorerne som foreslået valgfrie »vinduesmekanismer« via sekundære handelsmekanismer, men disse mekanismer er ofte vanskelige eller endda i praksis umulige at gennemføre, navnlig når der er mangel på »market makers« (en risiko, der blev fremhævet i EØSU's udtalelse af 16. oktober 2013, og som desværre er blevet til virkelighed).

3.8.

 Dette er grunden til, at EØSU ud over disse »tidsbegrænsede ELTIF'er« også vil være åben for »delvist tidsubegrænsede« ELTIF'er (2), dvs. ELTIF'er, der kan være store og diversificerede, og som med jævne mellemrum (f.eks. to gange om året) kan tillade indløsning (og også tegning) efter en meddelelsesfrist (f.eks. 90 dage), naturligvis forudsat at disse muligheder beskrives klart og tydeligt af ELTIF-forvalteren i den dokumentation, som gives til kunderne, og som der føres tilsyn med af den kompetente nationale myndighed. Kommissionens forslag om at skabe yderligere klarhed i de reguleringsmæssige tekniske standarder med hensyn til procentdelen for indløsning er det første skridt i den rigtige retning og bør følges af andre. For at bidrage til at gøre de delvist tidsubegrænsede ELTIF'er mere »likvide« bør de kunne investere op til 50 % (og muligvis endnu mere) i diversificerede aktiver i overensstemmelse med reglerne for investeringsinstitutter. Yderligere forøgelser af det mulige investeringsniveau i andre fonde ville også være en stor hjælp.

3.9.

 EØSU ser gerne, at midler, der tilvejebringes gennem ELTIF'er, hovedsagelig investeres i EU's økonomi i en tid med hård konkurrence på globalt plan og i lyset af behovet for at finansiere den dobbelte omstilling. Der foreligger på nuværende tidspunkt desværre ikke noget nøjagtigt skøn over underskuddet i de langsigtede finansieringer. Der er således stadig behov for en indsats på europæisk niveau for at opnå et bedre skøn, men finansieringsbehovet er uden tvivl stort og beløber sig til flere billioner euro (en lille etcifret procentdel af EU's bruttonationalprodukt (BNP)), hvis man samler behovet med hensyn til klima og bæredygtighed, egenkapital, innovative SMV'er og nystartede virksomheder, transportinfrastruktur og — endnu vigtigere — social infrastruktur.

3.10.

 Eftersom ELTIF'er er forpligtet til nøje at følge de regler, der er fastsat i en EU-forordning, ville en yderligere positiv foranstaltning være, hvis Kommissionen vurderede, om det var hensigtsmæssigt og muligt at tillade dem at anvende en ».eu«-ISIN-kode, hvilket ville forbedre deres tilgængelighed og synlighed på tværs af grænserne. EØSU glæder sig i den forbindelse over den styrkelse af ELTIF-registret, som Kommissionen har foreslået. EØSU opfordrer til, at der med en effektiv lederrolle for ESMA og i samarbejde med aktive nationale tilsynsmyndigheder fastlægges og håndhæves klare EU-regler. Reglerne skal navnlig sikre, at ELTIF-forvaltere indarbejder passende likviditetsstyringsværktøjer i de fonde, de lancerer, og giver klare og nøjagtige oplysninger om gebyrer og risici, som det allerede er fastsat i forordningen om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) og i MiFID-direktivet.

3.11.

 Det er vigtigt at lette muligheden for at benytte ELTIF'er i forbindelse med opsparingskonti for unit-linked-livsforsikringskontrakter, medarbejderopsparingsordninger og naturligvis pensionsordninger som f.eks. det paneuropæiske pensionsprodukt. Samtidig kunne det nuværende forslag til omarbejdning af Solvens 2-direktivet og den fremtidige revision af IORP-direktivet omfatte et incitament for forsikrings- og pensionsselskaber til at investere i ELTIF'er.

3.12.

 Sidst, men ikke mindst, bør europæiske investorer i ELTIF'er kunne få den »bedst mulige skattemæssige behandling« af deres opsparing i deres hjemland. I mange europæiske lande er kortsigtet opsparing i likvide aktiver desværre i øjeblikket meget ofte skattemæssigt begunstiget, hvilket sender investorerne et forkert budskab om, at det er bedre at »foretrække likviditet«, selv om de kunne have et mere langsigtet perspektiv. Under alle omstændigheder bør investorer, der investerer langsigtet, drage fordel af stabile og motiverende skatteregler.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(2)  Som det i øjeblikket er planlagt i den kommende ordning for fonde for langsigtede aktiver (LTAF) i Det Forenede Kongerige. Flertallet af respondenterne i Kommissionens konsekvensanalyse havde samme holdning (jf. s. 73).

Top