EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.3.2020

JOIN(2020) 5 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024

1.Indledning

Den Europæiske Union (EU) bygger på en stærk vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Det er centralt for EU's arbejde både internt og i forbindelserne med andre lande og regioner. EU har i overensstemmelse med den strategiske dagsorden 2019-2024, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd, og de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2019-2024 en strategisk interesse i at fremme sit globale lederskab i spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati med det formål at skabe konkrete forbedringer for mennesker verden over. Der er allerede gjort meget. Siden vedtagelsen af EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati fra 2012 1 , den første af EU's to handlingsplaner om menneskerettigheder og demokrati (2012-2014 og 2015-2019) 2 , udnævnelsen af EU's første særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) i 2012 og Rådets konklusioner om demokrati fra 2019 3 er EU blevet mere koordineret, aktivt, synligt og effektivt i arbejdet med tredjelande, og EU har indtaget en mere fremtrædende rolle på multilateralt plan.

I et skiftende geopolitisk landskab er EU forblevet en stærk forkæmper for menneskerettigheder og demokrati. Nye geopolitiske rivaliseringer understreger blot EU's rolle som en pålidelig og stabil partner og forkæmper for en regelbaseret multilateral orden. Når det gælder menneskerettigheder og demokrati, er det globale billede overordnet set noget broget: Selv om der er sket store fremskridt, må vi sætte ind over for anfægtelsen af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og de demokratiske tilbageskridt. Teknologisk set bevæger vi os i retning af et paradigmeskift, hvor menneskets formåen i stigende grad forbedres af maskiner. Udviklingen drives frem af nye teknologier (især kunstig intelligens), som både skaber muligheder, men også indebærer risici. Samtidig er menneskerettigheder i stigende grad uløseligt forbundet med globale miljøproblemer såsom klimaforandringer. Tiden er derfor inde for EU til at fastsætte en ny geopolitisk dagsorden om menneskerettigheder og demokrati.

Det er vigtigt at omsætte EU's årelange engagement i menneskerettigheder og demokrati til en ny operationel dagsorden, idet der bygges på EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019. Formålet med denne meddelelse er at fremlægge en ny handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati. Den beskriver målene og prioriteterne for de næste fem år på området eksterne forbindelser og vil bidrage til at skabe et stærkere Europa i verden. Handlingsplanen er enestående i den forstand, at den er det eneste instrument af sin art, der har til formål at fremme en værdibaseret dagsorden på verdensplan.

Sideløbende med denne meddelelse vil Kommissionen og den højtstående repræsentant i henhold til artikel 22, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fremsætte et fælles forslag til Rådet om, at Rådet retter en henstilling til Det Europæiske Råd om at træffe en afgørelse, hvorved meddelelsen og handlingsplanen vedtages som en afgørelse truffet af Det Europæiske Råd om Unionens strategiske interesser og mål i henhold til artikel 22, stk. 1, i TEU. En sådan afgørelse fra Det Europæiske Råd vil gøre det muligt for Rådet at vedtage særlige gennemførelsesforanstaltninger for handlingsplanen i henhold til artikel 31, stk. 2, i TEU.

2.Menneskerettigheder og demokrati angribes i stigende grad: et krav om EU-lederskab

I de seneste år har EU handlet mere strategisk og udnyttet sin politiske vægt og værktøjskassen for menneskerettigheder mere effektivt til at afhjælpe overtrædelser af menneskerettighederne og til at fremme demokratiske, robuste og fredelige samfund. EU har bidraget til, at der er gjort væsentlige fremskridt i lande og regioner, hvor menneskerettighederne var under pres. Det er sket gennem innovativt engagement og investeringer i økonomiske og sociale rettigheder og ved solid politisk og finansiel støtte til at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundet og medieaktører. EU har i FN's menneskerettighedsfora spillet en ledende rolle i indsatsen for at fremme landespecifikke resolutioner og tematiske initiativer ved at opbygge emnespecifikke og tværregionale koalitioner, f.eks. med Den Islamiske Samarbejdsorganisation. Med det tværregionale initiativ "positive menneskerettighedshistorier" er blevet sat EU i spidsen for bestræbelserne på at generobre fortællingen om menneskerettighederne ved at fremme succeshistorier.

Der er dog stadig store udfordringer. Menneskerettigheder og demokrati er under hårdt pres i mange lande i verden. Grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytrings-, forsamlings- og mediefriheden trues også i stigende grad. Konsekvensen af systemiske forsøg på at undergrave retsstaten, begrænse råderummet for civilsamfundet og det politiske rum og svække den multilaterale regelbaserede orden er blevet forværret af, at nogle af EU's vanlige partnere har trukket sig ud af den aktive indsats for at fremme og forsvare menneskerettighederne og de demokratiske værdier. Der er flere tendenser, der viser dette, bl.a.:

·mindre råderum for civilsamfundet

·svækkelse af retsstaten

·stigende trusler mod integriteten i valg og demokratiske processer

·stigende intimidering af journalister og trusler mod uafhængige medier

·stigende vold mod og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere (over 2 600 anmeldte overgreb i de seneste tre år)

·udbredt straffrihed i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og angreb på den Internationale Straffedomstols rolle

·overtrædelser af den humanitære folkeret i væbnede konflikter, bl.a. i Syrien, Yemen og Sydsudan

·stigende modstand mod kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og

·vedvarende misbrug af arbejdskraft, herunder af børnearbejde.

Omstillingen til den digitale tidsalder giver allerede nu nye muligheder og udfordringer. Digitale teknologier kan fremme menneskerettighederne og en demokratisering ved at gøre det lettere for offentligheden at deltage, øge statens ansvarlighed ved at gøre det muligt at overvåge og dokumentere tilfælde af overtrædelser og krænkelser, fremme ny deltagelse online, fremme oplysning og adgang til uddannelse og oplysninger, fremme økonomisk og samfundsmæssig inklusion og fremme adgangen til offentlige tjenester af ordentlig kvalitet. De kan dog også understøtte krænkende og ulovlig begrænsning af bevægelses- og ytringsfriheden. De sociale mediers platforme benyttes til at kanalisere målrettet desinformation og hadefuld tale, som ofte krænker privatlivets fred og undergraver demokratiet og menneskerettighederne. Misbrugen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens, indebærer en risiko for øget overvågning, kontrol og undertrykkelse. I visse lande er masseovervågning af borgerne en realitet. Data og algoritmer kan bruges til bevidst eller ubevidst at diskriminere enkeltpersoner eller grupper og dermed styrke fordomme i samfundet.

Den anden vigtige omstilling er drevet af globale miljøproblemer såsom miljøforringelse, forurening og klimaforandringer. Forbindelsen mellem disse problemer og menneskerettigheder bliver tydeligere og tydeligere. Unge mennesker giver deres mening til kende. Civilsamfundet og miljømenneskerettighedsforkæmpere spiller en vigtig rolle ved at gøre opmærksom på menneskerettighedskrænkelser og kræve handling for at beskytte kloden og klimaet. Det er et vigtigt mål at gøre fremtidens miljø bæredygtigt, idet der skal arbejdes på tværs af den opdeling, der traditionelt har været mellem økonomi og sikkerhed og mellem interne og eksterne politiske aspekter. De negative konsekvenser af miljøforringelser og klimaforandringer er en trussel mod en række rettigheder og kan mangedoble problemerne i den forbindelse med hensyn til retten til sundhed, fødevarer, universel uddannelse og endda retten til selve livet.

Samtidig er konflikter skærpet og nye farer opstået. Konflikter og uroligheder truer rundt om i verden millioner menneskers levebrød, og aldrig har der været så mange fordrevne personer i verden. Investering i menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er den bedste metode til at forhindre, at samfund ender i krise. Menneskerettigheder og demokrati skal sættes i højsædet i EU's konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Krisesituationer giver især udfordringer for den effektive udøvelse og beskyttelse af menneskerettighederne og sætter vores demokratier på prøve. Eksempler som det pandemiske udbrud af covid-19 viser, at en fælles global indsats og solidaritet er bydende nødvendigt.

Det betyder, at der tidligt skal sættes ind for at tackle overtrædelser af menneskerettigheder og for at støtte demokratiet, bl.a. ved hjælp af mægling og forebyggelse af vold i forbindelse med valg. Nyt fokus på menneskerettigheder og demokrati vil gøre stat og samfund mere robuste. Det er lettere at garantere sikkerheden, hvis de civile og politiske samt de økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle rettigheder er sikret. Ingen sikkerhed er holdbar uden menneskerettigheder for alle. Det er i den sammenhæng vigtigt at sikre ansvarlighed og bekæmpe straffrihed.

Målene i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er en ekstraordinær chance for at sikre, at tilsagnet om inklusion bidrager til at fremme menneskerettigheder og demokrati verden over. Forpligtelsen til ikke at "lade nogen i stikken" er en opfordring til at forbedre menneskerettighederne for alle uden nogen form for forskelsbehandling. I en tid med stigende ulighed – hvor økonomiske forskelle rodfæstes politisk og medfører sociale splittelser – har opgaven aldrig været større.

3.Fremadrettet: en ny EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati

I den nye handlingsplan beskrives EU's ambitioner, og der fastlægges prioriteter inden for fem indbyrdes forbundne indsatsområder, der gensidigt styrker hinanden:

I.Beskyttelse og styrkelse af individet

II.Opbygning af robuste, inklusive og demokratiske samfund

III.Fremme af et globalt system for menneskerettigheder og demokrati

IV.Nye teknologier: udnyttelse af muligheder og tackling af udfordringer og

V.Opnåelse af resultater gennem samarbejde.

Disse fem indsatsområder vil blive uddybet i den nye handlingsplan for at udstikke en strategisk og overordnet retning. Handlingsplanen vil udstikke de rammer, der skal gælde for EU's delegationer og kontorer samt medlemsstaternes ambassader, når de specifikke operationelle foranstaltninger skal fastlægges på nationalt, regionalt og multilateralt niveau under hensyntagen til de særlige lokale forhold.

For at opnå resultater inden for disse fem nye indsatsområder vil EU udnytte den brede vifte af politikker og værktøjer, der er til rådighed til at fremme og forsvare menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Disse omfatter offentligt diplomati og informationskampagner, EU-erklæringer og tematiske og landespecifikke resolutioner i multilaterale menneskerettighedsfora. De omfatter også mere diskrete diplomatiske værktøjer såsom demarcher, politisk dialog, løbende menneskerettighedsdialoger og sektorspecifikke politiske dialoger. Gennem årene har de menneskerettighedsdialoger, der er etableret med flere og flere lande, vist sig at være et vigtigt redskab til at fremme EU's dagsorden for menneskerettigheder som led i EU's bredere politiske forbindelser.

I denne nye situation er det yderst vigtigt at informere om menneskerettigheder. Selv om det fortsat er vigtigt at gøre opmærksom på overtrædelser af menneskerettighederne, er det også vigtigt at skabe en mere positiv fortælling om menneskerettighederne. I et polariseret informationsmiljø, hvor de sociale medier spiller en stadig vigtigere rolle, er det en opgave, der kræver en samlet indsats.

Med den nye handlingsplan vil man udnytte de muligheder, den nye flerårige finansielle ramme (FFR) giver, især ved gennem større fleksibilitet at sikre sammenhæng mellem et landebaseret samarbejde og støtte til menneskerettigheds- og civilsamfundsorganisationer. EU bør ved fastsættelsen af omfanget og fordelingen af støtten til myndigheder og civilsamfundet tage højde for en pludselig forbedring eller forringelse af beskyttelsen af menneskerettigheder og demokrati.

Hvad der også er vigtigt er, at EU med handlingsplanen vil tilstræbe at øge sammenhængen og nedbryde grænserne mellem de interne og eksterne politikområder. EU vil gøre en større indsats for at integrere beskyttelsen af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i alle foranstaltninger udadtil. Synergien mellem handel og menneskerettigheder vil f.eks. blive styrket, idet der bygges videre på arbejdet inden for rammerne af EU's handelspræferenceordninger. Menneskerettighederne vil også blive integreret i interne politikker, især i de prioriterede områder under den grønne pagt såsom miljø, samt i områderne migration og sikkerhed, og den rettighedsbaserede tilgang til udvikling vil blive udvidet til andre områder af den eksterne politik.

EU vil tilstræbe at blive en hurtigere og mere effektiv aktør, hvad angår menneskerettigheder på nationalt niveau, hvor det betyder mest. Med den nye handlingsplan vil man også forsøge at styrke aktørerne på stedet. EU-delegationscheferne spiller i den forbindelse en væsentlig rolle som personer, der skal fremme menneskerettigheder og demokrati, og denne rolle vil blive videreudviklet. Civilsamfundet er fortsat en vigtig partner, når der skal skabes vedvarende forandring, og når fremskridt skal følges og vurderes.

En effektiv gennemførelse af handlingsplanen vil kræve en mere koordineret tilgang, også med medlemsstaterne, for at sikre, at der er større sammenhæng i og virkning af EU's deltagelse på alle niveauer og på tværs af alle instrumenter og politikker. EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder vil i overensstemmelse med sit mandat forblive en vigtig politisk aktør og spille en central rolle med hensyn til at styre den dynamiske gennemførelse af handlingsplanen, således at der opnås vedvarende resultater.

(1)

  https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf .

(2)

      https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_action_plan_on_human_rights_and_democracy_en_0.pdf . 

(3)

  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12836-2019-INIT/da/pdf .

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.3.2020

JOIN(2020) 5 final

BILAG

til

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024

I.Beskyttelse og styrkelse af individet

Ved beskyttelse og styrkelse af individet forstås, at alle fuldt ud kan nyde godt af borgerlige og politiske rettigheder samt af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. En styrkelse af alle menneskers muligheder ("ingen lades i stikken") indebærer, at alle skal kunne udnytte deres fulde potentiale som ligeværdige og aktive medlemmer af samfundet. Retsstatsprincippet er hjørnestenen i social samhørighed, solidaritet og tillid både mellem staten og den enkelte borger og borgerne imellem.

Øgennemførelsesmidler: politisk dialog; menneskerettighedsdialoger; sektorpolitiske dialoger; observatørmissioner som led i GSP Plus/"alt undtagen våben" (EBA); anvendelse af de relevante EU-retningslinjer vedrørende menneskerettigheder med særlige værktøjer til at nå tematiske mål; resolutioner i Menneskerettighedsrådet og FN's Generalforsamlings 3. komité; tematiske og geografiske finansielle instrumenter (relevante programmer og projekter); direkte støtte til menneskerettighedsforkæmpere; observation af retssager; fortalervirksomhed for ratificering og gennemførelse af relevante konventioner og valgfrie protokoller i FN-regi og ILO-regi; erklæringer om overtrædelser og krænkelser af menneskerettigheder; offentligt diplomati og målrettede kampagner, konferencer og andre arrangementer og dialog med civilsamfundet og andre ikkestatslige aktører.

A.Beskyttelse af mennesker og afskaffelse af uligheder, diskrimination og udstødelse

·Arbejde for at få afskaffet dødsstraf overalt i verden. Insistere på overholdelse af minimumsstandarder i lande, hvor dødsstraf stadig benyttes, og arbejde for et et henrettelsesmoratorium som et første skridt i retning af en afskaffelse.

·Stræbe efter at få udryddet tortur globalt gennem forebyggelse, forbud, ansvarliggørelse og erstatning til ofre, bl.a. ved at fremme alliancen for torturfri handel.

·Støtte menneskerettighedsforkæmpere og deres juridiske repræsentanter og tage højde for konsekvenserne af deres arbejde for deres familier. Arbejde for at sikre en positiv anerkendelse af den vigtige rolle, menneskerettighedsforkæmpere spiller. Rejse individuelle sager vedrørende bl.a. ejendomsret til jord, arbejdstagerrettigheder, naturressourcer, miljøspørgsmål, klimaforandringer og sager som følge af virksomheders krænkelser.

·Øge indsatsen for at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af køn, race, etnisk eller social oprindelse, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, handicap, alder, seksuel orientering og kønsidentitet, og fortsat opfordre alle stater til at respektere, beskytte og overholde menneskerettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal.

·Arbejde for at udrydde, forebygge og beskytte mod seksuel og kønsbaseret vold, herunder skadevoldende normer og praksisser såsom kvindelig kønslemlæstelse, drab på pigebørn, børneægteskaber, tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber og forskelsbehandling. Slå til lyd for, at Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) hurtigt ratificeres og gennemføres.

·Arbejde for den fulde og reelle gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling 2 samt resultatet af revisionskonferencerne og fortsat forsvare retten til seksuel og reproduktiv sundhed og andre rettigheder.

·Øge indsatsen for at forebygge og bekæmpe enhver form for diskrimination af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBTI), herunder LGBTI-fobisk vold og hadefuld tale.

·Fremme foranstaltninger til at forebygge, bekæmpe og sætte ind over for enhver form for vold mod børn. Bistå partnerlande med at opbygge og styrke systemer til børns beskyttelse. Fremme udviklingen af alternativ pleje af god kvalitet og omlægningen fra institutionspleje til familiepleje og pleje i lokalmiljøet af børn, som ikke kan være hos deres forældre.

·Fremme den særlige beskyttelse, som migranter, flygtninge, internt fordrevne og statsløse personer er berettiget til. Støtte foranstaltninger til forbedring af integration, social samhørighed og adgang til grundlæggende ydelser af ordentlig kvalitet.

·Fremme foranstaltninger, der begrænser den høje risiko for alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og biodiversitetstab for udøvelsen af menneskerettigheder, f.eks. retten til liv, sundhed, vand, fødevarer, bolig og en rimelig levestandard, herunder fordrevne personers vanskeligheder som følge af klimaforandringer.

·Støtte en menneskerettighedsbaseret tilgang til migrationsstyring og styrke staternes, civilsamfundets og FN-partneres kapacitet til at gennemføre en sådan tilgang.

B.En styrkelse af mennesker

·Hjælpe de statslige myndigheder med at sikre alle en retlig identitet, især ved at sikre universel fødselsregistrering.

·Sikre en meningsfuld deltagelse på alle niveauer af børn og unge i beslutninger, som påvirker dem, herunder i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker.

·Opfordre partnerlande til at ratificere og gennemføre FN-konvention om rettigheder for personer med handicap. Bistå med at forebygge og afskaffe holdningsmæssige, institutionelle og miljømæssige forhindringer. Sikre adgang til infrastruktur, transport og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og sikre inklusive tjenester såsom uddannelse, herunder fjernundervisning, sundhedspleje samt adgang til retlig prøvelse og beskæftigelse.

·Støtte oprindelige folk ved at fremme deres deltagelse i relevante menneskerettigheds- og udviklingsprocesser og ved at fastholde princippet om frivilligt, forudgående og informeret samtykke i alle beslutninger, som påvirker dem.

C.Fremme af grundlæggende frihedsrettigheder og styrkelse civilsamfundets råderum og det politiske rum

·Fremme et sikkert og gunstigt miljø for civilsamfundet som en aktør med egne rettigheder, herunder langsigtet strategisk støtte til kapacitetsopbygning og meningsfuld inddragelse af civilsamfundet på nationalt, regionalt og globalt niveau.

·Udvikle værktøjer til at opdage og reagere på tidlige tegn på, at det borgerlige råderum og civilsamfundets råderum lukkes ned, bl.a. brugen af digitale teknologier og terrorbekæmpelsesforanstaltninger, idet der tages udgangspunkt i bedste praksis, og støtte bestræbelser på at afværge en nedlukning samt værktøjer til at holde øje med mulighederne for at åbne det borgerlige råderum.

·Beskytte ytringsfriheden, mediefriheden og pluralismen både online og offline. Oplyse offentligheden og fremme den offentlige debat om foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation

·Bidrage til journalisters sikkerhed og beskyttelse ved at fordømme angreb. Sikre, at de personer, der intimideres eller trues, får hjælp via EU's beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere. Støtte medieinitiativer og appellere til statslige myndigheder om at forebygge og fordømme sådanne former for vold og træffe effektive foranstaltninger til at få sat en stopper for straffrihed.

·Forebygge og reagere på overtrædelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, bl.a. i tilfælde hvor civilsamfundsorganisationer, arbejdstagere og arbejdsgivere er berørt.

·Opfordre til dialog og fredelig løsning af politiske kriser og masseprotester i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarder. Opbygge civilsamfundets og de politiske aktørers evne til at reagere på klager fra spontant opståede borgerbevægelser.

·Nå ud til religiøse og trosbaserede aktører og vurdere, hvordan de kan deltage i fredsskabende initiativer, initiativer på tværs af religioner samt i forsoning og mægling, og skabe synergier med igangværende FN-initiativer.

·Støtte bestræbelser på at beskytte den akademiske frihed, uddannelsesinstitutionernes selvstændighed samt deres kapacitet til at tilbyde onlinekurser og fjernundervisning til personer.

D.Fremme retsstatsprincippet og en retfærdig retspleje

·Fremme retsstatsprincippet i partnerlande og retten til retfærdig rettergang for at sikre, at menneskerettighederne overholdes i retsplejen.

·Forbedre adgangen til domstolsprøvelse og til juridisk bistand, herunder retshjælp, idet der fokuseres på personer i de mest sårbare situationer, bl.a. ved hjælp af digital teknologi.

·Støtte indførelsen af alternative tvistbilæggelsesmekanismer som et middel til at reducere juridiske, praktiske eller andre hindringer for, at ofre for menneskerettighedsovertrædelser kan få adgang til retlig prøvelse.

·Støtte udviklingen af børnevenlig retspleje for alle børn, der kommer i kontakt med retsvæsenet og fratages deres frihed.

·Støtte forbedringen af fængselsforholdene og behandlingen af frihedsberøvede personer i overensstemmelse med internationale fængselsstandarder.

E.Bekæmpelse af manglende ansvarlighed, bekæmpelse af straffrihed og støtte til retsopgør

·Udvikle en ny tværgående global EU-menneskerettighedssanktionsordning til at tackle alvorlige overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne verden over.

·Udvikle EU's tilgange til at sikre, at de rette drages til ansvar, især for alvorlige overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne, ved at koble nationale og internationale bestræbelser sammen og tage udgangspunkt i EU's politikker, f.eks. vedrørende børn og væbnede konflikter, overlevende ofre for seksuelle overgreb i forbindelse med konflikter, retsopgør, bekæmpelse af tortur og anden mishandling og Den Internationale Straffedomstol.

·Støtte landenes egne initiativer til bekæmpelse af straffrihed for overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne og støtte retsopgørsprocesser, bl.a. ved at styrke forbindelserne til FN.

·Fremme fortsat politisk tilsagn om og praktisk anvendelse af begrebet "ansvar for at beskytte" ("R2P") ved at fremme dialog og deltagelse i FN-regi og ved at anvende begrebet som et analytisk værktøj på bestemte landesituationer 3 .

·Bekæmpe straffrihed for lovovertrædere, der er involveret i menneskehandel, med henblik på forebyggelse og fuldstændig udryddelse af fænomenet. Hjælpe og beskytte ofre, især kvinder og børn.

F.Styrkelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og arbejdstagerrettigheder

·Styrke sammenhængen mellem menneskerettighederne og miljøet, herunder klimaforandringer, i EU's optræden udadtil. Støtte arbejdet med at skabe større bevidsthed om konsekvenserne af klimaforandringer og miljøproblemer for menneskerettighederne.

·Integrere økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt arbejdstagerrettigheder i EU's menneskerettighedsdialog med partnerlande, samtidig med at der sikres synergier med andre høringer og GSP Plus-observatørmissioner/EBA-observatørmissioner.

·Fremme en politik om nultolerance over for børnearbejde og bekæmpelsen af tvangsarbejde, bl.a. ved at støtte partnerskaber på alle niveauer og arbejdstagerrettigheder i EU's handelsforbindelser, fremme rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder i globale forsyningskæder og støtte bestræbelser på at få ratificeret ILO's protokol om tvangsarbejde.

·Støtte de offentlige myndigheders rolle i vedtagelsen og håndhævelsen af miljøregler, der har til formål at sikre en sikker, ren, sund og bæredygtig udvikling, bl.a. ved at fremme god forvaltningsskik inden for forvaltningen af naturressourcer og retsstatsprincippet, adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningstagningen og adgang til domstolsprøvelse i klima- og miljøspørgsmål.

·Bistå de statslige myndigheder med udarbejdelsen og gennemførelsen af love, regler og politikker om fødevarer, jord, naturressourcer, boliger og ejendomme, der værner om menneskerettighederne.

·Støtte universel adgang til sikkert drikkevand og sanitet og understrege menneskerettighedsdimensionen på disse områder.

·Begrænse uligheder ved at fremme adgangen til sociale tjenester uden forskelsbehandling, herunder sundhedspleje og uddannelse af ordentlig kvalitet og til rimelig pris (også online), og opbygge fagfolks evne til at afhjælpe de særlige behov hos kvinder, mænd, LBBTI-personer, børn, personer med handicap, migranter, flygtninge og personer i sårbare situationer.

·Fremme lige adgang til forebyggende sundhedspleje og retten til at modtage lægehjælp til enhver tid og især i tilfælde af kriser.

·Fremme anstændigt arbejde og et fremtidigt arbejdsmarked med mennesket i centrum ved hjælp af en ajourført EU-tilgang, der sikrer respekt for de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, retten til sikre og sunde arbejdsvilkår og en arbejdsverden uden vold og chikane. Fremme social dialog og ratificeringen og den effektive gennemførelse af ILO-konventioner og ILO-protokoller. Styrke ansvarlig ledelse i globale forsyningskæder og adgangen til social beskyttelse.

·Forbedre arbejdsvilkårene for vandrende arbejdstagere, bl.a. ved at udrydde alle former for tvangsarbejde og udnyttelse. Styrke vandrende arbejdstagere, især kvinder, og deres lokalsamfund, således at de kan forsvare deres rettigheder, indberette krænkelser, gå til domstolene og organisere fortalervirksomhed.

II.Opbygning af robuste, inklusive og demokratiske samfund

Respekten for menneskerettigheder er et væsentligt element i robuste, inklusive og demokratiske samfund. Sådanne samfund bygger på uafhængige medier, ansvarlige institutioner, repræsentative parlamenter og engagerede borgere, og de skaber et sikkert og gunstigt miljø for civilsamfundet og uafhængige medier, som sikrer, at der skabes opmærksomhed om problemer, at politikker kan påvirkes, at der kan holdes øje med beslutningstagerne, og at disse kan stilles til ansvar.

Øgennemførelsesmidler: politisk dialog; menneskerettighedsdialoger; valgobservationsmissioner og opfølgning herpå; civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; målrettet uddannelse til EU-ansatte i delegationerne; anvendelse af relevante EU-retningslinjer vedrørende menneskerettigheder med særlige værktøjer til at nå tematiske mål; tematiske resolutioner i Menneskerettighedsrådet og FN's Generalforsamlings 3. komité; tematiske og geografiske finansielle instrumenter (relevante programmer og projekter); fortalervirksomhed for ratificering og gennemførelse af relevante FN-konventioner og valgfrie protokoller; erklæringer om overtrædelser og krænkelser af menneskerettigheder; offentligt diplomati og målrettede kampagner, konferencer og andre arrangementer og dialog med civilsamfundet og andre ikkestatslige aktører.

A.Fremme af demokratiske, ansvarlige og gennemsigtige institutioner

·Støtte magtens tredeling og domstolenes uafhængighed og upartiskhed og fremme retsvæsenets effektivitet, kvalitet og ansvarlighed og forfatningsgarantier i partnerlande.

·Øge integriteten i valgprocesser ved at støtte uafhængige nationale valgobservationer og deres regionale og internationale netværk og ved at styrke kapaciteten i valgforvaltningsorganer og offentlige forvaltninger.

·Følge op på henstillingerne fra EU's og OSCE's valgobservationsmissioner ved anvendelse af både politiske værktøjer og samarbejdsværktøjer. Fremme en fælles tilgang til opfølgning i det internationale observatørsamfund, især med Den Afrikanske Union og FN.

·Udvikle og finjustere valgobservationsmetoder til at holde øje med og vurdere brugen af sociale medier og andre digitale teknologier i løbet af valgkampagner i overensstemmelse med internationale standarder for at være beredt på og foregribe forsøg på at fordreje valg.

·Støtte udviklingen af en rammepolitik, hvor valg og demokratiske processer følger de samme regler både offline og online, og hjælpe med at opbygge kapaciteten til at gennemføre disse regler. Bygge videre på EU's egen indsats på området, bl.a. på handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation 4 , Kommissionens valgpakke 5 , adfærdskodeksen for desinformation 6 og den kommende europæiske handlingsplan for demokrati.

·Yde omfattende bistand til forebyggelse og bekæmpelse af korruption ved at støtte reformer af den offentlige forvaltning, effektive strategier for korruptionsbekæmpelse og relevante retsregler, bl.a. beskyttelse af whistleblowere, specialiserede organer, parlamenter, uafhængige medier og civilsamfundet, og udarbejde retningslinjer for korruptionsbekæmpelse. Støtte ratificeringen og gennemførelsen af FN's konvention mod korruption.

·Hjælpe parlamentariske institutioner til at øge deres kapacitet til at udøve tilsyns-, lovgivnings- og budgetopgaver, herunder ved peer-to-peer-udvekslinger.

·Støtte e-forvaltningsinitiativer for at gøre den offentlige sektor mere gennemsigtig og ansvarlig og derved øge offentlighedens tillid til regeringerne.

B.Fremme af åbne, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser

·Øge den meningsfulde deltagelse af kvinder og unge i al deres mangfoldighed i alle områder af det offentlige liv, bl.a. ved at slå til lyd for, at de medtages på politiske partiers lister for mandater, der kan vindes, og ved at opbygge kandidaternes evner.

·Øge politiske partiers og tilsynsmyndigheders kapacitet, navnlig i konfliktramte områder og områder, der befinder sig i en overgangssituation. Støtte alliancer på tværs af partier og multilaterale dialoger om politiske emner af fælles interesse.

·Udvikle pluralistiske partisystemer og politiske partiers kapacitet på en upartisk måde ved at bistå med anvendelsen af internationale standarder for gennemsigtig partifinansiering, internt demokrati og inklusivitet i valget af kandidater og embedsmænd. Støtte udviklingen af adfærdskodekser, der går på tværs af partier og har til formål at forhindre valgrelateret vold, og parlamentets kapacitet til at beskytte og forsvare menneskerettighederne og demokratiet.

·Fremme civilsamfundets rolle, for så vidt angår tilsyn og ansvarlighed i både den offentlige og den private sektor, ved at fremme brugen af onlineteknologi.

·Fremme aktivt medborgerskab og deltagelse i det offentlige og politiske liv. Folkeoplysning, bl.a. ved hjælp af fjernundervisning, og tiltag til at øge onlinemediekendskabet bør især rettes mod kvinder, børn, unge, personer med et handicap, personer, der tilhører mindretal, oprindelige folk og andre personer i sårbare situationer.

C.Støtte til uafhængige og pluralistiske medier, adgang til oplysning og bekæmpelse af desinformation

·Støtte lovgivningsinitiativer om adgang til oplysning, retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder og den effektive gennemførelse heraf.

·Beskytte mediefriheden og mediepluralismen ved at støtte uafhængige medier og fremme adgangen til pålidelige oplysninger. Støtte uafhængige medier, undersøgende journalistik og civilsamfundet i overvågningen af regeringens resultater med hensyn til god regeringsførelse og pligten til at overholde menneskerettighederne.

·Fremme bestræbelser på at bekæmpe desinformation, hadefuld tale, ekstremistisk og terrorrelateret indhold, herunder ved hjælp af onlinemediekendskab og digitale færdigheder. Støtte uafhængige undersøgelser, uafhængig forskning og undersøgende journalistik, også på lokalt plan.

·Fremme princippet om, at alle uden forskelsbehandling skal have fri, sikker, prismæssigt overkommelig og let adgang til internettet. Bekæmpe nedlukning af adgangen til internettet, især i forbindelse med valg og overtrædelser af menneskerettighederne.

D.Styrke en menneskerettigheds- og deltagerorienteret tilgang til konfliktforebyggelse og kriseløsning

·Støtte unges (især unge kvinders) inklusion og deltagelse i alle bestræbelser på at forhindre konflikter og skabe og bevare fred.

·Opbygge kapaciteten i civilsamfundsorganisationer og civile bevægelser på græsrodsniveau til løbende at overvåge og dokumentere overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne, også i konfliktsituationer.

·Fortsat styrke forbindelsen mellem menneskerettigheder, sikkerhed og klimaforandringer — sidstnævnte er en potentiel trusselsmultiplikator — i politiske dialoger, konfliktforebyggelse, udviklingsarbejde, humanitære aktioner samt strategier til reduktion af katastroferisici.

·Effektivt gennemføre EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed.

·Fortsat integrere problemer vedrørende menneskerettigheder, børn og væbnede konflikter i alle aspekter af EU's reaktion på konflikter og kriser, navnlig i forbindelse med missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ("FSFP"), mægling, reformer af sikkerhedssektoren og konfliktforebyggelse.

·Intensivere bestræbelserne på at forebygge og stoppe alvorlige krænkelser af børn, der er berørt af væbnede konflikter, og støtte bestræbelserne på demobilisering, langsigtet rehabilitering og reintegrering, bl.a. ved at bygge videre på eksisterende FN-mekanismer.

·Yderligere styrke sammenhængen mellem EU's menneskerettigheds- og krisereaktionspolitikker og tiltag såsom FSFP-missioner og -operationer, reform af sikkerhedssektoren og EU's landestrategier for menneskerettigheder og demokrati.

·Udvikle en EU-politik om rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder for at sikre, at EU's støtte til sikkerhedssektoren, herunder i forbindelse med FSFP-missioner og -operationer, er i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, hvor dette er relevant.

·Fortsat udbyde særlige uddannelsesmoduler i humanitær folkeret til tredjelandes væbnede styrker gennem EU's militære uddannelsesmissioner.

III.Fremme af et globalt system for menneskerettigheder og demokrati

Det er centralt i EU's forpligtelse til at styrke multilateralisme at fremme et globalt system for menneskerettigheder og demokrati. EU's strategiske reaktion på en international situation i forandring er at styrke sammenhængen og enheden i multilaterale fora, at udbygge bilaterale partnerskaber og at opbygge nye koalitioner på tværs af regioner.

Øgennemførelsesmidler: politisk dialog; menneskerettighedsdialoger; sektorpolitiske dialoger og GSP Plus-observatørmissioner/EBA-observatørmissioner, tematiske og geografiske resolutioner i Menneskerettighedsrådet og FN's Generalforsamlings 3. komité; tematiske og geografiske finansielle instrumenter (relevante programmer og projekter); fortalervirksomhed for ratificering og gennemførelse af relevante konventioner og valgfrie protokoller i FN- og ILO-regi; fortalervirksomhed for øget fokus på konsekvenserne af miljøforringelser og klimaforandring for menneskerettighederne; målrettet uddannelse til EU-ansatte i delegationerne; værktøjskasse: en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, til EU's udviklingssamarbejde; erklæringer om overtrædelser og krænkelser af menneskerettigheder; demarcher; offentligt diplomati og målrettede kampagner, konferencer og andre arrangementer og dialog med civilsamfundet, andre ikkestatslige aktører og erhvervslivet.

A.Multilateralt samarbejde

·Skabe et mere fleksibelt netværk af partnere, bl.a. ved emnebaseret deltagelse. Skabe kontakt til nye partnere, prioritere opbygningen af koalitioner med regionale grupper om udvalgte resolutioner og styrke forbindelserne med ligesindede lande.

·På et tidligt tidspunkt skabe dialog med de nye medlemmer af Menneskerettighedsrådet, som ikke støtter resolutioner om visse lande eller temaer.

·Øge det strategiske samarbejde med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder både på centralt plan og med lokale kontorer.

·Støtte Menneskerettighedsrådets effektivitet og sikre bedre forbindelser med den 3. komités arbejde og synergier med andre multilaterale menneskerettighedsfora.

·Støtte civilsamfundsorganisationers deltagelse i multilaterale menneskerettighedsfora.

B.Regionale partnerskaber

·Styrke det strategiske partnerskab med Europarådet (herunder Venedigkommissionen) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at forbedre sammenhængen og komplementariteten gennem et særligt og diversificeret samarbejde.

·Styrke det regionale samarbejde med Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Den Arabiske Liga og Den Islamiske Samarbejdsorganisation.

·Støtte og opfordre regionale menneskerettighedsinstitutioner til peerlæring, bl.a. menneskerettighedsdomstole og uafhængige netværk af menneskerettighedsinstitutioner.

C.Bilateralt samarbejde

·Sikre, at der er forbindelse og synergi mellem EU's bilaterale forbindelser (herunder politiske dialoger, menneskerettighedsdialoger og sektorpolitiske dialoger, observation af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder som led i GSP og indsatsen vedrørende arbejdstagerrettigheder som led i frihandelsaftaler) og EU's multilaterale forbindelser. Fortsat fokusere på opfølgning.

·Indkredse og følge op på konkrete tiltag ved hver runde af dialoger og konsultationer om menneskerettigheder med partnerlandene, idet der især tages hensyn til overvågningsmålene for GSP Plus-initiativet/EBA-initiativet i dialogerne med de præferenceberettigede lande.

·Styrke gennemførelsen af menneskerettighedsbestemmelserne i EU's handelspolitik, bl.a. ved hjælp af GSP og ved at fremme arbejdstagerrettighederne i forbindelse med frihandelsaftaler. Fuldt ud udnytte potentialet i overvågningsmekanismerne og fremme gennemsigtighed, oplysning og inddragelse af interessenter yderligere.

·Fuldt ud udnytte synergier mellem politiske dialoger og sektorpolitiske dialoger, herunder om budgetstøtte, til at fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i partnerlande.

·Systematisk indarbejde menneskerettighedsprincipper og -standarder i EU's bilaterale og regionale samarbejde ved at styrke og ajourføre metoden i værktøjskassen: en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, til EU's udviklingssamarbejde 7 . 

D.Civilsamfundet og nationale menneskerettighedsinstitutioner

·Styrke samarbejdet med og øge støtten til et pluralistisk civilsamfund, bl.a. menneskerettighedsforkæmpere, arbejdsmarkedspartere, uafhængige medieforbund og journalister, akademiske kredse, retlige aktører og humanitære bistandsorganisationer, således at dets aktører kan udøve deres rolle uden nogen form for intimidering, diskrimination eller vold.

·Støtte uafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioner og -kommissioner, ombudsmænd og ligestillingsorganer i overensstemmelse med Paris- og Venedigprincipperne og samarbejde med dem som led i menneskerettighedsdialogerne.

·Fremme struktureret og løbende dialog mellem statslige aktører, civilsamfundet (herunder arbejdsmarkedets parter) og det internationale samfund.

·Støtte og styrke langsigtede partnerskaber med civilsamfundsaktører og menneskerettighedsbevægelser/sociale bevægelser, bl.a. ved fuldt ud at udnytte enhver mulighed for at støtte græsrodsorganisationer.

E.Erhvervslivet

·Samarbejde med erhvervslivet om opretholdelse og fremme af menneskerettighederne, korruptionsbekæmpelse og bedste praksis for virksomhedernes sociale ansvar, rettidig omhu, ansvarlighed og adgang til retsmidler på en deltagelsesorienteret måde (f.eks. forsyningskæder og nultolerance over for børnearbejde).

·Styrke deltagelsen, herunder en bedre koordinering mellem relevante kommissionstjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og medlemsstaterne, for aktivt at fremme og støtte partnerlandenes bestræbelser på at gennemføre FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder, bl.a. ved hjælp af nationale handlingsplaner og relevante retningslinjer for rettidig omhu.

·Støtte flerpartsprocesser med henblik på at udvikle, gennemføre og styrke standarder for erhvervsliv og menneskerettigheder og rettidig omhu samt samarbejde med udviklingsbanker og internationale finansielle institutioner. Fremme regionale projekter, peerlæring og udveksling af god praksis.

·Øge erhvervslivets deltagelse i arbejdet med at sikre øget anstændig beskæftigelse, bæredygtig udvikling og dertil hørende oplysning i hele forsyningskæden.

·Udvikle værktøjer og uddannelsesmateriale om erhvervsliv og menneskerettigheder, ansvarlig virksomhedsadfærd, dialog i den private og offentlige sektor og rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder, således at EU-delegationerne kan intensivere arbejdet med erhvervsliv og menneskerettigheder.

F.Overholdelse af international menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret

·Forbedre effektiviteten i FN's system af menneskerettighedstraktatovervågende organer og ILO's standardovervågningsmekanisme. 

·Fortsat slå til lyd for og bakke op om initiativer, der forbedrer overholdelsen af humanitær folkeret og sikrer det humanitære rum.

·Støtte den Internationale Straffedomstols rolle som en hjørnesten i bekæmpelsen af straffrihed og etablere netværk, der kan fremme Romstatuttens universalitet og integritet og dens principper om komplementaritet.

IV.Nye teknologier: Udnyttelse af muligheder og tackling af udfordringer

Digitale teknologier skal have mennesket i centrum. Nye teknologier kan bidrage betydeligt til at beskytte og fremme menneskerettigheder og demokrati ved at gøre offentlighedens deltagelse lettere og mere effektiv, øge adgangen til offentlige tjenester, fremme dokumenteringen af overtrædelser og krænkelser og fremme deltagelse online. Teknologierne kan dog også have negative konsekvenser, f.eks. ved at gøre det lettere at få adgang til bestemt ulovligt indhold, og disse skal imødegås.

Øgennemførelsesmidler: politisk dialog; menneskerettighedsdialoger; tematiske og geografiske finansielle instrumenter (relevante programmer og projekter); multilateral og regional deltagelse; målrettet uddannelse til EU-ansatte i delegationerne; offentligt diplomati og målrettede kampagner, konferencer og andre arrangementer og dialog med civilsamfundet, andre ikkestatslige aktører og erhvervslivet.

A.Kapacitetsopbygning og effektiv overvågning

·Gå i dialog med regeringer, civilsamfundet, erhvervslivet og FN-agenturer om, hvordan man sikrer, at menneskerettighedsrammerne respekteres i den digitale tidsalder.

·Overvåge, hvilken positiv rolle nye teknologier som bl.a. kunstig intelligens kan spille, og hvilken trussel de kan udgøre for menneskerettighederne og demokratiet på nationalt og internationalt plan.

·Styrke EU-ansattes udveksling om og uddannelse i brugen af digitale teknologier og kunstig intelligens og konsekvenserne for menneskerettigheder og demokratiske processer.

·Fremme god praksis for bekæmpelse af desinformation, hadefuld tale, ekstremistisk og terrorrelateret indhold, herunder ved hjælp af onlinemediekendskab og digitale færdigheder.

·Undersøge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tilgange til IKT med hensyn til fremme af menneskerettigheder og demokrati. Fremme international udveksling af bedste praksis for teknologiregulering, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

B.Fremme af menneskerettigheder og demokrati i brugen af digitale teknologier, bl.a. kunstig intelligens

·Støtte udviklingen, evalueringen og gennemførelsen af relevante rammer og internationale standarder, der beskytter menneskerettighederne og demokratiet i det digitale miljø, og sikre bred konsultation, også af platformsudbydere og civilsamfundet. Fremme rettidig omhu (herunder afbødningsplaner) og effektive menneskerettighedskonsekvensanalyser.

·Deltage i multiinteressentprocesser, der fokuserer på menneskerettighedsrammer online.

·Yde støtte til kapacitetsopbygning og anden støtte med henblik på at sætte nationale myndigheder i stand til at udvikle og gennemføre relevante internationale standarder effektivt i onlinemiljøet (f.eks. beskyttelse af børn). Få datafolk og andre relevante eksperter til at deltage i dette arbejde. For at undgå huller i beskyttelsen bør nationale love og regler om digitale spørgsmål afspejle international menneskerettighedslovgivning.

·Beskytte individets ret til privatlivets fred og databeskyttelse, bl.a. i forbindelse med det digitale rum og med hensyn til myndigheders uforholdsmæssig store adgang til data og kontrol. Fremme konvergens i retning af et højt beskyttelsesniveau med inspiration fra positive eksempler såsom den generelle forordning om databeskyttelse. Fremme tiltrædelsen af Europarådets konvention om databeskyttelse.

·Fremme EU-tiltag og støtte globale og regionale bestræbelser på at sikre, at menneskerettighederne og de demokratiske principper overholdes i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens, idet der bygges videre på EU's egen nye tilgang til etisk kunstig intelligens 8 .

·Øge bestræbelserne på at høste fordelene ved nye teknologier for civilsamfundet, bl.a. onlineuddannelse og fjernundervisning, med særligt fokus på at begrænse risici for menneskerettighedsforkæmpere.

·Støtte bestræbelser på at beskytte ytringsfriheden, mediefriheden og mediepluralisme online.

·Gøre teknologierne mere tilgængelige for alle, herunder personer med handicap, allerede i udviklingsfasen og i alle sektorer, også uddannelsessektoren.

·Sikre ansvarlighed i brugen af teknologi, bl.a. ved lovlig adgang til elektronisk materiale, der udgør bevismateriale.

V.Opnåelse af resultater gennem samarbejde

Handlingsplanen gør det muligt for EU at reagere på nye udfordringer ved hjælp af en målrettet og koordineret indsats, og gennemførelsen af den bør være genstand for en omfattende dialog mellem de involverede parter. EU-institutionerne og medlemsstaterne vil samarbejde om at gennemføre den ved hjælp af en koordineret tilgang i overensstemmelse med deres kompetencer i henhold til traktaterne og ved at udveksle god praksis og viden. EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder er en vigtig politisk aktør og vil spille en central rolle for styringen af handlingsplanens gennemførelse, således at der opnås vedvarende fremskridt. Europa-Parlamentet har en særlig og vigtig rolle, når det gælder om at fremme menneskerettigheder og demokrati. EU's delegationer og kontorer og medlemsstaternes ambassader vil spille en ledende rolle for beskyttelsen af menneskerettigheder og gennemførelsen af handlingsplanen på nationalt niveau. Globale, EU-baserede og nationale civilsamfundsorganisationer er også vigtige partnere.

A.Gennemførelse og evaluering

·Registrere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde målene i handlingsplanen, idet der tages fuldt hensyn til verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig gennem den tematiske del af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden. Tilpasse strukturen i rapporten, så den afspejler gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger.

·Foretage en midtvejsrevision af handlingsplanens gennemførelse.

·Tilrettelægge regelmæssig meningsudveksling i Rådet om bedste praksis og EU-institutionernes og medlemsstaternes fremskridt med handlingsplanens gennemførelse, bl.a. som led i drøftelserne om gennemførelsen af EU's retningslinjer om menneskerettigheder.

·Sikre, at landestrategier om menneskerettigheder og demokrati afspejler de prioriterede foranstaltninger i handlingsplanen, idet der tages hensyn til den landespecifikke kontekst.

·Følge op på de af Europa-Parlamentets beslutninger og debatter, der er relevante for handlingsplanens gennemførelse.

·Regelmæssigt drøfte den overordnede gennemførelse af handlingsplanen med civilsamfundet og tilrettelægge en særlig årlig høring.

·Udvide anvendelsesområdet for den ajourførte værktøjskasse: en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde, ved at anvende den på alle EU's programmer vedrørende foranstaltninger udadtil og videreudvikle initiativer som led i den fælles rettighedsbaserede tilgang med medlemsstaterne, bl.a. ved fælles programmering.

B.Offentligt diplomati og strategisk kommunikation

·Opbygge effektive netværk på de sociale medier med henblik på større deltagelse, deling af indhold og opbakning fra influencere, således at der skabes opmærksomhed og holdningsændringer.

·Oplyse om relevante politikker og initiativer, idet der tages højde for offentlighedens opfattelser og lokale sprog og anlægges en kampagne-lignende tematisk tilgang.

·Indkredse metoder til at måle effekten af offentligt diplomati og kampagner og udvikle det bedste indhold og de kanaler, der er bedst egnet til kommunikation med offentligheden.

·Finde og fremme gode historier om menneskerettigheder og udnytte deres potentiale for skabe flere positive praktiske ændringer i menneskerettighedssituationen.

(1)

  https://eeas.europa.eu/generic-warning-system-taxonomy/404_en/8441/Human%20Rights%20Guidelines .

(2)

https://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/globalcompact/A_CONF.177_20.pdf .

(3)

  https://www.un.org/en/genocideprevention/about-responsibility-to-protect.shtml .

(4)

  https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/action_plan_against_disinformation.pdf .

(5)

  https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/eu-citizenship/electoral-rights_en#electionsnetwork .

(6)

  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/code-practice-disinformation .

(7)

  http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=EN&f=ST%209489%202014%20INIT .

(8)

Se Kommissionens hvidbog om "kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid", COM(2020) 65 final af 19.2.2020.