EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.12.2020

COM(2020) 788 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Den europæiske klimapagt

1.Indledning

Den Europæiske Union er fast besluttet på at gå i spidsen for at fremskynde klima- og miljøindsatsen på alle fronter. I december 2019 fremlagde Europa-Kommissionen den europæiske grønne pagt 1 — vores plan for at omdanne EU til et retfærdigt, sundt, bæredygtigt og velstående samfund. En modstandsdygtig økonomi, der fungerer for mennesker og for naturen. Nettodrivhusgasemissioner på nul. Økonomisk vækst afkoblet fra ressourceforbrug og forurening.

Fem år efter Parisaftalen om klimaændringer og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 2 har vi ikke reageret hurtigt nok for at forhindre uoprettelige og katastrofale klimaændringer. Videnskaben fortæller os, at vi er nødt til at handle hurtigt for at have en chance for at nå klimamålene i Parisaftalen, navnlig for at begrænse den globale opvarmning til langt under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 °C. Derfor må vi fremskynde vores bestræbelser på at omtænke vores måde at interagere med naturen, beskytte folks sundhed og velvære mod klima- og miljørelaterede risici og garantere en sund planet i trivsel for os og dem, der kommer efter os.

Den europæiske grønne pagt er ikke blot et svar til videnskaben, men også til borgernes krav om en større indsats. Opinionsundersøgelser viser, at ni ud af ti europæere betragter klimaændringerne som et alvorligt problem 3 og føler, at det er personligt vigtigt for dem at beskytte miljøet 4 . De mange løsninger, der er skitseret i den grønne pagt, kan kun realiseres, hvis de er udformet på en socialt retfærdig og retfærdig måde, og hvis borgere, lokalsamfund, virksomheder og organisationer hver især bidrager sammen med regeringernes politikker og lovgivning.

Derfor lancerer Europa-Kommissionen en europæisk klimapagt for at sikre, at alle kan bidrage til at skabe et grønnere Europa og støtte opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Klimapagten, som foreslås i de politiske retningslinjer fra formanden for Europa-Kommissionen, vil samle "regionerne, lokalsamfundene, civilsamfundet, industrien og skolerne. De vil sammen udforme og forpligte sig til en række tilsagn, der skal skabe en adfærdsændring — fra individet til de største multinationale selskaber." 5  

Klimapagten vil give mulighed for at arbejde sammen om at tackle klimaændringer og miljøforringelse og udnytte de muligheder, der er forbundet med en beslutsom indsats og en bæredygtig livsstil. Pagten vil forbinde mennesker fra alle samfundslag for at forbedre deres forståelse af udfordringerne, opfordre alle europæere til at deltage og drage fordel heraf, udvikle løsninger, der er store og små, og udløse og opskalere positive forandringer. Den europæiske klimapagt vil fortsat vokse og udvikle sig over tid som følge af engagementet og kreativiteten hos alle borgere og interessenter, der vil tilslutte sig den.

Pagten vil styrke de mange i Europa, som deler disse forhåbninger og er parate til at bidrage og inddrage dem, der hidtil har været mindre involveret. Under den offentlige høring, der blev afholdt for at bidrage til pagtens udformning, modtog Kommissionen mere end 3 500 bidrag, mange fra borgere i alle 27 EU-medlemsstater og andre lande 6 . Kommissionen vil fortsat lytte til borgere, samfund, civilsamfund, virksomheder og andre interessenter.

1.1.Hvorfor en europæisk klimapagt?

Klimakrisen er ikke et fremtidigt problem — vi mennesker har allerede ændret jordens klima og forringet de fleste økosystemer. De seneste fem år har været de varmeste, der nogensinde er registreret. Virkningerne af klimaændringerne er nu uomtvistelige: tørke, skovbrande, storme, oversvømmelser og andre ekstreme vejrforhold forekommer hyppigere på verdensplan. Det har haft en stor indvirkning på den demografiske udvikling. Ændringen vil være mere radikal med uforudsigelige konsekvenser, hvis ikke vi skynder os at reducere vores økologiske fodaftryk og emissioner. Dens virkninger vil grundlæggende ændre vores verden og ramme de mest sårbare grupper i verden og i vores samfund først 7 . 

EU-institutionerne spiller en vigtig rolle i udformningen af politik og lovgivning til gennemførelse af den europæiske grønne pagt. Kommissionen foreslog for nylig også en højere ambition for nedbringelser af emissioner i det næste årti 8 og fremlagde sin tilgang til bæredygtighed og målene for bæredygtig udvikling 9 . 

Vi begynder ikke på bar bund. Klimapagten vil fungere sideløbende med en lang række eksisterende initiativer, netværk og bevægelser. Unge klimaaktivister har fanget verdens opmærksomhed og udformet debatten om klimaændringer. I henhold til EU's borgmesterpagt for klima og energi 10 fører de lokale myndigheder an på kommunalt plan og udviser ofte større ambitioner og håndgribelige tiltag end deres nationale regeringer med hensyn til at inddrage borgere og interessenter i deres lokalområder. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi og multistakeholderplatformen 11 om målene for bæredygtig udvikling 12 samlede en række interessenter for at få inspiration til at ændre den måde, vi producerer og forbruger på. Industrialliancer og andre forretningsrelaterede initiativer har også været med til at definere behov og passende løsninger for industrien, når de deltager i den grønne omstilling.

I lyset af den europæiske grønne pagt er Kommissionen som institution også forpligtet til at gå foran med et godt eksempel og blive klimaneutral senest i 2030. Der er planlagt en detaljeret plan for forgrønnelse af Europa-Kommissionen, vores eget institutionelle tilsagn, i begyndelsen af 2021 13 . 

Forskning og innovation spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvikle og fremme anvendelsen af de løsninger, der er nødvendige for at opfylde EU's klimaambitioner 14 . Virksomheder, både store virksomheder og små virksomheder, indfører nye forretningsmodeller og innovative teknologier for at fungere mere bæredygtigt. Lokale energiprojekter i hele EU bidrager til udbredelsen af vedvarende energi, fremmer deltagelsen og inddrager borgerne 15 . Arbejdsmarkedets parter er i færd med at udvikle fælles løsninger for at sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

Hvis emissioner skal reduceres, og vi skal tilpasse os til et ændret klima, skal vi alle ændre vores vaner. Mange af disse ændringer vil forbedre, hvordan vi lever, bevæger os rundt, afkøler eller opvarmer vores huse, producerer og forbruger. En stor del af den viden, der er brug for, findes allerede sammen med en lang række gennemprøvede løsninger. Disse løsninger kan komme fra organisationer eller enkeltpersoner, både direkte (vores adfærd og aktiviteter i vores lokalsamfund) og indirekte (tilskynde ligestillede, virksomheder eller politiske ledere til at gennemføre klimaforanstaltninger). Klimapagten vil give sådanne løsninger en fremtrædende plads og synlighed, så de kan hjælpe med at inspirere andre.

Covid-19-pandemien har påvist skrøbeligheden af vores samfund og økonomi, når der forekommer systemiske chok. Klimaændringer og miljøforringelse er andre store chok, der udvikler sig på verdensplan. De er lige så presserende og bringer vores sundhed og velfærd i fare. I løbet af de næste to år forventes regeringer over hele verden at bruge omkring 10 billion EUR 16 lånt fra fremtidige generationer til at reagere på covid-19-krisen. Det er på tide at beskytte vores klima og natur og kanalisere disse udgifter over på at genopbygge samfundet som beskrevet i den europæiske grønne pagt. Det kan virke som om, at mange af de løsninger, der er nødvendige for at genoprette samfundet efter covid-19 og bekæmpe klimaændringer, hovedsagelig afhænger af en indsats fra det offentliges side, men meget afhænger også af vores beslutninger i hverdagen. Klimapagten vil udnytte dette øjeblik og potentialet i individuelle og fælles tiltag til at hjælpe Europa med at komme på fode igen.

1.2.Hvad er klimapagten?

Den europæiske klimapagt er et kommissionsinitiativ til at samarbejde med forskellige interessenter og civilsamfundet for at forpligte dem til klimaindsatsen og til en mere bæredygtig adfærd. Den vil give mennesker og organisationer mulighed for at lære om klimaændringer, udvikle og gennemføre løsninger og få kontakt med andre for at mangedoble virkningen af disse løsninger. Pagten vil skabe et levende rum, hvor der kan deles information, debatteres og reageres på klimakrisen. Den vil yde støtte til en europæisk klimabevægelse, der skal vokse og konsolidere sig.

Den europæiske klimapagt vil fokusere på at udbrede kendskabet til og støtte indsatsen.

Når pagten lanceres, vil folk og organisationer blive opfordret til at lære om og forpligte sig til specifikke tiltag ved at blive ambassadører for klimapagten. I det første år vil pagten udvide sine aktiviteter, så den også giver mulighed for at lancere og tilslutte sig tilsagn om klimaindsats, udveksle erfaringer og undersøge den samlede indvirkning af fælles aktioner. Da klimapagten vil være et åbent initiativ, vil den have forskellige deltagemuligheder, der er tilpasset dens støtters behov.

Et særligt sekretariat vil støtte pagtens gennemførelse under ledelse af Europa-Kommissionen. Fra og med 2021 vil sekretariatet med udgangspunkt i principperne om flersprogethed, inklusivitet og deltagelse hjælpe Kommissionen med at:

·informere og kommunikere med dem, der allerede er aktive inden for klimaindsatsen, og med dem, der er "ligeglade" eller "svære at nå", identificere og udvise god praksis, der kan bidrage til at fremskynde de nødvendige ændringer, og forvalte pagtens onlineplatform, som vil udvikle sig i takt med, at pagten vokser

·samarbejde med borgere og interessenter og fremme meningsfuld deltagelse, netværkssamarbejde og fælles oprettelse af tiltag, f.eks. ved at dokumentere lokale klimaberetninger, historier og "vi kan godt"-holdninger og i fællesskab afholde forskellige former for deltagerorienterede arrangementer. Pagtens videncenter vil støtte klimainitiativer med ekspertviden og peer-to-peer-støtte

·for at understøtte etableringen af pagtens forvaltning og gennemførelse, sikre tilknytninger til relevante initiativer, grupper og institutioner 17 og for at vurdere og stimulere initiativet.

Pagtens succes kan måles ud fra antallet af tilsagn eller ambassadører. Hvad der er endnu vigtigere er, at dens succes vil fremgå af graden af accept eller kravet om klima- og miljøinitiativer i hele samfundet.

2.Bevidsthed

Klimaændringer sker her og nu. Vi har allerede oplevet tørke, skovbrande, stigende vandstand i havene, jordforringelse og massive oversvømmelser i en eller anden forstand. Virkningerne kan være direkte, f.eks. gennem sundhedsvirkninger, beskadiget ejendom, ødelagt kulturarv, tab af afgrøder, eller indirekte, f.eks. gennem klimabetinget migration, trusler mod fødevaresikkerheden eller forstyrrede handels- og investeringsstrømme. Selv om alle er i fare, har disse konsekvenser ramt de fattige og sårbare befolkningsgrupper hårdere. Dette rejser vigtige spørgsmål om retlige anliggender, demokrati, lighed, ligestilling og solidaritet.

På trods af anvendelsesområdet og omfanget af klimaforandringerne er der stadig klimafornægtere, tvivlere og klimatøvere. Det er vigtigt at indgå i en konstruktiv og åben dialog baseret på videnskabelig dokumentation. At få styr på fakta er et vigtigt første skridt til at bekæmpe desinformation og afkræfte myter. At kunne tale om natur og klimaændringer i et klart sprog er en stærk opfordring til handling: hjemme, i skolen, i nyhederne og på arbejdspladsen.

Pagten vil bidrage til at udbrede viden om klimatiltag, der er videnskabeligt velfunderede og udgør et praktisk grundlag for de valg, der træffes i dagligdagen. Kommissionen vil, sammen med de organisationer, der ønsker at deltage, udarbejde et stort udvalg af kommunikationsmateriale, som alle har adgang til, og værktøjer til at puste liv i pagten. Der tages i pagten udgangspunkt i rigdommen og mangfoldigheden af de initiativer, der allerede findes i Europa, med fremlæggelse af eksisterende løsninger til læring og inspiration og hjælp til netværk af klimatilhængere og lokalsamfund, så de kan realisere deres egen klimaambition eller gå sammen med andre.

Kommissionen vil yderligere fremme og øge bevidstheden ved at:

·Byde klimapagtens ambassadører fra forskellige baggrunde og beskæftigelser velkommen. Ambassadører vil forpligte sig til klimaindsatsen og deltage i debatter med folk i deres lokalsamfund og netværk om de handlingsmuligheder, der findes. Hvorfor det haster. Hvorfor alle er vigtige. Kommissionen vil give ambassadørerne anerkendelse, kommunikationsmateriale og netværksmuligheder i forbindelse med udvekslinger og hjælpe dem med at udvide deres outreachaktiviteter i og uden for Europa.

·Omsætte videnskabeligt velfunderede oplysninger til handlingsmuligheder, der giver lokalbefolkninger og -samfund mange direkte fordele, f.eks. ved at iværksætte et pilotinitiativ, der opfordrer klimaforskere til at besøge de skoler eller højere uddannelsesinstitutioner, hvor de har studeret. Kommissionen vil søge måder at gøre forskningsresultater mere tilgængelige for offentligheden ved at vedtage retningslinjer for EU-finansierede forskningsprojekter, der skal følges i deres formidlings- og kommunikationsaktiviteter.

·Fremme af klimakompetence og integration af klimavidenskab og -løsninger i uddannelsesprogrammer i skoler, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, videregående uddannelse og livslang læring.

-EU's nye koalition for klimauddannelse (Education for Climate Coalition) 18  vil mobilisere ekspertise, tilvejebringe ressourcer til netværkssamarbejde og støtte kreative tilgange med lærere, elever og studerende 19 .

-Kommissionen mobiliserer sine eTwinning- og School Education Gateway-samfund, der består af flere tusinde lærere og skoler, og det fremspirende Blue Schools-netværk for at fremme grøn uddannelse, færdigheder og adfærdsændringer.

-Kommissionens "Elev- og lærerhjørne" 20 vil bidrage ved at stille undervisningsmateriale udarbejdet af EU-institutionerne til rådighed for børn, teenagere og lærere, og Den Europæiske Ungdomsportal 21 vil bidrage til at øge unges bevidsthed om klimapagten og opfordre til handling.

-Kommissionen har også til hensigt at foreslå en europæisk kompetenceramme, som skal bidrage til at udvikle og vurdere viden, færdigheder og holdninger til klimaændringer og bæredygtig udvikling.

·Aflive klimamyter og imødegå klimabenægtelse og misinformation på baggrund af erfaringer med for eksempel covid-19. Til dette vil Kommissionen bruge sin handlingsplan mod desinformation 22 og de relevante foranstaltninger, der er beskrevet i den europæiske handlingsplan for demokrati 23 .

·Afholde online- og offlinemøder og -arrangementer på forskellige EU-sprog og rettet mod et blandet publikum for at skabe en følelse af fællesskab på klimaområdet. Alle hjørner i Europa har fremragende klimahistorier at dele: Pagten vil støtte og tilskynde til udveksling og dialog på lokalt og regionalt plan for at samle alle disse erfaringer, så de kan danne grundlag for inspiration til handling. Pagten vil også bygge videre på den øgede brug af onlinearrangementer som billige og mere inklusive lavemissionsalternativer for at øge bevidstheden om klimakrisen og de muligheder, den giver. Kommissionen afholder et årligt arrangement for at gøre status over fremskridtene og fremme idéer, tiltag og løsninger.

·Tilskynde til foranstaltninger, der tager hensyn til social bæredygtighed, social velfærd, inklusion, lighed, mangfoldighed, tilgængelighed og prisoverkommelighed for alle, og som har til formål at nå ud til de mest sårbare personer og områder.

Brug af eksisterende multistakeholderinitiativer for at øge bevidstheden. Flere eksisterende platforme 24 kan hjælpe med at sprede oplysninger om f.eks. virkningen af energiforbrug og produktion, bygninger og klimaændringer og fremme udveksling af erfaringer, løsninger og god praksis.

Ambassadører for den europæiske klimapagt

3.Indsats

Klimapagten vil tilskynde til, at enkeltpersoner og organisationer gør en demokratisk, videnskabsbaseret, praktisk, gennemsigtig, lokal, inklusiv og langvarig klimaindsats.

3.1.Opfordring til deltagelse

Mange føler, at de har for lidt indflydelse på vigtige beslutninger som f.eks. bekæmpelse af klimaændringer. Processer som borgerdialoger og -forsamlinger 26 viser, at direkte inddragelse af mennesker i vigtige og komplekse drøftelser skaber medejerskab, sætter gang i teknologisk og social innovation og optimerer beslutningstagning. Når EU hæver sine klimamål, vil pagten få direkte tilknytning til alle myndighedsniveauer såvel som civilsamfundet og Europas borgere ved at indlede demokratiske debatter, der omfatter perspektiver for mennesker i al deres mangfoldighed.

Deltagelse i pagten vil bidrage til en klimabevægelse på tværs af Europas lokalsamfund og regioner og fremhæve de sociale bånd, der er inspireret af en fælles peer-to-peer lokalt ledet klimaindsats for at forbedre vores sundhed og det lokale miljø.

Deltagere i pagten, enten enkeltpersoner eller organisationer, bliver involveret på forskellig vis. De vil f.eks. kunne registrere deres klimainitiativer og tilsagn på klimapagtens onlineplatform eller deltage i andres initiativer. Deltagere i pagten vil kunne udtrykke interesse for andres arbejde og knytte forbindelser til dem for at skabe yderligere indsats og fremdrift i fællesskabets ånd. Der er en klar interesse: Over 80 % af respondenterne i den offentlige høring om klimapagten udtrykte interesse for at forpligte sig til en klimaindsats. 

Pagten vil undersøge muligt samarbejde med den globale "Count Us In"-kampagne og platform 27 , der sigter mod at få 1 milliard mennesker til at handle, og lignende eller supplerende initiativer, der har til formål at tilskynde folk til at gøre en klimaindsats i deres hverdag og demonstrere den kollektiv virkning af individuelle tiltag.

Pagten vil navnlig opfordre unge til fortsat at sætte klima- og miljøspørgsmål øverst på den globale dagsorden. De har formentlig mest på spil i forbindelse med klimaindsatsen, da de beslutninger, vi træffer i dag, er bestemmende for den verden, som de vil leve i som voksne og efterlade til deres børn. For yderligere at fremme inddragelsen i klimapolitikken og støtte ungdomsindsatsen på klimaområdet vil Kommissionen indgå i regelmæssige dialoger med unge og give dem en fremtrædende plads i pagten. Den vil med henblik herpå i samarbejde med unge etablere et struktureret engagement-program som en del af pagten.

Hvis pagten skal forblive et åbent, inklusivt og ambitiøst initiativ, skal personer og organisationer, der ønsker at deltage ved at afgive et tilsagn, respektere pagtens værdier.

Pagtens værdier

3.2.Få det meste ud af digitale værktøjer

For at øge deltagelsen vil pagten anvende informationsteknologi til at indlede innovative måder at tiltrække folk på og gennemføre foranstaltninger under hensyntagen til behovet for at sikre universel tilgængelighed for alle 30 . F.eks.:

·Pagten vil fremme anvendelsen af de nyeste tilgængelige digitale teknologier og tjenester (såsom sensorer, kunstig intelligens, data) for at levere de bedste resultater og fremskynde den grønne omstilling.

·Pagten vil bruge sin onlineplatform og andre digitale værktøjer til at sætte folk i stand til at innovere og udforske løsninger til bæredygtige adfærdsændringer på individuelt og kollektivt plan. I forbindelse med pagten undersøges f.eks. initiativer såsom brug af integrerede IT-systemer, der er udviklet ved hjælp af EU-finansieret forskning. Disse systemer kan gøre det muligt for lokalsamfund at anvende mobiltelefoner til at indsamle data 31 om luftkvalitet, jordbundssundhed, dyreliv eller klima og parre dem automatisk med observationer fra Copernicus 32 for at korrelere borgerdata med bredere europæiske tendenser, understøtte afgørelser vedrørende klimatilpasning eller effektive foranstaltninger til nedbringelse af emissioner og forurening. Copernicus viser, hvordan vores planet og det lokale miljø ændrer sig på grund af klimaændringer og kan med objektive og pålidelige data bidrage til afgørelser, øge bevidstheden og målrette foranstaltninger.

·Online, interaktive borgerdialoger, f.eks. tilpasset med dialoger under konferencen om Europas fremtid, vil opfordre deltagerne til at bidrage med deres synspunkter, ideer og forventninger til, hvad nulemission og nulforurening 33  i Europa betyder for deres samfund og hverdag.

·Kommissionen vil tilskynde til og støtte områder, der muliggør konkurrencer med enkeltpersoner og teams, fastsættelse af mål og deling af fremskridt, såsom applikationer, der giver enkeltpersoner og organisationer mulighed for at afgive tilsagn. Kommissionen har allerede testet lignende mekanismer til Social Biking Challenge 34  og European Cycling Challenge. 35  

3.3.Bygge videre på og støtte eksisterende initiativer

Den europæiske klimapagt vil bygge videre på og støtte de mange initiativer, der er ved at opstå eller allerede findes. Kommissionen vil i den forbindelse oprette et videncenter, som samler relevante oplysninger og ekspertise og stiller den til rådighed både via pagtens onlineplatform og gennem specifikke støttetjenester. Videncentret vil støtte eksisterende og nye initiativer ved at hjælpe dem med at opskalere, kopiere det, der allerede fungerer, opbygge kapacitet ved at stille viden og knowhow til rådighed og gå fra læring til handling.

Pagtens videncenter fungerer sammen med "kompetencecentre for social innovation" 36 , som vil støtte opskalering og gentagelse af innovative projekter finansieret under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation. Den har til formål at øge bevidstheden omkring socialøkonomiens potentiale med hensyn til at tackle miljømæssige udfordringer gennem græsrodsprojekter. Den kommende handlingsplan for socialøkonomi, der skal være klar inden udgangen af 2021, vil også omfatte fremme af social innovation.

Pagten giver en oversigt over tilgængelige midler eller nødvendig finansiering 37  til klimarelaterede initiativer, herunder mindre græsrodsprojekter fra forskellige kilder (f.eks. EU, medlemsstaterne, filantropiske organisationer, den private sektor). Formålet er at bidrage til at mobilisere støtte til græsrodsbaserede klimainitiativer, der kun kræver få ressourcer, men som har potentiale til at sprede sig til de medvirkende lokalsamfund og få store og positive konsekvenser.

Horisont Europa-missioner 38 , partnerskaber og projekter, der oprettes sammen med interessenter og borgere, danner også ramme om kollektiv drøftelse, målsætning og klimarelaterede tilsagn. Missionerne om "tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig transformation" 39 og "klimaneutrale og intelligente byer" 40 vil give plads til alle relevante aktører, især borgere, til at deltage i fælles udformning, gennemførelse og evaluering af nødvendige løsninger, som den bedste tilgængelige videnskab bidrager til.

I første omgang vil klimapagten prioritere tiltag med fokus på grønne områder, grøn mobilitet, effektive bygninger og uddannelse i grønne job inden for Kommissionens eksisterende og relevante støttemekanismer. Disse fire områder giver umiddelbare fordele, ikke blot for klimaet, men også for borgernes sundhed og velvære. Over tid udvides pagten til andre områder, såsom bæredygtigt forbrug og produktion, jordbundskvalitet, sund mad og bæredygtig kost, 41 oceaner, landdistrikter og kystområder og andre. Klimapagtens websted 42 har en ajourført oversigt over EU-initiativer, foranstaltninger og priser, der understøtter klimaindsatser, begyndende med de fire prioritetsområder.

3.3.1.Grønne områder

Europa har brug for flere grønne områder til at opbygge modstandsdygtighed over for klima- og sundhedstrusler. Kommissionen har allerede meddelt sin støtte til plantning af tre milliarder ekstra træer i Europa inden 2030 i sin nye biodiversitetsstrategi. 43 Vi har brug for træer og andre grønne byområder, fordi grønne byområder både absorberer emissioner og reducerer for høje temperaturer, mens de i landdistrikterne giver flere fordele for biodiversitet, landbrug og økoturisme. Træerne har imidlertid brug for langtidspleje og -forvaltning efter plantning. Pagten vil støtte lokalsamfund, organisationer og enkeltpersoner, der er engageret i nye træplantnings- og plejeinitiativer, f.eks. gennem øget synlighed og information. Den vil knytte forbindelse til EU-støttede landbrugsplaner i medlemsstaterne og en række EU-fonde (samhørighedsfonde, LIFE-programmet osv.) og platforme (den nye europæiske platform for grønnere byer, der er bebudet som led i biodiversitetsstrategien).

Navnlig lokale myndigheder kan udforme bylandskaber, der skaber plads, hvor byskove, parker og haver kan vokse. På grund af restriktionerne under covid-19 har et stigende antal borgmestre anerkendt betydningen af at udvide de lokale grønne byområder af hensyn til borgernes trivsel — ud over de velkendte fordele i form af emissionsreduktioner og tilpasning til klimaændringer.

Pagten vil være opmærksom på landdistrikternes særlige rolle 44 i at sikre en afbalanceret territorial fordeling af befolkningen og som forvaltere af modstandsdygtige landskaber med sunde økosystemer, hvilket undgår overbefolkning af byer.

Pagten vil:

1.Give oplysninger til borgmestre og lokale og regionale myndigheder, der stammer fra eksisterende ressourcer, netværk og platforme såsom EU's borgmesterpagt om klima og energi 45 , den europæiske miljøhovedstad 46 , Green Leaf-netværket, Green City Tool og aftalen om grønne byer;

2.Give lokale myndigheder løsninger til genopretning, beskyttelse og udvidelse af grønne byområder. Løsninger vil bygge på eksisterende politikker og initiativer, trække på resultater fra forskningsprojekter under Horisont Europa, såsom naturbaserede løsninger, der maksimerer jobskabelse af høj kvalitet, forretningsmuligheder og klimaresistens.

3.Skabe et forum for dialog og samarbejde mellem lokalsamfund, virksomheder, jordejere og lokale myndigheder for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige arealer til genopretning af vegetationen, så alle kan høste de mange fordele, det giver med hensyn til klima, sundhed og økosystemer.

3.3.2.Grøn mobilitet

Vi har alle brug for at bevæge os effektivt omkring — og det kan vi gøre, samtidig med at vi forbedrer vores sundhed og miljø. En væsentlig del af de emissioner, der er knyttet til vores personlige aktioner, afhænger af de transportmuligheder, vi har, og de mobilitetsvalg, vi træffer. Offentlig transport, egen transport på cykel eller til fods og andre former for ren mobilitet har med støtte fra digitale løsninger og større tilgængelighed mulighed for at gøre vores byer renere og skabe nye muligheder for beskæftigelse og innovation.

Denne massive bevægelse hen imod grøn mobilitet er allerede på vej. Mange europæiske byer og beboere i Europa undersøger mulighederne for sikrere, sundere og billigere mobilitet, f.eks. forbedring af cykelinfrastrukturen, udvikling af samkørselsordninger eller indkøb af grønne busser, fartøjer og tog. I landdistrikterne er afstandene generelt større end i byområder, mens den offentlige transport har tendens til at være mindre udbredt og være begrænset til mere tætbefolkede områder. På denne baggrund vil pagten fremme innovative løsninger, hvor ingen områder forbigås, herunder elektrisk samkørsel eller bildeling, infrastruktur til by- og langdistancecykling og behovsstyret transport. Dette vedrører også kvinders specifikke transportbehov 47 , tilgængelighedskravene for personer med handicap og ældre, men også at offentlig transporttjenester gøres tilgængelige for alle, så der undgås segregerede boliger.

Den europæiske klimapagt vil vise og støtte de mange muligheder vi har for at bevæge os rundt på effektive, sundere og mindre forurenende måder og tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at bruge samhørighedsmidler til at gå over til grønnere mobilitet. Den kan forbindes med andre initiativer såsom en ren busplatform 48 , der støtter byers fælleskøb af rene busser, CIVITAS-netværket af "byer for byer" dedikeret til renere bymobilitet 49 og en europæisk platform for planer for bæredygtig bytrafik 50 , som hjælper byer med at dekarbonisere deres transport. Tilsagn om pagtens virkninger på grøn transport kan forstærkes gennem European Mobility Week (den europæiske miljøtrafikuge), 51 Urban Mobility Awards (bytrafiksprisen), Urban Mobility Days (bytrafiksdage) og European Year of Rail (europæisk år for jernbanetransport) (2021).

I forbindelse med disse initiativer kan pagten være samlingspunkt for tilsagn fra interessenter, byer eller regioner om:

1.sammen at købe nulemissionstransportmidler såsom elbusser eller hydrogenbusser

2.sammen at øge længden og kvaliteten af sikker cykelinfrastruktur og samtidig nedbringe antallet af trafikdræbte i byerne

3.at indføre innovative mobilitets- og logistikløsninger og udforme participatoriske og bæredygtige mobilitetsplaner i byerne med skræddersyede kombinationer af løsninger for at reducere emissioner og luftforurening

4.at tilskynde til en kombination af transportmuligheder, der tilbyder rejsende kulstofneutrale valg for rejser inden for EU, især over kortere afstande.

3.3.3.Grønne bygninger 

Vi tilbringer en stor del af tiden indendørs, både i hjemmet, på arbejdspladsen og i vores fritid: i bygninger, der opvarmes og afkøles med fossile brændsler, eller som måske ikke er godt isoleret på steder, der kan være uegnede til at modstå større varme- eller kuldebølger. Hvis vi overvejer hele livscyklussen for akitektur, konstruktion, anvendelse, renovering og nedrivning, er byggesektoren den største enkeltstående energiforbrug af energi i EU (40 %), den største forbruger af råvarer (50 % af udvundne materialer 52  og dermed en af de største udledere af drivhusgasemissioner (36 % af energirelaterede direkte og indirekte emissioner). Stigende temperaturer, der forårsager hyppigere hedebølger, vil øge energibehovet til afkøling af vores bygninger i den varme sæson — og det tager tre gange så meget energi at afkøle en kontorbygning som at opvarme den.

For at gøre vores bygninger mere klimavenlige er vi nødt til at anvende kulstoffattige materialer, opføre nye bygninger bedre og renovere eksisterende bygninger, da de fleste af dem stadig vil forefindes i de kommende årtier.

Pagten vil støtte renovering af bygninger 53 i overensstemmelse med Europa-Kommissionens renoveringsbølge for at nedbringe deres drivhusgasemissioner og sætte dem i stand til bedre at modstå virkningen af klimarelaterede farer såsom hedebølger eller oversvømmelser. Eksempel:

1.Pagten vil give oplysninger om de mange fordele ved at forbedre den energi- og materialemæssige ydeevne i boliger, hospitaler, skoler, socialt boligbyggeri og kommunale tjenester.

2.Pagten vil tilskynde til tilsagn, måle fremskridt og lette drøftelserne mellem de forskellige aktører i forsyningskæden for at fremme renovering 54 . Den vil i samarbejde med borgerne skabe løsninger gennem Horisont Europa og give idéer til det europæiske Bauhaus, et nyt fælles skabelsesrum, hvor arkitekter, kunstnere, studerende, ingeniører og designere samarbejder om at gøre bygninger mindre ressourcekrævende og mere bæredygtige.

3.I forbindelse med EU-renoveringsbølgen 55 deler pagten vejledning og teknisk bistand med borgmestre og borgere, der ønsker at arbejde med energiproduktion og -forbrug i bygninger og forbedre deres modstandsdygtighed under særlig hensyntagen til prisoverkommelighed og energifattigdom.

4.Pagten vil henvise til tilgængelige midler, f.eks. under LIFE-programmet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til at hjælpe med at opbygge renoveringstiltag drevet af borgere, samfund og regioner med specifik hjælp til sårbare samfund.

3.3.4.Grønne færdigheder

Klimaindsatsen skaber allerede nu job og muligheder for fremtiden. Beskæftigelsen inden for vedvarende energi i EU har nået over 1,5 millioner job 56 . I dag beskæftiger den cirkulære økonomi mere end 4 millioner mennesker 57 . Kommissionen anslår, at der vil blive skabt yderligere 1,2 mio. grønne job frem til 2030 bare for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen 58 .

Klimapagten vil hjælpe dem, der søger beskæftigelse i den grønne økonomi ved at fremme og støtte udviklingen af grønne færdigheder 59 blandt mennesker, uddannelsesinstitutioner samt offentlige myndigheder og ved at tilskynde virksomheder til at drage fordel af omstillingen til og mulighederne i den grønne økonomi. Alle bør have lige adgang til programmer og initiativer til udvikling af grønne færdigheder, og de bør gøres tilgængelige for personer med handicap.

Pagten vil:

1.Tilskynde til inddragelse af organisationer og sektorer, der er vigtige for omstillingen til en klimavenlig økonomi i "Pagten for færdigheder" 60 , der sigter mod at mobilisere private og offentlige interessenter til at tage konkrete skridt til opskoling og omskoling af mennesker i den arbejdsdygtige alder og til at skabe partnerskaber; 

2.Sprede god praksis og succeshistorier indsamlet på tværs af de mange europæiske initiativer, navnlig den europæiske uge for erhvervskompetencer 61 , Skills for Life, Den Europæiske Alliance for Lærlingeuddannelser og Erasmus+-finansierede projekter. 62 God praksis i medlemsstaterne omfatter brug af ungdomsgarantien for at give arbejdsløse og inaktive unge muligheder i de grønne sektorer.

3.Hjælpe til at navigere i den nye Europæiske Socialfond Plus for 2021-2027 og genopretnings- og resiliensfaciliteten, som vil gøre det muligt for millioner af mennesker at blive uddannet til grønne job, den grønne genopretning og en ny platform til støtte for innovation, der indledes i 2021. Programmet Erasmus+ for perioden 2021-2027 vil give mulighed for at udvikle fremadrettede færdigheder samt partnerskabsprojekter for organisationer på uddannelses- og ungdomsområdet med henblik på at samarbejde om færdigheder og kompetencer inden for miljø og klima.

4.Tilskynde interessenter, lokale myndigheder og samfund til at udnytte  Fonden for Retfærdig Omstilling og mekanismen for retfærdig omstilling 63 fuldt ud til at fremme omskoling, aktiv inddragelse af arbejdere og jobsøgende og skabelse af nye lokale beskæftigelsesmuligheder i målregionerne;

5.Henvisning til tilgængelig støtte til videregående uddannelsesinstitutioner til at udvikle og lære programmer om miljø- og klimabaserede livscykluspåvirkninger og -fodspor samt til fleksible uddannelsesformater, herunder korte kurser om miljømæssig bæredygtighed 64 . 

4.Følg os

Den europæiske klimapagt vil anerkende og forstærke indsatsen fra dem, der allerede kæmper mod klima- og den økologiske krise, og tilskynder andre til at deltage. Det vil hjælpe Europa til at styre sine emissioner og tilpasse sin økonomi til naturen, og vi har i den forbindelse brug for at få alle om bord.

Vi opfordrer lokale, regionale og nationale myndigheder til at arrangere regelmæssige "rådhusmøder" om klima og miljø for at udvikle strategier for en retfærdig omstilling, for at øge investeringerne i deres områders beskyttelse mod klimapåvirkninger og overveje de mange fordele, som nedbringelse af emissioner medfører for deres valgkredse med hensyn til luftkvalitet, ren trafik og prisoverkommelig energi.

Vi opfordrer den private sektor, virksomheder og finansverdenen til at klare sig godt ved at gøre det godt. Dette indebærer, at bæredygtighed sættes i centrum af deres strategi og drift, og at der fokuseres på langsigtede fordele for alle i stedet for et kortsigtet udbytte for nogle få, og derved hjælpe regeringerne med at sikre, at markederne giver økonomiske incitamenter til at mindske skaderne på miljøet og klimaet. og udnytte deres innovative kraft til at udvikle løsninger på globale udfordringer.

Vi opfordrer civilsamfundet, herunder græsrodsorganisationer, til fortsat at bruge deres samlende kraft til at bekæmpe klimabenægtelse og klimatøven gennem energiske, deltagende og positive foranstaltninger og ved at udnytte social innovation til at fremme et kontinentalt skift mod et klimaneutralt, bæredygtigt Europa.

Vi opfordrer arbejdsmarkedets parter til at udvikle fælles strategier for retfærdig omstilling til klimaneutralitet og til at opretholde og skabe arbejdspladser i sektorer og regioner under omstilling, især ved at fremme om- og opskolingsmuligheder for nye grønne og varige job af høj kvalitet i fremtiden.

Vi opfordrer skoler, den akademiske verden og uddannelsesinstitutioner til at øge klima- og miljøkendskabet og gøre sin indflydelse gældende for at få videnskaben og klimakrisens påtrængenhed ind vores hverdag, i beslutningstagningen og økonomien.

Vi opfordrer unge til at bruge pagten til at fremme systemiske og generationsmæssige forandringer for samfundet som helhed.

Vi opfordrer borgerne til at søge og tage de mange forbedringer, som klimavenlige valg og vaner på én gang kan bringe ind deres liv, deres samfund og klimaet, til sig.

Pagten er nu åben for idéer, for at ambassadører kan afgive tilsagn og for interessetilkendegivelser. Hvis du gerne vil vide mere om klimapagten eller blive aktiv i den, er du velkommen til at besøge klimapagtens websted, 65 tage kontakt på sociale medier, komme med forespørgsler via Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne eller henvende dig til nogen af vores ambassadører for klimapagten.

Kommissionen byder alle velkommen til at deltage i rejsen hen imod et bedre og grønnere Europa. Vi vil anlægge en vej ved at gå sammen mod et fælles mål. Alle kan tage initiativ. Alle kan bidrage. Ingen handling er for lille til at gøre en forskel.

(1)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da .

(2)

  https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld .

(3)

Særnummer Eurobarometer 490: Klimaændringer.(2019): https://ec.europa.eu/clima/citizens/support_da . 

(4)

Særnummer Eurobarometer 501: Europæiske borgeres holdninger til miljøet (2020): https://data.europa.eu/euodp/da/data/dataset/S2257_92_4_501_ENG .

(5)

  https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf .

(6)

  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12219-European-Climate-Pact/public-consultation .

(7)

"Oversigt over risici for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som EU kan blive udsat for", om hvordan medlemsstaterne og EU vurderer og håndterer risici, herunder klimaændringer. EU-civilbeskyttelsesmekanismen hjælper med at koordinere medlemsstaternes bistand i nødsituationer: https://ec.europa.eu/echo/what/civil-protection/european-disaster-risk-management_en .

(8)

Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030: Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM/2020/562 https://ec.europa.eu/clima/policies/eu-climate-action/2030_ctp_da .

(9)

Delivering on the UN's Sustainable Development Goals — A comprehensive approach, 17. november 2020, SWD(2020)400 final.

(10)

  https://www.covenantofmayors.eu .

(11)

  https://circulareconomy.europa.eu/platform .

(12)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/international-strategies/sustainable-development-goals/multi-stakeholder-platform-sdgs_da .

(13)

Den vil bygge videre på det arbejde, som Kommissionen har udført siden 2005 i forbindelse med gennemførelsen af miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS) https://ec.europa.eu/environment/emas/index_en.htm .

(14)

Horisont 2020: https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en .

(15)

"Energifællesskaber: en oversigt over energi- og social innovation" https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC119433/energy_communities_report_final.pdf .

(16)

https://www.imf.org/en/Publications/FM/Issues/2020/09/30/october-2020-fiscal-monitor.

(17)

Såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(18)

Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020DC0625 .

(19)

  https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/document-library-docs/eea-communication-sept2020_en.pdf .

(20)

  https://europa.eu/learning-corner/home_da .

(21)

  https://europa.eu/youth/EU_da .

(22)

  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/tackling-online-disinformation .

(23)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/edap_communication.pdf .

(24)

F.eks. kulregioner under omstilling, ren energi til EU's øer, borgmesterpagt for klima og energi, EU's observatorium for energifattigdom og Renoveringsbølgens åbne platform. Læs mere om disse platforme på pagtens websted.

(25)

Mens pagtens oprindelige anvendelsesområde begynder med EU's område, er der allerede gode initiativer i EU, der omfatter opsøgende arbejde uden for EU, såsom EU Climate Diplomacy Weeks (EU's klimadiplomati-uger), strandrensning og andre aktiviteter organiseret af EU-delegationer over hele verden, f.eks https://ec.europa.eu/info/events/eu-beach-cleanup-2020_en .

(26)

  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/european-climate-pact-exploratory- opinion .

(27)

  https://www.count-us-in.org .

(28)

Tilgangen vil tage hensyn til andre relevante rammer og initiativer, såsom livscyklusperspektivet eller initiativet til at underbygge grønne anprisninger, der er indledt som en del af den europæiske grønne pagt: https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/initiative_on_green_claims.htm .

(29)

Ligestillingsstrategi for 2020-2025 beskriver foranstaltninger, der også er relevante for pagten: https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/gender-equality/gender-equality-strategy_da .

(30)

Den europæiske handicapstrategi 2010-2020 sigter mod at øge tilgængeligheden af varer og tjenester for handicappede. En ny strategi om handicappedes rettigheder 2021-2030 er under udarbejdelse for at sikre, at personer med handicap kan nyde deres rettigheder og deltage fuldt ud i samfundet.

(31)

Den europæiske dataportal indsamler metadata fra den offentlige sektors informationer, der er tilgængelig i europæiske lande, og vil også være relevant for pagten. https://data.europa.eu/europeandataportal/ .

(32)

  https://www.copernicus.eu/da .

(33)

Handlingsplanen for nulforurening for luft, vand og jord vil bidrage til pagtens mål, f.eks. gennem dedikerede interessentinitiativer. https://ec.europa.eu/environment/strategy/zero-pollution-action-plan_en .

(34)

 https://mobilityweek.eu/eu-initiatives/social-biking-challenge/.

(35)

  https://civitas.eu/event/european-cycling-challenge . 

(36)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=629&langId=en&callId=604&furtherCalls=yes .

(37)

Den nye strategi for bæredygtig finansiering, der vedtages af Kommissionen i begyndelsen af 2021, vil etablere den rette ramme til støtte for dette initiativ

(38)

  https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en .

(39)

  https://ec.europa.eu/info/horizon-europe/missions-horizon-europe/adaptation-climate-change-including-societal-transformation_en .

(40)

  https://ec.europa.eu/info/horizon-europe/missions-horizon-europe/climate-neutral-and-smart-cities_en .

(41)

Kommissionen vil inden 2. kvartal 2021 sammen med interessenter udvikle et EU-adfærdskodeks og en tilsynsramme for ansvarlig forretningsdrift og markedsføring inden for fødevareforsyning.

(42)

  https://europa.eu/climate-pact .

(43)

https://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/strategy/index_en.htm.

(44)

  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12525-Long-term-vision-for-rural-areas .

(45)

Forbindelser til globale modparter vil gradvist kunne fremmes inden for rammerne af den globale borgmesterpagt.

(46)

  https://ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/ .

(47)

  https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC117687/kjna29833enn_1.pdf .

(48)

  https://cleanbusplatform.eu .

(49)

  https://civitas.eu/ et netværk af byer med fokus på renere og bedre transport i Europa med over 800 innovative bytransportforanstaltninger og -løsninger i over 80 byer med levende laboratorier (Living Lab) i hele Europa.

(50)

  https://www.eltis.org/mobility-plans/european-platform .

(51)

  https://mobilityweek.eu . 

(52)

En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa, den 11. marts 2020 (COM(2020) 98 final) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0098 .

(53)

  https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/energy-efficient-buildings/renovation-wave_en .

(54)

Sammen med BUILD UP-portalen ( www.buildup.eu ). 

(55)

  https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/energy-efficient-buildings/renovation-wave_en .

(56)

  https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC120302/employment_energy_status_report_2020.pdf .

(57)

 COM (2020) 98 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0098 .

(58)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=8219 .

(59)

 Udvikling af centrale grønne færdigheder, der er fastsat for arbejdsmarkedet for at guide erhvervsuddannelserne på tværs af økonomien — ESCO's taksonomi https://ec.europa.eu/esco/portal/home . ESF+ vil støtte opkvalificering og omskoling af 5 millioner mennesker til grønne job og den grønne økonomi https://ec.europa.eu/esf/main.jsp?catId=62&langId=da .

(60)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1517&langId=en .

(61)

Europæisk uge for erhvervskompetencer https://ec.europa.eu/social/vocational-skills-week/european-vocational-skills-week-2017_da .

Europæisk alliance for lærlingeuddannelser https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1147&langId=da ;

(62)

 Platform for Erasmus+-projektet https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/projects_da/ .; Europauniversitet-initiativet https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/european-education-area/european-universities-initiative_da . 

(63)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/actions-being-taken-eu/just-transition-mechanism_da . 

(64)

F.eks. https://microcredentials.eu .

(65)

  https://europa.eu/climate-pact .