EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.11.2019

COM(2019) 604 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport 2019


om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Den Europæiske Unions optræden udadtil i 2018

{SWD(2019) 409 final}

Globale forpligtelser

På baggrund af de langvarige konflikter rundt om i verden, strategiske tvister mellem globale magter, klimaændringer og digital omstilling i vores samfund har EU bestræbt sig på at finde multilaterale løsninger på fælles udfordringer. I hele 2018 benyttede EU alle politiske instrumenter og instrumenter inden for rammerne af sine beføjelser, herunder diplomatiske, sikkerhedsmæssige, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære bistandsforanstaltninger, med henblik på at skabe en mere fredelig, bæredygtig og fremgangsrig fremtid.

EU fremmer dialog om værdier og globale udfordringer med vigtige partnere i hele verden. Fred og sikkerhed, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og støtte til kvinder er centrale elementer i alle EU-politikker. I denne rapport præsenteres EU's udgifter til international udvikling, humanitær bistand, udenrigspolitik og udvidelse i 2018 1 og den viser, hvordan EU som verdens største handelsblok og bistandsdonor har forbedret millioner af liv i mere end 120 lande.

EU investerede 74,4 mia. EUR i officiel udviklingsbistand i 2018, hvor 13,2 mia. EUR blev forvaltet af Kommissionen. Det er mere end resten af verden tilsammen og over halvdelen af denne bistand på verdensplan.

EU som en stærk global aktør

EU fortsatte med at gennemføre sin globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og styrker dermed forsvaret og sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater.

EU lægger nu større vægt på uddannelse og ekspertise inden for rammerne af kapacitetsopbygning i sin mission rundt omkring i verden. Som led i denne tilgang blev den første kapacitetsopbygning af sikkerheds- og udviklingsinitiativer indarbejdet i EU's missioner i Den Centralafrikanske Republik, Mali og Somalia. 8 mia. EUR gik til fremme af stabiliteten i Sahel. EU og Nigers G5-Sahelformandskab afholdt konferencen for G5-Sahellandene i februar, hvilket er en milepæl i forberedelserne af den fælles styrke til at tackle udfordringer, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, klimaændringer og demografisk vækst.

EU fremmede cybersikkerhed og -forbindelser ved at lancere et verdensomspændende teknisk panel 2 , som bidrager til at nå til enighed om fælles løsninger på de udfordringer, som teknologi udgør.

Kommissionens strategi for Vestbalkan fra 2018 3 , der blev offentliggjort i februar, gav regionens europæiske retning en kraftig saltvandsindsprøjtning.

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nå milepælene i Parisaftalen, FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, atomaftalen med Iran og FN's globale aftale om migration. EU indtog også en ledende rolle med hensyn til at fremme fri og fair handel og støtte reformen af Verdenshandelsorganisationen.

Deltagelse i FN's Politiske Forum på Højt Niveau og Udviklingsforummet var højt prioriteret, og EU bebudede et fornyet partnerskab mellem EU og FN. EU viste også stærk støtte til reformer af FN's udviklingssystem.

Gennemførelse af 2030-dagsordenen og den europæiske konsensus om udvikling

FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er kernen i EU's internationale samarbejds- og udviklingspolitik og blev vedtaget af alle FN's medlemsstater i 2015. Det er en plan for fred og velstand for mennesker og planeten og indeholder de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG).

Den europæiske konsensus om udvikling af 2017 er en fælles vision og en ramme for udviklingssamarbejdet for EU og dets medlemsstater. Den tilpasser EU's udviklingspolitik til 2030-dagsordenen. Konsensussen bidrager til målene og principperne for EU's optræden udadtil som fastlagt i Lissabontraktaten og støtter den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Alliancen mellem Afrika og Europa

I 2018 lancerede EU alliancen mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs. Denne tilgang udgør en trinvis ændring af EU's partnerskab med Afrika. Alliancen bygger på tilsagnene fra topmødet mellem Den Afrikanske Union (AU) i 2017 ved at sætte skub i investeringerne, tiltrække flere private investorer, udvide handelen, forbedre erhvervsklimaet og støtte uddannelse og kvalifikationer med henblik på beskæftigelse. Alliancen er et radikalt skift fra relationer mellem donorer og modtagere til et partnerskab mellem ligeværdige partnere 4 .

Flerårig finansiel ramme

Som led i forberedelserne af den næste flerårige finansielle ramme vedtog Kommissionen i juni 2018 sit forslag til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). NDICI vil effektivisere EU's optræden udadtil og gøre finansieringsinstrumenter mere fleksible, sammenhængende og effektive. Det vil også kanalisere den største del af finansieringen af EU's optræden udadtil med et budget på 89,2 mia. EUR for 2021-2027. Forhandlingerne med Rådet og Europa-Parlamentet er i gang 5 .

Bedre samarbejde med EU's medlemsstater

EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at vedtage en europæisk tilgang til udviklingssamarbejde i henhold til den europæiske konsensus om udvikling og målene for bæredygtig udvikling. De vigtigste elementer er fælles programmering, fælles resultatrammer og fælles gennemførelse. I 2018 fandtes der 23 fælles programmeringsdokumenter, og fælles programmering var igangsat i yderligere 17 partnerlande.

Ekstern investeringsplan

Den eksterne investeringsplan er et ambitiøst initiativ til fremme af investeringer i hele Afrika og naboskabsregionen til gavn for både Europa og partnerlandene. Endvidere har den til formål at bidrage til målene for bæredygtig udvikling og udvide bæredygtige offentlige og private investeringer i økonomisk og social udvikling med særlig fokus på anstændigt arbejde. Med et bidrag på 4,5 mia. EUR fra EU forventes den eksterne investeringsplan at mobilisere investeringer på op til 44 mia. EUR inden 2020.

Udviklingsvenlig politisk sammenhæng

EU mener, at målene for udviklingssamarbejdet på tværs af alle politikker, herunder 2030-dagsordenen, er baseret på en "politisk sammenhæng for udvikling". Dette minimerer modsætninger og dobbeltarbejde mellem politikkerne, samtidig med at udviklingssamarbejdets effektivitet øges. Der vil blive lagt særlig vægt på sammenhæng mellem EU's eksterne udviklingspolitikker på den ene side og EU's industri- og SMV-politikker på den anden side.

Global rækkevidde

Den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik er retningsgivende for EU's reaktion på de globale udfordringer. I dette afsnit beskrives det, hvordan EU har styrket sin position som en forenet og pålidelig partner. Det opsummeres også, hvordan EU har arbejdet på at bekæmpe fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling, samtidig med at demokrati, fred og sikkerhed fremmes.

Afrika

EU og Afrika fokuserede på at gennemføre resultaterne af topmødet mellem AU og EU i 2017, hvor EU støtter Den Afrikanske Unions 2063-dagsorden og kontinentets økonomiske integration gennem det afrikanske kontinentale frihandelsområde (ACFTA). Alt dette blev bragt sammen med lanceringen af alliancen mellem Afrika og Europa. Der er også gjort fremskridt med hensyn til at fremme international havforvaltning og en global miljøpagt, som vil identificere huller i international miljølovgivning og miljørelaterede instrumenter. Der blev taget mange initiativer på kontinentalt, regionalt og nationalt plan (f.eks. en donorkonference for at støtte overgangen til en stabil demokratisk regering).

Forhandlingerne om et fornyet partnerskab med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) fortsatte i bestræbelserne på at følge efter Cotonouaftalen i 2020.

Udvidelsesregion

Kommissionens strategi for Vestbalkan fra februar 2018 gav en saltvandsindsprøjtning til regionens europæiske retning og bekræftede på ny fremtiden for Vestbalkan som en integreret del af EU. EU's ledere bekræftede på topmødet mellem EU og Vestbalkan i maj 2018 i Sofia deres uforbeholdne støtte til regionens europæiske perspektiv, og partnerne på Vestbalkan forpligtede sig på ny til dette perspektiv som deres faste strategiske valg. Kommissionen vedtog sin årlige udvidelsespakke i april 2018 og anbefalede, at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.

EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet 6 fortsatte med at støtte både flygtninge og værtssamfund. Den første tranche på 3 mia. EUR i finansiering går til 72 projekter. I 2018 begyndte Kommissionen at afsætte yderligere 3 mia. EUR for 2018-2019.

Den europæiske naboskabspolitik

EU's naboskabspolitik (ENP) fortsatte med at støtte og fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i nabolandene og udvikle stærke partnerskaber med landene mod øst og syd.

Mod øst skred gennemførelsen af de 20 mål for 2020 godt fremad i 2018. Arbejdet fortsætter med de seks partnerlande 7 , navnlig om reform af retsvæsenet og sikring af et gunstigt miljø for civilsamfundet. Georgien, Moldova og Ukraine arbejdede med at gennemføre deres associeringsaftaler, mens Kommissionen vedtog en fælles støtteramme for Aserbajdsjan (2018-2020) og en særpakke for Hviderusland. Den humanitære bistand til Ukraine fortsatte. Kommissionen indledte også gennemførelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien i november 2017.

I syd fortsatte EU med at fremme en socioøkonomisk dagsorden og retsstatsprincippet i hele regionen med alle partnerlande og samtidig videreføre den regionale integration i Middelhavsområdet. EU tog også fat på de humanitære og politiske udfordringer i forbindelse med forskellige kriser, navnlig i Syrien og Libyen. Dette omfattede støtte til syriske flygtninge og værtssamfund (navnlig i Libanon, Jordan og Tyrkiet) gennem EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise. EU har gennem Nordafrika-delen af EU's Nødtrustfond for Afrika bidraget til tusindvis af støttede frivillige tilbagesendelser og evakueringer fra Libyen samt konkrete foranstaltninger til beskyttelse af sårbare personer, der er berørt af konflikten, og samtidig bidraget til foranstaltninger til at tackle irregulær migration. EU og Tunesien nåede til enighed om strategiske prioriteter for 2018-2020, og EU vedtog en fælles støtteramme for Algeriet (2018-2020). De første udkast til prioriteterne for partnerskabet for Palæstina og Israel blev udarbejdet, og handlingsplanerne blev forlænget med tre år.

Asien, Centralasien og Stillehavsområdet

På mødet mellem Asien og Europa i 2018 blev lederne enige om at forbedre samarbejdet om handel, sikkerhed og miljø. De fornyede deres støtte til en regelbaseret verdensorden og en åben verdensøkonomi.

Centralasien er dårligt forbundet med de vigtigste befolkningscentre i Europa og Asien, og den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og idéer er begrænset. Den fysiske infrastruktur er generelt af dårlig kvalitet, og den digitale konnektivitet er svag. EU's 2018-strategi for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes, har til formål at forbedre forbindelserne på tværs af Centralasien. Strategien går videre end infrastruktur og omfatter foranstaltninger til håndtering af lovgivningsmæssige hindringer for flytning.

EU viste sit engagement i en aktiv tilstedeværelse af EU's sikkerhed og engagement i forhold til Asien på bilateralt, regionalt og globalt plan og var fast besluttet på at fortsætte de diplomatiske bestræbelser på atomafrustningen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea, både gennem drøftelser med partnere og sanktioner. I Myanmar fortsatte EU med at bistå Rohingya-flygtninge. EU støttede også fredsbestræbelserne i Afghanistan.

EU støttede aktiviteter til fremme af den blå økonomi og bevarelse som led i havpartnerskabet mellem Stillehavsområdet og EU, der har til formål at styrke Stillehavsøernes modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Latinamerika og Caribien

EU, Latinamerika og Caribien holdt et ministermøde i juli 2018 og fortsatte deres arbejde med at udforme det fremtidige partnerskab til en diversificeret model, der lægger vægt på handel, investeringer, forskning, innovation, uddannelse, den digitale dagsorden og fælles værdier. EU's regionale facilitet for udvikling i overgangsfaser er en reaktion på de udviklingsmæssige udfordringer for lande, der overgår til højere indkomstniveauer.

EU fortsatte med at støtte gennemførelsen af fredsaftalen i Colombia og overvågede samtidig det socioøkonomiske og politiske klima i Venezuela og arbejdede hårdt for at modernisere associeringsaftalerne med Chile og Mexico. EU arbejdede også på at indgå associeringsaftalen med Mercosur.

Miljøarbejdet under EU's og CELAC's (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) fælles forskningsområde fokuserede på at arbejde sammen om at omdanne bioaffald, fremme forskning i bæredygtige byer og tilrettelægge udvekslingsmuligheder for videnskabsfolk.

Målene for bæredygtig udvikling

I hele 2018 støttede EU gennemførelsen af 2030-dagsordenen og dens mål, som udgør en fælles tilgang til udviklingspolitikken. Følgende sider opsummerer EU's bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, herunder nogle vigtige resultater af EU-finansierede aktioner og partnerskaber 8 .

#1 Afskaf fattigdom

Ekstrem fattigdom er faldende, men det sker ikke hurtigt nok. Uden en omfattende politikændring vil 480 mio. mennesker fortsat leve i ekstrem fattigdom frem til 2030.

EU fortsatte sit arbejde med at udrydde de mange grundlæggende årsager til fattigdom, herunder ulighed og utilstrækkelig uddannelse, sundhed og social beskyttelse. Navnlig bidrog EU til at svække forbindelsen mellem fattigdom, konflikt, skrøbelighed og tvangsfordrivelse. Mere end 68 mio. mennesker blev fordrevet i 2018, og EU søgte at hjælpe med at forhindre, at tvangsfordrivelserne bliver langvarige, og med at fordrevne mennesker kan mindske deres afhængighed af bistand.

EU gennemfører 270 budgetstøtteprogrammer i 90 områder for at bidrage til at udrydde fattigdom. Disse er i fuld overensstemmelse med partnerlandenes egne udviklingspolitikker, prioriteter, mål og landesystemer i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. EU's budgetstøtte fokuserer i stigende grad på lavindkomstlande. Dette omfatter at hjælpe skrøbelige stater med at genopbygge grundlæggende statslige funktioner og forbedre deres modstandsdygtighed.

Som en ledende bidragyder til to nye globale FN-aftaler om flygtninge og om migration spillede EU en nøglerolle, da det internationale samfund skulle mobiliseres til at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom.

#2 Stop sult

Alvorlig sult er stigende efter flere års nedgang, hovedsagelig på grund af konflikter, naturkatastrofer og klimaændringer. EU har øget den finansielle bistand til fødevaresikkerhed med 14,7 % (2014-2018) og er på vej til at opfylde sine næringsmæssige forpligtelser, idet 71 % af de 3,5 mia. EUR allerede er tildelt, og som følge heraf vil 4,7 mio. børn blive forskånet for nedsat vækst frem mod 2025.

EU og medlemsstaterne har samarbejdet med partnere om at bekæmpe alle former for sult, bl.a. ved at fremme et bæredygtigt og modstandsdygtigt landbrug, som kan være en stærk drivkraft for vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse. I 2018 mobiliserede EU 140 mio. EUR til fremme af et bæredygtigt landbrug.

#3 Sundhed og trivsel

Sundere samfund er mere tilfredse, mere produktive og mere velstående.

Derfor fremmer EU og medlemsstaterne sundhed i alle politikker og arbejder på tværs af sektorer for at forbedre kvaliteten, dækningen og prisoverkommeligheden af sundhedspleje. EU leverede fortsat de 2,6 mia. EUR til sundhedsforanstaltninger for 2014-2020. Kommissionen har givet tilsagn om 475 mio. EUR til Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria for 2017-2020. I 2018 havde dette hjulpet 11,5 mio. mennesker med livsvigtig hiv-behandling, konstatering og behandling af 5 mio. tilfælde af tuberkulose, uddeling af 197 mio. myggenet og behandling af 108 mio. tilfælde af malaria 9 . Endvidere ydede Kommissionen et tilskud til Verdenssundhedsorganisationen på 28 mio. EUR for 2016-2018 i støtte til programmet "Universal Health Coverage Partnership" til forbedring af donorkoordination, bistandseffektivitet og sundhedssystemer i 28 partnerlande.

#4 Kvalitetsuddannelse

Uddannelse er afgørende for et uafhængigt, sundt og bæredygtigt liv.

EU og medlemsstaterne er de største bidragydere til det globale partnerskab for uddannelse, som styrker grunduddannelse i fattige og kriseramte lande. EU tilføjede yderligere 100 mio. EUR til et eksisterende tilsagn på 375 mio. EUR for 2014-2020. I maj 2018 udsendte Kommissionen en meddelelse om uddannelse i nødsituationer og langvarige kriser, hvori den opfordrede til en koordineret tilgang til levering af humanitær bistand og udviklingsbistand 10 . Uddannelse i nødsituationer og forpligtelsen til ikke at lade nogen sakke bagud er fortsat politiske prioriteter. I 2018 øgede EU sit budget til uddannelse i nødsituationer til 8 % af den humanitære bistand (over 90 mio. EUR).

EU hjælper fortsat partnerlandene med at sætte skub i den enkeltes uddannelses- og beskæftigelsesudsigter gennem Erasmus+. Mellem 2015 og 2017 flyttede over 120 000 studerende på videregående uddannelser og universitetspersonale mellem Europa og partnerlande under Erasmus+. I 2018 blev den første europæiske skole i Det Østlige Partnerskab etableret i Tbilisi som led i en bredere indsats for at imødekomme unges uddannelsesmæssige behov i det europæiske naboskabsområde.

#5 Ligestilling mellem kønnene

Kvinder og piger udsættes fortsat for forskelsbehandling og vold i alle dele af verden.

I 2018 var Kommissionen tæt på målet om at fremme ligestilling mellem kønnene i 85 % af sine projekter inden 2020. Resultaterne omfatter EU's og FN's Spotlightinitiativ om eliminering af kønsbaseret vold med et budget på 500 mio. EUR (2017-2019) og otte nye programmer mod kønsbaseret vold i Afrika (220 mio. EUR). Gennem Middelhavsunionen har EU indført et system til overvågning af fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i de sydlige nabolande.

En forbedring af ligestillingen mellem kønnene kan øge den globale økonomi med 10,6 bio. EUR inden 2025 11 . For at hjælpe med at sikre, at alle borgere kan opfylde deres fulde potentiale, uanset deres køn, støttede EU nye projekter til fremme af kvinders beskæftigelse, beskyttelse af kvindelige flygtninge og støtte til kvinder og piger i konfliktområder. Tre partnerskabsinstrumenter har også været med til at øge arbejdsgivernes engagement med hensyn til at skabe ligestilling mellem kønnene. Nye aktiviteter i lande uden for EU, som støttes af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, fremmer også kvinders rolle i fredsbestræbelserne.

#6 Rent vand og sanitet

Planeten er ved at løbe tør for rent vand.

Presset på vandkilderne har været stigende i årtier på grund af befolkningstilvækst, industrialisering og andre faktorer.

EU er den største donor til en humanitær indsats i vand-, sanitets- og hygiejnesektoren og afsætter omkring 200 mio. EUR om året til at forbedre adgangen til sikkert vand under humanitære kriser.

I 2018 opfordrede Rådet i sine konklusioner om vanddiplomati EU-institutionerne og medlemsstaterne til at prioritere dette spørgsmål. EU reagerede ved at investere i infrastruktur for de mest sårbare, fremme bæredygtig vandforvaltning, inddrage vandbrugerne i beslutningstagningen og støtte udveksling af ekspertise.

#7 Bæredygtig energi

Energi er af central betydning for de fleste af verdens udfordringer, herunder beskæftigelse, sikkerhed, klimaændringer og fødevareproduktion.

I 2018 lancerede Den Afrikanske Union og EU platformen på højt plan for bæredygtige energiinvesteringer med henblik på at udvikle sektoren, og EU støttede fortsat initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) med et bidrag på 1,5 mia. EUR. AREI skal nå mindst 10 GW ny og yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi inden 2020 og mindst 300 GW inden 2030.

Energisikkerhed og energieffektivitet var fortsat prioriteter for Det Østlige Partnerskab, idet EU4Energy-programmet forpligtede 16,7 mio. EUR til programmet for bæredygtigt investeringsklima og værdikæder. Energieffektivitetsinitiativet på højt plan fortsatte også med at udvide energieffektivitetsreformerne og investeringerne i nabo- og udvidelsesområderne, mens EU's partnerskabsinstrument støttede mål nr. 7 gennem foranstaltninger vedrørende bæredygtig energi.

#8 Anstændige jobs og økonomisk vækst

Anstændige beskæftigelsesmuligheder og bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for den globale velstand.

I 2018 afsatte EU 16,7 mio. EUR til programmet om et bæredygtigt investeringsklima og værdikæder, som fremmer finansiel integration og et bedre investeringsmiljø i partnerlandene. Yderligere 19,2 mio. EUR gik til bedre arbejdsvilkår og miljøstandarder i beklædningsindustrien.

På Vestbalkan vedtog EU en ny regional foranstaltning, hvor der blev afsat 19,8 mio. EUR til at hjælpe partnerne med at gennemføre deres økonomiske reformprogrammer, udvikle en konkurrencedygtig privat sektor og gennemføre et regionalt økonomisk område.

I 2018 lancerede EU en "værktøjskasse til erhvervsuddannelse" for at styrke forbindelserne mellem erhvervsuddannelse og den private sektor i udviklingslandene. Det iværksatte også et initiativ til styrkelse af kvinders iværksætterånd og økonomiske indflydelse.

#9 Industri, innovation og infrastruktur

Da mere end halvdelen af alle mennesker nu bor i byer, er massetransport, vedvarende energikilder og digitale teknologier vigtigere end nogensinde.

EU afsatte fortsat midler til multimodale transportkorridorer (transitruter til flere transportformer og fodgængeradgang). I 2018 bidrog EU også med 91 mio. EUR til at forbedre transporten for landbefolkningen. Denne finansiering var med til at tiltrække investeringer på 688 mio. EUR til at forbinde Afrika og forbedre transportforbindelserne i landdistrikterne.

AVS-EU-partnerskabet støttede mere end 350 forskningscentre, videregående uddannelsesinstitutioner og innovationspartnere. På Vestbalkan blev der leveret en konnektivitetspakke, der omfattede 11 transportprojekter på i alt 190 mio. EUR i tilskud og lånefinansiering på 1 mia. EUR fra internationale finansielle partnerinstitutioner inden for Vestbalkans investeringsrammer.

#10 Mindre ulighed

Den globale fattigdom falder, men der er stadig store uligheder, herunder lønforskelle og ulige adgang til tjenester.

Indkomstuligheden er fortsat høj i mange lande, navnlig i udviklingslandene. De lande, der har den største indkomstulighed målt efter Gini-indekset, ligger i Latinamerika og Afrika syd for Sahara. Indsatsen var koncentreret om at mindske indkomstuligheden, øge nultoldsadgangen for eksport fra de mindst udviklede lande og udviklingslande og yde bistand til de mindst udviklede lande og små østater, der er udviklingslande. Det er imidlertid nødvendigt at fremskynde udviklingen for at imødegå de voksende forskelle i og mellem landene 12 .

I 2018 fortsatte EU samarbejdet med partnerlandene om foranstaltninger til afhjælpning af alle former for ulighed. Fokus omfattede forbedring af de sociale beskyttelsesordninger, støtte til universel adgang til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og gennemførelse af politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og progressive finanspolitiske reformer. Ved udgangen af 2018 var 187 projekter (til en værdi af 3,6 mia. EUR) eksempelvis blevet godkendt til at forbedre migrationsstyringen og den socioøkonomiske udvikling i Afrikas Horn, Tchadsøen, Nordafrika og Sahel gennem EU's trustfond for Afrika.

#11 Bæredygtige byer og lokalsamfund

Byerne bidrager med 80 % af verdens bruttonationalprodukt og 70 % af kulstofemissionerne.

Dette mål fokuserer på f.eks. bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger og transport, mindskelse af byers miljømæssige indvirkning og sammenkobling af byer med landdistrikter.

Programmet til forbedring af slum er en fælles indsats fra EU,  AVS-landene og UN-Habitat. Programmet vil bidrage til at forbedre 2 mio. menneskeliv og omfatter 160 byer. I Tunesien hjalp EU og dets partnere gennem tre på hinanden følgende programmer med at rehabilitere 180 uformelle bykvarterer. Kommissionen er også en af de oprindelige partnere i den globale borgmesterpagt, som forventes at reducere de årlige CO2-emissioner med 1,3 mia. i 2030.

I en rapport fra 2018 understregede Kommissionen behovet for at tackle udfordringerne og mulighederne ved urbanisering. Kommissionen iværksatte også en indkaldelse af forslag med henblik på at støtte omkring 20 partnerskaber mellem byer om bæredygtig byudvikling i partnerlande. Desuden vil EU's internationale bysamarbejdsprogram styrke klima- og bydiplomatiet som en del af dagsordenen for byerne og Parisaftalen.

#12 Ansvarligt forbrug og produktion

Borgerne vil vide, at de varer og tjenesteydelser, de køber, er blevet produceret på en ansvarlig måde.

I sit samarbejde med virksomhederne støtter EU tredjelandes tiltag vedrørende bæredygtige forbrugsmønstre og den cirkulære økonomi og fremmer den private sektors indsats. EU-støtten dækker mange sektorer og værdikæder, f.eks. tekstiler, mineraler, landbrugsråvarer, affald og turisme.

Fremme af bæredygtigt forbrug er forankret i alle relevante finansieringsinstrumenter for EU's optræden udadtil. I 2018 gennemførte 6 500 mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder bæredygtigt forbrug og produktionspraksis med EU-støtte. Dette omfatter instrumentet for udviklingssamarbejde, der finansierer initiativer som f.eks. SWITCH to Green, Den Europæiske Udviklingsfond, partnerskabsinstrumentet og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred.

#13 Klimaindsats

Klimaændringer er et afgørende problem i vores tid.

EU har forpligtet sig til at afsætte 20 % af sit budget til fordel for klimarelevante foranstaltninger i 2014-2020. Dette mål gælder også for Unionens optræden udadtil. Her hjalp EU sine partnerudviklingslande med at opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen ved at fokusere på afbødning af og tilpasning til klimaændringer.

EU har systematisk integreret hensyn til klimaændringer i de forskellige sektorer af sin samarbejdsportefølje. Omkring 55 % af EU's bidrag til klimaindsatsen i 2014-2017 skyldtes, at klimaindsatsen blev indarbejdet i politikkerne for landbrug, fødevaresikkerhed og energi.

I de østlige nabolande fortsatte EU4Climate-programmet med at støtte udviklingen og gennemførelsen af klimarelaterede politikker i landene i Det Østlige Partnerskab og bidrage til at nedbringe emissionerne, forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer og opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Inden for rammerne af UNFCCC (De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer) har Den Grønne Klimafond, som har til formål at bistå udviklingslandene med tilpasnings- og afbødningspraksis med henblik på at bekæmpe klimaændringer, gennemført 111 projekter og nåede op på 310 mio. modtagere pr. august 2019.

#14 Livet i havet

Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på klimaændringer reducerer biodiversiteten, skader vejrmønstrene og øger havniveauet.

EU afsatte 10 mio. EUR til den sydøstasiatiske koraltrekant i 2018. Projekterne skal støtte økosystemforvaltning, tilpasning til klimaændringer og udvidelse, administration og styrkelse af det beskyttede havområde og bæredygtigt småfiskeri. Et nyt støtteprogram med AVS-landene til en værdi af 35 mio. EUR har til formål at beskytte og forvalte biodiversiteten i udviklingslandene. 17 mio. EUR vil gå til at hjælpe landene i Stillehavet med at opbygge affaldshåndteringsprogrammer og håndtere udfordringerne i forbindelse med sundhed, affald i havet og biodiversitet. I Middelhavsområdet blev programmet GreenMed III (48 mio. EUR) vedtaget for at fremme ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og produktion samt oprydningsoperationer.

#15 Livet på land

En alarmerende nedgang i biodiversiteten, der er forbundet med alvorlig forringelse af terrestriske økosystemer, har store konsekvenser for menneskeheden 13 .

I 2018 fortsatte EU med at opfylde sine forpligtelser med hensyn til bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer. Inden for rammerne af handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet hjalp EU 24 lande med at forbedre den bæredygtige skovforvaltning, styrke retssystemerne, opbygge nationale og lokale kapaciteter, styrke civilsamfundsorganisationer (navnlig dem, der beskytter oprindelige folk) og styrke den private sektors overholdelse af de nationale regler. EU har afsat 43,5 mio. EUR til at tackle kriminalitet i forbindelse med skovbrug og vilde dyr og planter, samtidig med at EU fortsætter sit arbejde med at beskytte biodiversiteten.

#16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Fred, retfærdighed og stærke institutioner er afgørende for at sikre borgernes rettigheder og sikkerhed i og uden for EU.

I 2018 iværksatte EU adskillige reformer for at opretholde principperne om god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder i de østlige og sydlige nabolande. På Vestbalkan blev der indført foranstaltninger for at styrke retsvæsenets uafhængighed og effektivitet og sætte institutionerne i stand til at bidrage til samfundsmæssige ændringer og tilskynde til regionalt samarbejde.

EU klæder de lokale myndigheder på som partnere inden for regeringsførelse og udvikling gennem demokratisk deltagelse, fremme af menneskerettigheder, kvinders og unges deltagelse i det offentlige rum og ansvarlighed på flere niveauer. Med et budget på 334,86 mio. EUR i 2018 gør den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik det muligt for EU at indtage en ledende rolle i fredsbevarende operationer, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed. Den er en integreret del af den samlede strategi for krisestyring.

Gennemførelsen af den strategiske ramme for reformen af sikkerhedssektoren i 2016 fortsatte i tredjelande. EU styrkede yderligere forbindelserne mellem reformer af den offentlige forvaltning og inklusive og effektive retlige og politiske processer og anvendte rammen for "integreret diagnostisk decentralisering" i fem pilotlande. Rammen vil danne grundlaget for en køreplan for lokale myndigheder på landeniveau.

Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, finansierer aktiviteter i forbindelse med kriserespons, konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab. Det tackler globale, regionale og nye trusler. Instrumentets aktiviteter fortsatte i partnerlande rundt om i verden, i konfliktområder, i postkonfliktmiljøer og i nye krisesituationer.

#17 Partnerskaber for handling

EU og dets partnere arbejder sammen om at opfylde målene for bæredygtig udvikling.

Opfyldelse af målene kræver partnerskaber mellem regeringer (på alle niveauer), den private sektor og civilsamfundet. Uden inddragelse af de lokale myndigheder vil 60 % af de 169 mål for bæredygtig udvikling ikke blive nået. Kommissionen anerkender betydningen af partnerskaber med lokale myndigheder i tråd med alle globale dagsordener fra Busanprincipperne til Addis Abeba-handlingsplanen og Parisaftalen.

Mål nr. 17 har fokus på at styrke disse partnerskaber. I 2018 fornyede EU og FN deres partnerskab om udviklingsbistand, og Kommissionen fortsatte med at udvikle skræddersyede partnerskaber for effektivt udviklingssamarbejde. Desuden begyndte EU og AVS-landene at planlægge deres samarbejde efter 2020 med henblik på at indgå en aftale inden udgangen af 2019.

Spotlightinitiativet bidrager til at styrke lokale organisationer, der arbejder for at sætte en stopper for kønsbaseret vold. EU har også søgt at styrke samarbejdet inden for forskning og innovation, hvilket vil fremme den socioøkonomiske udvikling og støtte EU's udenrigspolitik. I 2018 deltog store udviklingspartnerregioner i Horisont 2020-samarbejdsprojekter ca. 225 gange 14 med støtte fra et EU-bidrag på 33 mio. EUR.

(1)

 De vigtigste instrumenter, der er omfattet af denne rapport: Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), førtiltrædelsesinstrumentet (IPA II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, Grønlandsafgørelsen, humanitær bistand, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), makrofinansiel bistand (MFA), garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande (dvs. EIB's eksterne långivningsmandat og Euratom-lån), Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, civilbeskyttelse i EU, EU-bistandsfrivillige.

(2)

  https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/62657/global-tech-panel_en . 

(3)

 Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side (COM(2018) 65 final).

(4)

  https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/factsheet-africaeuropeallianceprogress-18122018_en.pdf  

(5)

  https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf

(6)

  https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/news_corner/migration_en  

(7)

Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine.

(8)

 Resultaterne registreres hovedsagelig i henhold til resultatrammen for EU's internationale samarbejde og udvikling og henviser til et udvalg af EU-finansierede interventioner, der er igangværende eller afsluttet i 2018.

(9)

  https://www.theglobalfund.org/media/7741/corporate_2018resultsreport_report_en.pdf .

(10)

  http://ec.europa.eu/echo/files/news/Communication_on_Education_in_Emergencies_and_Protracted_Crises.pdf  

(11)

  https://www.mckinsey.com/featured-insights/employment-and-growth/how-advancing-womens-equality-can-add-12-trillion-to-global-growth

(12)

  https://sustainabledevelopment.un.org/sdg10  

(13)

 Rapport fra Den Mellemstatslige Platform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser 2018.

(14)

   Tallene dækker Afrika, Central- og Latinamerika og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).