EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 195 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Imødegåelse af virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale: Unionens koordinerede tilgang

Borgernes ret til ophold og social sikring:
En koordineret tilgang i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.Indledning

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen. Kommissionen er stadig af den opfattelse, at det vil være den bedste løsning, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af den udtrædelsesaftale, der er opnået enighed om med Det Forenede Kongeriges regering, og som Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte den 25. november 2018. Kommissionen koncentrerer fortsat sin indsats om at nå dette mål. Imidlertid er der nu, to dage før fristen den 12. april 2019, som forlænget af Det Europæiske Råd 1 , en betydelig større sandsynlighed for, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke bliver velordnet. 

2.Borgernes opholdsret

Fra udtrædelsesdatoen vil statsborgere 2 i Det Forenede Kongerige, der bor i EU, ikke længere være unionsborgere, og de vil derfor ikke længere nyde retten til fri bevægelighed 3 . De vil automatisk være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tredjelandsstatsborgere i EU. På samme måde vil EU-borgere, som bor i Det Forenede Kongerige, ikke længere være beskyttet af EU's regler om fri bevægelighed. Det får betydning for retten til tage ophold og arbejde der, hvor de pågældende statsborgere i Det Forenede Kongerige og EU-borgere bor i øjeblikket.

2.1.Sikring af en fortsat ret til ophold for statsborgere i Det Forenede Kongerige, som allerede bor i EU

Kommissionen har hele tiden understreget, at det har høj prioritet at beskytte den juridiske status, som statsborgere i Det Forenede Kongerige, der allerede bor i EU, har, og den har opfordret medlemsstaterne til at anlægge en fleksibel holdning til spørgsmålet. Situationen med hensyn til statsborgere i Det Forende Kongerige og deres ret til ophold i EU-27-medlemsstater varierer; for nogle situationers vedkommende er der truffet nationale beredskabsforanstaltninger, mens de gældende regler for andre situationers vedkommende er tilstrækkelige.

I de seneste måneder har EU-27-medlemsstaterne truffet nationale beredskabsforanstaltninger som led i et forløb koordineret af Kommissionen for at sikre fortsat lovligt ophold i perioden umiddelbart efter en udtræden uden en aftale for alle statsborgere i Det Forenede Kongerige, som allerede havde lovligt ophold i en medlemsstat på udtrædelsestidspunktet. Disse foranstaltninger vil også gøre det lettere at passere EU's indre og ydre grænser umiddelbart efter udtrædelsen.

Selv om formålet med den frivillige koordinering af medlemsstaternes indsats er at sikre en ensartet tilgang, kan der være visse forskelle i de valgte tilgange og procedurer afhængigt af de enkelte medlemsstaters situation. Hver medlemsstat står nemlig over for forskellige udfordringer, afhængigt af hvor mange statsborgere i Det Forenede Kongerige, der bor i den, og af dens retslige og administrative system.

Medlemsstaterne har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne vedtage deres respektive nationale foranstaltninger i tide, og de har orienteret Kommissionen herom. Kommissionen samler og offentliggør en ajourført oversigt med de seneste input fra EU-27-medlemsstaterne om de nationale foranstaltninger på sit websted om Brexitforberedelser 4 , således at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der bor i EU, kan holde sig orienterede om deres rettigheder. På nationalt plan træffer medlemsstaterne adskillige foranstaltninger for at hjælpe statsborgere i Det Forenede Kongerige, som bor på deres område 5 . Kommissionen noterer sig, at de fornødne foranstaltninger allerede er blevet truffet. Den opfordrer på det kraftigste de medlemsstater, som endnu ikke har afsluttet deres vedtagelsesprocedure, til at få det gjort hurtigst muligt.

Der er stort set sammenfald mellem medlemsstaternes foranstaltninger, men dog visse forskelle med hensyn til, hvilket anvendelsesområde der helt præcist gør sig gældende for så vidt angår statsborgere i Det Forenede Kongerige, der allerede bor i medlemsstaten. De fleste medlemsstater har valgt en form for målrettet permanent eller midlertidig "regulariseringslovgivning". I mange medlemsstater er den status og de rettigheder, der påtænkes, inspireret af direktivet om fri bevægelighed 6 eller af udtrædelsesaftalen. En række medlemsstater understreger, at gensidighed er et ledende princip i deres nationale foranstaltninger, dvs. at Det Forenede Kongerige træffer lignende foranstaltninger.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige, som allerede har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i mere end fem år, kan opnå status som fastboende udlænding i EU, forudsat at betingelserne i direktiv 2003/109/EF 7 er opfyldt. Dette er en status i bopælslandet, der ikke uden videre kan røres ved, og som er forankret i EU-retten 8 , og den sikrer behandling på lige fod med statsborgere i den pågældende medlemsstat og retten til flytte for at tage ophold, arbejde eller studere i et andet EU-land, forudsat at visse betingelser er opfyldt 9 . Kommissionen gør opmærksom på, at den er af den opfattelse, at de perioder med lovligt ophold, som statsborgere i Det Forenede Kongerige har haft i en EU-27-medlemsstat inden udtrædelsesdatoen, bør betragtes som perioder med lovligt ophold i en medlemsstat i Den Europæiske Union i overensstemmelse med direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding 10 .

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at overveje at træffe yderligere foranstaltninger, der kan sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongeriges med lovligt ophold i EU-27-medlemsstaterne på udtrædelsesdatoen (især dem, der har boet i en medlemsstat i mindre end fem år) fortsat kan opholde sig lovligt der, når de midlertidige beredskabsforanstaltninger ophører. I de tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er givet status som fastboende, afhænger resultatet af, hvilken løsning den pågældende medlemsstat har valgt, og varierer fra adskillige måneder til flere år efter udtrædelsen.

2.2.Rettigheder for statsborgere i Det Forenede Kongerige, som ophører efter udtrædelsen

Europa-Parlamentet og Rådet er for så vidt angår kortvarige ophold (op til 90 dage inden for en periode på 180 dage) nået til enighed om en forordning, der fritager statsborgere i Det Forenede Kongerige 11 fra et visumkrav, forudsat at EU-borgere ligeledes fritages for visumkravet i Det Forenede Kongerige 12 .

Statsborgere i Det Forende Kongerige, som rejser ind i EU efter udtrædelsesdatoen med henblik på ophold af længere varighed (over 90 dage uanset årsagen), vil være underlagt EU's og de nationale migrationsregler, som gælder tredjelandsstatsborgere 13 . Disse regler giver navnlig mulighed for på visse betingelser at indhente en tilladelse til ophold med henblik på at arbejde 14 , studere, forske eller slutte sig til et familiemedlem i EU.

2.3.Fortsat ret til ophold for EU-borgere, som allerede bor i Det Forenede Kongerige

Det er vigtigt for Kommissionen at beskytte den juridiske status, som EU-borgere, der allerede opholder sig i Det Forenede Kongerige, har, selv om dette bliver et anliggende, der hører under Det Forenede Kongeriges nationale kompetence, ligesom den også tilstræber at beskytte den status, som statsborgere i Det Forenede Kongerige, der allerede opholder sig lovligt i EU, har. Kommissionen bifalder derfor Det Forenede Kongeriges forsikringer og de politiske foranstaltninger, det har truffet, som vil sikre, at selv i tilfælde af en udtræden uden en aftale 15 beskyttes de rettigheder, som EU-borgere i Det Forenede Kongerige, har, i kraft af den såkaldte tidsubegrænsede opholdsret 16 ("settled status").

Kommissionens repræsentationer i Det Forenede Kongerige og de relevante tjenester i Bruxelles følger og undersøger nøje de indledende skridt, Det Forenede Kongerige har taget for at omsætte de politiske erklæringer til retsakter og konkrete tiltag for at sikre, at EU-borgeres status beskyttes tilstrækkeligt. Kommissionen opfordrer medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i Det Forenede Kongerige til fortsat at koordinere deres indsats med Kommissionens repræsentationer i Det Forenede Kongerige med henblik på at give EU-borgere i Det Forenede Kongerige oplysninger, faglig bistand og juridisk rådgivning, alt efter behov 17 .

3.Borgernes ret til social sikring

I tilfælde af en udtræden uden en aftale vil EU's regler om koordinering af social sikring ikke længere finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Uden nogen form for beredskabsforanstaltninger vil retten til social sikring for EU-27-borgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, som involverer Det Forenede Kongerige og bygger på forhold og begivenheder, der indtraf inden udtrædelsesdatoen, samt de forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt inden udtrædelsesdatoen, være i fare.

Der er truffet beredskabsforanstaltninger både på EU-plan og nationalt plan.

3.1.Forordning om beredskab inden for koordinering af de sociale sikringsordninger

Den 25. marts 2019 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vedtaget 18 .

Denne forordning om beredskab, som er ensidig, bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende hver medlemsstat, finder anvendelse fra datoen for udtrædelsen uden en aftale. Den finder anvendelse på følgende personer:

·statsborgere i en medlemsstat, statsløse personer og flygtninge, som inden udtrædelsen er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er eller har været i en situation, der involverer Det Forenede Kongerige, samt disses familiemedlemmer og efterladte

·statsborgere i Det Forenede Kongerige, som inden udtrædelsen er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt disses familiemedlemmer og efterladte.

Ifølge forordningen vil medlemsstaterne fortsat anvende:

·princippet om sammenlægning for så vidt angår forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kongerige inden udtrædelsen

·princippet om sidestilling for så vidt angår ydelser eller indtægter, der er erhvervet, og forhold eller begivenheder, der er indtrådt i Det Forenede Kongerige inden udtrædelsen, samt

·princippet om ligebehandling for så vidt angår enhver situation, der er indtruffet inden udtrædelsen.

Forordningen omfatter ikke forhold og perioder, der indtræffer efter udtrædelsen, eller princippet om overførsel af sociale sikringsydelser til Det Forenede Kongerige.

3.2.Den ensidige, koordinerede beredskabstilgang

Alle EU-27-medlemsstater er blevet opfordret til 19 efter udtrædelsen at anlægge en ensidig, koordineret beredskabstilgang, som supplerer forordningen og dermed sikrer den størst mulige beskyttelse af de personer, som udtrædelsen får indflydelse på.

Den koordinerede tilgang vil lige som forordningen gælde alle forsikrede personer, som inden udtrædelsesdatoen befandt sig i en situation, hvor de havde rettigheder i EU-27-medlemsstaterne, og hvor Det Forenede Kongerige var involveret, og hvor de relevante forordninger om koordinering af sociale sikringsordninger ville have fundet anvendelse, hvis det ikke havde været for udtrædelsen.

Dette vil omfatte EU-27-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der, som følge af at de har udøvet deres ret til fri bevægelighed inden udtrædelsesdatoen, har eller vil erhverve rettigheder i EU for perioder, der er tilbagelagt, eller forhold eller begivenheder, der indtrådte inden udtrædelsesdatoen 20 . Den koordinerede tilgang går videre end forordningen, idet dens anvendelsesområde også omfatter:

·overførsel af alderspension til personer med ophold i Det Forenede Kongerige

·godtgørelser af udgifter til sundhedspleje eller udgifter i forbindelse med ydelser ved arbejdsløshed til grænsearbejdere, som ikke er afsluttede på udtrædelsestidspunktet

·anmodninger om godtgørelse, der behandles af en EU-27-medlemsstat og involverer Det Forenede Kongerige, og som fremsættes efter udtrædelsen, men vedrører en behandling, der lå forud for udtrædelsen

·planlagte og nødvendige lægebehandlinger i Det Forenede Kongerige, som ikke er afsluttede på udtrædelsesdatoen

·anmodninger fremsat efter udtrædelsen om godtgørelse af ydelser ved arbejdsløshed, der er ydet af Det Forenede Kongerige inden udtrædelsen til grænsearbejdere, der har ophold i Det Forenede Kongerige, men arbejder i en EU-27-medlemsstat.

3.3.Mere vidtrækkende nationale, ensidige foranstaltninger

På visse områder kunne de enkelte medlemsstater supplere den koordinerede beredskabstilgang med deres egne, nationale, ensidige foranstaltninger, der giver borgerne yderligere beskyttelse 21 . EU-27-medlemsstaterne kan f.eks. fortsætte overførslen af andre kontantydelser end alderspension, såsom ydelse ved arbejdsløshed, ydelse ved moderskab/faderskab, invalidepension, ydelse ved sygdom, efterladtepension, ydelse i anledning af arbejdsulykker og ydelse ved dødsfald.

3.4.Tomrummet mellem udtrædelsen og en stabil tilstand skal minimeres

En udtræden uden en aftale vil i modsætning til en situation, hvor der foreligger en ratificeret udtrædelsesaftale, uundgåeligt efterlade en periode, et "tomrum", hvor beskæftigelses-, opholds- eller forsikringsperioder, der er tilbagelagt af borgere i Det Forenede Kongerige, ikke er omfattet af EU-omspændende beredskabsforanstaltninger. Kommissionen mener, at konsekvenserne af et sådant tomrum skal begrænses mest muligt.

EU-27-medlemsstaterne er i gang med at træffe foranstaltninger, som skal afbøde konsekvenserne for borgerne i tilfælde af en udtræden uden en aftale. Disse foranstaltninger, som kan være mere vidtrækkende end de EU-omspændende foranstaltninger, bør være ensidige og tidsbegrænsede.

EU-27-medlemsstaterne kunne bl.a. overveje at sikre, at princippet om sammenlægning fortsat anvendes på disse personers beskæftigelses-, forsikrings- og opholdsperioder i Det Forenede Kongerige også efter udtrædelsen. EU-27-medlemsstaterne kunne ligeledes overveje at give statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er forsikrede i Det Forenede Kongerige, men opholder sig i deres land, adgang til sundhedspleje på betingelse af gensidighed.

4.Yderligere oplysninger

Offentlige myndigheder og interessenter kan på Kommissionens websted finde yderligere oplysninger om de virkninger, som Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftale vil have på borgeres ret til ophold og social sikring:

https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da

(1)      Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

(2)      Ved udtrykket "statsborgere i Det Forenede Kongerige" forstås også disses familiemedlemmer fra tredjelande, som allerede opholder sig i det pågældende værtsland på udtrædelsestidspunktet.

(3)      Statsborgere i Det Forenede Kongerige, som også har statsborgerskab i en EU-medlemsstat, forbliver EU-borgere og bevarer fuldt ud retten til fri bevægelighed.

(4)      https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/residence-rights-uk-nationals-eu-member-states_en

(5)      Næste alle medlemsstater har kontakt til britiske ambassader og konsulater. Nogle orienterer også via særlige websteder om ophold og via sociale medier. Andre udgiver brochurer, opretter Brexithotlines eller har rettet henvendelse til NGO'er og arbejdsgiverorganisationer. Nogle medlemsstater har også henvendt sig direkte til de enkelte statsborgere i Det Forenede Kongerige, der bor i medlemsstaten.

(6)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(7)      Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 016 af 23.1.2004, s. 44). Direktivet finder ikke anvendelse i Irland eller i Danmark.

(8)      Der gives et aktuelt overblik over medlemsstaternes gennemførelse i rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 29. marts 2019 om gennemførelsen af direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (COM(2019) 161 final).

(9)      Se kapitel III i direktiv 2003/109/EF (artikel 14-23).

(10)      Meddelelse fra Kommissionen af 13. november 2018 om Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 30. marts 2019: en nødhandlingsplan (COM(2018) 880 final).

(11)      Bemærk at britiske statsborgere, der ikke nød retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, allerede er fritaget fra et visumkrav.

(12)      Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Den formelle vedtagelse sker i de kommende dage.

(13)      EU's immigrationsportal: https://ec.europa.eu/immigration/  

(14)      Der er mulighed for forskellige former for migration, som hver især er omfattet af forskellige regler.

(15)      Oplæg om borgeres rettigheder i tilfælde af en udtræden uden en aftale (offentliggjort den 6. december 2018, senest ajourført den 28. marts 2019), se https://www.gov.uk/government/publications/policy-paper-on-citizens-rights-in-the-event-of-a-no-deal-brexit ; Oplæg om immigration af 12. april 2019 i tilfælde af udtræden uden en aftale (offentliggjort den 28. januar 2019), se https://www.gov.uk/government/publications/eu-immigration-after-free-movement-ends-if-theres-no-deal/immigration-from-30-march-2019-if-there-is-no-deal .

(16)       https://www.gov.uk/eusettledstatus.  

(17)      Se www.eurights.uk .

(18)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/500 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af de sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (EUT L 85I af 27.3.2019, s. 35).

(19)      Se udkast til vejledning fra Kommissionens tjenestegrene om en fælles Brexitberedskabstilgang på EU-27-niveau i tilfælde af, at der ikke indgås en aftale ("ensidig, koordineret beredskabstilgang"), som blev drøftet på seminaret for tekniske eksperter den 20. december 2018.

(20)      Denne tilgang gælder også statsløse personer og flygtninge, der befinder sig i en tilsvarende situation, samt disse personkategoriers familiemedlemmer og efterladte. Tilgangen udvider også anvendelsesområdet til tredjelandsstatsborgere, der inden udtrædelsen er eller har været omfattet af forordning (EU) nr. 1231/2010 eller forordning (EF) nr. 859/2003, samt disses familiemedlemmer og efterladte, for så vidt angår de rettigheder, de har erhvervet eller vil erhverve i forbindelse med situationer, der involverer Det Forenede Kongerige. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som inden udtrædelsesdatoen befandt sig i en situation, der inden for EU gik på tværs af grænser og involverede Det Forenede Kongerige, samt deres familiefamiliemedlemmer og efterladte, bevarer deres rettigheder i EU-27-medlemsstaterne for så vidt angår perioder, der er tilbagelagt, eller forhold eller begivenheder, der er indtrådt inden udtrædelsesdatoen. Forordning (EU) nr. 1231/2010 finder ikke anvendelse på Danmark.

(21)      Jf. udkastet til vejledning (se fodnote 19).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 195 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Imødegåelse af virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale: Unionens koordinerede tilgang

Politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager:
Koordineret tilgang i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.Indledning

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen. Kommissionen er stadig af den opfattelse, at det vil være den bedste løsning, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af den udtrædelsesaftale, der er opnået enighed om med Det Forenede Kongeriges regering, og som Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte den 25. november 2018. Kommissionen koncentrerer fortsat sin indsats om at nå dette mål. Imidlertid er der nu, to dage før fristen den 12. april 2019, som forlænget af Det Europæiske Råd 1 , en betydelig større sandsynlighed for, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke bliver velordnet. 

2.Beredskabsramme: eksisterende fallbackløsninger

I tilfælde af en udtræden uden en aftale vil Unionens retlige rammer for politisamarbejde og retligt samarbejde ophøre med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra og med udtrædelsesdatoen. Dette betyder, at EU's retlige instrumenter ikke længere kan anvendes til at understøtte samarbejdsprocedurer eller mekanismer til udveksling af oplysninger i forbindelse med Det Forenede Kongerige. Dette indebærer især:

·at Det Forenede Kongerige vil blive frakoblet alle EU's netværk, informationssystemer og databaser 2  

·at procedurerne for retligt samarbejde 3 med Det Forenede Kongerige ikke længere vil finde sted inden for en EU-ramme

·at Det Forenede Kongerige ikke længere vil kunne deltage i EU-agenturerne 4 og vil blive behandlet som et tredjeland uden en specifik aftale.

Selv om Det Forenede Kongeriges udtræden vil medføre en betydelig ændring af den måde, hvorpå EU-27-medlemsstaterne i øjeblikket samarbejder med Det Forenede Kongerige, betyder det ikke, at politisamarbejdet og det retlige samarbejde med Det Forenede Kongerige ikke kan fortsætte. Samarbejdet mellem EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige på politi- og retsområdet vil skulle baseres på alternative retlige rammer og samarbejdsmekanismer på grundlag af folkeretten og national lovgivning.

For at sikre et højt sikkerhedsniveau for alle borgere har EU's beredskabsplanlægning derfor haft fokus på fastlæggelsen af pålidelige fallbackmekanismer 5 , forberedelsen til en tilbagevenden til alternative retlige rammer og samarbejdsmekanismer og gennemførelsen af de nødvendige operationelle forberedelser på nationalt plan. Eftersom samarbejdet mellem EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige ikke vil være det samme, har beredskabet til formål at sikre, at retshåndhævelses- og retssamarbejdet kan fortsætte med Det Forenede Kongerige som et tredjeland under fuld overholdelse af EU-retten og uden større forstyrrelser.

Endvidere vil Det Forenede Kongeriges udtræden ikke ændre politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem de resterende 27 medlemsstater 6 . Unionen vil arbejde videre på en effektiv og ægte sikkerhedsunion, hvor samtlige medlemmer arbejder tæt sammen. Unionen råder over solide instrumenter, som gør det muligt for nationale myndigheder at udveksle oplysninger og efterretninger, opspore mistænkte og retsforfølge og straffe dem gennem det strafferetlige system, beskytte europæerne på internettet og sikre en effektiv grænseforvaltning. På samme måde vil EU-27-medlemsstaterne fortsætte med at arbejde tæt sammen og udveksle oplysninger via Europol med henblik på at bekæmpe terrorisme, cyberkriminalitet og andre alvorlige og organiserede former for kriminalitet. Desuden vil den fremtidige udrulning af grænseforvaltningsteknologier som f.eks. ind- og udrejsesystemet og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse yderligere bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for hele Schengenområdet. Øget interoperabilitet mellem alle systemer vil give retshåndhævende myndigheder mere pålidelige og fuldstændige oplysninger. EU-27-medlemsstaterne vil også få yderligere gavn af Unionens mange indgåede internationale aftaler.

Disse rammer for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager vil fortsat sikre et højt sikkerhedsniveau for personer, der bor, arbejder i eller rejser til EU.

Det Forenede Kongerige og EU-27-medlemsstaterne er klar over, at en tilbagevenden til alternative samarbejdsmekanismer vil kræve tilpasninger og ændringer på operationelt plan. Tilpasningsgraden afhænger af eksisterende nationale procedurer, strukturer, værktøjer, personale og andre ressourcer og er derfor op til den enkelte medlemsstat at vurdere. Som rettidig forberedelse på ethvert scenarie har Kommissionen samarbejdet med alle medlemsstater for at sikre en passende beredskabsindsats.

3.Særlige forberedelser og vejledning til medlemsstaterne

Det Forenede Kongeriges frakobling fra EU's netværk, informationssystemer og databaser

De britiske myndigheders adgang til EU's netværk, informationssystemer og databaser ophører på udtrædelsesdatoen. Hvad angår centraliserede systemer (herunder, men ikke begrænset til, Schengeninformationssystemet/SIRENE, Europols informationssystem og Eurodac) vil frakoblingen blive forberedt og gennemført af de relevante EU-agenturer, om nødvendigt i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen er i løbende og tæt kontakt med agenturerne, og alle forberedende foranstaltninger er blevet truffet for at sikre, at Det Forenede Kongerige frakobles på udtrædelsesdagen. Hvad angår decentrale systemer er medlemsstaterne blevet gjort opmærksomme på både behovet for at træffe foranstaltninger og på de skridt, der skal tages. Som følge heraf vil al trafik via TESTA-forbindelserne (Eurodomain) i Det Forenede Kongerige automatisk blive frakoblet fra og med udtrædelsesdatoen i tilfælde af en udtræden uden en aftale. Medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter yderligere at forlænge den frist, der er fastsat i artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil denne foranstaltning blive gennemført den 13. april 2019.

Data lagret i EU's netværk, informationssystemer og databaser

De data, der er lagret i systemerne, dvs. enten EU-data i Det Forenede Kongerige eller data modtaget fra Det Forenede Kongerige før udtrædelsesdatoen, og de foranstaltninger, der skal træffes, er under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige systemer, blevet drøftet med eksperter fra medlemsstaterne.

Overordnet set er der for så vidt angår data fra Det Forenede Kongerige, der er lagret i EU's eller nationale informationssystemer, og som er udvekslet før udtrædelsesdatoen, ingen generel forpligtelse til at slette sådanne lovligt indhentede oplysninger fra EU's eller nationale systemer, undtagen i to tilfælde: i) Hvis Det Forenede Kongerige fortsat er ejer af dataene, kan Det Forenede Kongerige anmode om få dem slettet, og ii) hvis det i forbindelse med personoplysninger efter en konkret og individuel vurdering og i henhold til gældende lovgivning som f.eks. den generelle forordning om databeskyttelse 7 og retshåndhævelsesdirektivet 8 skal fastlægges, i hvilket omfang behandlingen stadig er tilladt. I visse tilfælde vil der være en forpligtelse til at slette disse oplysninger, navnlig SIS-indberetninger fra Det Forenede Kongerige, som hurtigt forældes og derfor ikke kan bruges til at træffe tvangsforanstaltninger over for personer, samt data fra Det Forenede Kongerige i Eurodac. Opfølgning på forældede indberetninger kan udgøre en alvorlig risiko for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder (f.eks. anholdelsen af en person, som i mellemtiden er blevet frikendt).

Overgang fra Schengeninformationssystemet til INTERPOL med henblik på udveksling af retshåndhævelsesoplysninger mellem EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige

Schengeninformationssystemet II (SIS) giver nationale myndigheder som f.eks. politi og grænsevagter mulighed for at udveksle oplysninger med henblik på grænseforvaltning og sikkerhed i EU og Schengenstaterne. Det Forenede Kongerige vil på udtrædelsesdatoen ikke længere være omfattet af Schengeninformationssystemet og SIRENE-samarbejdet. EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige har begge udpeget INTERPOL og dets system med efterlysninger som den passende fallbackløsning for SIS, når det gælder om at fortsætte udvekslingen af retshåndhævelsesoplysninger mellem Det Forenede Kongerige og EU-27-medlemsstaterne. Både EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige er hver især, men efter samme retningslinjer, i færd med at forberede sig på overgangen til INTERPOL-efterlysninger og -varslinger svarende til de oplysninger, som i øjeblikket udveksles via SIS 9 . Ifølge Det Forenede Kongeriges indenrigsminister vil en passende anvendelse af INTERPOL's kanaler sikre, at "Det Forenede Kongerige fortsat kan reagere på vigtige operationelle indberetninger fra medlemsstaterne" 10 . Desuden er medlemsstaterne ved at forberede sig på overgangen fra nationale SIRENE-kontorer, dvs. kontaktpunkter for udveksling og koordinering af oplysninger i forbindelse med SIS-indberetninger, til INTERPOL's globale politikommunikationsnetværk I-24/7 med henblik på udveksling af oplysninger med Det Forenede Kongerige.

Politikommunikation via INTERPOL er fast forankret i alle EU-27-medlemsstater og i Det Forenede Kongerige. I de seneste måneder har EU-27-medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen forberedt sig på at sikre, at de på operationelt niveau er klar til at vende tilbage til en øget anvendelse af INTERPOL's kanaler for at sikre politisamarbejde med Det Forenede Kongerige. Medlemsstaterne har undersøgt og tilpasset deres indenlandske operationelle procedurer, personaleomfang, uddannelse og IT-værktøjer for at maksimere det stedlige retshåndhævende personales udbytte af og adgang til INTERPOL-efterlysninger.

Samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU's agenturer, herunder Europol 11 , Eurojust 12 og eu-LISA 13

For så vidt angår agenturerne, herunder Europol, Eurojust og eu-LISA, vil Det Forenede Kongerige ikke længere kunne deltage, og det vil skulle behandles som et tredjeland uden en specifik samarbejdsaftale. I forbindelse med Europol og Eurojust vil reglerne for samarbejde med tredjelande finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, herunder for anvendelsen af data. Europol og Det Forenede Kongerige kan udveksle strategiske data 14 , hvilket ligeledes gælder for Eurojust. Det Forenede Kongerige vil kunne udveksle personoplysninger med Europol på de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning. Europol kunne benytte sig af de i oprettelsesforordningen fastsatte grunde, der muliggør videregivelse af personoplysninger til tredjelande, som der ikke er indgået samarbejdsaftale med 15 . Europol og Eurojust har truffet beredskabsforanstaltninger og vil om nødvendigt være i stand til at indføre passende procedurer.

Behandling af verserende sager — retligt samarbejde i straffesager

I tilfælde af en udtræden uden en aftale ophører EU-retten med at finde anvendelse på alle verserende sager, der vedrører det strafferetlige samarbejde, i forhold til Det Forenede Kongerige.

I tilfælde af en udtræden uden en aftale må EU-27-medlemsstaterne derfor fra udtrædelsesdatoen a) ikke videreføre et sådant retligt samarbejde i verserende sager, der involverer Det Forenede Kongerige og b) ikke indgå et sådant nyt retligt samarbejde i sager, der involverer Det Forenede Kongerige på grundlag af EU-retten.

Om sådanne verserende sager vil blive henlagt eller ej, er ikke er et spørgsmål, der henhører under EU-retten. Dette afhænger af de enkelte EU-27-medlemsstaters interne retsorden, deres nationale lovgivning om samarbejde med tredjelande eller deres bindende internationale aftaler.

Hvis en sag kan fortsætte under national lovgivning eller en relevant international konvention, forhindrer EU-retten ikke medlemsstaterne i at indgive en supplerende anmodning i henhold til den relevante nationale lovgivning eller den relevante internationale konvention før udtrædelsesdatoen. Sådanne anmodninger vil imidlertid forudsætte Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftalen og må først gennemføres efter udtrædelsesdatoen.

I forbindelse med de verserende sager er de relevante internationale fallbackinstrumenter (f.eks. Europarådets konventioner) og de relevante nationale foranstaltninger blevet udpeget og drøftet inden for rammerne af specifikke tekniske seminarer. Medlemsstaterne har truffet de nødvendige forberedelsesforanstaltninger for at afbøde eventuelle negative konsekvenser for den offentlige sikkerhed, som en udtræden uden en aftale kan have i forbindelse med de verserende sager.

Medlemsstaterne er også blevet opfordret til som led i deres beredskabsplanlægning at undersøge, om nogle af Europarådets konventioner og protokoller skal ratificeres for at muliggøre et mere effektivt samarbejde med Det Forenede Kongerige. Eventuelle bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige, der blev vedtaget før EU-instrumenterne, sættes ikke i kraft på ny.

I givet fald kan bilaterale kontakter — med rent praktiske formål i forbindelse med konkrete verserende sager — mellem de relevante myndigheder i EU-27-medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige være hensigtsmæssige for at sikre, at overgangen fra EU-samarbejde til et samarbejde på grundlag af national eller international lovgivning inden for rammerne af det igangværende politisamarbejde og retlige samarbejde bliver så gnidningsløs som muligt umiddelbart efter udtrædelsen og ikke berører de fremtidige forbindelser.

Mistænktes eller tiltaltes rettigheder vil fortsat være sikret gennem Europarådets relevante instrumenter og den europæiske menneskerettighedskonvention, som Det Forenede Kongerige er part i. Desuden henhører ofre for forbrydelser under Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning og praksis med henblik på beskyttelse af deres rettigheder. Det Forenede Kongerige har allerede en række rettigheder for ofre, der bygger på EU's regler.

4.Yderligere oplysninger

Offentlige myndigheder og interessenter kan på følgende websted finde yderligere oplysninger om de virkninger, som Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftale vil have på politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager:

https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da

TILLÆG: Fallbackinstrumenter udpeget af Kommissionen 16

(1)      Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

(2)      Såsom Schengeninformationssystemet (SIS II), Europols informationssystem, Eurodac eller ECRIS.

(3)      Såsom europæiske arrestordrer.

(4)      Såsom Europol, Eurojust og eu-LISA.

(5)      En oversigt over fastlagte fallbackmekanismer findes i bilag I.

(6)      De associerede Schengenlande, dvs. Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, er også bundet af visse instrumenter underlagt EU-retten på området politisamarbejde og retligt samarbejde, såfremt disse instrumenter er del af Schengenreglerne. I denne note omfatter "EU-27-medlemsstaterne" derfor også de associerede Schengenlande i forbindelse med de instrumenter, der er bindende for dem.

(7)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(8)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(9)      Efterlysninger er internationale anmodninger om samarbejde eller indberetninger, der giver politiet mulighed for på centralt plan at dele kritiske oplysninger vedrørende kriminelle handlinger med andre INTERPOL-medlemslande. Varslinger er mindre formelle instrumenter, der giver INTERPOL-medlemslandene mulighed for direkte at anmode alle eller enkelte medlemslande om samarbejde.

(10)      Skrivelse af 15. februar 2019 fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister, Rt Hon Sajid Javid MP, til indenrigs- og justitsministrene i EU-27-medlemsstaterne.

(11)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(12)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).

(13)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(14)      Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(15)      I nærmere fastlagte tilfælde og med forbehold af gældende betingelser og garantier giver forordningen om oprettelse af Europol mulighed for efter en konkret og individuel vurdering at videregive personoplysninger til tredjelande, som der ikke er indgået samarbejdsaftale med. Forordningen giver desuden mulighed for en gruppe videregivelser på midlertidig basis, forudsat at de gældende betingelser og garantier er opfyldt, herunder efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(16)      Alle de udpegede fallbackinstrumenter skal anvendes under fuld overholdelse af EU's gældende regler om databeskyttelse.

(17)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1), Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

(18)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(19)      Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1). Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12).

(20)      Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89).

(21)      Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103)

(22)      Fælles aktion 98/700/RIA af 3. december 1998 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om oprettelse af et europæisk system for lagring og overførsel af billeder (FADO) (EFT L 333 af 9.12.1998, s. 4)

(23)      Rådets afgørelse 2002/348/RIA af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe (EFT L 121 af 8.5.2002, s. 1).

(24)      Ikke ratificeret af AT, BE, BG, HR, CY, CZ, DK, EE, FI, DE, EL, HU, IE, IT, LV, LT, LU, NL, RO, SK, SI, ES OG SE. Ikke ratificeret af Det Forenede Kongerige.

(25)      Rådets resolution vedrørende en model til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold (EUT C 18 af 19.1.2017, s. 1).

(26)      Konvention udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater — Erklæring fra Rådet ad artikel 10, stk. 9 — Erklæring fra Det Forenede Kongerige ad artikel 20 (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3). Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1).

(27)      Fælles aktion 97/827/RIA af 5. december 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater (EFT L 344 af 15.12.1997, s. 7).

(28)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).

(29)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8).

(30)      Ikke ratificeret af IE og SE.

(31)      Ikke ratificeret af AT, BE, BG, EE, HU, IE, IT, MT og SE. Ikke ratificeret af Det Forenede Kongerige.

(32)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

(33)      Rådets afgørelse af 29. maj 2000 om bekæmpelse af børnepornografi på internettet (EFT L 138 af 9.6.2000, s. 1).

(34)      Ikke ratificeret af IE.

(35)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(36)      Ratificeret af alle medlemsstater.

(37)      Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).

(38)      Ratificeret af alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(39)

     Ikke ratificeret af Det Forenede Kongerige eller AT, FI, FR, DE, EL, IE og IT.

(40)

     Ikke ratificeret af FR, EL, IE og LU.

(41)      Ikke ratificeret af BE, BG, CZ, HR, EE, EL, IE, FI, FR, HU, IT, LU, MT, PL, PT, SE og SK.

(42)      Kun ratificeret af Det Forenede Kongerige samt LV, AT og SI.

(43)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1).

(44)      Ratificeret af alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(45)      Ratificeret af alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(46)      Ikke ratificeret af EL, IT og LU.

(47)      Ikke ratificeret af IE og SE.

(48)      Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 7. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59). Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45).

(49)      Ratificeret af alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(50)      Ikke ratificeret af AT, CZ, EE, FI, IE, LT og LU.

(51)      Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 27).

(52)      Ratificeret af alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

(53)      Ikke ratificeret af IT, PT og SK.

(54)      Ikke ratificeret af nogen medlemsstater eller Det Forenede Kongerige.

(55)      Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008, s. 32).

(56)      Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16).

(57)      Ikke ratificeret af Det Forenede Kongerige eller HR, CZ, FI, FR, DE, EL, HU, IE, IT, LU, MT, PL, PT og SK.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 195 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Imødegåelse af virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale: Unionens koordinerede tilgang

Lægemidler og medicinsk udstyr:
Koordineret tilgang i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.Indledning

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen. Kommissionen mener fortsat, at det vil være den bedste løsning, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af den udtrædelsesaftale, der er opnået enighed om med Det Forenede Kongeriges regering, og som Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte den 25. november 2018. Kommissionen koncentrerer fortsat sin indsats om at nå dette mål. Imidlertid er der nu, to dage før fristen den 12. april 2019, som forlænget af Det Europæiske Råd 1 , en betydelig større sandsynlighed for, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke bliver velordnet. 

2.Forberedelser i sundhedssektoren

Sundhedssektoren har lige fra starten været en prioritet i Kommissionens forberedelsesarbejde. Det er afgørende, lægemidler (til både mennesker og dyr) og medicinsk udstyr overholder EU-lovgivningen fuldt ud for at sikre patienternes sikkerhed; samtidig er det af kritisk betydning for at sikre fortsat adgang dertil i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden uden en udtrædelsesaftale.

Kommissionen opfordrede allerede i maj 2017 interessenterne til at forberede sig på, at der måske ikke ville blive opnået en aftale, da den offentliggjorde sin første meddelelse om brexitforberedelser for lægemidler 2 . Der er offentliggjort flere meddelelser og dokumenter med spørgsmål og svar om lægemidler og medicinsk udstyr, som siden er blevet ajourført regelmæssigt 3 . I meddelelserne opfordres interessenterne til at forberede sig på muligheden af, at Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale, og finde frem til alle de nødvendige foranstaltninger.

De erhvervsdrivende er ansvarlige for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de fortsat overholder EU-lovgivningen, bl.a. hvad angår kravene om at visse funktioner (f.eks. indehavere af markedsføringstilladelser for lægemidler eller bemyndigede repræsentanter for medicinsk udstyr) og aktiviteter (f.eks. batchfrigivelsessteder) skal befinde sig i EU, og der skal foretages en udskiftning af visse kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige og britiske organer, der er bemyndiget af EU-27-myndigheder og EU-27-bemyndigede organer i forbindelse med godkendelsesprocessen for markedsføring af produkter på EU-markedet.

Kommissionen, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og EU-27-medlemsstaterne har overdraget den rapporterende medlemsstats rolle fra Det Forenede Kongerige til en EU-27-medlemsstat og har lettet overførslen af referencemedlemsstatens rolle, hvis det har været nødvendigt. Desuden har Kommissionen udstedt retningslinjer 4 til EU-27-medlemsstaterne for at tage højde for situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rettidig overførsel af batchprøvningssteder fra Det Forenede Kongerige til EU-27. Navnlig kan de kompetente myndigheder i behørigt begrundede tilfælde anvende en gældende undtagelse i direktivet om humanmedicinske lægemidler 5 og direktivet om veterinærlægemidler 6 , således at indehaverne af markedsføringstilladelser i en begrænset periode kan basere sig på kvalitetskontrol, der udføres i Det Forenede Kongerige.

Hvad angår medicinsk udstyr, har Kommissionen og medlemsstaterne nøje overvåget de støtte fremskridt med overførslen af certifikater fra de britiske bemyndigede organer til EU-27-medlemsstaternes bemyndigede organer (dvs. kvalificerede enheder udpeget af medlemsstaternes kompetente myndigheder til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til Unionens produktlovgivning). Hverken Kommissionen eller medlemsstaterne indgår i denne proces. Hvis overførslen af kritisk medicinsk udstyr ikke kan afsluttes inden udtrædelsesdatoen, har Kommissionen udstedt retningslinjer til EU-27-medlemsstaterne om gældende nationale undtagelser i direktiverne om medicinsk udstyr 7 og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik 8 . Disse undtagelser kan give medlemsstaterne mulighed for i behørigt begrundede tilfælde at give indehavere af britiske certifikater tilladelse til fortsat at markedsføre deres produkter på den pågældende medlemsstats område i en begrænset periode.

De forberedende foranstaltninger og den mulige anvendelse af ovennævnte undtagelser forventes at mindske risikoen for mangel på lægemidler og kritisk medicinsk udstyr betydeligt i tilfælde af en udtræden uden en aftale. Derfor har man ikke fundet det nødvendigt med beredskabsforanstaltninger på EU-niveau for lægemidler eller medicinsk udstyr.

3.Resterende spørgsmål i sundhedssektoren

Ud fra de foreliggende oplysninger burde de fleste af de lægemidler, der berøres af Det Forenede Kongeriges udtræden, være i overensstemmelse med EU-lovgivningen på udtrædelsesdatoen. Selv med de bedste bestræbelser er det dog muligt, at visse lægemidler og en del medicinsk udstyr måske ikke vil være i overensstemmelse til tiden, og at der derfor kan være en risiko for mangel, hvis de erhvervsdrivende ikke handler hurtigt for at rette op på situationen. Kommissionen og medlemsstaterne vil fortsat nøje overvåge fremskridtene med de igangværende beredskabsforanstaltninger og yde støtte til de berørte interessenter.

4.Koordineret indsats for at afhjælpe mangler

For at sikre en koordineret tilgang til potentielle mangler på lægemidler i hele EU's netværk for regulering af lægemidler 9 vil EMA sammen med de nationale lægemiddeltilsynsmyndigheder og Kommissionen basere sig på sine erfaringer med at reagere på uforudsete situationer som f.eks. sikkerhedshændelser eller mangelsituationer. Dette omfatter koordination mellem centrale beslutningstagere fra nationale myndigheder, EMA og Kommissionen med henblik på at overvåge situationen, håndtere problemer og informere patienter og læger på passende vis. Denne struktur bygger på de eksisterende strategier til håndtering af sådanne hændelser og mangler inden for rammerne af netværkets hændelsesstyringsplan 10 og Heads of Medicines Agency (HMA)/EMA's taskforce om rådigheden over godkendte human- og veterinærmedicinske lægemidler (TF AAM) 11 , men kan tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for Det Forenede Kongeriges udtræden 12 .

Inden for medicinsk udstyr arbejder Kommissionen tæt sammen med EU-27-medlemsstaterne inden for rammerne af Koordinationsgruppen for Medicinsk Udstyr (MDCG) og den kompetente myndighed for medicinsk udstyr (CAMD) for at overvåge fremskridtene med overførsler af certifikater og identificere kritiske medicinske anordninger, som der kan være risiko for at blive mangel på. Kommissionen vil navnlig koordinere en gennemsigtig og sammenhængende brug af de nationale undtagelser fra medlemsstaternes side i hele EU for at undgå en fragmentering af det indre marked.

5.Yderligere oplysninger

De offentlige myndigheder og interessenterne kan finde yderligere oplysninger om de virkninger, som Det Forenede Kongeriges uordnede udtræden vil få for lægemidler og medicinsk udstyr på Kommissionens og EMA's websteder:

https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_en  

https://www.ema.europa.eu/en/about-us/united-kingdoms-withdrawal-european-union-brexit  

(1)      Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

(2)       https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/medicinal_products_for_human_use-veterinary_medicinal_products_en.pdf  

(3)     https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/medicinal_products_for_human_and_veterinary_use-qa_en_0.pdf
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/industrial_products_en_1.pdf  
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/qa_brexit_industrial_products_en.pdf  

(4)   https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/files/documents/brexit_batchtesting_medicinalproducts_en.pdf

(5)      Artikel 20, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(6)      Artikel 24, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

(7)      Jf. artikel 9, stk. 9, i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17) og artikel 11, stk. 13, i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).

(8)      Jf. artikel 9, stk. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

(9)      Netværket består af Europa-Kommissionen, medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

(10)       https://www.ema.europa.eu/en/human-regulatory/post-authorisation/pharmacovigilance/incident-management-plan  

(11)       www.hma.eu/522.html  

(12)      Hvad angår medicinske radioisotoper, følger Det Europæiske Observationscenter for Forsyning med Medicinske Radioisotoper løbende virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 195 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRLBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Imødegåelse af virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale: Unionenens koordinerede tilgang

Fiskeri:
Koordineret tilgang i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.Indledning

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen. Kommissionen er stadig af den opfattelse, at det vil være den bedste løsning, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af den udtrædelsesaftale, der er opnået enighed om med Det Forenede Kongeriges regering, og som Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte den 25. november 2018. Kommissionen vil fortsat koncentrere sin indsats om at nå dette mål. Imidlertid er der nu, to dage før fristen den 12. april 2019, som forlænget af Det Europæiske Råd 1 , en betydelig større sandsynlighed for, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke bliver velordnet. 

2.Beredskabsforberedelser i fiskerisektoren

Hvis Det Forenede Kongerige træder ud af Unionen uden aftale, vil adgangen til Det Forende Kongeriges farvande i henhold til folkeretten være underlagt dette lands lovgivning.

Den Europæiske Union er parat til fortsat at give fartøjer fra Det Forenede Kongerige ("UK-fartøjer") adgang indtil udgangen af 2019, forudsat at Det Forenede Kongerige fortsat giver adgang for EU-fartøjer. Den Europæiske Union har som en beredskabsforanstaltning vedtaget det nødvendige retsgrundlag for at give EU-fartøjer og UK-fartøjer adgang til at fiske i hinandens farvande indtil den 31. december 2019 under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordningerne om fiskerimuligheder for 2019 2 , og som blev aftalt, mens Det Forenede Kongerige stadig var en medlemsstat.

Som forberedelse på, at Det Forenede Kongerige eventuelt fortsat giver adgang for EU-fartøjer, arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne for at minimere eventuelle afbrydelser af aktiviteterne som følge af, at det er nødvendigt at indhente tilladelser til, at EU-fartøjer kan fiske i Det Forenede Kongeriges farvande. Kommissionen og medlemsstaterne har med henblik på gennemførelsen af denne beredskabsforanstaltning taget de nødvendige skridt til, så snart Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland, at kunne sende listerne over fartøjer, der ansøger om tilladelse til at fiske i Det Forenede Kongeriges farvande.

Det overordnede mål er fortsat i videst muligt omfang at opretholde fiskeriet. Unionen har imidlertid taget skridt til at forberede sig på den eventualitet, at Det Forenede Kongerige beslutter sig for at nægte EU-fartøjer adgang til sine farvande. Unionen har tilpasset de eksisterende retsregler for at give medlemsstaterne mulighed for at yde finansiel godtgørelse til fiskere, der i væsentlig grad er afhængige af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande, og som midlertidigt må indstille deres aktiviteter som følge af manglende adgang til disse farvande 3 . Denne form for godtgørelse for midlertidigt ophør er et supplement til de øvrige foranstaltninger under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som kan anvendes til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

3.Andre spørgsmål i forbindelse med fiskeriet

Hvis Det Forenede Kongerige træder ud af Unionen uden en aftale, kan dette få skadelige konsekvenser for fiskerisektoren, hvis EU-fartøjer ikke længere får adgang til Det Forenede Kongeriges farvande. Det er nødvendigt, at Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) løbende foretager en detaljeret og systematisk analyse af konsekvenserne af en eventuel udtræden uden aftale for at muliggøre en hurtig og koordineret reaktion.

Tab af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande kan risikere at øge presset på bestandene i EU-farvandene og kan få alvorlige socioøkonomiske konsekvenser ikke alene for de EU-fartøjer, der er stærkt afhængige af adgangen til Det Forenede Kongeriges farvande, men også for de fartøjer, hvis traditionelle fiskepladser i EU-farvandene kommer til at opleve øget aktivitet som følge af, at fiskeriindsatsen flyttes. Det er under anerkendelse af princippet om lige adgang yderst vigtigt at koordinere tiltagene i de 27 medlemsstater og de aktiviteter, der udøves af deres flåder.

Fuldstændig eller delvis flytning inden for EU-farvandene af den fiskeriaktivitet, der i øjeblikket udøves i Det Forenede Kongeriges farvande af fartøjer fra EU-27, kan føre til alvorlige problemer, heriblandt følgende: i) der er en reel risiko for, at det deraf følgende øgede fiskeripres, der vil blive udøvet i EU-farvandene, kan føre til en uoprettelig forringelse af havets ressourcer som følge af nedfiskning af fiskebestandene og ødelæggelse af økosystemet, ii) der kan opstå tvister mellem de forskellige flåder og fartøjer på fiskepladserne i EU-farvandene, fordi der er for mange om buddet.

Hvis medlemsstaterne ikke vælger en koordineret tilgang, er der risiko for, at den fælles fiskeripolitik ikke overholdes, og for at EU-fiskernes vilkår skævvrides.

4.Koordinerede foranstaltninger

Det er nødvendigt at styre følgerne af Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden uden en aftale, både på nationalt niveau og på EU-niveau. Kommissionen er parat til at spille sin rolle som koordinator i overensstemmelse med de respektive beføjelser i henhold til traktaterne.

De principper og foranstaltninger, der foreslås nedenfor, har til formål at støtte en veltilrettelagt og koordineret forvaltning af EU-27's anvendelse af afhjælpende foranstaltninger til støtte for fiskere i en situation, hvor EU-fartøjerne efter udtrædelsesdatoen ikke længere har adgang Det Forenede Kongeriges farvande.

De vigtigste formål med at koordinere indsatsen er at:

·holde afbrydelser af EU-flådernes fiskeriaktiviteter på et minimum og i videst muligt omfang opretholde disse under hensyntagen til de kumulative konsekvenser af en sådan flytning af fiskeriaktiviteterne

·sikre en forholdsmæssig og retfærdig koordineret anvendelse af afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt at flytte fiskeriaktiviteterne.

De vigtigste vejledende principper:

Kommissionen er parat til at arbejde sammen med medlemsstaterne på grundlag af følgende vejledende principper:

·Der bør tages hensyn til de kumulative virkninger ved vurderingen af en eventuel flytning af fiskeriaktiviteterne.

·De afhjælpende foranstaltninger bør anvendes på de flåder og de bestande, der er berørt af konsekvenserne af tabet af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande.

·Den koordinerede tilgang må ikke på noget tidspunkt foregribe Unionens forhandlingsposition om de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige.

4.1.Anbefalede tiltag

4.1.1.Kortlægning og forvaltning af en eventuel flytning af fiskeriaktiviteterne

Som supplement til de foranstaltninger, der er fastsat i forordningen om oprettelse af en kontrolordning for Unionen 4 og Rådets forordning om oprettelse af EU-fiskerikontrolagenturet 5 , er det Kommissionens hensigt sammen med de berørte medlemsstater at nå frem til en frivillig ordning for styrket overvågning af ændringerne i fiskeriet i EU-farvandene.

Med udgangspunkt i en grundig analyse af de nuværende fiskerimønstre, som Kommissionen og de berørte medlemsstater har foretaget på grundlag af data tilvejebragt af medlemsstaterne, er Kommissionen parat til sammen med de berørte medlemsstater og inden for de eksisterende rammer at fastlægge de relevante kriterier for vurdering af rentabiliteten, bæredygtigheden og omfanget af eventuelle flytninger af fiskeriaktiviteterne.

Der kunne være tale om følgende kriterier: anvendelse af Det Forenede Kongeriges nuværende fangster i EU-27's farvande, bestandenes biologiske kapacitet til at klare det øgede fiskeritryk i EU-27's farvande, potentielle alternative metoder til spredning af fiskeritrykket, udnyttelsen af kvoter og de økonomiske konsekvenser for de berørte fartøjer.

4.1.2.Koordineret anvendelse af afhjælpende foranstaltninger, herunder godtgørelse for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter

I tilfælde, hvor det ifølge ovennævnte analyse ikke er muligt eller ønskeligt at flytte fiskeriaktiviteterne, bør der vælges en eller flere egnede afhjælpende foranstaltninger. Der kan træffes forskellige former for afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen er parat til i overensstemmelse med de respektive institutionelle beføjelser at koordinere bestræbelserne på sammen med de berørte medlemsstater at udpege de relevante foranstaltninger samt betingelserne for anvendelsen af disse, hvis det er relevant.

De afhjælpende foranstaltninger, der kan træffes, omfatter foranstaltninger i henhold til den fælles fiskeripolitik (bl.a. i henhold til artikel 9 og 10 (flerårige planer) i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 12 om Kommissionens foranstaltninger i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer, artikel 13 om medlemsstaternes hasteforanstaltninger, artikel 16 om fastsættelse og udveksling af fiskerimuligheder) og foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Foranstaltningerne kan om nødvendigt kombineres.

Kommissionen vil arbejde sammen med de berørte medlemsstater om at fastlægge en fælles strategi for forvaltningen af fiskeriet, herunder den eventuelle anvendelse af foranstaltningen til godtgørelse for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter som et værktøj til at støtte fiskere, der har mistet muligheden for at udøve deres aktiviteter.

Forordning (EU) 2019/497 giver mulighed for at yde godtgørelse for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter som følge af tabet af adgangen til Det Forenede Kongeriges farvande. Hvis medlemsstaterne anvender de muligheder, der er fastsat i EHFF-forordningen, opfordres de til at forelægge Kommissionen detaljerede planer for (den eventuelle) anvendelse af foranstaltningen til godtgørelse for midlertidigt ophør i perioden frem til den 31. december 2019. Kommissionen vil på grundlag af disse oplysninger arbejde sammen med medlemsstaterne om anvendelsen af denne foranstaltning for at sikre retfærdighed og proportionalitet på tværs af flåderne og de berørte typer fiskeri.

5.Styrket samarbejde med alle involverede aktører

For at lette ovennævnte koordinering opfordres medlemsstaterne til at oplyse et kontaktpunkt for direkte kommunikation med Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Der bør ligeledes oprettes et operationelt netværk af kontaktpersoner med henblik på at løse specifikke operationelle problemer, der måtte opstå som følge af en uordnet udtræden.

En vellykket koordineringsindsats kræver, at alle berørte parter inddrages og udfylder deres rolle i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige tiltag. Det er afgørende, at der sker en tæt koordinering mellem de repræsentative organisationer i fiskerisektoren, da dette vil kunne yde et væsentligt bidrag til forebyggelsen af potentielle konflikter mellem fiskere. Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne om fortsat at høre de repræsentative organisationer i fiskerisektoren og vil fortsat tilskynde til samråd mellem disse organisationer.

6.Yderligere oplysninger

Offentlige myndigheder og interessenter kan på Kommissionens websted finde yderligere oplysninger om de virkninger, som Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftale får for fiskeriet:

https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da

(1)      Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

(2)      Rådets forordning (EU) 2019/124 af 30. januar 2019 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande (EUT L 29 af 31.1.2019, s. 1) og Rådets forordning (EU) 2018/2025 af 17. december 2018 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020 (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 7).

(3)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/497 af 25. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014, for så vidt angår visse regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 85 af 27.3.2019, s. 22).

(4)      Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(5)      Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 195 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Imødegåelse af virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale: Unionens koordinerede tilgang


Databeskyttelse:
En koordineret tilgang i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.Indledning

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen. Kommissionen mener fortsat, at det vil være den bedste løsning, hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen sker på velordnet vis på grundlag af den udtrædelsesaftale, der er opnået enighed om med Det Forenede Kongeriges regering, og som Det Europæiske Råd (artikel 50) godkendte den 25. november 2018. Kommissionen koncentrerer fortsat sin indsats om at nå dette mål. Imidlertid er der nu, to dage før fristen den 12. april 2019, som forlænget af Det Europæiske Råd 1 , en betydelig større sandsynlighed for, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke bliver velordnet.

2.Overførsel af data til Det Forenede Kongerige i tilfælde af landets udtræden uden aftale

Unionen har et omfattende sæt regler, der regulerer overførslen af persondata til tredjelande, og det er disse regler, der vil finde anvendelse på dataoverførsler til Det Forenede Kongerige, hvis landet træder ud uden aftale. Reglerne omfatter navnlig den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 2 og direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet 3 . Denne del af meddelelsen omhandler navnlig reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Som anført i Kommissionens meddelelse om forberedelserne til Brexit af 13. november 2018 mener Kommissionen, at de eksisterende redskaber til udveksling af data er tilstrækkelige til at tage højde for de umiddelbare behov for dataoverførsel til Det Forenede Kongerige i et scenario uden en aftale. Disse redskaber anvendes allerede til overførsel af data til alle lande i verden med undtagelse af de tretten tredjelande eller territorier, der (delvist) er omfattet af en afgørelse om, hvorvidt beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt 4 . Kommissionen har i lyset heraf ikke vedtaget en beredskabsforanstaltning på dette område og agter ikke på nuværende tidspunkt at vedtage en afgørelse om, hvorvidt beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt med hensyn til Det Forenede Kongerige.

Bestemmelserne i kapitel V i den generelle forordning om databeskyttelse indeholder en lang række redskaber, som både private enheder og offentlige myndigheder kan anvende i forbindelse med overførsel af data til tredjelande, såsom:

·Standardkontraktbestemmelser: Kommissionen har godkendt tre sæt standardkontraktbestemmelser, som virksomhederne kan benytte direkte ved overførsel af data til tredjelande. Disse standardbestemmelser findes på Kommissionens websted 5 .

·Bindende virksomhedsregler: Der kan inden for en koncern anvendes juridisk bindende databeskyttelsesregler, der er godkendt af den kompetente databeskyttelsesmyndighed.

·Adfærdskodekser og certificeringsmekanismer: Disse redskaber kan give passende garantier for overførsel af persondata, hvis de indeholder bindende forpligtelser, der kan håndhæves af organisationen i tredjelandet, herunder for så vidt angår enkeltpersoners rettigheder.

·Undtagelser, dvs. "lovfæstede betingelser" for overførsler, som f.eks. samtykke, opfyldelse af en kontrakt, fremførelse af retskrav eller vigtige samfundsinteresser (se afsnit 3 for yderligere oplysninger om undtagelser).

Der findes yderligere oplysninger i meddelelsen om brexitforberedelser vedrørende databeskyttelse 6 og Det Europæiske Databeskyttelsesråds informationsnotat om dataoverførsler i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse i tilfælde af Brexit uden aftale 7 .

3.Praktiske skridt, som dataeksportører (virksomheder og myndigheder) i EU skal tage for at sikre fortsat overholdelse af EU-reglerne

Dataeksportører bør anvende de redskaber, som de i hvert enkelt tilfælde finder mest egnede til den pågældende overførsel af data til Det Forenede Kongerige.

Før de overfører data til Det Forenede Kongerige, bør de:

1.identificere de behandlingsaktiviteter, der indebærer overførsel af persondata til Det Forenede Kongerige

2.fastlægge, hvilket dataoverførselsinstrument der egner sig i det pågældende tilfælde

3.gennemføre det valgte dataoverførselsinstrument med henblik på at være klar til udtrædelsesdatoen

4.anføre i den interne dokumentation, at der foretages overførsler til Det Forenede Kongerige og

5.hvis det er relevant, ajourføre erklæringen om beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse hermed for at informere enkeltpersoner.

Dataoverførsler på grundlag af undtagelser

Hvad angår dataoverførsler til Det Forenede Kongerige, der er baseret på undtagelser 8 , bør de dataansvarlige være opmærksomme på, at disse undtagelser reelt er undtagelser fra reglen om at skulle indføre passende sikkerhedsforanstaltninger. De skal derfor fortolkes restriktivt og vedrører hovedsagelig lejlighedsvise overførsler og overførsler, der ikke gentages.

Disse undtagelser omfatter bl.a. følgende situationer:

·hvis en person udtrykkeligt har givet sit samtykke til den foreslåede overførsel efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger om de risici, der er forbundet med overførslen

·hvis overførslen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen eller indgåelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den dataansvarlige, eller hvis kontrakten er indgået i den pågældende persons interesse

·hvis dataoverførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser: Et eksempel på dataoverførsler, der er nødvendige af hensyn til vigtige samfundsinteresser, kan være internationale udvekslinger af oplysninger mellem tjenester, der ansvarlige for socialsikringsspørgsmål 9  

·hvis dataoverførslen er nødvendig af hensyn til organisationens vægtige legitime interesser, der går forud for den registreredes interesser. Når organisationen påberåber sig denne undtagelse, skal den give passende garantier med hensyn til beskyttelse af persondata.

Yderligere vejledning og forklaringer vedrørende undtagelser og hvordan de anvendes, findes i Det Europæiske Databeskyttelsesråds retningslinjer om undtagelser i henhold til artikel 49 10 .

Redskaber, der udelukkende er til rådighed for offentlige myndigheder eller organer

Medlemsstaternes myndigheder kan også anvende ikke-juridisk bindende administrative ordninger, f.eks. aftalememoranda 11 . Sådanne administrative ordninger kræver tilladelse fra den kompetente nationale databeskyttelsesmyndighed efter udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

I henhold til direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet kan de strafferetlige myndigheder (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden) overføre persondata til myndighederne i Det Forenede Kongerige, hvis de på grundlag af deres egen vurdering af omstændighederne omkring overførslen konkluderer, at der findes passende databeskyttelsesgarantier 12 . Både Europol-forordningen 13 og direktivet om passagerlisteoplysninger 14 indeholder specifikke bestemmelser om overførsel af persondata til tredjelandes myndigheder fra henholdsvis Europol og medlemsstaternes ansvarlige myndigheder.

Erhvervsdrivendes overførsel af data til Det Forenede Kongerige

De redskaber, der er til rådighed for private virksomheders overførsel af data til tredjelande, burde være velkendte for de erhvervsdrivende i medlemsstaterne og i Det Forenede Kongerige, eftersom de allerede anvendes til overførsel af persondata til tredjelande. De berørte parter har også for nylig modtaget oplysninger om anvendelsen af disse overførselsredskaber i forbindelse med, at den nye databeskyttelseslovgivning blev taget i anvendelse i maj 2018. Medlemsstaterne tilskyndes imidlertid til at sikre, at virksomheder, der ikke er fortrolige med dataoverførsler til tredjelande, f.eks. små og mellemstore virksomheder, der tidligere kun har været i kontakt med medlemsstaterne, gøres opmærksomme på disse redskaber.

Fortsat støtte til medlemsstaterne

Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, arbejder sammen med interessenterne og databeskyttelsesmyndighederne for at gøre bedst mulig brug af overførselsredskaberne i den generelle forordning om databeskyttelse, og den er parat til at støtte medlemsstaterne i anvendelsen af de tilgængelige redskaber. Kommissionen har desuden nedsat en aktørekspertgruppe med repræsentanter for industrien, civilsamfundet og akademikere for at støtte anvendelsen af den generelle forordning om databeskyttelse. Endelig kan de interesserede parter henvende sig til deres nationale databeskyttelsesmyndigheder for at få mere specifikke oplysninger om brugen af dataoverførselsredskaberne.

4.Yderligere oplysninger

Offentlige myndigheder og interessenter kan på Kommissionens websted finde yderligere oplysninger om de virkninger, som Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftale får for dataoverførsler:

https://ec.europa.eu/info/brexit/brexit-preparedness/preparedness-notices_da

(1)      Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

(2)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(3)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(4)      Der er tale om følgende territorier Andorra , Argentina , Canada (kun kommercielle organisationer), Færøerne , Guernsey , Israel , Isle of Man , Japan , Jersey , New Zealand , Schweiz ,  Uruguay og USA (begrænset til ordningen for værnet om privatlivets fred ).

(5)        https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/model-contracts-transfer-personal-data-third-countries_en  

(6)       https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/data_protection_da.pdf  

(7)       https://edpb.europa.eu/our-work-tools/our-documents/other/information-note-data-transfers-under-gdpr-event-no-deal-brexit_en  

(8)      I henhold til artikel 49 i den generelle forordning om databeskyttelse.

(9)      Betragtning 112 i den generelle forordning om databeskyttelse.

(10)       https://edpb.europa.eu/our-work-tools/our-documents/nasoki/guidelines-22018-derogations-article-49-under-regulation-2016679_da  

(11)      Artikel 46, stk. 3, litra b), i den generelle forordning om databeskyttelse. Et nyligt eksempel på en sådan ordning, som har fået en positiv udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er den administrative ordning for overførsel af persondata mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og de finansielle tilsynsmyndigheder i ikke-EØS-lande. Teksten til ordningen findes på Det Europæiske Databeskyttelsesråds websted: https://edpb.europa.eu/our-work-tools/our-documents/other/draft-administrative-arrangement-transfer-personal-data-between_en  

(12)      Artikel 37, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2016/680.

(13)      Artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(14)      Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132).