Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

[COM(2019) 330 final — 2019/00152 (COD)]

og

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning)

[COM(2019) 331 final — 2019/00151 (COD)]

(2020/C 47/10)

Hovedordfører: Antonello PEZZINI

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 18.7.2019 Rådet, 26.7.2019
Retsgrundlag	Artikel 173, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Præsidiets afgørelse	24.9.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	31.10.2019
Plenarforsamling nr.	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	168/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter fuldt ud, at der skabes synergi mellem EIT og EU's flerårige rammeprogram for forskning og innovation som foreslået i den reviderede forordning, der er et led i det rationaliseringsarbejde, der er blevet taget hul på med Horisont Europa-programmet, som forenkler områderne forskning og innovation.

1.2.

EØSU er overbevist om, at »åben innovation« under Horisont Europa vil komme til at fungere som et enkelt kontaktpunkt for innovatorer med højt potentiale via Det Europæiske Innovationsråd og intensivere samarbejdet med økosystemer og aktører i synergi med EIT, således at man undgår dobbeltarbejde og overlapninger og sikrer reel komplementaritet sådan som Rådet påpegede i forbindelse med forslaget til program for gennemførelsen af Horisont Europa (1).

1.3.

På den baggrund bør EIT udvikle sig til en af de væsentligste drivkræfter for målrettet innovation, der kan løfte de samfundsmæssige udfordringer på områder som bæredygtige innovationsøkosystemer, innovation og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, bedre fungerende videregående uddannelsesinstitutioner, nye markedsorienterede løsninger til at tackle de globale udfordringer, synergier og merværdi inden for alle områder af Horisont Europa-programmet.

1.4.

EØSU mener, at EIT og de dertil knyttede videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) bør spille en mere fremtrædende rolle i forhold til innovation på nationalt og regionalt plan i EU. Deres kompetencer bør skærpes, så de kan koordinere bedre og tættere med alle interessenter på de forskellige niveauer, og deres indsats over for alle virksomheder uanset størrelse bør intensiveres med det sigte at styrke iværksætterkulturen i EU.

1.5.

EØSU anbefaler, at EIT holder fast i og fokuserer på sin helt særlige merværdi som førende i Europa, når det gælder uddannelse med højt specialiserede kompetencer inden for iværksætterorienteret læring (learning by doing), og etablerer og afprøver nye undervisnings- og læringsmetoder. EIT's navn må anerkendes af de vigtigste internationale akkrediteringsorganer og gøres kendt uden for kredsen af VIF'er og partnere for at skabe et stadig større innovationsfællesskab i samarbejde med tredjelande, især lande i Asien og USA.

1.6.

Efter EØSU's opfattelse bør EIT støtte udviklingen af nye produkter med en stor kommerciel værdi, som forfines i kraft af uddannelse, der erhverves på internationalt niveau efter modellen med erhvervsPhD'er. Det ville uden tvivl være fremmende for en tættere og mere aktiv inddragelse af nye kommercielle partnere i VIF'ernes aktiviteter.

1.7.

For at få inddraget SMV'erne bedre bør VIF'erne søge efter nye systemer for at udnytte og fremme »nærhedseffekten« og i den forbindelse navnlig trække på lokale og regionale centre, som for de lokale og regionale aktører bør fungere som indgangsdør til de globale innovationsplatforme.

1.8.

EIT og VIF'erne bør hver især udvikle deres egne virksomhedsfinansierings- og udviklingsstrategier med henblik på at støtte de innovative virksomheders konsolideringsproces. Også netværksforbindelserne til finansverdenen og risikokapitalfonde bør styrkes.

1.9.

EØSU anbefaler en fordeling af VIF'erne, der i højere grad afspejler den geopolitiske balance og sikrer en bedre dækning af hele EU startende med de kulturelle og kreative industrier, bl.a. for også at dække Adriaterhavsregionen/Balkan og kinesiske områder.

1.10.

Hvad angår forslaget til afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for perioden 2021-2027 mener EØSU, at der skal anlægges et helhedsorienteret syn på processen, og at alle typer af partnerskaber (peer-to-peer, OPP, EIT-VIF, FET-flagskibe) bør være omfattet, sådan som det anbefales i Rådets konklusioner, for at sikre et fuldt overblik over arbejdet i partnerskaberne og for at nå de politiske mål.

1.11.

EØSU er i det store og hele enig i den strategiske innovationsdagsorden, som den beskrives i bilaget til forslaget til afgørelse, for så vidt at de foreslåede foranstaltninger udvikles i fuld overensstemmelse med det strategiske program Horisont Europa, sådan som det fremgår af Parlamentets og Rådets fælles holdning til det 9. rammeprogram (2).

1.12.

EØSU værdsætter erklæringen om, at »EIT [vil] fortsætte sin indsats for forenkling med henblik på at lette de unødvendige administrative byrder for VIF'erne, således at de kan gennemføre deres årlige forretningsplan og den flerårige strategi på en fleksibel og effektiv måde«.

1.13.

EØSU mener, at EIT bør fremlægge en rapport om alle de succesrige innovative produkter, der er blevet markedsført i løbet af de 10 år, instituttet har eksisteret (value for money).

1.14.

EØSU's lægger derudover stor vægt på rapportering og overvågning med nøjagtige effektindikatorer, evaluering af VIF'ernes driftsmæssige resultater, output, samt resultater og fremskridt mod opnåelse af målene i overensstemmelse med Horisont Europa-rammen.

2.   Indledning

2.1.

Europas vanskeligheder med at omdanne innovation til salgbare produkter og tjenester har fået EU til at revidere sine forskningspolitikker i et forsøg på at afhjælpe den manglende evne til hurtigt at få konverteret sin ekspertise inden for grundforskning til markedsorienteret innovation.

2.2.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som EØSU allerede har beskæftiget sig med (3), blev oprettet af EU i 2018 for at styrke innovationskapaciteten, og instituttet udgør en integreret del af det europæiske rammeprogram for forskning og innovation.

2.3.

Lige nu er EIT det største integrerede innovationsøkosystem i Europa. Det samler partnere fra erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner og støtter VIF'er. Disse fællesskaber udgør omfattende europæiske partnerskaber, som både kan tackle de specifikke globale udfordringer og styrke udviklingsøkosystemerne ved at fremme integrationen mellem uddannelse og forskning og dermed skabe innovationsvenlige rammer og opmuntre etableringen af innovative virksomheder i et tæt samarbejde med Det Europæiske Innovationsråd.

2.4.

Under det gældende rammeprogram for 2014-2020, »Horisont 2020«, finansieres innovation helt konkret med nye offentlige instrumenter såsom offentlig-private partnerskaber som de fælles teknologiinitiativer (FTI), låne- og garantiordninger som RSFF og risikokapital som GIF (4) — instrumenter, som blev indført for at styrke innovationen i Europa og få flere virksomheder til at deltage i innovationsaktiviteterne.

2.5.

Med et budget på mere end 300 mio. EUR for perioden 2008-2013, 2,7 mia. EUR for perioden 2014-2020 og 3,1 mia. EUR for perioden 2021-2027 vil EIT komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med Europa 2020-strategien (5).

2.6.

EIT har et mål om at forbedre innovationsprocesserne ved at integrere uddannelse og iværksætteri med forskning og innovation med den konkrete målsætning at sætte klart fokus på konkrete resultater og mærkbare fordele (6).

2.7.

EIT's aktiviteter udvikler sig via VIF'erne, som er større europæiske partnerskaber, der beskæftiger sig med konkrete sociale problemstillinger og samler uddannelses-, forsknings- og iværksætterorganisationer. EIT yder tilskud til VIF'erne og skal overvåge deres aktiviteter med effektiv kontrol og formidling af resultater.

2.8.

EIT indgår i dag i Horisont Europa under den tredje søjle (Et innovativt Europa), men der bør også skabes synergier og komplementaritet med de andre dele af programmet (7). Som en integreret del af EIT betragtes VIF'erne som institutionaliserede europæiske partnerskaber.

2.9.

EIT's overordnede mål afspejles især i de aktivitetsområder, der er fastlagt i Horisont Europa, som også fastlægger kriterierne for udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og ophør af europæiske partnerskaber, herunder for VIF'erne.

2.9.1.

Det er værd at opregne hovedaktivitetsområderne: — styrkelse af bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa — fremme af udviklingen af iværksætter- og innovationsfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv — støtte til omstillingen af EU's videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme iværksætterkultur — indførelse af nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer på markedet.

2.10.

EIT fungerer som et decentraliseret EU-organ med hovedkontor i Budapest. EIT er ikke et forskningscenter og bidrager ikke direkte til finansieringen af særskilte projekter, men yder tilskud til VIF'erne.

2.11.

VIF'erne udvælges efter en åben indkaldelse på grundlag af prioriterede temaer med stor social indvirkning. EIT støtter for øjeblikket 8 VIF'er, som samler virksomheder, universiteter og forskningscentre i grænseoverskridende partnerskaber (8).

2.12.

De enkelte VIF'er har til formål at styrke innovationskapaciteten og forvalter en afbalanceret portefølje af foranstaltninger på tre områder: — projekter, der støtter innovation med henblik på at udvikle nye produkter, tjenester og innovative løsninger — undervisning, innovative undervisnings- og uddannelsesprogrammer, som tilbydes af alle VIF'er i form af postgraduate programmer (MSc/ph.d.), management- og videreuddannelseskurser, moduler for livslang læring og sommerskoler med et EIT-kvalitetsmærke — aktiviteter med henblik på etablering af og støtte til virksomheder med opstartsprogrammer for at hjælpe iværksættere og potentielle iværksættere med at omsætte deres idéer til succesfulde aktiviteter med primær fokus på markedsadgang, finansiering, netværk, mentorordninger og coaching.

2.13.

Som led i deres egne oplysningsstrategier beskæftiger VIF'erne sig sideløbende med bevidstgørelses-, kommunikations-. og oplysningsaktiviteter, herunder udviklingen af den regionale innovationsordning (RIS) i tæt samarbejde med EIT.

2.14.

EØSU har tidligere understreget, at VIF'erne bør sikre, at de forskellige europæiske lande er repræsenteret, især når det gælder innovationscentrenes placering, og at »[i]værksætteri, der fremmes af den akademiske søjle ... bør styrkes« (9).

2.15.

EØSU har endvidere bemærket, at VIF'erne overvejende er koncentreret i nogle få lande, og at der bør »gøres en målrettet indsats for at sikre, at der i flest muligt medlemsstater oprettes forbindelser til laboratorier, virksomheder og forskningsinstitutioner« (10).

2.16.

Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at bibeholde VIF'erne under det eksisterende EIT med en understregning af vigtigheden af gennemsigtighed og bredere inddragelse af interessenterne, og til at »undersøge hvordan [EIT og] VIF'erne kan samarbejde med det europæiske innovationsråd« (11).

2.17.

Europa-Parlamentet har desuden på baggrund af Revisionsrettens beretning fremhævet, at VIF'erne ikke fuldt ud har udnyttet de tilskud, som instituttet har tildelt, hovedsagelig fordi forretningsplanerne ikke er blevet gennemført fuldt ud (12). Derudover anføres det i Revisionsrettens særberetning om EIT, at de komplekse operationelle rammer og ledelsesproblemer har hæmmet EIT's samlede effektivitet, og at der er adskillige svagheder.

2.18.

Rådet har anerkendt, at de strategiske partnerskaber og initiativer som EIT og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (13) har en dokumenteret merværdi, og i aftalen om det fremtidige Horisont Europa-program (den tredje søjle vedrørende Et innovativt Europa) er fokus på at styrke banebrydende og disruptiv innovation ved at etablere et europæisk innovationsråd. Dette råd skal fungere som en one-stop-shop for innovatorer med et stort potentiale (14).

3.   Kommissionens forslag

3.1.

Forslagene sigter mod at skabe større åbenhed og gennemsigtighed om VIF'erne og at tilpasse EIT til EU's næste program for forskning og innovation (2021-2027) og især til den tilgang for europæiske partnerskaber, som foreslås i Horisont Europa-programmet, med det mål at øge innovationspotentialet i EU yderligere.

3.2.

Med et foreslået budget på 3 mia. EUR svarende til en stigning på 600 mio. EUR (+ 25 %) i forhold til den nuværende strategiske innovationsdagsorden (2014-2020) bør EIT kunne finansiere sine eksisterende aktiviteter og nye VIF'er effektivt samt understøtte innovationskapaciteten på 750 videregående uddannelsesinstitutioner.

3.3.

EIT skal gennemføre aktiviteter, der har til formål at: — styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa — fremme udviklingen af iværksætter- og innovationsfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv og støtte omstillingen af EU's videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme iværksætterkultur — indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.

3.4.

Forslaget om omarbejdning af EIT-forordningen (15) sigter mod at skabe større juridisk klarhed og tilpasse EIT bedre til EU's rammeprogram for forskning og innovation, idet det får et nyt juridisk grundlag, og der derudover indføres en forenklet finansieringsmodel for EIT for at kunne tiltrække yderligere offentlige og private investeringer mere effektivt. Samtidig styrkes EIT's forvaltningsstruktur.

3.5.

Med forslaget til afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for 2021-2027, som skal harmonere med Horisont Europa-rammeprogrammet for forskning og innovation, søges følgende mål nået: — forbedring af VIF'ernes gennemslagskraft på regionalt plan takket være styrkede EIT-netværk, hvori et større antal videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forskningsorganisationer deltager og ved at skabe forbindelse til de regionale strategier for intelligent specialisering — forøgelse af innovationskapaciteten i de videregående uddannelser — lancering af nye VIF'er. EIT skal i de mest hensigtsmæssige sektorer skabe to nye VIF'er vedrørende de strategiske prioriteter i Horisont Europa. Det første skal have fokus på de kulturelle og kreative sektorer, mens det andet først vil blive fastlagt i 2025.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU bifalder den rolle, som EIT spiller i styrkelsen af EU's konkurrenceevne ved at understøtte innovationsøkosystemerne, idet EIT har formået at bidrage til udviklingen af den såkaldte »videntrekant«.

4.2.

EØSU er overbevist om, at »åben innovation« vil komme til fungere som et enkelt kontaktpunkt for innovatorer med højt potentiale via Det Europæiske Innovationsråd og intensivere samarbejdet med økosystemer og aktører i innovationsprocessen.

4.3.

På den baggrund bør EIT blive en af de væsentligste drivkræfter for målrettet innovation, der kan løfte de samfundsmæssige udfordringer på områder som: — bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa — innovation og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder en forøgelse af kapaciteten i de videregående uddannelsesinstitutioner — nye markedsorienterede løsninger for at tackle de globale udfordringer — synergier og merværdi inden for alle aspekter af Horisont Europa.

4.4.

EIT og VIF'erne bør spille en mere fremtrædende rolle i forhold til innovation på nationalt og regionalt plan i EU og bør styrke deres kapacitet til at koordinere mere og bedre med alle interessenter.

4.5.

EIT bør have fokus på alle virksomheder uanset størrelse, styrke iværksætterkulturen i EU ved at inddrage alle sociale kræfter, skabe synergier med Det Europæiske Innovationsråd og tilføre mange projekter merværdi inden for rammerne af Horisont Europa.

4.6.

Ifølge EØSU bør EIT og VIF'erne prioritere såvel en systematisk styrkelse af kontakterne mellem de store og mellemstore virksomheder, der er aktive i VIF'erne, som nye virksomheder og opstartsvirksomheder, der involveres i VIF'ernes initiativer.

4.7.

EIT og VIF'erne bør udvikle deres egne virksomhedsfinansieringsstrategier for at understøtte konsolideringen af innovative virksomheder med hensigtsmæssige forbindelser til finansverdenen og risikokapitalfonde.

4.8.

EØSU mener, at EIT's finansielle støtte bør afpasses efter sektorens størrelse, art og modenhed. De små og mellemstore virksomheder har vanskeligere ved at overholde lovgivningens krav og bør hjælpes økonomisk.

4.9.

For at få inddraget SMV'erne bedre bør VIF'erne undersøge, hvordan de kan udnytte og fremme »nærhedseffekten« ved navnlig at trække på lokale og regionale centre, som for de lokale og regionale aktører bør fungere som indgangsdør til de globale innovationsplatforme, der sikrer SMV'er struktur og støtte.

4.10.

EØSU opfatter de lokale og regionale centre som helt afgørende for VIF'ernes fremtid. VIF'ernes fremtidige finansielle bæredygtighed afhænger bl.a. af, at de integreres i de lokale innovationssystemer og af, at de fungerer effektivt i deres gatekeeperrolle.

4.11.

VIF'erne bør være mere åbne og gennemsigtige. Procedurerne og kriterierne for at blive valgt som partner i VIF'erne (fuld, associeret osv.) bør være offentlige. Reglerne for udvælgelse af aktiviteter/projekter (f.eks. for innovationsforslag) bør være almindeligt tilgængelige og udbredte i hele EU, og der bør indføres passende feedbackmekanismer, som bør overvåges af uafhængige organer.

4.12.

EØSU anbefaler, at EIT holder fast i og fokuserer på sin helt særlige merværdi inden for uddannelse som førende i Europa, når det gælder uddannelse, og fremmer højt specialiserede kompetencer inden for iværksætterorienteret læring (learning by doing). EIT's navn må anerkendes af de vigtigste internationale akkrediteringsorganer.

4.13.

Efter EØSU's opfattelse bør EIT støtte udviklingen af nye produkter med en stor kommerciel værdi, som forfines i kraft af uddannelse, der erhverves på internationalt niveau efter modellen med erhvervsPhD'er.

4.13.1.

EØSU støtter fuldt ud tilpasningen af EIT og de foreslåede europæiske partnerskaber til EU's flerårige rammeprogram for forskning og innovation inden for rammerne af Horisont Europa, sådan som det foreslås i den reviderede forordning.

4.14.

EØSU mener, at driften af såvel EIT som VIF'erne bør forenkles endnu mere. EIT's ledelse bør styrkes, og for alle VIF'erne bør der være samme regler om årsberetninger og vedtagelse af flerårlige, og ikke årlige, forretningsplaner.

4.15.

EØSU understreger behovet for effektivt at afhjælpe Revisionsrettens anmærkninger vedrørende nogle helt centrale aspekter af EIT's struktur, som ikke i tilstrækkelig grad garanterer, at det er et effektivt og innovativt offentligt system.

4.16.

Hvad angår forslaget til afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for perioden 2021-2027 mener EØSU, at der skal anlægges et helhedsorienteret syn på processen, og at alle typer af partnerskaber (peer-to-peer, OPP, EIT-VIF, FET-flagskibe) bør være omfattet, sådan som det anbefales i Rådets konklusioner.

---

(1)  Interinstitutionel sag 2018/0225 (COD) — 8550/19 af 15.4.2019.

(2)  Interinstitutionel sag 2018/0224 (COD) — 7942/19 af 27.3.2019.

(3)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 28, EUT C 181 af 21.6.2012, s. 122, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33.

(4)  FTI — de fælles teknologiinitiativer blev indført for bedre at kunne opfylde industriens behov inden for bestemte forskningsområder. Det er uafhængige EU-organer, hvori industrien og i nogle tilfælde medlemsstaterne deltager. RSFF eller finansieringsfaciliteten med risikodeling blev oprettet for at skabe bedre lånefinansieringsmuligheder for forskere, især til investeringer i de sektorer inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation med den højeste risiko. GIF eller faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation stiller risikokapital til rådighed for innovative SMV'er og SMV'er med et stort vækstpotentiale.

(5)  Artikel 3 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 892).

(7)  Jf. fodnote 1.

(8)  EIT Climate-KIC: Drivers of climate innovation in Europe and beyond; EIT Digital: For a strong, digital Europe; EIT Food: EIT Food connects businesses, research centres, universities and consumers; EIT Health: Together for healthy lives in Europe; EIT InnoEnergy: Pioneering change in sustainable Energy; EIT Manufacturing: Strengthening and increasing the competiveness of Europe's manufacturing; EIT RawMaterials: Developing raw materials into a major strength for Europe; EIT Urban Mobility: Smart, green and integrated transport.

(9)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33.

(10)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 122.

(11)  Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2017 om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (2016/2147(INI)) (EUT C 331 af 18.9.2018, s. 30).

(12)  Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2019/1483 af 26. marts 2019 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2017 (EUT L 249 af 27.9.2019, s. 229).

(13)  Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde, 23.5.2018.

(14)  Det Europæiske Råd — pressemeddelelse af 27.3.2019.

(15)  Forordning (EU) nr. 1292/2013..