EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018PC0466
Proposal for a COUNCIL REGULATION establishing the nuclear decommissioning assistance programme of the Ignalina nuclear power plant in Lithuania (Ignalina programme); and repealing Council Regulation (EU) No 1369/2013
Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013
Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013
COM/2018/466 final - 2018/0251 (NLE)
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.6.2018
COM(2018) 466 final
2018/0251(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013
{SWD(2018) 342 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for Unionens 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd den 29. marts 2017 modtog fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.
Begrundelse og formål
Ignalina-atomkraftværket, der er beliggende i nærheden af byen Visaginas, består af to højtydende reaktorer af kanaltypen (RBMK-1500), den samme type som i Tjernobyl. Dekommissioneringen af dette atomkraftværk bidrager til øget nuklear sikkerhed i regionen og i EU som helhed.
Følgelig er Ignalina-programmets ("programmet") overordnede mål at bistå Litauen med at håndtere de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket. Derudover har programmet et stort potentiale til at skabe viden og støtte EU-medlemsstater med deres egne dekommissioneringsaktiviteter, herunder navnlig de medlemsstater, som skal til at dekommissionere grafitmoderede nukleare reaktorer.
Programmet er gennemført over flere regnskabsperioder og planlægges afsluttet i 2038. Programmet forventes allerede at nå vigtige milepæle med de nuværende midler under den aktuelle flerårige finansielle ramme (2014-2020), men der er dog stadig behov for betydelige midler til at tackle de tilbageværende vigtige radiologiske sikkerhedsproblemer i forbindelse med dekommissioneringen. Dekommissioneringen af disse reaktorer er en førstegangsaktivitet, der medfører teknologiske udfordringer, såsom demontering af grafitkerner og den efterfølgende håndtering af store mængder bestrålet grafit.
Programmet opstod i forbindelse med forhandlingerne om Litauens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Litauens forpligtelse til at lukke og efterfølgende dekommissionere de to sovjetisk konstruerede nukleare reaktorer inden en fælles vedtaget dato er fastsat i Litauens tiltrædelsestraktat( 1 ). Som et udtryk for solidaritet og i erkendelse af den langsigtede karakter af dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket og den ekstraordinære finansielle byrde i forbindelse hermed har Den Europæiske Union gennem protokol nr. 4 til Litauens tiltrædelsestraktat( 2 ) forpligtet sig til at yde passende finansiel bistand til dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket ud fra faktiske betalingsbehov og absorptionsevnen.
Litauen har opfyldt sit tilsagn i tiltrædelsestraktaten om lukning af deres reaktorer rettidigt( 3 ). Baseret på bestemmelserne om Ignalina-atomkraftværket i protokol nr. 4 til Litauens tiltrædelsestraktat( 4 ) har Rådet for Den Europæiske Union vedtaget successive forordninger efter 2006( 5 , 6 ) til gennemførelse af dekommissioneringen. Ud over den finansielle støtte fra EU modtog Ignalina-programmet fra begyndelsen også støtte fra internationale donorer (EU-medlemsstater, Norge og Schweiz) som bidrag til Ignalina International Decommissioning Support Fund, som blev forvaltet af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Programmet har udviklet sig gennem årene med henblik på bedre at imødekomme behovene og sikre en sikker dekommissionering af anlægget: oprindeligt og frem til 2013 var EU's bistand udformet med henblik på at støtte Litauen i landets bestræbelser på at lukke og dekommissionere de berørte reaktorer, men også til afhjælpning af konsekvenserne af tidlig lukning af disse atomkraftværker; senere - i 2014 - blev programmets anvendelsesområde begrænset til dekommissioneringsaktiviteter, dvs. til sikkerhedsrelaterede foranstaltninger; for den næste fase foreslås det, at programmet fokuseres yderligere på dekommissioneringsaktiviteter, som omfatter radiologiske sikkerhedsudfordringer.
Deponeringen af brugt brændsel og radioaktivt affald i et dybt geologisk deponeringsanlæg er ikke omfattet af programmet og forbliver Litauens ansvar, jf. Rådets direktiv 2011/70/Euratom om ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
I tråd med Rom-erklæringen( 7 ) bør EU-budgettet muliggøre et mere sikkert og beskyttet Europa; dette er en dimension, hvor bistanden til den nukleare dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket foreløbig har ydet et bidrag og kan bidrage yderligere. Den vigtigste positive virkning, som Ignalina-programmet vil opnå, er faktisk det progressive fald i niveauet af radiologisk fare for arbejdstagerne, offentligheden og miljøet i Litauen, men også i EU som helhed.
Programmet passer ind i EU's rammer for nuklear sikkerhed; følgende er særlig relevant for programmet: i) Rådets direktiv 2011/70/Euratom om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, ii) Rådets direktiv 2009/71/Euratom om ændring af direktiv 2014/87/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, og iii) Rådets direktiv 2013/59/Euratom om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for programmet er fastlagt i protokol nr. 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003(Error! Bookmark not defined.), hvorved Unionen i solidaritet med Litauen yder tilstrækkelig yderligere fællesskabsstøtte til dekommissioneringsindsatsen ud over 2006.
Dette retsgrundlag er blevet bekræftet af Rådets juridiske tjeneste for EU i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ignalina-programmet har sin oprindelse i Litauens tiltrædelsestraktat og er en forpligtelse fra Den Europæiske Union til Litauen. Programmet falder ind under Litauens nationale program i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom.
EU-merværdien af disse programmer har lige fra deres begyndelse altid været defineret i form af nuklear sikkerhed og økonomisk afbødning. Manglende EU-samfinansiering ville sandsynligvis have en negativ indvirkning på dekommissioneringsprocessen som sådan, hvilket så kunne føre til en direkte indflydelse på sikkerheden for arbejderne, offentligheden og miljøet. Programmet på dets nuværende udviklingsstadium giver stadig værdi i denne henseende i betragtning af de resterende radiologiske sikkerhedsudfordringer, men dets bidrag falder naturligt, efterhånden som dekommissioneringen fortsætter.
Desuden kan programmet tilføre yderligere EU-merværdi gennem øget fokus på videndeling, hvilket er vigtigt for at løse lignende problemer, som andre medlemsstater står over for i forbindelse med deres dekommissioneringsplaner 8 . Aktuelt er der over 90 reaktorer, som er permanent nedlukket i Europa, men kun tre blevet fuldt dekommissioneret. Erfaringerne med demontering af nukleare reaktorer i Europa (og på internationalt plan) er derfor begrænset. Programmets bidrag til sikring af demontering af Ignalina-reaktorerne vil føre til videre indsamling af meget relevant erfaring og knowhow, som kan være til gavn for andre dekommissioneringsprojekter og vil medføre øgede sikkerhedsniveauer inden for EU.
•Proportionalitetsprincippet
Programmet vil inden for den næste flerårige finansielle ramme fokusere på radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, hvor den største EU-merværdi kan nås (dvs. gradvis fald i niveauet af radiologisk fare for arbejdstagere, offentligheden og miljøet i Litauen, men også i EU som helhed).
•Valg af retsakt
Som et resultat af programmets midtvejsevaluering har den nuværende struktur (dvs. Ignalina-programmet som et særskilt udgiftsprogram) vist sig at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmet. De vigtigste faktorer for succes er klare definitioner af roller og ansvar samt den styrkede overvågningsramme.
Kommissionen foreslår derfor at fortsætte gennemførelsen af programmet via indirekte forvaltning gennem det søjlevurderede gennemførelsesorgan (dvs. det litauiske nationale agentur, CPMA).
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/egnethedstjek af gældende lovgivning
Programmets midtvejsevaluering konkluderede, at det aktuelle program er i overensstemmelse med EU's politikker med det formål at sikre det højeste niveau af nuklear sikkerhed. EU-støtten sikrer, at den umiddelbare demonteringsstrategi i Litauen løbende forfølges og forhindrer, at en uforholdsmæssig byrde overføres til kommende generationer, mens den af historiske årsager delvis danner en undtagelse fra medlemsstaternes endelige ansvar for at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til nuklear dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald.
Litauen har gjort effektive og virkningsfulde fremskridt med hensyn til dekommissioneringen af sine reaktorer i overensstemmelse med det i 2014 vedtagne referencescenarie (dvs. dekommissioneringsplanen). Der har været udfordringer og tilbageslag på grund af programmets kompleksitet, men ledelsessystemet har vist en øget evne til at klare sådanne udfordringer.
Analysen viste også, at der vil opnås væsentligt forbedrede sikkerhedsniveauer på anlægget som følge af Unionens finansiering inden for denne flerårige finansielle ramme. I Litauen er de vigtigste igangværende udviklinger på området det stadige fremskridt med at fjerne brugt brændsel fra reaktorbygningerne og forberedelserne til demontering af det bestrålede grafit fra reaktorernes kerner, hvilket er en førstegangsaktivitet af hidtil ukendt skala.
Efter 2020 kræver finansieringen af yderligere midler indtil 2038 til dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket en omhyggelig opfølgning, da finansieringshullet er betydeligt (1331 mio. EUR).
Midtvejsevalueringen viste, at det stigende niveau af det nationale bidrag støtter større ansvarlighed og fremkalder omkostningsbesparende adfærd hos modtageren. Analysen konkluderede også, at det stigende nationale bidrag er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at skabe det rette incitamenter til rettidig og effektiv dekommissionering. Men den tidligere manglende definition af samfinansieringssatser i retsgrundlaget skabte usikkerhed, som bliver fjernet i udkastet til retsgrundlag for den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027).
Forvaltningsstrukturen har sikret en effektiv gennemførelse af programmet og har kompenseret for de ovennævnte usikkerheder om samfinansieringsaspekterne. De vigtigste faktorer for succes var klare definitioner af roller og ansvar samt den styrkede overvågningsramme. Analysen har også identificeret områder for yderligere forbedringer såsom:
i)dybere inddragelse af medlemsstaten (programkoordinator og finansiel koordinator) for øget ejerskab sammen med større ansvarlighed hos dekommissioneringsoperatøren (den endelige støttemodtager).
ii)strømlining af procedurerne for at forbedre rettidigheden og effektiviteten af ledelsescyklussen
iii)øget sammenlignelighed med andre dekommissioneringsprogrammers performance.
Den Europæiske Unions finansielle bistand er blevet gennemført ved indirekte forvaltning ( 9 ) siden starten. Kommissionen foreslår fortsat at overdrage gennemførelsen af programmets budget til et søjlevurderet gennemførelsesorgan (indirekte forvaltning), dvs. til det litauiske nationale agentur, CPMA.
•Høringer af interesserede parter
I forbindelse med programmets midtvejsevalueringen blev en åben offentlig høring lanceret af Kommissionen i juni 2017 med en varighed på 14 uger. Der var begrænset interesse for høringen (20 svar). Foruden høringen blev et målrettet e-rundspørge iværksat i juli 2017. Det samlede yderligere 17 svar (1 fra Bulgarien, 4 fra Litauen og 12 fra Slovakiet) fra i alt 90 interessenter, der blev kontaktet. Svarene var generelt positive over for programmet, men har ikke givet nogen yderligere nye input om programmet. Disse to høringer blev imidlertid suppleret med målrettede konsultationer gennem omkring 100 interviews med dekommissioneringsoperatører og relevante interessenter.
•Ekstern ekspertise
Følgende dokumenter er blevet anvendt som grundlag for udarbejdelsen af programmet for den næste flerårige finansielle ramme.
–"Support to the mid-term evaluation of the Nuclear Decommissioning Assistance Programmes", EY, An evaluation for the European Commission DG Energy, 2018
–"Nuclear Decommissioning Assistance Programme (NDAP) – Assessment of the robustness of the financing plans considering the economic-financial-budgetary situation in each concerned Member State and of the relevance and feasibility of the detailed decommissioning plans", Deloitte, NucAdvisor, VVA Europe, A study prepared for the European Commission DG Energy, 2016
–ECA Special Report 22/2016 "EU nuclear decommissioning assistance programmes in Lithuania, Bulgaria and Slovakia: some progress made since 2011, but critical challenges ahead"
•Konsekvensanalyse
I overensstemmelse med finansforordningen og kravene i Kommissionens politik for bedre regulering er det nuværende program blevet underkastet en forhåndsevaluering (i form af et arbejdsdokument).
•Forenkling
Programmet gennemføres aktuelt via indirekte forvaltning ved hjælp af et søjlevurderet gennemførelsesorgan i den pågældende medlemsstat (dvs. det litauiske nationale kontor, CPMA). Programmets midtvejsevaluering bekræftede, at den hidtidige struktur har vist sig at sikre en effektiv gennemførelse af programmet og vil derfor blive videreført i den næste flerårige finansielle ramme med nogle forenklinger baseret på erfaringer fra midtvejsevalueringen.
For eksempel vil programmet drage fordel af den flerårige programmering, der er fastsat i den reviderede finansforordning. Dette vil gøre bedst muligt brug af den flerårige detaljerede dekommissioneringsplan som et referencescenarie for programmeringen og overvågningen og øge effektiviteten og rettidigheden af programmeringscyklussen. For så vidt angår programmeringen afspejles dekommissioneringsprogrammets flerårige karakter i vedtagelsen af et flerårigt arbejdsprogram og finansieringsafgørelse. Programmet kan blive revideret ud fra resultaterne af evalueringen. I tråd med den aktuelle praksis kan de midler, der stilles til rådighed i medfør af denne forordning, anvendes til at færdiggøre projekter, som er programmeret i den endelige dekommissioneringsplan for Ignalina frem til dens udløb. Et andet eksempel vedrører indførelse af en klarere ramme for samfinansiering, som vil begrænse usikkerheden vedrørende finansieringskilden, fjerne behovet for at forhandle og nå til enighed på årsbasis om nationale bidrag, og øge medlemsstatens ejerskab af programmet.
Desuden vil det fælles regelsæt blive brugt, mens yderligere synergier og komplementariteter mellem programmer vil blive udnyttet, hvor det er muligt.
Endelig kunne Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden støtte ledsageforanstaltninger i forbindelse med den forbundne sociale og økonomiske omstilling, herunder vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, samt visse andre aktiviteter, der ikke er knyttet til radiologiske sikkerhedsprocesser. Som sådan kan disse fonde skabe yderligere aktiviteter i de berørte regioner og udnytte den lokalt tilgængelige ekspertise som en vigtig drivkraft til jobskabelse, bæredygtig vækst og innovation. Ligeledes bør synergier undersøges med det niende rammeprogram og/eller Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram inden for områder som teknologiudvikling og -afprøvning samt praktisk og teoretisk uddannelse.
•Grundlæggende rettigheder
Programmet har ingen indvirkning på de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede budgettildeling for 2021-2027 er fastsat til 552 000 000 EUR (løbende priser). Den er baseret på de forventede årlige udbetalinger, der er fastsat i dekommissioneringsplanen under hensyntagen til de foreslåede tærskler for EU-samfinansiering. Referencescenariet definerer et næsten lineært forløb og dermed er der planlagt næsten ens årlige forpligtelser og betalingsplaner som vist i finansieringsoversigten.
Samfinansierede foranstaltninger under den foreslåede finansielle ramme er baseret på den detaljerede dekommissioneringsplan, der er fastsat ved Rådets forordning 2013/1369/EU. Denne plan har allerede defineret programmets omfang samt dekommissioneringens sluttilstand og slutdato; den dækker dekommissioneringsaktiviteterne, den tilhørende tidsplan, omkostninger og nødvendige menneskelige ressourcer.
De menneskelige og administrative ressourcer, der kræves til at forvalte programmet, forbliver uændret fra forgængerprogrammet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Programmerings-, overvågnings- og kontrolsystemet vil blive yderligere forbedret og strømlinet i forhold til det eksisterende. Erfaringer fra midtvejsevalueringen vil blive brugt til at sikre forenkling og løbende forbedring.
I 2014 ændrede Kommissionen forvaltningen af programmet for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 med henblik på at fastlægge klare roller og ansvar og indføre øgede planlægnings-, overvågnings- og rapporteringskrav for støttemodtagerne. I overensstemmelse med denne reviderede forvaltningstilgang udpegede Litauen en programkoordinator og en finansiel koordinator (viceminister eller statssekretær) som ansvarlig for programmeringen, koordineringen og overvågningen af dekommissioneringprogrammet på nationalt plan. Et udvalg med overvågnings- og rapporteringsfunktioner er på plads, hvis formandskab varetages i fællesskab af en repræsentant for Kommissionen og programkoordinatoren.
I den kommende finansieringsperiode afspejles den flerårige karakter af dekommissioneringsprocessen i vedtagelsen af et flerårigt arbejdsprogram og finansieringsafgørelse i overensstemmelse med den foreslåede nye finansforordning. Denne programmeringsproces vil blive synligt synkroniseret med evalueringstrinnene (en foreløbig evaluering efter fire år og en endelig evaluering fem år efter 2027, når færdiggørelsen af opgaverne i marken forventes).
Disse evalueringer vil blive gennemført i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016( 10 ), hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politik bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere foranstaltninger. Evalueringerne vil vurdere programmets virkninger i praksis baseret på programindikatorerne/-målene og en detaljeret analyse af, i hvilken grad programmet kan anses for at være relevant, effektivt, virkningsfuldt, giver nok EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. De vil inkludere de vundne erfaringer med henblik på at kortlægge mangler/problemer eller potentiale til yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og på at hjælpe med at maksimere deres udnyttelse/effekt.
Den nuværende praksis med årlig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet bibeholdes.
Kommissionen planlægger fortsat at overdrage gennemførelsen af programmets budget til et søjlevurderet gennemførelsesorgan (indirekte forvaltning), dvs. til det litauiske nationale agentur, CPMA. Desuden vil Kommissionens tjenestegrene fortsætte med nøje at følge op på projektets gennemførelse ved hjælp af skrivebordsundersøgelser og evalueringer på stedet hvert halve år og ved at supplere den regulære programmerings-, overvågnings- og kontrolcyklus med tematiske kontroller baseret på en risikovurdering.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 3 i den foreslåede retsakt fastlægger formålet med programmet for den flerårige finansielle ramme 2021-2027. Det specifikke mål afspejler den dobbelte karakter af programmets målsætning, nemlig på den ene side EU-merværdi i form af forbedret nuklear sikkerhed og på den anden side øget viden i EU's medlemsstater om den nukleare dekommissioneringsproces.
Artikel 3, 6 og 7 tilsammen fastlægger en ramme for at sikre, at EU-finansiering er fokuseret på foranstaltninger, der virkelig realiserer programmets målsætninger. De præciserer den fælles indsats mellem EU og Litauen i dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket. I artikel 7 fastsættes et årligt loft for den maksimale EU-samfinansieringssats på 80 % som reaktion på Revisionsrettens anbefaling nr. 3. og 4 11 , som opfordrer henholdsvis Litauen til at være forberedt på at anvende nationale midler til at dække dekommissioneringsomkostninger og Kommissionen til at efterstræbe et større nationalt bidrag. Denne bestemmelse og omkostningsoverslagene for den detaljerede dekommissioneringsplan i henhold til Rådets forordning 2013/1369/EU udgør rammen for EU's forpligtelse over for Litauen, der er fastlagt i den relevante tiltrædelsestraktat.
Artikel 8 indfører en væsentlig forenkling i forhold til det nuværende program, dvs. brugen af et flerårigt arbejdsprogram, der afspejler karakteren af dekommissioneringsprocessen. Selv om der vedtages en flerårig tilgang på programmeringsniveauet, fastsætter artikel 4, stk. 3, muligheden for årlige budgetmæssige forpligtelser, og brugen af årlig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet bibeholdes, som beskrevet i artikel 9, stk. 4.
Artikel 10 fastlægger revisionsprocessen for det flerårige arbejdsprogram over en periode, som svarer til programmets karakter, og giver Kommissionen tilstrækkelige redskaber til at indføre korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.
I bilag I gives en detaljeret beskrivelse af programmets specifikke mål. I bilag I, tabel 1, angives Kommissionens svar på Revisionsrettens anbefaling nr. 6 12 , som opfordrede Kommissionen til kun at tillade brugen af EU-midler til personaleomkostninger for personale, som udelukkende arbejder med dekommissioneringsaktiviteter. Ifølge tabellen anvendes EU-midler til væsentlige funktioner såsom sikkerhed, medens samfinansieringsordninger anvendes til at bringe de lokale interessenters interesser i overensstemmelse med Unionens. Bilag II omfatter de specifikke indikatorer, der skal bruges til rapportering af programmets fremskridt med at nå målene inden for områderne demontering, dekontaminering, håndtering af radioaktivt affald og videnformidling.
2018/0251 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til tiltrædelsesakten af 2003, særlig artikel 3 i protokol nr. 4, der er knyttet hertil,
under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I overensstemmelse med protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten af 2003 om Ignalina-atomkraftværket( 13 ) har Litauen forpligtet sig til at lukke blok 1 og 2 på Ignalina-atomkraftværket senest henholdsvis den 31. december 2004 og den 31. december 2009 og til efterfølgende at dekommissionere disse enheder.
(2)I overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til tiltrædelsesakten og med EU-bistand lukkede Litauen de to enheder inden for de respektive frister og gjorde betydelige fremskridt hen imod deres dekommissionering. Yderligere arbejde er nødvendigt for at fortsætte nedbringelsen af det radiologiske risikoniveau. Baseret på de foreliggende overslag kræves der yderligere økonomiske ressourcer til dette formål efter 2020.
(3)De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Dekommissioneringen af atomkraftværket, der er omfattet af denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med lovgivningen om nuklear sikkerhed, navnlig Rådets direktiv 2009/71/Euratom( 14 ) og affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 2011/70/Euratom( 15 ). Det endelige ansvar for nuklear sikkerhed og for sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald forbliver hos Litauen.
(4)I erkendelse af at den for tidlige lukning og deraf følgende dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket med dets to RBMK-reaktorenheder på 1 500 MW, der er en arv fra det tidligere Sovjetunionen, var uden fortilfælde og udgjorde en så usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke stod i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, blev det fastsat i protokol nr. 4, at Unionens bistand under Ignalina-programmet skal fortsættes løbende og forlænges efter 2006 for perioden for de næste finansielle overslag.
(5)Ved denne forordning fastlægges en finansieringsramme for programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (herefter "programmet"), som skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, samarbejde om budgetspørgsmål og forsvarlig økonomisk forvaltning( 16 ), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/... [den nye finansforordning]( 17 ) (herefter benævnt "finansforordningen") gælder for dette program. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
(7)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013( 18 ), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95( 19 ), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96( 20 ) og Rådets forordning (EU) 2017/1939( 21 ). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371( 22 ). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(8)Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive gennemført i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 107 og 108.
(9)Finansieringen i henhold til denne forordning bør koncentreres om aktiviteter, der gennemfører sikkerhedsmålene for dekommissioneringen, mens det endelige ansvar for nuklear sikkerhed bør forblive hos Litauen.
(10)Programmet bør også sikre formidlingen af viden fra programmet til alle medlemsstater i samordning og synergi med de øvrige relevante EU-programmer for dekommissioneringsaktiviteter i Bulgarien, Slovakiet og Kommissionens Fælles Forskningscenter, da sådanne foranstaltninger giver den største EU-merværdi.
(11)Dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket bør gennemføres under anvendelse af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise, og under hensyntagen til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de anlæg, der skal dekommissioneres, med henblik på at sikre sikkerheden og størst mulig effektivitet og derved tage hensyn til bedste internationale praksis.
(12)Kommissionen og Litauen bør sikre en effektiv overvågning og kontrol af forløbet af dekommissioneringsprocessen for at garantere den største EU-merværdi af den finansiering, der er bevilget i medfør af denne forordning, selv om det endelige ansvar for dekommissioneringen fortsat ligger hos Litauen. Dette omfatter effektiv måling af fremskridt og performance og om nødvendigt vedtagelsen af korrigerende foranstaltninger.
(13)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning( 23 ) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, hvis det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.
(14)Det bør være muligt at revidere størrelsen af de bevillinger, der er afsat til programmet, samt programmeringsperioden på grundlag af resultaterne af midtvejsevalueringsrapporten.
(15)Foranstaltninger, der samfinansieres i henhold til denne forordning, bør identificeres inden for de grænser, der er fastlagt i den dekommissioneringsplan, som Litauen forelagde i henhold til Rådets forordning 2013/1369/EU(24). Denne plan definerede programmets anvendelsesområde samt dekommissioneringens sluttilstand og slutdato, den dækker dekommissioneringsaktiviteterne, den tilhørende tidsplan, omkostninger og nødvendige menneskelige ressourcer. Når det er relevant, bør Litauen forelægge ajourførte versioner af planen for Kommissionen, for at den kan tage dem i betragtning ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.
(16)Programmet bør gennemføres med en fælles finansiel indsats fra Unionen og Litauen. Der bør fastsættes en øvre grænse for Unionens samfinansiering i overensstemmelse med den samfinansieringspraksis, der er udviklet under de foregående programmer. Under hensyntagen til praksis med sammenlignelige EU-programmer og den styrkede litauiske økonomi bør EU's medfinansieringssats ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger fra starten af Ignalina-dekommissioneringsprogrammet til afslutningen af gennemførelsen af de aktiviteter, der finansieres i medfør af denne forordning. Den øvrige samfinansiering bør tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget, herunder navnlig fra internationale finansielle institutioner og andre donorer.
(17)Forordning (EU) nr. 1369/2013( 24 ) bør ophæves.
(18)Der blev taget behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 22/2016: EU’s finansielle bistand til nedlukning af atomkraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet, dens anbefalinger og Kommissionens svar.
(19)Programmet falder ind under Litauens nationale program i henhold til Rådets direktiv 2011/70/Euratom.
(20)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 3 i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011( 25 ).
(21)Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastlagt i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for oprettelse og gennemførelse af budgettet gennem tilskud, indkøb, priser, indirekte gennemførelse og kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
(22)Med henblik på at understrege betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til integration af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
(23)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel
Genstand
Denne forordning fastlægger programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen ("programmet").
Den fastsætter målene for programmet, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for at stille sådanne midler til rådighed.
Artikel
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)"dekommissionering": de administrative og tekniske foranstaltninger, der tillader ophævelse af nogle eller alle myndighedskontrolforanstaltninger for et nukleart anlæg, og som har til formål at sikre den langsigtede beskyttelse af offentligheden og miljøet, herunder nedbringelse af niveauet af tilbageværende radionuklider i anlæggets materialer og på anlægsområdet
(2)"dekommissioneringsplan": dokument indeholdende detaljerede oplysninger om den foreslåede dekommissionering, som dækker den valgte dekommissioneringsstrategi, tidsplanen for og typen og rækkefølgen af dekommissioneringsaktiviteterne, den anvendte affaldshåndteringsstrategi, herunder bortskaffelse, det foreslåede endelige slutstadium, lagring og deponering af dekommissioneringsaffaldet, tidsrammen for dekommissionering, omkostningsoverslag for færdiggørelsen af dekommissioneringen, og mål, forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende vigtigste performanceindikatorer, herunder indikatorer baseret på Earned Value-systemet. Planen udarbejdes af det nukleare anlægs licensindehaver og afspejles i programmets flerårige arbejdsprogrammer.
Artikel
Programmets målsætninger
1.Programmets overordnede målsætning er at bistå Litauen med at gennemføre dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, med særlig fokus på håndtering af de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, samtidig med at der sikres bred formidling til alle EU-medlemsstater af den viden, der derved genereres om nuklear dekommissionering.
2.Programmet har som specifikt mål at gennemføre demonteringen og dekontamineringen af udstyr og reaktorskakter på Ignalina-atomkraftværket i overensstemmelse med dekommissioneringsplanen, fortsætte med den sikre håndtering af dekommissioneringsaffald og historisk affald og at formidle den genererede viden til EU-interessenterne.
3.Den detaljerede beskrivelse af det specifikke mål fremgår af bilag I. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ændre bilag I efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.
Artikel
Budget
1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 552 000 000 EUR i løbende priser.
2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder virksomhedsinformationsteknologisystemer.
3.Budgetforpligtelser for foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
Artikel
Gennemførelse og finansieringsformer
1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning ved organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
2.Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
KAPITEL II
STØTTEBERETTIGELSE
Artikel
Støtteberettigede aktioner
Kun foranstaltninger til gennemførelse af de mål, der er omhandlet i artikel 3 og i bilag I, er berettigede til finansiering.
Artikel
Samfinansieringssats
Den maksimale EU-samfinansieringssats for programmet er højst 80 %. Den øvrige samfinansiering skal tilvejebringes af Litauen og andre kilder end Unionens budget.
KAPITAL III
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL
Artikel
Arbejdsprogram
1.Programmet gennemføres ved hjælp af et flerårigt arbejdsprogram, jf. Artikel 110 i finansforordningen.
2.Det flerårige arbejdsprogram skal afspejle dekommissioneringsplanen, som skal fungere som referencescenariet for programovervågning og evaluering.
Artikel
Overvågning og rapportering
1.Indikatorer til rapportering af programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målene i artikel 3 findes i bilag II.
2.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programgennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.Ved udgangen af hvert år udarbejder Kommissionen en statusrapport over gennemførelsen af det arbejde, der er udført i de foregående år og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel
Evaluering
1.Evalueringer gennemføres rettidigt, så resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af den periode, der er angivet i artikel 1. Midtvejsevalueringen skal også omhandle mulighederne for ændring af det flerårige arbejdsprogram omhandlet i artikel 8.
3.Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fem år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
4.Kommissionen forelægger konklusionerne på evalueringerne og sine bemærkninger hertil for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel
Revisioner
Revision af anvendelsen af EU-bidrag og nationale bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er bemyndiget hertil af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.
Artikel
Udvalg
1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den pågældende procedure uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.
KAPITEL IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel
Information, kommunikation og offentliggørelse
1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.
Artikel
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 1369/2013 ophæves.
Artikel
Overgangsbestemmelser
1.Denne forordning berører ikke videreførelsen eller ændringen af foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) nr. 1369/2013, som fortsat gælder for de pågældende foranstaltninger indtil deres afslutning.
2.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget under dets forgænger, forordning (EU) nr. 1369/2013.
3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Artikel
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.Varighed og finansielle virkninger
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(-ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Rådets forordning om fastlæggelse af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen for perioden 2021-2027
1.2.Berørt politikområde(r) (Programklynge)
Nuklear sikkerhed
1.3.Forslaget/initiativet vedrører:
◻ en ny foranstaltning
◻ Et nyt tiltag efter et pilotprojekt/forberedende foranstaltning( 26 )
☑ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Ignalina-programmet opfylder kravene til dets retsgrundlag (dvs. Litauens tiltrædelsestraktat og navnlig protokol nr. 4 og artikel 56 i tiltrædelsesakten af 2003).
1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordinering, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.
Som en betingelse for dets tiltrædelse af EU forpligtede Litauen sig til at lukke og efterfølgende dekommissionere de nukleare reaktorer af Tjernobyl-typen i Ignalina-atomkraftværket. Som et udtryk for solidaritet med Litauen har Den Europæiske Union i tiltrædelsestraktaten forpligtet sig til at yde finansiel bistand til dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket.
Dekommissioneringsaktiviteterne skrider frem med en slutdato planlagt i 2038. Det er i Unionens interesse at fortsætte med at yde finansiel støtte til dekommissionering, hvilket bidrager til sikring af et højt sikkerhedsniveau. Programmet giver en betydelig og varig støtte til arbejdstagernes og offentlighedens sundhed, forebyggelse af miljøforringelse og sikring af reelle fremskridt inden for nuklear sikkerhed.
1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Der er gennemført en midtvejsevaluering af NDAP-programmet for bistand til nuklear dekommissionering. Midtvejsevalueringen gennemgik og vurderede resultaterne og virkningerne, effektiviteten af ressourceanvendelsen og EU-merværdien. Til brug ved midtvejsevalueringen indsamlede Kommissionen relevante oplysninger og data gennem en omfattende konsultation af vigtige interessenter (dvs. ministerier, gennemførelsesorganer, dekommissioneringsoperatører, medlemmer af NDAP-udvalget).
Konklusionerne fra NDAP-midtvejsevalueringen kan sammenfattes således:
Sammenhæng med EU's politikker. EU-støtten sikrer, at den umiddelbare demonteringsstrategi i Litauen løbende forfølges og forhindrer, at en uforholdsmæssig byrde overføres til kommende generationer, mens den af historiske årsager delvis danner en undtagelse fra medlemsstaternes endelige ansvar for at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til nuklear dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald. Dekommissioneringsplanen for Ignalina-atomkraftværket blev ændret af Litauen i 2013 som forberedelse til den flerårige finansielle ramme 2014-2020: Programmets slutdato blev sat tilbage med ni år fra 2029 til 2038.
Fremskridt. Litauen har effektivt og produktivt gjort fremskridt med dekommissioneringen af de to grafitmodulerede reaktorer i overensstemmelse med det aftalte referencescenarie (dvs. dekommissioneringsplanen).
Sikkerhed. Der vil blive nået væsentligt forbedrede sikkerhedsniveauer på anlæggene som følge af EU-finansieringen inden for denne flerårige finansielle ramme.
Finansieringsramme. Finansieringsunderskuddet ud over 2020 ligger på 1 331 mio. EUR til Ignalina-programmet.
Nationalt bidrag. De opnåede niveauer af nationale bidrag synes at være egnede til at opretholde en god effektivitet; ikke desto mindre er samfinansiering ikke fastlagt i retsgrundlaget, hvilket skaber usikkerheder, der bør fjernes. Desuden viste analysen, at det stigende nationale bidrag er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at skabe de rette incitamenter til rettidig og effektiv dekommissionering. Med henblik herpå vil den eksplicitte overførsel af risici (omkostningsoverskridelser, forsinkelser) til Litauen have større virkning. Denne praksis er allerede blevet indført i et vist omfang under den nuværende flerårige finansielle ramme, hvor det er muligt.
Forvaltning. Forvaltningskonceptet har sikret en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmerne og kompenseret for de nævnte usikkerheder i forbindelse med det nationale bidrag.
Målsætninger. Al finansiering efter 2020 bør fokusere på eksplicitte sikkerhedsmålsætninger, som overvåges ved hjælp af specifikke performanceindikatorer.
Videnopbygning. Endelig giver erfaringerne fra de projekter, der gennemføres under Ignalina-programmet i Litauen samt Kozloduy-programmet i Bulgarien og Bohunice-programmet i Slovakiet, et solidt vidensgrundlag i EU til gennemførelse af igangværende og fremtidige dekommissioneringsaktiviteter. Disse EU-samfinansierede programmer kan sigte mod at blive et solidt benchmark for forvaltningsrelaterede spørgsmål og ledelsespraksis såsom omkostningsestimeringsmetoder eller -planlægning og vedvarende teknologiske udfordringer såsom nedrivning af grafitmodererede reaktorer og den efterfølgende håndtering af store mængder bestrålet grafit.
1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Andre tilgængelige EU-instrumenter som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden kan anvendes i Visaginas-regionen for at sikre komplementaritet med Ignalina-programmet. Disse fonde kan f.eks. støtte ledsageforanstaltninger til den relaterede samfundsmæssige og økonomiske omstilling, herunder også foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi såvel som visse andre aktiviteter, der ikke er knyttet til radiologisk sikkerhed. Som sådan kan disse fonde skabe yderligere aktiviteter i regionen og udnytte den lokalt tilgængelige ekspertise som en vigtig drivkraft for jobskabelse, bæredygtig vækst og innovation. Ligeledes bør synergier undersøges med det niende rammeprogram og/eller Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram inden for områder som teknologiudvikling og -afprøvning samt praktisk og teoretisk uddannelse.
1.5.Varighed og finansielle virkninger
☑ Begrænset varighed
–☑ gældende fra 2021 til 2027
–☑ Finansiel virkning fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger
◻ Ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 27
◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻ ved gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–☑ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Det søjlevurderede udøvende organ i Litauen for Ignalina-programmet - Det Centrale Programstyringsagentur (CPMA) - vil fortsætte som gennemførelsesorgan i den flerårige finansielle ramme 2021-2027.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
Gennemførelsen af Ignalina-programmet overvåges af Kommissionen gennem delegationsaftalen etableret med det søjlevurderede udøvende organ (dvs. CPMA) og ved hjælp af skrivebordsundersøgelser. Periodisk og baseret på risikovurderinger gennemfører Kommissionen uafhængige tematiske kontroller.
Earned value management-værktøjet anvendes også til at følge de faktiske fremskridt og performance.
Litauen deltager i overvågning via overvågningsudvalget, hvis formandskab varetages i fællesskab af en repræsentant for Kommissionen og programkoordinatoren (viceministeren for energi i Republikken Litauen). En væsentlig opgave for overvågningsudvalget er revision og godkendelse af halvårlige overvågningsrapporter.
To gange om året gennemfører embedsmænd fra Kommissionen besøg på anlægget for at kontrollere de fysiske fremskridt.
En midtvejsevaluering udføres senest 2024.
Den endelige evaluering finder sted senest i 2032.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Som et resultat af midtvejsevalueringen af NDAP-programmet for bistand til nuklear dekommissionering har den nuværende forvaltningsstruktur vist sig at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmerne. De vigtigste faktorer for succes er klare definitioner af roller og ansvar samt den styrkede overvågningsramme.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Risikoen i forbindelse med gennemførelsen af programmerne er opført på baggrund af skrivebordsundersøgelser, halvårlige overvågningsbesøg på stedet og brug af EVM, der muliggør tidlig påvisning af forsinkelser og omkostningsoverskridelse. Risici vurderes derefter efter en procedure, der benytter en kvantitativ tilgang. Risikoregistret og de tilknyttede aktioner gennemgås og registreres mindst to gange om året. De vigtigste projektgennemførelsesrisici følges op parallelt med de eksisterende risikostyringssystemer hos gennemførelsesorganerne og støttemodtagerne.
Risikogennemgangen tilvejebringer oplysninger, så der kan udvikles en risikobaseret overvågnings- og kontroltilgang, herunder ajourførte rapporteringskrav for at fokusere på risikoområder, fastlæggelse af prioriteter for overvågningsbesøg og iværksættelse af yderligere tematiske kontroller.
På programforvaltningsniveauet er den væsentligste identificerede risiko, at det nationale bidrag til finansieringen af programmet ikke ville opfylde det højere mål i forhold til det nuværende niveau. Derfor bør der fastlægges veldefinerede samfinansieringssatser og en styrket kontrolramme i basisretsakten for at sikre, at det nationale bidrag er tilgængeligt.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrollernes omkostningseffektivitet (kontrolomkostningerne ÷ værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og afslutning)
Baseret på en vurdering af de mest relevante nøgleindikatorer og kontrolresultater har DG ENER vurderet omkostningseffektiviteten og kontrolsystemets effektivitet og er nået til en positiv konklusion for 2017. Lignende forhold vil blive opnået for den næste flerårige finansielle ramme.
Indikatoren for omkostningseffektiviteten tager højde Kommissionens omkostningsniveau for overvågning (som dækker personalets arbejdstid på disse opgaver og de specifikke kontrakter i direkte forbindelse med tilsynsopgaverne, hvis det er relevant) af de forskellige enheder.
I 2017 forblev den skønnede konsoliderede omkostningseffektivitetsindikator (dvs. for alle bemyndigede enheder sammen) generelt stabil.
De variationer, der er observeret i omkostningerne ved kontrollen med organer for bistand til nuklear dekommissionering (EBRD, CPMA) afspejler den gradvise omstilling til nationale implementeringskanaler i Litauen og det øgede niveau af tilsyn og overvågning af det resulterende program.
2016 og tidligere skøn omfattede de gebyrer, der blev betalt til de NDAP-bemyndigede enheder. Disse gebyrer indgår nu i omkostningerne på enhedsniveau, som indberettes i det følgende, men der er også taget hensyn til dem i beregningen af forholdet mellem omkostningerne af konsekvenshensyn.
|
Enhed |
Kontrolomkostninger på kommissionsniveau |
Kontrolleret beløb |
|
EBRD |
0,32 mio. EUR
|
239,8 mio. EUR |
|
CPMA |
0,23 mio. EUR
|
87,44 mio. EUR |
For så vidt angår det forventede fejlrisikoniveau, anslås dette til 0,5 %. I 2017 gennemførte GD ENER en tematisk kontrol af indkøbsprocedurer, der anvendes af gennemførelsesorganerne, med positive resultater.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger
GD ENER har udviklet og gennemført sin egen strategi til bekæmpelse af svig siden november 2013 i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt i OLAF's metodologi. Strategien er siden ajourført i oktober 2015 (som dækker 2016-2017) og december 2017 (som dækker 2018-2019). Strategien er i tråd med det reviderede interne kontrolsystem (C(2017) 23730). GD ENER har forpligtet sig til at ajourføre sin strategi til bekæmpelse af svig hvert andet år.
Den nuværende strategi bygger på en analyse af risikoen for svig for at kortlægge risici for svig, der er specifikke for GD ENER, og for at indordne dem i en bredere kontekst. Analysen konkluderede, at GD ENER kun er genstand for moderate eller ringe niveauer af svigrelaterede risici, dvs. der blev ikke påvist væsentlige eller kritiske risici.
De kontroller, der har til formål at sikre lovligheden og korrektheden af transaktionerne, ledsages af en handlingsplan, der er knyttet til strategien.
Handlingsplanen sikrer navnlig:
at de interne regler for håndtering og indberetning af mistanke om svig er på plads
en klar fordeling af ansvar for foranstaltninger til bekæmpelse af svig mellem enheder og funktioner
at potentielle risici for svig behandles i den årlige risikovurderingsproces for forvaltningsplanen.
jævnlig deltagelse i netværket til forebyggelse og afsløring af svig og møder i udvalget for svig og uregelmæssigheder samt kontakter med andre generaldirektorater og tjenestegrene
at stillingen som lokal ansvarlig for bekæmpelse af svig er besat, i tråd med den fælles handlingsplan for forskningsfamilien
at der sikres et passende niveau af samarbejde med OLAF.
Den foregående handlingsplan for bekæmpelse af svig for 2017 blev gennemført med succes. GD ENER's successive strategier til bekæmpelse af svig har anerkendt vigtigheden af personalets bevidstgørelse og vigtigheden af forbindelser til gennemførelsesorganer samt udviklingen af samarbejdsrammerne mellem OLAF, Kommissionen og mellem GD ENER og de andre GD'er i forskningsfamilien. Gennemførelsen af strategien overvåges og indberettes mindst to gange om året til GD ENER's ledelse.
Indikatorerne i forbindelse med vedligehold og ajourføring af strategien, den jævnlige rapportering til ledelsen og til forbedring af personalets bevidstgørelse viser, at strategien er et effektivt værktøj til at forebygge og afsløre svig, men at der brug for en yderligere vedvarende indsats med hensyn til personalets bevidstgørelse. I 2016-2017 blev der udviklet et program med bevidstgørelsesaktioner, som var skræddersyet til GD ENER's kerneaktiviteter og politiske målsætninger. I 2017 fokuserede initiativerne på målrettede møder og sårbarhedsvurderingsworkshopper. Forebyggelse af svig blev også jævnligt debatteret i det interne nyhedsbrev om kontrol. Der var adgang til en informationspakke på en særlig intranetside.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
|
Nummer 1
|
OB/IOB 28 . |
fra EFTA-lande 29 |
fra kandidatlande 30 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
5 |
Ignalina-programmet [12.03] |
OB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 31
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
|
5 |
"Nuklear dekommissionering (Litauen)" |
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
|||
|
Aktionsbevillinger |
Forpligtelser |
(1) |
72,500 |
71,400 |
78,300 |
83,600 |
83,700 |
80. 100 |
82. 400 |
- |
552,000 |
|
Betalinger |
(2) |
- |
- |
- |
- |
90,000 |
90,000 |
90,000 |
282,000 |
552,000 |
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 32 |
Forpligtelser = betalinger |
(3) |
|||||||||
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT |
Forpligtelser |
=1+3 |
72. 500 |
71. 400 |
78. 300 |
83. 600 |
83. 700 |
80. 100 |
82. 400 |
- |
552,000 |
|
Betalinger |
=2+3 |
- |
- |
- |
- |
90,000 |
90,000 |
90,000 |
282,000 |
552,000 |
|
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), der uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
||
|
Menneskelige ressourcer |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
3,003 |
||
|
Andre administrative udgifter |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,455 |
||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
3,458 |
||
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
|||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
72,994 |
71,894 |
78,794 |
84,094 |
84,194 |
80,594 |
82,894 |
0 |
555,458 |
|
|
Betalinger |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
90,494 |
90,494 |
90,494 |
282,000 |
555,458 |
||
3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
0,429 |
3,003 |
|
Andre administrative udgifter |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,065 |
0,455 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
3,458 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
33
|
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
||||||||
|
Andre udgifter
|
||||||||
|
Subtotal
|
|
I ALT |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
0,494 |
3,458 |
Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
|
I delegationer |
||||||||
|
Forskning |
||||||||
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTÆ - KA, LA, UNE, V og JED 34 Udgiftsområde 7 |
||||||||
|
Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme |
- i hovedsædet |
|||||||
|
- i delegationer |
||||||||
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 35 |
- i hovedsædet |
|||||||
|
- i delegationer |
||||||||
|
Forskning |
||||||||
|
Andet (angives) |
||||||||
|
I ALT |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
|
|
Eksternt personale |
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen
–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering fra tredjeparter
–◻ fastsætter samfinansiering af tredjeparter anslået nedenfor:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻ for egne indtægter
–◻ for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet |
Forslagets/initiativets virkninger 36 |
||||||
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
|
Artikel [...] |
|||||||
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
–
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den13.6.2018
COM(2018) 466 final
BILAG
til
Forslag til Rådets forordning
om etablering af programmet for nuklear dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket i Litauen (Ignalina-programmet) og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 1369/2013
{SWD(2018) 342 final}
BILAG I
1.Programmets overordnede mål er at bistå Litauen med gennemførelsen af dekommissioneringen af Ignalina-atomkraftværket, med særlig vægt på at håndtere de radiologiske sikkerhedsudfordringer ved dekommissionering af Ignalina-atomkraftværket. Efter at have færdiggjort fjernelsen af brugte brændselselementer fra reaktorbygningerne er de næste store sikkerhedsproblemer, der skal tackles af programmet, demonteringen af reaktorernes kerne og den fortsatte håndtering af dekommissioneringsaffald og historisk affald.
2.I den finansieringsperiode, der begynder i 2021, vil programmet bistå med følgende:
(a)demontering og dekontaminering af reaktorskakternes øvre og nedre zoner i henhold til dekommissioneringsplanen; fremskridt måles ved hjælp af mængden og typen af materialer, der fjernes, samt gennem earned value
(b)designet for demontering og dekontaminering af reaktorskakternes centrale zoner (grafitkerner); fremskridt måles gennem earned value; dette mål skal være nået inden 2027, når de relevante tilladelser bliver givet til at foretage den faktiske demontering og dekontaminering, som er planlagt til efter 2027
(c)sikker håndtering af dekommissioneringsaffald og historisk affald frem til midlertidig oplagring eller deponering (afhængigt af affaldskategorien), herunder færdiggørelsen af infrastrukturen for affaldshåndtering, hvor nødvendigt. Dette mål skal opfyldes i overensstemmelse med dekommissioneringsplanen; fremskridt skal måles ved mængden og typen af sikker opbevaring eller deponering af affald, samt gennem earned value
(d)Nedklassificering af radiologiske risici; dette mål skal måles gennem sikkerhedsvurderinger af aktiviteterne og anlægget, kortlægning af måder, hvorpå potentielle eksponeringer kan forekomme og gennem estimering af sandsynligheden for og størrelsen af potentielle eksponeringer.
3.Dekommissioneringsplanen for atomkraftværket Ignalina etablerede programmets arbejdsfordelingsstruktur (den såkaldt Ignalina NPP hierarkiske struktur for dekommissioneringsaktiviteter og projektopdeling). Det første niveau i arbejdsfordelingsstrukturen består af følgende 6 elementer:
(`)P.0 "Organisering af virksomhedsaktivitet".
(a)P.1 "Forberedelse af dekommissionering".
(b)P.2 "Demontering/nedrivning af anlæg og restaurering af anlæg".
(c)P.3 "Håndtering af brugt nukleart brændsel".
(d)P.4 "Håndtering af affald".
(e)P.5 "Program for håndtering efter drift".
Punktet P.0 "Organisering af virksomhedsaktivitet" omfatter virksomhedsledelse, overvågning og kvalitetssikring, overvågning af stråling og miljøvirkninger, fysisk sikkerhed og teknisk support for virksomhedsaktiviteter.
Punktet P.1 "Forberedelse af dekommissionering" omfatter tilvejebringelse af de indledende forudsætninger for dekommissionering (såsom opgørelse over udstyr og radiologisk karakterisering), ændring af infrastruktur, isolering af systemer og udstyr, dekontaminering af processystemer, -udstyr og -anlæg.
Punktet P.2 "Demontering/nedrivning af anlæg og restaurering af anlæg" omfatter demontering af reaktorer, demontering af procesudstyr/systemer og forbehandling af affald, nedrivning af anlæg og restaurering af anlæg.
Punktet P.3 "Håndtering af brugt nukleart brændsel” dækker håndtering af brugt nukleart brændsel og opbevaring.
Punktet P.4 "Håndtering af affald" dækker behandling og konditionering af radioaktivt affald.
Punktet P.5 "Program for håndtering efter drift" dækker drift og vedligeholdelse af anlæg, energiressourcer, vandforsyning, kloakering og vandrensning.
4.Vigtige radiologiske sikkerhedsudfordringer i finansieringsperioden 2021-2027 bliver tacklet gennem aktiviteter under punkt P.1, P.2 og P.4. Særlig demontering af reaktorernes kerner er dækket under punkt P.2. Mindre udfordringer behandles under punkt P.3, mens punkterne P.0 og P.5 dækker støtte til dekommissioneringsaktiviteter.
5.Følgelig vil Kommissionen ved udarbejdelsen af det flerårige arbejdsprogram overveje at fordele de tilgængelige midler i henhold til de prioriteter, der er anført i tabel 1, uden at dette berører artikel 7.
Tabel 1
|
# |
Punkt |
Prioritet |
|
P.0 |
Organisering af virksomhedsaktivitet |
II |
|
P.1 |
Forberedelse af dekommissionering |
I |
|
P.2 |
Demontering/nedrivning af anlæg og restaurering af anlæg |
I |
|
P.3 |
Håndtering af brugt nukleart brændsel |
II |
|
P.4 |
Håndtering af affald |
I |
|
P.5 |
Program for håndtering efter drift |
III |
6.Programmets overordnede mål suppleres med målet om at øge programmets EU-merværdi ved at formidle viden om dekommissioneringsprocessen (genereret af programmet) til alle EU-medlemsstater. I finansieringsperioden, der begynder i 2021, skal programmet levere følgende:
–udvikle relationer og udvekslinger mellem EU-interessenter (f.eks. medlemsstater, sikkerhedsmyndigheder, forsyningsvirksomheder og dekommissioneringsoperatører)
–dokumentere eksplicit viden og gøre den tilgængelig via multilaterale videnoverførsler om dekommissionering og forvaltning af affaldshåndtering, bedste ledelsespraksis og teknologiske udfordringer med henblik på at udvikle potentielle EU-synergier.
Disse aktiviteter er EU-finansieret med 100 % af de støtteberettigede omkostninger.
Fremskridt skal måles ud fra antallet af videnprodukter, der skabes, og deres udbredelse.
7.Deponering af brugt brændsel og radioaktivt affald i dybtliggende geologiske lagre er udelukket fra programmets anvendelsesområde og skal udvikles af Litauen i sit nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald som krævet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom.
BILAG II
Indikatorer
1. Demontering og dekontaminering:
·mængde og type materialer fjernet
2. Håndtering af radioaktivt affald:
·mængde og type af affald, der er sikkert oplagret eller deponeret
3. Videnformidling:
·antallet af videnprodukter, der skabes, og deres udbredelse.
