EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den14.6.2018

COM(2018) 465 final

2018/0247(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)

{SEC(2018) 310 final}
{SWD(2018) 337 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Begrundelse og formål

·institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal

·en fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen og

·evnen til at påtage sig ikke alene rettigheder men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at tilslutte sig målene for en politisk, økonomisk og monetær union

·I strategien for Vestbalkan angives en potentiel tiltrædelsesdato for nogle kandidater under den udtrykkelige forudsætning, at alle betingelser skal være opfyldt. Der skal være økonomiske midler til rådighed til støtte for de nødvendige forberedelser og investeringer i årene før tiltrædelsen. Dette indebærer en gradvis og smidig overgang fra førtiltrædelsesstatus til status som medlemsstat. Det kræver også, at partnerne udvikler den nødvendige kapacitet til at absorbere EU-midler, navnlig med henblik på at gennemføre landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken.

•Sammenhæng med de gældende regler

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

·udvidelsen af det indre marked, det europæiske område med retfærdighed og frihed og de transeuropæiske energi- og transportnet

·jobskabelse, kompetenceudvikling, uddannelse og social inklusion og fattigdomsbekæmpelse

·beskyttelse af miljøet og begrænsning af grænseoverskridende forurening

·tilpasning til den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik

·indsatsen for at diversificere energikilder og garantere energisikkerheden, herunder udvikling af vedvarende energi og fremme af energieffektivitet og overgangen til en cirkulær økonomi, forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer og risikoforebyggelse og katastrofehåndtering og

·bestræbelserne på at opnå en mere integreret og strategisk tilgang til havpolitikker, videnskabelig topkvalitet og den digitale dagsorden.

·de interne politiske programmer (synergier med politikker vedrørende sikkerhed, migration, forskning og innovation, miljø og klima, konnektivitet og energi) og

·instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde ved at bibeholde et fælles regelsæt for alle eksterne finansieringsinstrumenter, fastholde en fælles investeringskomponent og forenkle bidraget fra de eksterne finansieringsinstrumenter til støtte for den eksterne dimension af Erasmus.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet

•Proportionalitetsprincippet

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

-fremme af centrale reformer, dvs. de tre grundprincipper i udvidelsesstrategien (retsstaten og grundlæggende rettigheder, styrkelse af demokratiske institutioner og reform af den offentlige forvaltning samt økonomisk styring), og

-resultaterne af reformerne gennem indførelsen af en performanceramme.

•Høringer af interesserede parter

·Fleksibilitet: De interesserede parter var enige i, at de nye finansieringsinstrumenter bør kunne anvendes mere fleksibelt i tilfælde af uforudsete problemer og kriser. De understregede, at det især bør være lettere at omfordele midlerne mellem regioner og mellem bistandsprocedurer. Det blev dog samtidig understreget, at en større fleksibilitet ikke bør mindske forudsigeligheden, partnernes ejerskab eller fokus på at opfylde langsigtede udviklingsmål. Nogle respondenter slog til lyd for at have tilstrækkelige ikketildelte reserver med henblik på at sikre fleksibilitet og forudsigelighed.

·Sammenhæng: De interesserede parter mente, at det er nødvendigt at sikre større sammenhæng mellem Unionens interne og eksterne politikker og mellem de eksisterende eksterne instrumenter. De fleste anbefalede, at Unionen får en ledende rolle med hensyn til at øge komplementariteten mellem de forskellige interesserede parter både i og uden for Unionen.

·Forenkling: Unionen opfordredes kraftigt at til at foretage en yderligere forenkling af instrumenternes overordnede struktur. Unionen bør også fortsætte sine bestræbelser på at forenkle tunge administrative og finansielle procedurer.

·Løftestangseffekt: Blandt de interesserede parter var der enighed om, at innovative finansieringsinstrumenter kan spille en vigtig rolle for tilvejebringelsen af offentlige og private midler til Unionens eksterne bistand.

-Med forslaget indføres en større fleksibilitet ved at undlade at fastlægge tildelinger til partnerne fra begyndelsen. Programmeringsrammen for IPA bør være baseret på udviklingen i behov og sikre en balance mellem forudsigelighed og performancebaseret finansiering.

-Den nye opbygning af instrumenterne til foranstaltninger udadtil vil gøre det lettere at skabe sammenhæng og synergi mellem IPA III og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Dette er især tilfældet for tematiske komponenter og komponenter til hurtig reaktion, som bør anvendes i forbindelse med initiativer, hvis mål ikke kan nås på en effektiv måde af de geografiske programmer.

-IPA III bør også mobilisere løftestangspotentialet yderligere hos internationale finansielle institutioner og andre partnere, herunder den private sektor. Instrumentet overordnede performanceramme vil blive styrket og forenklet.

•Ekstern ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

•Forenkling

·Med forslaget sikres sammenhængen med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. (Anvendelsen af tematiske programmer vil komplementere de geografiske programmer og vil trække på garantien for foranstaltninger udadtil, som er oprettet under det nævnte instrument).

·Med forslaget vil der fortsat blive anvendt et enkelt sæt regler for foranstaltninger udadtil, idet de finansielle bestemmelser, der er fastsat vedrørende instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde vil blive anvendt (tidligere opført i en særskilt forordning om fælles gennemførelsesregler for foranstaltninger udadtil). Når det er muligt, baseres forslaget på finansforordningen.

·I forbindelse med gennemførelsen vil ændringen i forbindelse med programmeringstilgangen betyde en reduktion af antallet af partnerbaserede programmer, som vedtages af Kommissionen. Dette vil ligeledes betyde en forenkling for modtagerne, som vil kunne svare på de fastlagte prioriteter med deres egne strategiske dokumenter, og et større ejerskab hos støttemodtagerne.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2018/0247 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Forordning (EU) nr. 231/2014 14 udløber den 31. december 2020. For at opretholde effektiviteten i Unionens optræden udadtil bør en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand opretholdes.

(2)Målene for et instrument til førtiltrædelsesbistand er grundlæggende forskellige fra de generelle mål for Unionens optræden udadtil, eftersom dette instrument har til formål at forberede modtagerne i bilag I til et fremtidigt medlemskab af Unionen og støtte dem i tiltrædelsesprocessen. Det er derfor af afgørende betydning at have et særligt instrument til støtte for udvidelser og samtidig sikre dets komplementaritet med de generelle mål for Unionens optræden udadtil og navnlig med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

(3)I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og som forpligter sig til at fremme disse værdier, ansøge om at blive medlem af Unionen. En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 ("Københavnskriterierne"), og forudsat at Unionen har kapaciteten til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, en fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evnen til at påtage sig ikke alene rettigheder, men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at tilslutte sig målene for en politisk, økonomisk og monetær union.

(4)Udvidelsesprocessen bygger på fastlagte kriterier og fair og strenge betingelser. Hver modtager vurderes ud fra sine egne forudsætninger. Vurderingen af de opnåede fremskridt og påvisningen af mangler har til formål at skabe incitamenter og udstikke retningslinjer for modtagerne i bilag I, så de kan gennemføre de nødvendige vidtrækkende reformer. For at udvidelsesperspektivet kan blive til realitet, er det fortsat afgørende, at der foreligger et klart tilsagn om at overholde princippet om "grundprincipperne først" 15 . Hvorvidt der gøres fremskridt hen imod tiltrædelse, afhænger af hver enkelt ansøgers respekt for Unionens værdier og ansøgerens evne til at gennemføre de nødvendige reformer for at tilpasse sine politiske, institutionelle, retlige, administrative og økonomiske systemer til Unionens regler, standarder, politikker og praksis.

(5)Unionens udvidelsespolitik er en investering i fred, sikkerhed og stabilitet i Europa. Den giver større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og de måske kommende medlemsstater. Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandrende virkning og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer.

(6)Europa-Kommissionen bekræftede den faste, meritbaserede udsigt til EU-medlemskab for Vestbalkan i sin meddelelse "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side 16 ". Det er et stærkt opmuntrende budskab til hele Vestbalkan og et tegn på EU's engagement i områdets europæiske fremtid.

(7)Der bør også ydes bistand i overensstemmelse med de aftaler, som Unionen har indgået med modtagerne i bilag I. Bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå modtagerne i bilag I i at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikkediskrimination. Bistanden bør også understøtte de centrale principper og rettigheder, som er defineret i den europæiske søjle for sociale rettigheder 17 . Bistanden bør fortsat støtte modtagernes bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. Bistanden bør også styrke den økonomiske og sociale udvikling og den økonomiske styring hos disse modtagere og dermed understøtte en dagorden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. via gennemførelsen af politikker på områder som regional udvikling, landbrug og udvikling af landdistrikterne, social- og beskæftigelsesområdet og udvikling af den digitale økonomi og det digitale samfund, hvilket også er i overensstemmelse med flagskibsinitiativet om en digital dagsorden for Vestbalkan.

(8)Unionen bør støtte overgangen hen imod tiltrædelse til gavn for modtagerne i bilag I på grundlag af medlemsstaternes erfaringer. Dette samarbejde bør navnlig fokusere på at dele de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet under reformprocessen.

(9)Øget strategisk og operationelt samarbejde om sikkerhed mellem Unionen og modtagerne i bilag I er afgørende for effektiv håndtering af sikkerheds- og terrortrusler.

(10)Det er meget vigtigt at intensivere samarbejdet om migration, herunder grænseforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, øgede udviklingsmæssige fordele ved migration, lettelse af lovlig migration og arbejdsmigration, styrkelse af grænsekontrollen og vores bestræbelser på at bekæmpe irregulær migration, menneskehandel og smugling af migranter.

(11)Styrkelse af retsstatsprincippet, bl.a. gennem bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt via god regeringsførelse, herunder reform af den offentlige forvaltning, er stadig de vigtigste udfordringer for de fleste af modtagerne i bilag I og væsentlige faktorer for, at modtagere kan komme tættere på Unionen og senere fuldt ud kan påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemsskab. I betragtning af den langsigtede karakter af reformerne på disse områder og behovet for at skabe resultater over tid bør den finansielle bistand i henhold til denne forordning så tidligt som muligt adressere de krav, der stilles til modtagerne i bilag I.

(12)I overensstemmelse med princippet om deltagelsesdemokrati bør Kommissionen fremme den parlamentariske kontrol hos hver af modtagerne i bilag I.

(13)Modtagerne i bilag I skal være bedre forberedt til at håndtere globale udfordringer som f.eks. bæredygtig udvikling og klimaændringer og tilpasse sig Unionens indsats for at håndtere disse spørgsmål. Henset til betydningen af at tage hånd om klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal understøtte klimamålsætninger. Tiltag under dette program forventes at bidrage med 16 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætningerne. Relevante tiltag identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse, og programmets samlede bidrag bør indgå i de relevante evalueringer og gennemgange.

(14)Tiltag under dette instrument bør støtte gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling som en universel dagsorden, som EU og medlemsstaterne støtter fuldt op om, og som alle modtagerne i bilag I har tilsluttet sig.

(15)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentets anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning] 18 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(16)Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre overensstemmelse, sammenhæng og komplementaritet i forbindelse med deres bistand, navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsforløbet. Derudover bør de nødvendige skridt tages for at sikre bedre koordinering og komplementaritet, herunder gennem regelmæssige konsultationer med andre donorer. Civilsamfundets rolle bør styrkes både i de programmer, der gennemføres via offentlige organer, og i de programmer, som er direkte modtagere af Unionens bistand.

(17)Prioriteterne for indsatsen med henblik på at nå målene inden for de relevante politikområder, der vil blive støttet i henhold til denne forordning, bør fastsættes i en programmeringsramme, der udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med modtagerne i bilag I for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 dækker, på grundlag af udvidelsesdagsorden og modtagernes særlige behov i overensstemmelse med de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning, og under behørig hensyntagen til de relevante nationale strategier. I programmeringsrammen bør det også fastlægges, hvilke områder der skal støttes, med angivelse af en vejledende tildeling pr. støtteområde, herunder et overslag over de klimarelaterede udgifter.

(18)Det er i Unionens interesse at bistå modtagerne i bilag I i deres reformbestræbelser med henblik på medlemskab af Unionen. Bistanden bør forvaltes med kraftigt fokus på resultater og med incitamenter for dem, der viser, at de er engageret i reformer gennem effektiv gennemførelse af førtiltrædelsesbistanden og fremskridt hen imod at opfylde kriterierne for medlemskab.

(19)Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning af førtiltrædelsesmidler til indirekte forvaltning foretaget af modtagerne i bilag I bør ske gradvis og under hensyntagen til den respektive kapacitet hos disse modtagere. Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres brug af de strukturer og instrumenter, som har bevist deres værdi i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen.

(20)Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sine foranstaltninger udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. Dette indebærer sammenhæng og overensstemmelse med makroøkonomisk bistand, når det er relevant.

(21)For at opnå størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning bidrage til foranstaltninger under andre programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(22)Finansieringen inden for rammerne af denne forordning bør gives til tiltag under den internationale dimension af Erasmus, hvis gennemførelse bør finde sted i henhold til Erasmus-forordningen 19 .

(23)De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør anvendes på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og fastsætter bl.a. proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(24)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(25)Unionen bør fortsætte med at anvende fælles regler for gennemførelsen af foranstaltninger udadtil. Der er fastsat regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [NDICI]. Yderligere, mere detaljerede bestemmelser bør fastlægges med henblik på håndtering af de konkrete situationer, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter.

(26)Foranstaltninger udadtil gennemføres ofte i et meget usikkert miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer som f.eks. menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed, stabilitet, klimaændringer, miljø og irregulær migration og de underliggende årsager hertil. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. For at øge Unionens evne til reagere på uforudsete behov og under overholdelse af princippet om, at Unionens budget fastlægges årligt, bør der i denne forordning være mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som finansforordningen allerede giver i forbindelse med andre politikker i form af fremførsler og genforpligtelser af tildelte midler, således at der sikres en effektiv brug af Unionens midler både for Unionens borgere og modtagerne i bilag I, og EU-midlerne til Unionens foranstaltninger udadtil derved maksimeres.

(27) Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) bør på grundlag af forgængeren udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og andre finansielle instrumenter på verdensplan, herunder til modtagerne i bilag I. Forvaltningen af de tiltag, der gennemføres inden for rammerne af denne forordning, bør fortsat sikres af investeringsrammen for Vestbalkan.

(28)Garantien for foranstaltninger udadtil bør støtte operationer under EFSD+, og IPA III bør bidrage til at opfylde kapitaltilførselsbehovene i forbindelse med tiltag til fordel for modtagerne i bilag I, herunder kapitaltilførsler og forpligtelser i forbindelse med makrofinansiel bistand i form af lån.

(29)Det er vigtigt at sikre, at programmer for grænseoverskridende samarbejde gennemføres på en måde, der hænger sammen med de rammer, der er fastlagt i programmerne for foranstaltninger udadtil og forordningen om territorialt samarbejde. Der bør fastsættes særlige bestemmelser om medfinansiering i denne forordning.

(30)De årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i ét dokument.

(31)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 20 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 21 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 22 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 23 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 24 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, hvor det er relevant EPPO, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Modtagerne i bilag I bør også indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Med henblik på tilpasning til god praksis i medlemsstaterne bør indberetningen ske elektronisk ved brug af det system til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet.

(32)For at tage hensyn til ændringer i rammerne for udvidelsespolitikken eller betydelige ændringer med hensyn til modtagerne i bilag I bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasning og ajourføring af de tematiske prioriteringer for bistand i bilag II og III. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(33)Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til særlige betingelser og strukturer i forbindelse med indirekte forvaltning med modtagerne i bilag I og med hensyn til gennemførelsen af støtte til udvikling af landdistrikterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 25 ]. Når der fastlægges ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør der tages hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand. Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det.

(34)Det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør have kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 26 og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 27 .

(35)For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne forordning bør forordningen træde i kraft på [mindre end tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges programmet "instrumentet til førtiltrædelsesbistand" (herefter "IPA III").

I forordningen fastsættes mål, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"grænseoverskridende samarbejde": samarbejde mellem Unionens medlemsstater og modtagerne i bilag I, mellem to eller flere modtagere i bilag I eller mellem modtagerne i bilag I og lande og områder i bilag I til [NDICI-forordningen], jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i [ETS-forordningen] 28 .

Artikel 3

Mål med IPA III

1.IPA III har til formål at støtte de i bilag I anførte modtageres bestræbelser på at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab, hvilket bidrager til deres stabilitet, sikkerhed og velstand.

2.IPA III har følgende specifikke mål:

(a)at styrke retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder og folkeretten, civilsamfundet og sikkerhed samt forbedre migrationsstyringen, herunder grænseforvaltning

(b)at styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte strukturelle reformer og god regeringsførelse på alle niveauer

(c)at sørge for udformning af regler, standarder, politikker og praksis i overensstemmelse med Unionens hos modtagerne i bilag I og styrke forsoning, gode naboskabsforbindelser, mellemfolkelige kontakter og kommunikation

(d)at styrke den økonomiske og sociale udvikling, bl.a. gennem øget konnektivitet og regional udvikling, udvikling af landbrug og landdistrikter og sociale og beskæftigelsesmæssige politikker, styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen til en kulstoffattig økonomi og udvikle den digitale økonomi og det digitale samfund

(e)at støtte det territoriale og grænseoverskridende samarbejde.

3.I overensstemmelse med de specifikke mål er der i bilag II fastlagt tematiske prioriteringer med hensyn til at yde bistand i overensstemmelse med behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I. I bilag III er der fastlagt tematiske prioriteringer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I. Hver af disse tematiske prioriteringer kan bidrage til opfyldelsen af mere end et specifikt mål.

Artikel 4

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af IPA III for perioden 2021-2027 er på 14 500 000 000 EUR i løbende priser.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer og andre aktiviteter vedrørende forberedelsen af det efterfølgende program for førtiltrædelsesbistand i overensstemmelse med artikel 20 i [NDICI-forordningen].

Artikel 5

Bestemmelser på tværs af programmer

1.Der skal i forbindelse med denne forordning sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens.

2.[NDICI-forordningen] finder anvendelse på aktiviteter, der gennemføres i henhold til nærværende forordning, når der henvises dertil i nærværende forordning.

3.Denne forordning bidrager til de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til forordning [(Erasmus 29 ]. [forordning (EU) Erasmus] gælder for anvendelsen af disse midler. Med henblik herpå skal bidraget fra IPA III medtages i det vejledende enhedsprogrammeringsdokument, der er omhandlet i artikel 11, stk. 7, i [NDICI-forordningen], og som er vedtaget i efter procedurerne i nævnte forordning.

4.Bistand under IPA III kan ydes til den type foranstaltninger, der er fastsat under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden 30 , Den Europæiske Socialfond Plus 31 og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 32 .

5.[EFRU] 33 bidrager til programmer eller foranstaltninger, der er fastsat for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne. Disse programmer og foranstaltninger vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16. Bidraget fra IPA-CBC fastsættes i henhold til artikel 10, stk. 3, i [ETS-forordningen]. Grænseoverskridende IPA-programmer skal forvaltes i overensstemmelse med [ETS-forordningen].

6.IPA III kan bidrage til transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til [ETS-forordningen], og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.

7.Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 8, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I sådanne tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.

8.I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen beslutte at udvide adgangen til handlingsprogrammer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1, til lande, territorier og regioner, som ikke opført i bilag I, såfremt det program eller den foranstaltning, der skal gennemføres, har global, regional eller grænseoverskridende karakter.

KAPITEL II

STRATEGISK PLANLÆGNING

Artikel 6

Politiske rammer og generelle principper

1.De rammer for udvidelsespolitikken, der er fastlagt af Det Europæiske Råd og Rådet, de retligt bindende aftaler med modtagerne i bilag I og de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionens meddelelser eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgør den overordnede politiske ramme for gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen sikrer sammenhæng mellem bistanden og rammerne for udvidelsespolitikken.

2.Programmer og foranstaltninger i henhold til denne forordning skal integrere klimaændringer, miljøbeskyttelse og ligestilling mellem kønnene og, såfremt det er relevant, tage hensyn til forbindelser med målene for bæredygtig udvikling 34 for at fremme integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en koordineret måde.

3.Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at sikre sammenhæng og bestræber sig på at undgå overlapning mellem den bistand, der ydes i henhold til IPA III og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank, i overensstemmelse med de fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordination inden for ekstern bistand og med henblik på harmonisering af politikker og procedurer, navnlig de internationale principper om bistandseffektivitet 35 . Samordningen indebærer regelmæssige høringer, hyppig udveksling af information i de forskellige faser i bistandscyklussen og inklusive møder, der tager sigte på at koordinere bistanden, og den er et vigtigt led i Unionens og medlemsstaternes programmeringsproces.

4.Kommissionen tager i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere koordination og komplementaritet med multilaterale og regionale organisationer og enheder, f.eks. internationale organisationer og finansielle institutioner, agenturer og donorer uden for Unionen.

KAPITEL III

GENNEMFØRELSE

Artikel 7

IPA-programmeringsrammen

1.Bistand, der ydes under IPA III, skal baseres på en IPA-programmeringsramme til opfyldelse af de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3. IPA-programmeringsrammen fastlægges af Kommissionen for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme dækker.

2.Der tages i IPA-programmeringsrammen behørigt hensyn til de relevante nationale strategier og sektorpolitikker.

Bistanden målrettes og tilpasses til den specifikke situation hos modtagerne i bilag I under hensyntagen til den yderligere indsats, der er nødvendig for at opfylde kriterierne for medlemskab, samt disse modtageres kapacitet. Bistanden differentieres med hensyn til anvendelsesområde og intensitet afhængigt af behov, reformvilje og de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de pågældende reformer.

3.Uden at det berører stk. 4 vedtages IPA-programmeringsrammen af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, som anvendes af det udvalg, som omhandles i artikel 16.

4.Rammerne for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i [ETS-forordningen].

5. IPA-programmeringsrammen omfatter indikatorer til evaluering af fremskridt med hensyn til at nå målene deri.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger og -metoder

1.Bistand, der ydes under IPA III, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen gennem årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen]. Kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen] finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1 [støtteberettigede personer og enheder] anvendelse på denne forordning.

2.Inden for rammerne af denne forordning kan der vedtages handlingsplaner for en periode på op til syv år.

Artikel 9

Grænseoverskridende samarbejde

1.Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.

2.Unionens samfinansieringssats for hver prioritet må ikke være højere end 85 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand skal EU-samfinansieringssatsen være 100 %.

3.Niveauet af forfinansiering til grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne fastlægges i arbejdsprogrammet efter behovene hos modtagerne i bilag I og kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 49 i ETS-forordningen.

4.Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bringes til ophør i overensstemmelse med artikel 12 i [ETS-forordningen], kan støtte fra denne forordning til det ophørte program, der fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre foranstaltninger, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning.

KAPITEL IV

STØTTEBERETTIGELSE OG ANDRE SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 10

Støtteberettigelse under IPA III

1.Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra følgende lande er berettigede til finansiering under IPA III:

(a)medlemsstater, modtagerne i bilag I til denne forordning, kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og de lande, der er omfattet af bilag I til [NDICI-forordningen], og

(b)lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand. Der kan indrømmes gensidig adgang i en begrænset periode på mindst ét år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på lige vilkår. Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang efter høring af modtagerlandene eller de berørte lande.

KAPITEL V

EFSD+ OG BUDGETGARANTIER

Artikel 11

Finansielle instrumenter og finansiel garanti for foranstaltninger udadtil

1.Modtagerne i bilag I er berettigede med hensyn til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil som fastsat i kapitel IV i afsnit II i [NDICI-forordningen]. Med henblik herpå bidrager IPA III til tilførslerne i forbindelse med garantien for foranstaltninger udadtil, som er omhandlet i artikel 26 i [NDICI-forordningen], og dette skal ske proportionelt med de investeringer, der er foretaget til fordel for modtagerne i bilag I.

KAPITEL VI

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 12

Overvågning, revision, evaluering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.Kapitel V, afsnit II, i [NDICI-forordningen] finder anvendelse i forbindelse med nærværende forordning for så vidt angår overvågning, rapportering og evaluering.

2.De indikatorer, som skal anvendes til at overvåge IPA III's gennemførelse og fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, er fastlagt i bilag IV til denne forordning.

3.I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde med medlemsstater anvendes de indikatorer, der er omhandlet i artikel 33 i [ETS-forordningen].

4.Ud over indikatorerne i bilag IV skal der i resultatrammen for IPA III-bistand tages hensyn til udvidelsesrapporterne.

5.Ud over at efterleve kravene i artikel 129 i finansforordningen vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser skal modtagerne i bilag I i forbindelse med indirekte forvaltning indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Indberetningen skal foregå elektronisk ved brug af systemet til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag II, III og IV til denne forordning.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen.

3.Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Vedtagelse af yderligere gennemførelsesregler

1.Særlige regler til fastlæggelse af ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende de strukturer, der skal oprettes i forbindelse med forberedelsen af tiltrædelsen, og støtten til udvikling af landdistrikterne, vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 16.

2.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg ("udvalget vedrørende instrumentet til førtiltrædelsesbistand"). Dette udvalg er et udvalg som defineret i [forordning (EU) nr. 182/2011].

2.Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.

4.IPA III-udvalget bistår Kommissionen og har kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i medfør af forordning (EF) nr. 1085/2006 og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i forordning (EF) nr. 389/2006.

5.IPA III-udvalget har ikke kompetence med hensyn til bidraget til Erasmus+, jf. artikel 5, stk. 3.

Artikel 17

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Artikel 36 og 37 i [NDICI-forordningen] finder anvendelse.

Artikel 18

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 231/2014 [IPA II] og forordning (EF) nr. 1085/2006 [IPA], som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes. Kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen], som tidligere hørte under forordning (EU) nr. 236/2014, finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1, anvendelse på disse foranstaltninger.

2.Finansieringsrammen for IPA III kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem IPA III og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående instrument, IPA II.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på […] [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

⌧ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 36  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2021

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 39  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–☑    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–☑ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–☑ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☑ offentligretlige organer

–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 43  

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–⌧    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–⌧    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    COM(2018) 321 final, som findes på adressen: https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/future-europe/eu-budget-future_en

(2)    Tilgangen "grundprincipperne først" forbinder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med de to andre vigtige områder af tiltrædelsesprocessen: økonomisk styring – styrket fokus på økonomisk udvikling og forbedring af konkurrenceevnen – og styrkelse af demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning. Hvert af de tre grundlæggende principper er af afgørende betydning for reformprocessen i kandidatlandene og potentielle kandidater og adresserer nogle af borgernes væsentligste bekymringer.

(3)    COM(2015) 611 final, som findes på adressen: https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/20151110_strategy_paper_en.pdf

(4) *    Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(5)    COM(2018) 65 final, som findes på adressen:  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52018DC0065

(6)    Forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, C(2018) 460 final.

(7)    Midtvejsrevisionen af de eksterne finansieringsinstrumenter – https://ec.europa.eu/europeaid/evaluation-instrument-pre-accession-assistance-ipa-ii-draft-report_en

(8)    Midtvejsrevision og tilhørende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene findes på adressen: https://ec.europa.eu/europeaid/mid-term-review-report-external-financing-instruments_en

(9)    Rapporten om sammenhæng findes på adressen: https://ec.europa.eu/europeaid/coherence-report-insights-external-evaluation-external-financing-instruments_en  

(10)    COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(11)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(12)    EUT C af , s. .

(13)    EUT C af , s. .

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).

(15)    Tilgangen "grundprincipperne først" forbinder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med de to andre vigtige områder af tiltrædelsesprocessen: økonomisk styring – styrket fokus på økonomisk udvikling og forbedring af konkurrenceevnen – og styrkelse af demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning. Hvert af de tre grundlæggende principper er af afgørende betydning for reformprocessen i kandidatlandene og potentielle kandidater og adresserer nogle af borgernes væsentligste bekymringer.

(16)    COM(2018) 65 final, som kan findes på adressen: https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/communication-credible-enlargement-perspective-western-balkans_en.pdf

(17)    Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der højtideligt blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017.

(18)    Henvisning opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA

(19)    Den nye Erasmus-forordning.

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(21)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(22)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(23)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)    Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(27)    Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).

(28)    COM(2018) 374 final forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter.

(29)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013, COM(2018) 367 final.

(30)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, COM(2018) 372 final.

(31)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), COM(2018) 382 final.

(32)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, COM(2018) 392 final.

(33)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, COM(2018) 372 final.

(34)    https://ec.europa.eu/europeaid/policies/sustainable-development-goals_en

(35)    https://ec.europa.eu/europeaid/policies/eu-approach-aid-effectiveness_en

(36)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).*    Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(37)    Midtvejsrevisionen COM(2017) 720 final bygger på arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, en pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti uafhængige evalueringer Midtvejsrevisionen, arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene og de eksterne evalueringer findes her:  https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(38)    De ti instrumenter: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, Den Europæiske Udviklingsfond, det europæiske naboskabsinstrument, førtiltrædelsesinstrumentet (IPA II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, Grønlandsafgørelsen den fælles gennemførelsesforordning.

(39)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(40)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(41)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(42)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(43)    Regnestykket går muligvis ikke op på grund af afrunding.

(44)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(45)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(46)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(47)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(48)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den14.6.2018

COM(2018) 465 final

BILAG

til

forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)

BILAG I

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Island

Kosovo 1* 

Montenegro

Serbien

Tyrkiet

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

BILAG II

Tematiske prioriteringer for bistand

Bistanden kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

(a)Etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af den tilfredsstillende funktion af de nødvendige institutioner til sikring af retsstatsprincippet. Tiltagene på dette område skal sigte mod etablering af uafhængige, ansvarlige og effektive retssystemer, herunder gennemsigtige og meritbaserede ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsessystemer og effektive disciplinære procedurer i tilfælde af overtrædelser af reglerne, og mod fremme af retligt samarbejde; etablering af solide systemer til beskyttelse af grænserne, forvaltning af migrationsstrømme og asyl til dem, der har behov for det; udvikling af effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, smugling af migranter, hvidvaskning af penge/finansiering af terrorisme og korruption; fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, rettighederne for personer, der tilhører mindretal – herunder romaer samt lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede – og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed og databeskyttelse.

(b)Reform af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning. Tiltagene skal sigte mod styrkelse af rammerne for reform af den offentlige forvaltning; forbedring af den strategiske planlægning og inklusiv og evidensbaseret politikudformning og udarbejdelse af lovgivning; øget professionalisering og afpolitisering af den offentlige forvaltning via forankring af meritokratiske principper; fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed; forbedring af leveringen af tjenester, herunder tilstrækkelige administrative procedurer og anvendelse af e-forvaltning med borgeren i centrum; styrkelse af den offentlige finansforvaltning og udarbejdelsen af pålidelige statistikker.

(c)Styrkelse af den økonomiske styring: Tiltagene skal sigte mod støtte til deltagelse i Unionens økonomiske reformprogram (ERP) og et systematisk samarbejde med internationale finansielle institutioner om grundprincipperne for den økonomiske politik. Styrkelse af kapaciteten til at øge den makroøkonomiske stabilitet og støtte til fremskridtene i retning af at blive en fungerende markedsøkonomi med evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.

(d)Styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, skabe fred og håndtere forudgående og efterfølgende kriseberedskab, bl.a. gennem tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse; fremme af mellemfolkelige netværk, forsoning, fredsskabelse og tillidsskabende foranstaltninger, støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD).

(e)Styrkelse af kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, herunder faglige organisationer i modtagerne i bilag I, og fremme af netværksdannelse på alle niveauer mellem EU-baserede organisationer og organisationer i modtagerne i bilag I, så de kan indgå i en effektiv dialog med offentlige og private aktører.

(f)Fremme af tilpasningen af partnerlandenes regler, standarder, politikker og praksis til dem, der gælder i Unionen, herunder statsstøttereglerne.

(g)Styrkelse af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på alle niveauer og tilbud om støtte til de kulturelle og kreative sektorer. Tiltagene på dette område skal sigte mod fremme af lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet for derigennem at øge erhvervelsen af grundlæggende færdigheder; et højere uddannelsesniveau, mindskelse af frafaldsprocenten og styrkelse af lærernes videreuddannelse. Udvikling af systemerne for erhvervsuddannelser (VET) og fremme af arbejdsbaseret læring for at lette overgangen til arbejdsmarkedet; forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans; fremme af alumnerelaterede aktiviteter; øget adgang til livslang læring og støtte til investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsesinfrastruktur, især for at reducere de territoriale forskelle og fremme ikkeadskilt uddannelse, herunder gennem inddragelse af digitale teknologier.

(h)Fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til arbejdsmarkedet. Tiltagene på dette område skal sigte mod tackling af høj arbejdsløshed og inaktivitet ved at støtte bæredygtig arbejdsmarkedsintegration af især unge (navnlig dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)), kvinder, langtidsarbejdsløse og alle underrepræsenterede grupper. Foranstaltningerne skal stimulere skabelse af kvalitetsjob og den effektive håndhævelse af arbejdsmarkedsregler og -standarder i hele området. Andre nøgleområder skal være støtte til kønsligestilling, fremme af beskæftigelsesegnethed og produktivitet, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer, etablering af en bæredygtig arbejdsmarkedsdialog og modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, offentlige arbejdsformidlinger og arbejdstilsyn.

(i)Fremme af social beskyttelse og inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Tiltagene på dette område skal sigte mod at modernisere sociale beskyttelsessystemer med henblik på ydelse af en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse i alle faser af en persons liv for at fremme social inklusion og lige muligheder og for at håndtere ulighed og fattigdom. Tiltagene på dette område skal også sigte mod integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet; bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; øget adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige kvalitetstjenester, som f.eks. førskoleundervisning og børnepasning, boliger, sundhed og væsentlige sociale tjenester og langsigtet pleje, bl.a. gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer.

(j)Fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker transport og fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer ved at investere i projekter med en høj EU-merværdi. Investeringerne bør prioriteres i forhold til deres relevans for TEN-T-forbindelser med EU, bidrag til bæredygtig mobilitet, reducerede emissioner, miljøpåvirkning og sikker mobilitet i synergi med de reformer, som fremmes ved transportfællesskabstraktaten.

(k)Forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes konkurrenceevne, herunder intelligent specialisering, som de vigtigste drivkræfter for vækst, jobskabelse og samhørighed. Projekter, der forbedrer erhvervsklimaet, skal prioriteres.

(l)Forbedring af adgangen til digitale teknologier og tjenester og styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation via investeringer i digital konnektivitet, digital tillid og sikkerhed, digitale færdigheder og digitalt iværksætteri samt forskningsinfrastruktur og et gunstigt miljø og fremme af netværk og samarbejde.

(m)Bidrag til fødevareforsyningssikkerhed og opretholdelse af diversificerede og levedygtige landbrugssystemer i levende landbosamfund og landdistrikter.

(n)Beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, tackling af miljøforringelser og standsning af tabet af biodiversitet, fremme af bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af land- og havøkosystemer og fornybare naturressourcer, fremme af ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og understøttelse af overgangen til grønne og cirkulære økonomier, bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremme af styring af og oplysning om klimatiltag og energieffektivitet. IPA III skal fremme politikker til støtte for overgangen til en ressourceeffektiv, sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer samt katastrofeforebyggelsen, katastrofeberedskabet og katastroferesponsen. Instrumentet skal også fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande samt indførelsen af rammer og metoder med henblik på gennemførelsen af effektiv sikkerhedskontrol for nukleart materiale.

(o)Fremme af de højeste nukleare sikkerhedsstandarder, herunder nuklear sikkerhedskultur, nødberedskab, ansvarlig og sikker forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, dekommissionering og sanering af tidligere nukleare anlæg; strålingsbeskyttelse og regnskab og kontrol med nukleare materialer.

(p)Forøgelse af landbrugsfødevaresektorens og fiskeriets evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter og gradvis tilpasse sig Unionens regler og standarder og samtidig forfølge økonomiske, sociale og miljømæssige mål i en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter og kystområder.

BILAG III

Tematiske prioriteringer for bistand til grænseoverskridende samarbejde

Bistanden til grænseoverskridende samarbejde kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

(a)fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser ved bl.a. integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder grænseoverskridende mobilitet; fælles lokale beskæftigelsesinitiativer; informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse; kønsligestilling; lige muligheder; integration af indvandrersamfund og sårbare grupper; investeringer i offentlige arbejdsformidlinger og støtte til investeringer i offentlige sundhedstjenester og sociale tjenester

(b)miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring ved bl.a. fælles miljøbeskyttelsesaktioner; fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, vedvarende energikilder og overgangen til en sikker og bæredygtig grøn lavemissionsøkonomi; fremme af investeringer i forebyggelse af specifikke risici, sikring af modstandsdygtighed over for katastrofer og fremme af katastrofeforebyggelse, katastrofeberedskab og katastrofeindsats

(c)fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer ved bl.a. mindskelse af isolation gennem bedre adgang til transport, digitale net og tjenester og investeringer i grænseoverskridende vand-, affalds- og energisystemer og -faciliteter

(d)fremme af den digitale økonomi og det digitale samfund ved bl.a. at sørge for digital konnektivitet, udvikling af e-forvaltningstjenester, digital tillid og sikkerhed samt digitale færdigheder og digitalt iværksætteri

(e)fremme af turisme og kultur- og naturarv

(f)investeringer i unge, uddannelse og kvalifikationer via bl.a. udvikling og gennemførelse af fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger og infrastruktur, der støtter fælles ungdomsaktiviteter

(g)fremme af lokal og regional forvaltning og styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet

(h)fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer ved bl.a. fremme og støtte af iværksætterkultur, navnlig små og mellemstore virksomheder, og udvikling af lokale grænseoverskridende markeder og internationalisering

(i)styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og digitale teknologier ved bl.a. fremme af fælles anvendelse af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling.

BILAG IV

Liste over centrale resultatindikatorer

Følgende centrale resultatindikatorer anvendes til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål:

1.Den sammensatte indikator 2 om udvidelseslandenes parathed med hensyn til centrale aspekter af de politiske tiltrædelseskriterier (herunder demokrati, retsstatsprincippet (retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet) og menneskerettigheder) (kilde: Europa-Kommissionen).

2.Udvidelseslandenes parathed med hensyn til reform af den offentlige forvaltning (kilde: Europa-Kommissionen).

3.Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til den gældende EU-ret (kilde: Europa-Kommissionen).

4.Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til centrale aspekter af de økonomiske kriterier (en funktionsdygtig markedsøkonomi og konkurrenceevnen) (kilde: Europa-Kommissionen).

5.Offentlige udgifter til socialsikring (procentdel af BNP) (kilde: ILO) eller beskæftigelsesfrekvens (kilde: nationale statistikker).

6.Den digitale kløft mellem modtagerne og EU-gennemsnittet (kilde: Europa-Kommissionens DESI-indeks)

7.Distance to frontier (målestok for erhvervsklima) (kilde: Verdensbanken)

8.Energiintensitet målt i primær energi og GDP (kilde: EUROSTAT)

9.Reducerede eller undgåede drivhusgasemissioner via EU-støtte (kiloton CO2-ækvivalenter)

10.Antal grænseoverskridende samarbejdsprogrammer gennemført mellem IPA-modtagere og mellem IPA-modtagere og EU-medlemsstater (kilde: Europa-Kommissionen)

Indikatorerne vil, såfremt det er relevant, være kønsopdelte.

(1) *    Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2)    De tre sammensatte indikatorer er udviklet af Europa-Kommissionen på grundlag af udvidelsesrapporterne, som også trækker på flere uafhængige kilder.