EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.6.2018

COM(2018) 462 final

2018/0245(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten

{SWD(2018) 337}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Begrundelse og formål

Dette forslag fremsættes i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer – Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" 1 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. I meddelelsen fastlægges de vigtigste prioriteter og den overordnede budgetramme for EU's programmer vedrørende foranstaltninger udadtil under udgiftsområdet "Naboområder og verden". Det europæiske instrument for nuklear sikkerhed supplerer denne ramme med foranstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af traktaten om oprettelse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten).

Målet med det nye europæiske instrument for nukleart samarbejde er at fremme etableringen af effektive nukleare sikkerhedsstandarder i tredjelande, jf. Euratomtraktatens artikel 203, med udgangspunkt i erfaringerne med nukleare sikkerhedsforanstaltninger i Euratomfællesskabet.

Ikkespredningsordningen har været udfordret de seneste år, og der er behov for fortsat støtte til at styrke den internationale ramme for at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben. Dette er det primære formål med sikkerhedskontrollen af nukleart materiale, som skal forhindre og opdage ulovlig anvendelse af nukleart materiale. Endvidere har Unionen gennem forskellige associerings- og partnerskabsaftaler (f.eks. med Ukraine) forpligtet sig til at støtte de pågældende lande, når de i deres nationale lovgivning skal vedtage EU-retten, herunder bestemmelser om nuklear sikkerhedskontrol.

Som led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 udløber et finansieringsinstrument den 31. december 2020, som er helliget fremme af et højt nukleart sikkerhedsniveau (forordning (Euratom) nr. 237/2014 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område).

I overensstemmelse med meddelelsen "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" 2 og som konkluderet i den konsekvensanalyse 3 , der ledsager denne forordning, bør de fleste instrumenter indarbejdes i ét instrument. Dele af samarbejdet om nuklear sikkerhed, som pt er omfattet af instrumentet for samarbejde på det nukleare område er muligvis ikke omfattet af dette ene brede instrument, da de er underlagt den særlige procedure i Euratomtraktatens artikel 203, som ikke er forenelig med proceduren i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der bygger på artikel 209 og 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

De seneste revisioner og evalueringer 4 af de eksterne instrumenter har vist, at de gældende instrumenter har merværdi og relevans. De har dog også påpeget visse muligheder for forbedringer, især behovet for at forenkle arbejdsmetoder og sætte EU i stand til at reagere mere fleksibelt på uforudsete begivenheder. Erfaringerne samt de stigende udfordringer har fået Kommissionen til så vidt muligt at ændre den måde, de eksterne finansieringsinstrumenter er opbygget på.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget skaber en gunstig ramme for gennemførelsen af politikkerne for foranstaltninger udadtil og opfyldelsen af internationale forpligtelser.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Det bør endvidere tilstræbes at sikre synergi med foranstaltninger under andre EU-programmer for at få størst muligt virkning af kombinerede interventioner. Interaktion og komplementaritet med sådanne programmer bør skabe mulighed for større EU-virkning. Foranstaltninger, der finansieres som led i dette forslag, bør være i overensstemmelse med og supplere dem, der gennemføres som led i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 5 , instrumentet til førtiltrædelsesbistand III 6 , afgørelsen om oversøiske lande og territorier 7 , den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske fredsfacilitet 8 , som blev foreslået for nylig, og som er uden for EU-budgettet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag er baseret på artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

•Nærhedsprincippet

Af mange årsager er Unionen og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("fællesskabet") sammen i en enestående position til at levere ekstern bistand. Deres status som overnationalt organ giver politisk indflydelse og mulighed for at fungere som løftestang. Fællesskabet er via EU-delegationerne repræsenteret over alt, hvilket sikrer et stort netværk af oplysninger om, hvordan udviklingen rundt om i verden påvirker forskellige lande. EU og fællesskabet er også parter i de fleste multilaterale processer, som har til formål at tackle globale udfordringer. Det betyder, at EU og fællesskabet hele tiden er klar over, hvilke behov og problemer der gør sig gældende, og derfor kan tildele ressourcerne i overensstemmelse hermed. Der er større og større komplementaritet mellem fællesskabets og EU's foranstaltninger og medlemsstaternes foranstaltninger. Dette forbedrer dialogen og samarbejdet med partnerlande, som i stigende grad kanaliseres via fælles programmering med medlemsstaterne.

Unionen og fællesskabet kan også supplere medlemsstaternes foranstaltninger i tilfælde af potentielt farlige situationer eller særligt omkostningsfulde interventioner. På visse områder, hvor medlemsstaterne ikke er aktive, er Unionen og fællesskabet de vigtigste og somme tider de eneste aktører, der kan gribe ind.

Nærhedsprincippet i forbindelse med nukleare sikkerhedsforanstaltninger er omhandlet i Euratomtraktaten, især i forbindelse med fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7. Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med kapitel 10 tæt sammen med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) på dette specifikke område.

EU og fællesskabet har betydelig erfaring på området grundet Europas egen historie og kan bygge på deres egne sikkerhedsforanstaltninger i Unionen og deres vellykkede politikker. Det nyder international anerkendelse på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol af nukleart materiale, især i kraft af sin rolle i gennemførelsen af sikkerhedskontrol i EU og i at støtte IAEA.

EU og fællesskabet kan tilføre en merværdi på grund af størrelsen af de ressourcer, der kan tilføres via deres instrumenter, de fleksible forvaltningsmetoder og det forhold, at ressourcerne er forudsigelige i den periode, den flerårige finansielle ramme dækker.

•Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

•Valg af retsakt

Et af målene med Euratomtraktaten er at opnå et højt sikkerhedsniveau på det nukleare område i Unionen. Dette bør også opnås uden for Unionen. Eftersom Euratomtraktaten ikke har givet de nødvendige beføjelser på grundlag af artikel 203, bør der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger. Forslaget tager form af en forordning, hvilket sikrer, at den anvendes ens, at den er bindende i alle enkeltheder, og at den gælder umiddelbart.

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Det blev konkluderet i både rapporten om midtvejsrevisionen 9 om ti af de eksterne finansieringsinstrumenter 10 , der blev vedtaget af Kommissionen, i rapporterne om efterfølgende evaluering af makrofinansiel bistand og i midtvejsrevisionen af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat 11 , at de eksterne finansieringsinstrumenter generelt set er egnede til formålet, og at der er en positiv udvikling med hensyn til målopfyldelse. Rapporten viser, at der er behov for flere ressourcer til eksterne finansieringsinstrumenter, fordi de finansielt har været strakt til deres yderste.

Med instrumenterne fastlægges anvendelsesområde og mål samt procedurer for, hvordan politikkerne skal gennemføres. Midtvejsrevisionen har vist, at de skaber så mange muligheder, at de kan dække de fleste behov og mål for EU's og fællesskabets foranstaltninger udadtil. Det ville være en fordel, hvis de i lidt højere grad afspejlede udviklingen inden for række områder, såsom: den nye politikramme, bl.a. den universelle dækning af 2030-dagsordenen og den eksterne projektion af interne politikker. Derudover bør der i foranstaltningerne udadtil tages større hensyn til forbindelserne mellem udvikling og sikkerhed og det overordnede ambitionsniveau for fred og sikkerhed.

Der er behov for sammenhæng mellem instrumentets enkelte dele, mellem forskellige instrumenter og med donorer. Konklusionerne i midtvejsrevisionen vedrørende kohærens er generelt lidt blandede. Hvad angår sammenhæng inden for instrumenterne blev den fundet tilstrækkelig. Der var en vis grad af sammenhæng mellem instrumenterne, men de mange programmer betyder, at der nogle gange er foranstaltninger, der overlapper hinanden, især ved et komplekst samarbejde med mere udviklede udviklingslande. Samspillet mellem en geografisk og en tematisk tilgang resulterede også nogle gang i en usammenhængende indsats på landeniveau.

•Høringer af interesserede parter

I forbindelse med udarbejdelsen af de evalueringsdokumenter, der lå til grund for midtvejsrevisionen, blev der holdt tre former for høringer af de interesserede parter. Evalueringseksperterne foretog omkring 1 000 strukturerede eller delvis strukturerede samtaler med EU-tjenestemænd og repræsentanter fra EU-institutioner, medlemsstater og partnerlande. Der blev holdt adskillige tekniske workshopper for at præsentere og drøfte udkastet til evalueringerne med deltagere fra Europa-Parlamentet, Rådets arbejdsgrupper, medlemsstaternes udvalg og civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder. Der fandt en offentligt høring sted i 2017 12 . Den havde til formål at få de interesserede parters mening om resultaterne af evalueringen af instrumenterne og om, hvordan de fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter skal se ud efter 2020 13 .

De interesserede parters vigtigste synspunkter er beskrevet i det følgende.

Fleksibilitet: De interesserede parter er enige i, at de nye finansieringsinstrumenter bør kunne anvendes mere fleksibelt i tilfælde af uforudsete problemer og kriser. De understregede, at det især bør være lettere at omfordele midlerne mellem regionerne og mellem bistandsformerne. Det blev dog samtidig understreget, at en større fleksibilitet ikke bør ske på bekostning af mindre forudsigelighed, lavere ejerskab i det relevante land og mindre fokus på at opfylde langsigtede udviklingsmål. Nogle respondenter slog til lyd for, at der bør være tilstrækkelige reserver til at sikre både fleksibilitet og forudsigelighed.

Sammenhæng: De interesserede parter mener, at det er nødvendigt at sikre større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og mellem de eksisterende instrumenter. Nogle understregede behovet for at styrke komplementariteten og synergien mellem geografiske og tematiske instrumenter. Andre hævdede, at målene for bæredygtig udvikling giver det bedste grundlag for at sikre større konsekvens mellem interne og eksterne politikker. De fleste anbefalede, at EU får en ledende rolle i at øge komplementariteten mellem de forskellige interesserede parter både i og uden for EU.

Nogle respondenter understregede risikoen for overlapning, hvorved samme politiske mål finansieres af flere instrumenter. Respondenterne opfordrede også til en klar afgrænsning af instrumenterne, samtidig med at de understregede, at det bør sikres, at geografiske og tematiske programmer udnytter eventuelle synergier på tværs af sektorer samt de forbindelser, der er mellem de forskellige sektorer.

Komplementaritet: Hvad angår strukturen i de fremtidige instrumenter var de interesserede parter enige om, at det ville være godt at kombinere geografiske og tematiske programmer. De understregede, at fordelen ved geografiske instrumenter er, at de er skræddersyede til partnerlandenes specifikke behov. Dette er meget vigtigt, i betragtning af hvor forskelligartede disse landes udfordringer og behov er. De interesserede parter sætter også pris på de muligheder for en global målrettet intervention, som f.eks. partnerskabsinstrumentet og instrument, der bidrager til stabilitet og fred, giver.

Forenkling: EU opfordres kraftigt at til at forenkle instrumenternes overordnede struktur yderligere. EU bør også fortsætte sine bestræbelser på at forenkle tunge administrative og finansielle procedurer. Civilsamfundet og lokale myndigheder understregede, at de eksisterende procedurer og regler har stor betydning for, i hvilken grad de formår at blive involveret i udviklingssamarbejdet.

Løftestangseffekt: De interesserede parter er enige om, at innovative finansielle instrumenter kan spille en vigtig rolle for tilvejebringelsen af offentlige og private midler til EU's eksterne bistand. De positive resultater med hensyn til sådanne instrumenters løftestangseffekt og finansielle additionalitet i den seneste evaluering af blandet finansiering 14 er opmuntrende. Respondenter fra civilsamfundet er dog betænkelig ved, at den private sektors prioriteter tilsidesætter målene om fattigdomsreduktion i partnerlandene.

Eftersom nuklear sikkerhed, herunder sikkerhedskontrol, er omfattet af Euratomtraktaten, er dette forslag ikke et svar på de interesserede parters betænkeligheder. Ikke desto mindre vil der blive sikret sammenhæng og komplementaritet med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som afhjælper de fleste af de betænkeligheder, de interesserede parter har gjort opmærksom på, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger på det nukleare områder, som supplerer nævnte instruments overordnede mål, primært ved fredelig brug af atomenergi i overensstemmelse med politikken for udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde for sundhed, landbrug, industri og sociale projekter, der handler om at tackle konsekvenserne af en eventuel nuklear ulykke.

•Ekstern ekspertbistand

Rapporten om midtvejsrevisionen og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene bygger i høj grad på en række rapporter om uafhængige evalueringer, som blev foretaget mellem 2016 og 2017 (en evaluering pr. instrument). Dertil kommer en uafhængig rapport om den række instrumenter vedrørende foranstaltninger udadtil, som er omfattet af rapporten om midtvejsrevisionen, og hvori de vigtigste erfaringer og konklusioner fremhæves  15 .

Udover de seneste rapporter affødte peer reviewet fra OECD's Komité for Udviklingsbistand af EU's udviklingssamarbejde i 2012 16 en række anbefalinger med hensyn til arkitekturen bag og reglerne og procedurerne for Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. OECD opfordrede f.eks. EU til at forenkle og modernisere samarbejdet yderligere ved at mindske antallet af budgetposter, afstemme reglerne for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med reglerne for Den Europæiske Udviklingsfond, strømline godkendelsesprocedurerne og sikre større konsekvens mellem regionale og tematiske programmer. EU blev anmodet om at blive mere effektiv, hurtigere og mere fleksibel både på programniveau og på tværs af de forskellige instrumenter. Sidstnævnte er især vigtigt i tilfælde af skrøbelige situationer og kriser, hvor OECD mener, at der kan gøres meget for at blive bedre.

•Konsekvensanalyse

I 2018 foretog Kommissionen en konsekvensanalyse 17 , som omfattede udgiftsområdet "Et globalt Europa", i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, med fokus på de største ændringer, der foreslås af foranstaltningerne udadtil, herunder at samle flere instrumenter i et bredt instrument og integrere de foranstaltninger, der i øjeblikket finansieres af EUF i EU-budgettet.

Det blev også konkluderet i konsekvensanalysen, at de fleste instrumenter, bort set fra dem, der er af en meget specifik karakter, såsom humanitær bistand med sit neutralitetsprincip, kan samles i et instrument, nemlig: den fælles gennemførelsesforordning, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, Den Europæiske Udviklingsfond, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, det eksterne lånemandat, det europæiske naboskabsinstrument, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, garantifonden, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, instrumentet for samarbejde på det nukleare område 18 og partnerskabsinstrumentet. De instrumenter, der skal forblive separate er: instrumentet til førtiltrædelsesbistand, humanitær bistand, budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, EU-civilbeskyttelsesmekanismen, ordningen for EU-bistandsfrivillige, støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund, nødhjælpsreserven og den nye europæiske fredsfacilitet.

Som anført af Kommissionen 19 og understøttet af feedbacken fra partnere i løbet af den offentlige høring, er den nuværende opbygning af de eksterne finansieringsinstrumenter for kompleks. Ved at samle en række instrumenter i ét bredt instrument opstår der en mulighed for at rationalisere deres forvaltnings- og overvågningssystemer og dermed mindske den administrative byrde for alle interesserede parter. Et forenklet overvågningssystem vil give de relevante institutioner mulighed for at få et bedre og mere omfattende overblik over EU's eksterne udgifter.

Et bredt instrument ville give en mere geografisk og tematisk omfattende tilgang og dermed fremme gennemførelsen af de forskellige politikker på tværs af regioner og sektorer og globalt. EU kan fremme en sammenhængende indsats og synergier og nedbryde tematiske og geografiske siloer.

Den 25. april 2018 blev konsekvensanalysen gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol og fik en positiv udtalelse med bemærkninger 20 under forudsætning af, at analysen justeres, således at udvalgets henstillinger om visse aspekter indarbejdes. Analysen blev følgelig revideret, således at:

–der skal gives flere oplysninger om forvaltningen af det nye instrument, bl.a. oplysninger om beslutningsprocedurer

–der redegøres nærmere for flere finansieringsspørgsmål, herunder det finansieringsmæssige udgangspunkt, øremærkning til regioner og tematiske områder samt fordelingsnøglen for medlemsstaternes bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond og

–det uddybes, hvordan det fremtidige overvågnings- og evalueringssystem skal fungere.

Udvalgets udtalelse og de tilhørende ændringer, der er foretaget af konsekvensanalysen, er beskrevet nærmere i bilag 1 til konsekvensanalysen.

•Forenkling

Det har prioritet for Kommissionen i hele den flerårige finansielle ramme at få forenklet reglerne.

Ved at samle en række instrumenter i ét bredt instrument opstår der mulighed for at rationalisere forvaltnings- og overvågningssystemerne og dermed mindske den administrative byrde for EU-institutionerne og medlemsstaterne. Drøftelserne vil handle mere om politiske mål og engagement med eksterne partnere i stedet for at handle om de forskellige programmeringsprocedurer. Derudover skal foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, kun revideres en gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet. Nukleare foranstaltninger vil derfor blive en del af det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og kun nukleare foranstaltninger, som kræver det særlige retsgrundlag i Euratomtraktaten, vil være omfattet af nærværende instrument og blive gennemført fuldt ud i overensstemmelse med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Hvad angår afstemningen af regler vil indarbejdelsen af bestemmelser fra den fælles gennemførelsesforordning betyde, at det nye instrument får en række sammenhængende principper, som gælder på tværs af alle dets komponenter, og som vil gøre det lettere at forstå for partnerne og de aktører, der står for gennemførelsen. Disse bliver enten gentaget eller tilpasset til denne forordning, som bibeholder henvisninger til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde med henblik på en sammenhængende og forenklet tilgang.

•Grundlæggende rettigheder

EU bygger på et stærkt ønske om at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. EU støtter aktivt disse rettigheder og principper inden for sine grænser, men også i sine forbindelser med tredjelande.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Europa-Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 2. maj 2018 21 at tildele 89 500 000 000 EUR (i løbende priser) til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde i perioden 2021-2027, hvoraf 300 000 000 EUR (i løbende priser) vil blive tildelt til dette instrument for at supplerer nukleare foranstaltningerne, der er omfattet af Euratomtraktaten.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen overvåger regelmæssigt sine foranstaltninger og evaluerer de fremskridt, der er gjort for at levere de forventede resultater. Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en endelig evaluering i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 22 , hvori de tre institutioner bekræfter, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere instrumentets konkrete virkninger baseret på relevante indikatorer og mål og en analyse af, i hvor høj grad instrumentet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte de erfaringer, der er gjort, med henblik på at afdække eventuelle problemer eller muligheder for at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og bidrage til, at de får størst mulig virkning.

Konklusionerne på evalueringerne med bemærkninger vil blive meddelt Rådet og Europa-Parlamentet.

Fremskridtet vil blive vurderet på grundlag af indikatorer, der er afstemt efter forslagets mål. Fra 2022 vil Kommissionen sende Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om opfyldelsen af målene i forordningen.

Der vil blive foretaget evalueringer så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

•Geografisk anvendelsesområde og tredjelandes deltagelse

Det geografiske anvendelsesområdet for den foreslåede forordning er verdensomspændende.

Hvad angår valget af partnere uden for Unionen kan Kommissionen beslutte at arbejde sammen med internationale organisationer, partnerlande eller enheder fra andre tredjelande gennem indirekte forvaltning i forbindelse med gennemførelse af en bestemt foranstaltning, hvis det tjener Unionens interesse og målene med den pågældende foranstaltning og sker i overensstemmelse med reglerne og betingelserne i finansforordningen. Dette forudsætter, at Kommissionen træffer afgørelse herom.

•Forslagets bestemmelser

AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT II – INSTRUMENTETS GENNEMFØRELSE

AFSNIT III – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

2018/0245 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 23 , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen bør fastholde og fremme Unionens værdier og interesser på verdensplan med henblik på at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union.

(2)Med henblik på gennemførelsen af den nye internationale ramme, der er fastlagt af 2030-dagsordenen, den globale strategi og konsensussen tager forordning .../.... om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde sigte på at skabe større sammenhæng og sikre, at Unionens foranstaltninger udadtil er virkningsfulde, ved at koncentrere indsatsen om et strømlinet instrument, der skal forbedre gennemførelsen af de forskellige politikker for foranstaltninger udadtil.

(3)Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten" bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i foranstaltninger i Unionen.

(4)Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde].

(5)Medlemsstater har undertegnet ikkespredningstraktaten og tillægsprotokollen.

(6)Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7.

(7)Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på de foranstaltninger, der er tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/2014 24 om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater.

(8)Gennemførelsen af denne forordning bør baseres på en eventuel høring af medlemsstaternes relevante myndigheder og på en dialog med partnerlandene.

(9)Resultaterne af fællesskabets foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme.

(10)Unionen og fællesskabet bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(11)Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre referencebeløbet for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 25 .

(12)Reglerne og procedurerne i forordning (EU) .../.... (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde) bør finde anvendelse på gennemførelsen af denne forordning, når det er relevant, og gennemførelsesbestemmelserne i denne forordning bør afspejle bestemmelserne i forordning (EU) .../... (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde).

(13)De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 106, litra a), i Euratomtraktaten og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør anvendes på denne forordning. Disse regler findes i finansforordningen og fastlægger bl.a. proceduren for fastlæggelse og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 106, litra a), i Euratomtraktaten og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for en forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(14)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(15)Årlige eller flerårlige handlingsplaner og foranstaltninger bør udgøre arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i et samlet dokument.

(16)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, bl.a. svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 26 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 27 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 28 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 29 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 30 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder; af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder.

(17)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 31 .

(18)Henvisninger i artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU 32 til EU-instrumenter bør læses som henvisninger til denne forordning og til de forordninger, der henvises til heri. Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse med den rolle, EU-Udenrigstjenesten har i henhold til afgørelsen.

(19)De påtænkte foranstaltninger, der er fastlagt i det følgende, bør nøje overholde de betingelser og procedurer, der følger af Unionens restriktive foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten".

Ved forordningen fastsættes målene for programmet, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2
Mål

1.Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

2.I henhold til stk. 1 tager forordningen især sigte på:

(a)fremme af en effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed

(b)ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald, nedlukning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt oprydning

(c)indførelse af effektive sikkerhedskontrolsystemer.

Artikel 3
Sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet

1.I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens.

2.Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I så tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.

Artikel 4
Budget

Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 2021–2027 er 300 mio. EUR i løbende priser.

Artikel 5
Politisk ramme

Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

AFSNIT II
FORORDNINGENS GENNEMFØRELSE

Artikel 6

Flerårige vejledende programmer

1.Fællesskabets samarbejde inden for rammerne af denne forordning gennemføres på grundlag af flerårige vejledende programmer.

2.De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem fællesskabet og de pågældende tredjelande eller regioner, som stemmer overens med det overordnede formål med fællesskabet og dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.

3.De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og fastlægger fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov, fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.

4.I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, resultatindikatorerne og de vejledende finansielle tildelinger, både samlet set og pr. mål.

5.De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -regioner.

6.Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2. Kommissionen reviderer og opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme procedure.

Artikel 7

Handlingsplaner og foranstaltninger

1.Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger baseret på det flerårige vejledende program. Kommissionen kan også vedtage særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger.

I forbindelse med handlingsplaner og individuelle foranstaltninger angives hver foranstaltning mål, de forventede resultater, de vigtigste tiltag, gennemførelsesmetoderne, budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.

Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af det flerårige vejledende program.

I tilfælde af uforudsete og behørigt dokumenterede behov, omstændigheder eller forpligtelser kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger.

2.Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2.

3.Proceduren i stk. 2, er ikke påkrævet i forbindelse med:

(a)handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR

(b)særlige foranstaltninger, for hvilke Unionens finansiering ikke overstiger 10 mio. EUR

(c)tekniske ændringer, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt vedrører målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:

i) ændret gennemførelsesmetode

ii) omfordeling af midler mellem foranstaltninger i et handlingsprogram

iii) forøgelse eller reduktion af budgettet for handlingsplaner eller foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget, og ikke over 10 mio. EUR

I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de lofter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), nr. iii), på årsbasis.

Handlingsplaner, foranstaltninger og tekniske ændringer, der vedtages i medfør af dette stykke, meddeles det i artikel 12 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.

4.    Når det i behørigt begrundede hastetilfælde i forbindelse med behovet for en hurtig reaktion fra fællesskabets side er tvingende nødvendigt, vedtager eller ændrer Kommissionen handlingsprogrammerne eller foranstaltningerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3.

Artikel 8
Støtteforanstaltninger

1.EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støttefunktioner i forbindelse med instrumentets gennemførelse og virkeliggørelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse, samt udgifter i hovedsæderne til den administrative støtte, der er nødvendig for at forvalte de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder informations- og kommunikationsforanstaltninger, og til interne IT-systemer.

2.Hvis udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 6 omhandlede handlingsplaner og foranstaltninger vedtager Kommissionen om nødvendigt støtteforanstaltninger. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:

(a)undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder undersøgelsesmissioner og aflønning af eksterne eksperter

(b)udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.

Artikel 9
Samarbejdsmetoder

Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

Artikel 10
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:

(a)tilskud

(b)kontrakter om tjenester eller leveringer

(c)aflønning af eksterne eksperter

(d)blanding.

2.Støtte i henhold til denne forordning kan også gennemføres efter de regler, der gælder for garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og bidrage til at tilføre garantien for foranstaltninger udadtil kapital. Garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, skal også støtte operationer, der bygger på Rådets afgørelse/77/270/Euratom 33 .

Tilførselssatsen for de operationer under garantien for foranstaltninger udadtil, som denne forordning bidrager til, er 9 %.

3.Tilførselssatserne revideres hvert tredje år fra datoen for denne forordnings anvendelse.

Artikel 11
Personer og enheder, der er berettiget til at deltage

1.Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, er åben for internationale organisationer og for alle andre retlige enheder, som er statsborgere i, og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande eller territorier:

(a)medlemsstater, som er omfattet af IPA III-forordning (EU) og kontraherende parter til aftalen om det europæiske økonomiske område

(b)partnerlande i naboskabsområdet, jf. forordning (EU) om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

(c)udviklingslande og -territorier, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, som ikke er medlemmer af G20-gruppen, og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse .../... (EU)

(d)udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i

(e)lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern bistand; denne adgang kan indrømmes for en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede til at deltage i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på samme vilkår; Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande

(f)lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over modtagere af officiel udviklingsbistand

(g)andre tredjelande, hvor foranstaltningerne gennemføres, jf. de særlige flerårige vejledende programmer, handlingsplaner eller foranstaltninger.

2.Alle leveringer og materialer, der finansieres i henhold til denne forordning, kan have oprindelse i de lande, der er anført i stk. 1, og på de respektive betingelser, der er anført i samme stykke.

3.Reglerne i denne artikel anvendes ikke på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget af eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller underleverandør.

4.Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles medfinansiering af en enhed eller gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning med enheder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler.

5.Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller via eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af fonden eller i aftalen med donorerne, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter.

6.Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning og et andet EU-program, anses enheder, som er berettigede i henhold til et af disse programmer, for at være berettigede i henhold til denne forordning.

7.Der kan være begrænsninger for reglerne om berettigelse til at deltage i denne artikel med hensyn til statsborgerskab, geografisk placering eller arten af ansøgere, eller leveringers og materialers oprindelse, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er en forudsætning for dens effektive gennemførelse.

8.Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke kan komme i betragtning, kan accepteres som berettigede til deltagelse, hvis sagens hastende karakter eller manglen på tjenester på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om deltagelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.

9.Hvis finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud, gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen.

Artikel 12
Overvågning, rapportering og evaluering

1.Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5 og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

2.Følgende indikatorer benyttes til at måle, hvorvidt målene i forordningen er opfyldt:

(a)antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres og

(b)antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed.

AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13
Udvalg

1.Kommissionen bistås af Udvalget for Nuklear Sikkerhed. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 deri anvendelse.

Artikel 14
Information, kommunikation, offentliggørelse og fravigelse af krav om synlighed

Information, kommunikation og offentliggørelse vedrørende målet omhandlet i artikel 3 og fravigelse af kravet om synlighed skal ske i overensstemmelse med artikel 36 og 37 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Artikel 15
Klausul om EU-Udenrigstjenesten

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 16
Overgangsbestemmelser

1.Den finansielle ramme for denne forordning kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne forordning og foranstaltninger, der er vedtaget før dens ikrafttræden, navnlig dem, der er omfattet af Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014.

2.Finansieringsrammen for denne forordning kan dække udgifter vedrørende udarbejdelsen af denne forordnings eventuelle efterfølger.

3.Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 for at dække udgifter i medfør af artikel 6 for at muliggøre forvaltningen af foranstaltninger, som ikke er afsluttet den 31. december 2027.

Artikel 17
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten.

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Foranstaltninger udadtil

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 34  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

☑ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

EU og fællesskabet har betydelig erfaring på området grundet Europas egen historie og kan bygge på deres egne sikkerhedsforanstaltninger i Unionen og deres vellykkede politikker. Det nyder international anerkendelse på området nuklear sikkerhed, bl.a. sikkerhedskontrol af nukleart materiale, især i kraft af sin rolle i gennemførelsen af sikkerhedskontrol i EU og i at støtte IAEA.

EU og fællesskabet kan tilføre en merværdi på grund af størrelsen af de ressourcer, der kan tilføres via deres instrumenter, de fleksible forvaltningsmetoder og det forhold, at ressourcerne er forudsigelige i den periode, den flerårige finansielle ramme dækker.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Det blev konkluderet i både rapporten om midtvejsrevisionen 35 om ti af de eksterne finansieringsinstrumenter 36 , der blev vedtaget af Kommissionen, i rapporterne om efterfølgende evaluering af makrofinansiel bistand og i midtvejsrevisionen af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat 37 , at de eksterne finansieringsinstrumenter generelt set er egnede til formålet, og at der er en positiv udvikling med hensyn til målopfyldelse. Rapporten viser, at der er behov for flere ressourcer til eksterne finansieringsinstrumenter, fordi de finansielt har været strakt til deres yderste.

I instrumenterne fastlægges anvendelsesområdet, målene og de procedurer, der skal til for at gennemføre politikkerne. Midtvejsrevisionen har vist, at de skaber så mange muligheder, at de kan dække de fleste behov og mål for EU's foranstaltninger udadtil. Det ville være en fordel, hvis de i lidt højere grad afspejlede udviklingen inden for række områder, såsom: den nye politikramme, bl.a. den universelle dækning af 2030-dagsordenen, migrations-/flygtningekrisen og den eksterne projektion af interne politikker.

Det fremgår af midtvejsrevisionen, at der er en positiv udvikling med hensyn til at opnå resultater. Det fremgår dog, at det kan være vanskeligt at måle resultaterne. Der er ofte begrænsede oplysninger om de overvågningssystemer, som er omhandlet i instrumenterne. Der mangler data (bl.a. referencescenarier) til at måle, om instrumenterne er på rette spor med hensyn til målopfyldelse (især på højt niveau), og en forståelse af, at der er mange eksterne faktorer (f.eks. partnerlandets politik og andre donorer), der har indflydelse på, om målene bliver opfyldt.

Selv om den overordnede performance er effektiv, mener nogle aktører, at det administrativt er meget tungt at gennemføre visse instrumenter. Til tider er opfattelsen, at Kommissionen interesserer sig mere for proceduren end for de politiske mål og resultater.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Der vil i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning blive sikret sammenhæng med andre relevante EU-politikker samt udviklingsvenlig politikkohærens 38 . Som anført i 2030-dagsordenen forstås herved, at der tages hensyn til virkningen af alle politikker på bæredygtig udvikling på alle niveauer — nationalt, inden for EU, i andre lande og på globalt plan.

Det bør endvidere tilstræbes at sikre synergi med foranstaltninger under andre EU-programmer for at få størst muligt virkning af kombinerede interventioner.

Foranstaltninger, der finansieres som led i dette forslag, bør hænge sammen med og supplere dem, der gennemføres som led i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, afgørelsen om oversøiske lande og territorier, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske fredsfacilitet 39 , som blev foreslået for nylig, og som er uden for EU-budgettet.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻ Gældende fra […] til […]

–◻ Finansielle virkninger fra […] til […] for forpligtelsesbevillinger og fra […] til […] for betalingsbevillinger.

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2021

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 40  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–☑    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–☑ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–☑ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☑ offentligretlige organer

–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I Kommissionens overvågnings- og evalueringssystemer fokuseres i stigende grad på resultater. De involverer internt personale samt gennemførelsespartnere og ekstern ekspertise.

Projektledere i delegationer og hovedsæder overvåger løbende gennemførelsen af projekter og programmer ved hjælp af oplysninger, de får fra gennemførelsespartnerne som led i deres løbende rapportering, og i det omfang det er muligt, ved besøg på stedet. Intern overvågning giver værdifulde oplysninger om udviklingen og hjælper projektlederne med at indkredse reelle og potentielle flaskehalse og træffe rettidige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Desuden vurderes EU's eksterne foranstaltninger af eksterne, uafhængige eksperter via tre forskellige systemer. Disse vurderinger bidrager til ansvarlighed samt til forbedring af den løbende indsats. De bygger også på tidligere erfaringer med henblik på fremtidige strategier og foranstaltninger. I sådanne systemer anvendes generelt de internationalt anerkendte evalueringskriterier, herunder (potentiel) virkning, som er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand. Hvad angår udviklingssamarbejde giver det resultatorienterede overvågningssystem ("ROM"), der forvaltes af hovedsædet, først et kort, fokuseret øjebliksbillede af kvaliteten af et udsnit af foranstaltninger. Ved hjælp af en meget struktureret, standardiseret metode vurderer ROM-eksperter projektresultaterne ud fra de kriterier, der er fastsat Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, og fremsætter henstillinger til, hvordan den fremtidige gennemførelse kan forbedres.

Evalueringer på projektniveau, som primært forvaltes af den EU-delegation, der har ansvar for projektet, giver en mere detaljeret, dybdegående analyse og hjælper projektlederne til at forbedre igangværende interventioner og til at forberede nye. Eksterne uafhængige eksperter med tematisk og geografisk ekspertise benyttes til at foretage analyser og indhente feedback og dokumentation fra alle interesserede parter, især slutmodtagerne. Kommissionen foretager også strategiske evalueringer af sine politikker, lige fra programmering og strategi til gennemførelsen af interventioner i en bestemt sektor (f.eks. sundheds- eller uddannelsessektoren) i et land eller region, eller af et bestemt instrument. Disse evalueringer er et vigtigt bidrag til formuleringen af politikker og udformningen af instrumenter og projekter. Evalueringerne offentliggøres på Kommissionens websted, og et resumé af konklusionerne indgår i årsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Forvaltningsmetoder

Hvad angår forvaltningsmetoderne er der ikke planlagt nogen grundlæggende ændringer, og de erfaringer, som Kommissionens tjenestegrene og de gennemførende aktører har gjort sig i forbindelse med tidligere programmer, vil bidrage til at forbedre resultaterne fremover. Partnerlandene er stadig ved at tilpasse sig ændringerne i det gældende regelkompleks, og gennemførelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde befinder sig stadig på et tidligt stadie. Derfor bør der sikres størst mulig kontinuitet.

De foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, vil blive gennemført ved direkte forvaltning af Kommissionen fra hovedsæderne og/eller EU-delegationerne og ved indirekte forvaltning af en af de enheder, der er omhandlet i den nye finansforordnings artikel 62, stk. 1, litra c), således at målene i denne forordning bedre kan opfyldes.

Med hensyn til indirekte forvaltning skal enheder, jf. den nye finansforordnings artikel 154, sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, som svarer til beskyttelsesniveauet for direkte forvaltning. Der vil blive foretaget en forudgående vurdering af enhedernes systemer og procedurer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til, hvilken type foranstaltning og hvilke finansielle risici der er tale om. Der vil blive udarbejdet og gennemført handlingsplaner med specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen, eller der er givet udtryk for forbehold i de årlige aktivitetsrapporter. Derudover kan gennemførelsen være ledsaget af hensigtsmæssige tilsynsforanstaltninger pålagt af Kommissionen.

Instrumentet giver mulighed for, at indirekte forvaltning også kan overdrages til partnerlande eller organer, som disse udpeger. En sådan indirekte forvaltning, der overdrages til et partnerland, kan tage form af forskellig grad af uddelegering: Delvis delegering, hvorved Kommissionen bevarer forudgående kontrol over partnerlandets beslutninger og gennemfører betalinger på vegne af partnerlande, som ifølge den nye finansforordnings artikel 154, stk. 6, litra b), ikke kræver en forudgående søjlevurdering, eller fuld delegering, hvorved partnerlandet efter en forudgående søjlevurdering kan gennemføre foranstaltningen ved hjælp af sine egne vurderede systemer og procedurer uden Kommissionens forudgående kontrol af partnerlandets gennemførelse af foranstaltningen.

Intern kontrolstruktur

Den interne kontrol/forvaltningsprocedure er udformet således, at den giver rimelig sikkerhed for opfyldelse af målene om effektivitet i indsatsen, regnskabernes pålidelighed og overholdelse af alle relevante bestemmelser og procedurer

Effektivitet

For at sikre, at tiltagene er effektive og virkningsfulde (og for at afbøde det høje risikoniveau i det eksterne bistandsmiljø) vil forvaltningstjenesterne – ud over alle elementerne i den samlede strategiske politiske planlægningsproces, det interne revisionsmiljø og andre krav i de interne kontrolstandarder – fortsat have et skræddersyet regelsæt for bistandsforvaltning under alle instrumenter, som vil omfatte:

–    overdragelse af forvaltningen af størstedelen af den eksterne støtte til EU-delegationerne på stedet

–    en klar og formaliseret finansiel ansvarsfordeling (fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede (generaldirektør)) ved subdelegation fra den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede (direktør) i hovedsædet til delegationslederen

–    regelmæssige rapporter fra EU-delegationerne til hovedsædet (rapporter om forvaltning af ekstern bistand), herunder delegationslederens årlige revisionserklæring

–    et omfattende uddannelsesprogram for personalet både i hovedsædet og EU-delegationerne

–    betydelig støtte og vejledning mellem hovedsædet og EU-delegationerne (herunder via internettet)

–    regelmæssige kontrolbesøg til delegationer hver 3.-6. år

–    en metode til styring af et projekts og programs livscyklus, herunder: kvalitetsstøtteredskaber til udformning af foranstaltningen, gennemførelsesmetode, finansieringsmekanisme, forvaltningssystem, vurdering og udvælgelse af alle gennemførelsespartnere m.m.; program- og projektforvaltning, kontrol- og rapporteringsredskaber med henblik på en effektiv gennemførelse, herunder regelmæssig ekstern projektkontrol på stedet, og omfattende evaluerings- og revisionskomponenter. Forenkling vil blive tilstræbt ved udvidet brug af forenklede omkostningsmodeller og gensidig tillid til partnerorganisationers revision. Der vil fortsat blive anvendt risikodifferentieret kontrol i overensstemmelse med de underliggende risici.

Regnskabsaflæggelse og bogføring

Forvaltningstjenesterne vil fortsat følge de højeste standarder for bogføring og regnskabsaflæggelse ved anvendelse af Kommissionens omkostningsbaserede regnskabssystem (ABAC) samt specifikke redskaber vedrørende ekstern bistand, såsom det fælles Relexinformationssystem (CRIS) og dets efterfølger (OPSYS).

Hvad angår overholdelsen af relevante lovgivnings- og procedureregler, beskrives metoderne til kontrol af overholdelsen i afsnit 2.3 (foranstaltninger til at bekæmpe svig og uregelmæssigheder).

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Det operationelle samarbejdsmiljø inden for rammerne af dette instrument er kendetegnet af risici for ikke at opfylde instrumentets mål, mangelfuld finansiel forvaltning og/eller manglende efterlevelse af de gældende regler (fejl i forbindelse med lovlighed og formel rigtighed) forbundet med:

–    manglende økonomisk/politisk stabilitet og/eller naturkatastrofer, hvilket kan medføre vanskeligheder og forsinkelser i interventionernes udformning og gennemførelse, især i sårbare stater

–    manglende institutionel og administrativ kapacitet i partnerlande, hvilket kan medføre vanskeligheder og forsinkelser i interventionernes udformning og gennemførelse

–    geografisk spredte projekter og programmer (som dækker forholdsvis mange stater/territorier/regioner), hvilket kan skabe logistiske/ressourcemæssige udfordringer for overvågningen – især ved opfølgning på foranstaltninger gennem kontrol på stedet

–    de meget forskelligartede potentielle partnere/modtagere med deres forskellige interne kontrolstrukturer og kapaciteter, hvilket kan betyde, at Kommissionens ressourcer til at støtte og overvåge gennemførelsen bliver fragmenterede og dermed mindre effektive

–    en beskeden mængde af data og data af ringe kvalitet om resultaterne og virkningen af gennemførelsen af ekstern bistand i partnerlande, hvilket kan stå i vejen for Kommissionens evne til at aflægge rapport om og stå til ansvar for resultaterne.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Omkostningerne til intern kontrol/forvaltning udgør ca. 4 % af det skønnede årlige gennemsnitlige beløb på 12,78 mia. EUR, der er afsat til de samlede (operationelle + administrative) forpligtelser i udgiftsporteføljen, der finansieres over EU's almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond i perioden 2021-2027. Beregningen af omkostningerne til kontrol vedrører kun Kommissionens omkostninger og omfatter ikke medlemsstater og bemyndigede enheder. Bemyndigede enheder kan tilbageholde op til 7 % til forvaltning af midlerne, som delvis kan benyttes til kontrolformål.

I disse forvaltningsomkostninger er medtaget al personale i hovedsæder og delegationer, infrastruktur, rejser, uddannelse, overvågning, evaluering og revisionskontrakter (herunder dem, der iværksættes af støttemodtagere).

Andelen af forvaltningsaktiviteter/operationelle aktiviteter kan reduceres over tid inden for rammerne af det nye instruments forbedrede og forenklede ordninger med udgangspunkt i de forandringer, der vil blive resultatet af den nye finansforordning. Disse forvaltningsudgifter sikrer navnlig, at de strategiske mål nås, at midlerne anvendes effektivt, og at der træffes solide og omkostningseffektive forebyggende foranstaltninger og foretages anden kontrol for at sikre en lovlig og korrekt anvendelse af midlerne.

Selv om det fortsat vil blive tilstræbt at forbedre arten og omfanget af forvaltningsaktiviteterne og kontrollen med overholdelsen af reglerne, er der tale om udgifter, der er nødvendige for effektivt at nå målene for instrumenterne med en minimal risiko for, at reglerne ikke overholdes (en resterende fejlprocent på under 2 %). Disse udgifter vurderes til at være betydelig lavere end de potentielle tab, der ville kunne opstå, hvis den interne kontrol på dette højrisikoområde fjernes eller reduceres.

Forventet risikoniveau ved manglende overholdelse af gældende regler.

Målet for dette instrument er at holde risikoen for manglende overholdelse af reglerne (fejlprocenten) i på det hidtidige niveau, som (på et flerårigt grundlag efter alle planlagte kontroller og korrektioner af afsluttede kontrakter) svarer til en netto-restfejlfrekvens på under 2 %. Det har traditionelt betydet, at den skønnede fejlprocent har ligget på 2-5 % ved et årligt tilfældigt udsnit af transaktioner, som Den Europæiske Revisionsret har undersøgt nærmere med henblik på den årlige revisionserklæring. Kommissionen mener, at det er den lavest mulige risiko for manglende overholdelse af gældende regler i forbindelse med det højrisikomiljø, der opereres i, og under hensyntagen til den administrative byrde og den nødvendige omkostningseffektivitet ved kontrollen af overholdelsen af reglerne. Hvis der konstateres svagheder, vil der blive truffet målrettede korrigerende foranstaltninger for at sikre minimumsfejlprocenter.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

I lyset af højrisikomiljøet er det nødvendigt, at der i systemerne tages højde for, at der temmelig hyppigt kan ske fejl, hvad angår overholdelsen af reglerne (uregelmæssigheder) i forbindelse med transaktioner, og at indbygge en høj grad af kontrol, som så tidligt som muligt i betalingsproceduren forhindrer, påviser og korrigerer fejl. Det betyder i praksis, at der i overensstemmelseskontrollen vil være fokus på omfattende forudgående kontrol forestået af både eksterne revisorer og Kommissionens medarbejdere på stedet forud for de endelige projektudbetalinger (der udføres dog fortsat visse efterfølgende kontroller og revisioner); denne forudgående kontrol rækker langt ud over de obligatoriske finansielle foranstaltninger, der er fastlagt i finansforordningen. Rammen for overholdelsen af reglerne består bl.a. af følgende væsentlige komponenter:

Forebyggende foranstaltninger

Obligatoriske grundkurser om svig for bistandsforvaltende personale og revisorer

Vejledning (bl.a. via internettet), herunder eksisterende procedurehåndbøger, såsom DEVCOs Companion og Financial Management Kit (til gennemførelsespartnerne)

Forudgående vurdering for at sikre, at de myndigheder, der forvalter de relevante midler under både fælles og decentraliseret forvaltning, har truffet passende foranstaltninger til forebyggelse og konstatering af svig i forbindelse med forvaltningen af EU-midler

Forudgående screening af, hvilke mekanismer til bekæmpelse af svig der er til rådighed i partnerlandet, som led i vurderingen af støtteberettigelseskriteriet "forvaltning af offentlige finanser" med henblik på modtagelse af budgetstøtte (dvs. aktiv forpligtelse til at bekæmpe svig og korruption og sikre kompetente inspektionsmyndigheder, tilstrækkelig retlig kapacitet og effektive indsats- og sanktionsmekanismer)

Foranstaltninger til konstatering og korrigering af fejl

- forudgående transaktionskontrol forestået af Kommissionens personale

- revisioner og verifikationer (både obligatoriske og risikobaserede), bl.a. ved Den Europæiske Revisionsret

- efterfølgende kontrol (risikobaseret) og tilbagebetalinger

- indstilling af EU-finansieringen i alvorlige tilfælde af svig, herunder storstilet korruption, indtil myndighederne har truffet passende foranstaltninger til at rette op på og forhindre denne type svig fremover

- systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)

- suspension/ophævelse af kontrakt

- udelukkelsesprocedure

De pågældende tjenesters strategier for bekæmpelse af svig, som jævnligt revideres, vil blive tilpasset efter behov, når Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig er blevet offentliggjort, for bl.a. at sikre

- at de systemer, der benyttes ved anvendelse af EU-midler i tredjelande, gør det muligt at indhente relevante data til brug for risikostyringen af svig (f.eks. konstatering af dobbeltfinansiering)

- at der om nødvendigt nedsættes netværksgrupper og indføres hensigtsmæssige IT-værktøjer, der er specielt egnede til at analysere tilfælde af svig i relation til sektoren for ekstern bistand.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer 46

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    ◻    for egne indtægter

–    ◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

(1)    COM(2018) 321 final.

(2)    COM(2018) 092 final.

(3)    SWD (2018) 337.

(4)     https://ec.europa.eu/europeaid/mid-term-review-report-external-financing-instruments_en  

(5)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationale samarbejde (COM(2018) 460 final).

(6)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018) 465 final).

(7)    Forslag til Rådets afgørelse om associeringen af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen") (COM(2018) 461 final).

(8)    Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800).

(9)    Rapporten om midtvejsrevisionen COM(2017) 720 final bygger på til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, en pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti uafhængige evalueringer Midtvejsrapporten, arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene og de eksterne evalueringer findes her: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(10)    De ti instrumenter er: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), førtiltrædelsesinstrumentet (IPA II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, Grønlandsafgørelsen og den fælles gennemførelsesforordning.

(11)     http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016DC0584   

(12)     https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(13)    Yderligere oplysninger om den offentlige høring findes her: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(14)    Se https://ec.europa.eu/europeaid/evaluation-blending_en

(15)    Se https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(16)     http://www.oecd.org/dac/peer-reviews/europeanunion2012dacpeerreviewmainfindingsandrecommendations.htm  

(17)    SWD (2018) 337.    Placeholder

(18)    Med undtagelse af de foranstaltninger på det nukleare område, der er underlagt den særlige procedure i Euratomtraktatens artikel 203.

(19)    Navnlig i "Oplæg om fremtiden for EU's finanser" (juni 2017) og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (februar 2018).

(20)    Placeholder

(21)    COM(2018) 321 af 2.5.2018.

(22)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(23)    Placeholder for the Opinion reference

(24)    Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).

(25)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(27)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(28)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(29)    EUT L 283 af 31.10.2017, C , , s. 1. .

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(32)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(33)    Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s. 9).

(34)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(35)    Rapporten om midtvejsrevisionen COM(2017) 720 final bygger på til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, en pr. instrument (se listen nedenfor), som hver især bygger på ti uafhængige evalueringer Midtvejsrapporten, arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene og de eksterne evalueringer findes her: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en

(36)    De ti instrumenter er: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), førtiltrædelsesinstrumentet (IPA II), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), partnerskabsinstrumentet, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, Grønlandsafgørelsen og den fælles gennemførelsesforordning.

(37)     http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016DC0584

(38)     https://ec.europa.eu/europeaid/policies/policy-coherence-development_en

(39)    Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800).

(40)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(41)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(42)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(43)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(44)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(45)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(46)    Anvendelse af ressourcer i EU-delegationerne vil skal i overensstemmelse med bestemmelserne i serviceleveranceaftalen mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 20. december 2010.

(47)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(48)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(49)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.