Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den digitale revolution i lyset af borgernes behov og rettigheder

(initiativudtalelse)

(2019/C 190/03)

Ordfører: Ulrich SAMM

Plenarforsamlingens beslutning	12.7.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	11.2.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.2.2019
Plenarforsamling nr.	541
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	129/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den nuværende digitale revolution har potentiale til fundamentalt at omdanne samfundet, økonomien og arbejdspladsen og give langsigtede fordele for både den økonomiske vækst og livskvaliteten med en indvirkning på alle sektorer og ændring af den måde, vi lever, arbejder og kommunikerer på. EØSU har klart givet udtryk for, at omdannelsen — som er forårsaget af mennesker — skal gavne alle. EØSU bifalder derfor ethvert tiltag fra politisk hold og fra civilsamfundet, der hjælper de europæiske borgere. Denne udtalelse omhandler primært borgernes behov og bekymringer som arbejdstagere, arbejdsgivere og forbrugere i almindelighed og afdækker områder, hvor det er helt centralt, at man inddrager civilsamfundet. Kun hvis vi proaktivt former den digitale omstilling, kan vi gøre den til en succes.

1.2.

Udviklingen inden for digitalisering, især når der indføres nye digitale produkter og tjenester, kan være meget hurtig (som i tilfældet med mobiltelefoner/smartphones), eller den kan være langsom på visse områder, hvor offentligheden og samfundet i almindelighed ikke accepterer teknologi uden at stille spørgsmål, som det er tilfældet, når menneskers autonomi, ansvar, sikkerhed, værdighed og privatlivets fred er berørt.

1.3.

Digitaliseringen skaber et væld af nye muligheder, der sætter folk i stand til at træffe valg om et bedre liv i et hidtil uset omfang. Samtidig forholder det sig sådan, at jo mere digitalisering dominerer vores liv, jo mere kan vi manipuleres. Dette kan underminere vores autonomi, når vi f.eks. kører bil, vælger fødevarer, plejer vores helbred, opvarmer vores hjem, ryger, drikker, administrerer vores økonomi og meget andet. EØSU opfordrer til, at der udvikles gennemsigtige regler, som tilpasses til og anvendes for disse teknologier i hastig udvikling. God overbevisende teknologi bør omfatte uddannelse, ikke manipulation, og stemme overens med princippet om frit valg, så menneskers autonomi kan sikres.

1.4.

EØSU har en klar holdning til spørgsmålet om, i hvilket omfang det er etisk acceptabelt at overlade ansvaret for at træffe valg (med moralske konsekvenser) til systemer baseret på AI. Automatiserede systemer skal, uanset hvor komplekse de er, fungere efter princippet om, at mennesket bevarer kontrollen. Det er udelukkende mennesker, der træffer den endelige beslutning og tager ansvar for den.

1.5.

Med mere automatisering i hjemmet udvikles også en række indgange for hackere. Der er behov for at informere forbrugerne om disse risici og yde støtte til sikkerhedsforanstaltninger, navnlig når hackere forsøger at overtage kontrollen af intelligente enheder. EØSU opfordrer EU til at revidere de eksisterende sikkerhedsbestemmelser og til at udvikle og tilpasse sikkerhedsreglerne til nye teknologier, der er under udvikling, vedrørende beskyttelsen af borgerne i deres hjem.

1.6.

EØSU bifalder tilgangen med at forbedre vejsikkerheden ved at indføre mere digital teknologi i biler, men udtrykker også bekymring over, at udviklingen på dette område går langsomt. For at fremskynde omstillingen til mere automatisk kørsel opfordrer EØSU til, at der udvikles EU-incitamenter til håndtering af de tunge omkostninger (behov for at købe nye biler) og den utilstrækkelige accept af hjælpesystemer (kompleksitet og manglende oplæring). EØSU mener, at der bør udvikles en EU-strategi for tilpasning og ændring af vores vejsystem, således at fuldt ud selvkørende køretøjer med 100 % sikkerhed kan blive en succes.

1.7.

EØSU efterlyser en tilpasning og et eftersyn af GDPR på baggrund af den hurtigt skiftende digitale teknologi. Nye ansigtsgenkendelsesteknologier er især en trussel for vores privatliv. I takt med at denne teknologi bliver billigere og let tilgængelig for alle, kan det i sidste ende føre til en situation, hvor det ikke længere er muligt at gå ned ad gaden eller shoppe anonymt. Truslen mod privatliv og autonomi er endnu større, når disse teknologier anvendes til profilering eller til »adfærdsrating«. EØSU understreger, at folk bør have ret til også at være private i det offentlige rum. EØSU opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere GDPR og dermed forbundne regler, i takt med den hastighed, hvormed disse teknologier ændres.

1.8.

Den individuelle forbruger, som ikke har professionelle digitale færdigheder, skal i høj grad støttes i at anvende komplekse digitale systemer, det være sig hjemmeapplikationer eller digitale platforme. Brugermanualer kan være meget lange, og der gives ofte uforvarende tilladelse til at anvende visse data. Det er EØSU's overbevisning, at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed, hvorfor der er brug for forenklinger og standardprocedurer på tværs af EU som hjælp til forbrugeren.

1.9.

Digitale platforme kan nemt spore deres brugere med enkle værktøjer. Dette betyder, at GDPR med hensyn til beskyttelse af privatlivet er utilstrækkelig, når data med overlæg misbruges, uden at folk ved det. EØSU mener, at privatlivets fred kun kan sikres ved yderligere at begrænse adgangen til følsomme data til et begrænset antal certificerede personer. Der skal udvikles sikkerhedsforanstaltninger til de højeste, mest troværdige standarder, herunder regelmæssig kontrol fra uafhængige EU-organer.

1.10.

EØSU er bekymret over, at overvågningssystemer, der er baseret på biometri, kan resultere i forkert klassificering og stigmatisering ved automatisk at sætte nogen i en bestemt kategori såsom terrorister, kriminelle eller upålidelige personer. Systemer, der automatisk identificerer og klassificerer personer som mistænkelige, bør aldrig fungere uden tæt menneskelig interaktion og grundig kontrol.

1.11.

Brugen af robotteknologi i sundhedssektoren synes at blive en realitet. Men robotter er enheder, der ikke er i stand til at kopiere den empatiske kapacitet og gensidige omsorg i menneskelige plejerelationer. Hvis de ikke bruges under visse rammebetingelser, kan robotter undergrave menneskets værdighed. Plejerobotter bør derfor kun bruges til plejeopgaver, der ikke kræver følelsesmæssig, intim eller personlig medvirken.

1.12.

EØSU anbefaler, at man, når der planlægges nye automationssystemer i industri, handel eller servicesektoren, anvender objektive videnskabelige metoder til at optimere og evaluere interaktionen mellem mennesker og maskiner. Videnskabelige metoder med kognitiv ergonomi gør det muligt objektivt at vurdere mentale krav i forbindelse med nye tekniske hjælpesystemer. De kombinerer forskellige forskningsdiscipliner som psykologi og ergonomi med det formål at evaluere brugergrænseflader. Udvalget er overbevist om, at kun hvis man sætter mennesket i centrum for udformningen, vil digitaliseringen blive en succes på længere sigt.

1.13.

EØSU efterlyser en evaluering af forskellene i den regionale udvikling og omfanget af de eventuelle sociale uligheder og disses konsekvenser for EU's integritet, som følge af en ulige adgang til nye digitale teknologier og kvalifikationskløften.

2.   Indledning

2.1.

EØSU bifaldt i tidligere udtalelser (1), at Kommissionen har etableret et program for et digitalt Europa, som understreger, at hensigten er at gøre Europa til en førende aktør inden for digitalisering og øge Europas økonomiske styrke og konkurrenceevne på den internationale scene, hvorved man baner vej for et digitalt indre marked og former den digitale omstilling på en positiv måde for alle europæiske borgere.

2.2.

Den nuværende digitale revolution har forandret samfundet og vil gøre dette endnu mere i fremtiden. Disse ændringer påvirker økonomien og arbejdspladsen og giver langsigtede fordele for både den økonomiske vækst og livskvaliteten med en indvirkning på alle sektorer og ændring af den måde, vi lever, arbejder og kommunikerer på. EØSU har klart givet udtryk for (2), at omdannelsen — som er forårsaget af mennesker — skal gavne alle. EØSU bifalder derfor ethvert tiltag fra politisk hold og fra civilsamfundet, der hjælper de europæiske borgere. Denne udtalelse fokuserer primært på borgernes behov og bekymringer som arbejdstagere, arbejdsgivere og forbrugere i almindelighed. Den afdækker områder, hvor det er helt centralt, at man inddrager civilsamfundet, således at man proaktivt kan forme den digitale omstilling og gøre den til en succes.

2.3.

Udviklingen inden for digitalisering, især når der indføres nye digitale produkter og tjenester, kan være meget hurtig (som i tilfældet med mobiltelefoner/smartphones), eller den kan være langsom på visse områder, hvor offentligheden og samfundet i almindelighed ikke accepterer teknologi uden at stille spørgsmål, som det er tilfældet, når menneskers autonomi, ansvar, sikkerhed, værdighed og privatlivets fred er berørt. Analysen i denne udtalelse er delvis baseret på en publikation af Royakkers et al., Ethics Inf Technol (2018).

2.4.

Udviklingen af nye digitale applikationer promoveres af mange entusiaster i industrien, på laboratorier og universiteter, og ikke kun — som mange tror — af internetgiganter såsom Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft. Denne entusiasme deles af mange mennesker, men der er også en betydelig minoritet af mennesker, der er skeptiske eller bekymrede, enten på grund af trusler mod deres privatliv, autonomi, sikkerhed osv. eller måske på grund af manglende viden eller en grundlæggende frygt for fremtiden. Den digitale omstilling drives ikke kun af teknologien. Borgernes og samfundets behov og ønsker bør sammen med deres rettigheder have afgørende betydning for den teknologiske udvikling fremover. Med henblik på at sikre en vellykket digital overgang er det en klar udfordring for alle, og for civilsamfundet i særdeleshed, at involvere mennesker i udformnings- og beslutningsprocesserne. Dette indebærer tillige, at der bør sørges for sikre og prisoverkommelige internetforbindelser, således at vi kan undgå diskrimination og udstødelse.

3.   Hastigheden af den digitale omstilling

3.1.

Den digitale revolution er skiftet fra mekanisk og analog elektronisk teknologi til digital elektronik, hvilket fandt sted mellem slutningen af 1950'erne og slutningen af 1970'erne med indførelse og udbredelse af digitale mainframecomputere og personlige computere. I 1980'erne blev den digitale teknologi udbredt på mange områder. Brugen af tablets og smartphones er nu på vej til overgå brugen af personlige computere.

3.2.

Fra 1991 blev worldwide web offentligt tilgængeligt og gav en ny infrastruktur, der gjorde det muligt at forbinde digitale enheder og skabe nye funktioner, der går langt ud over funktionerne i en enkelt digital enhed. Kombinationen af disse teknologier har helt grundlæggende ændret den måde, vi kommunikerer, arbejder og driver forretning på. Digitale platforme har givet anledning til radikalt nye måder at gøre tingene på. Airbnb, Uber og Amazon, for blot at nævne nogle få, er på ganske få år blevet vigtige økonomiske aktører.

3.3.

Der er tilsyneladende ingen grænser for yderligere digitalisering. Den stigende brug af intelligente sensorer gør det muligt at læse og behandle data (placering, bevægelse, miljødata, biologiske data, kemiske data) vedrørende enhver form for genstand (tingenes internet). Der er i princippet ingen grænser for antallet af sensorer, så det er teoretisk muligt at generere et digitalt kort over hele vores fysiske miljø. Fremover vil hurtigt bredbånd (5G) gøre det muligt at reagere på sensordata i realtid.

3.4.

Enorme mængder data fra sensorer og platformsaktiviteter (big data) vil blive behandlet af computerprogrammer baseret på visse algoritmer. Programmører vil være i stand til enten at definere disse algoritmer smalt eller generere dem dynamisk ved hjælp af et sæt inputdata (maskinlæring eller AI). Mange forventer især betydelige teknologiske gennembrud fra AI (3). Spørgsmålet om, i hvilken udstrækning vi tillader, at maskiner træffer valg (med moralske konsekvenser), er af afgørende betydning og kræver social og politisk styring. Der er allerede et stærkt krav om, at man sætter begrænsninger for automatiske computersystemer på visse områder (som f.eks. fintech) på grund af et betydeligt tab af kontrol og manglende gennemsigtighed.

3.5.

Tempoet i udviklingen af digitalisering i samfundet er meget højt. Offentlige organisationer og virksomheder indfører masser af nye tiltag, hvilket kan ses gennem pilotprojekter eller produkter, der allerede kommer ind på markedet. Disse nye produkters markedsindtrængning kan være særdeles forskellig fra den ene sektor til den anden. Den kan være langsom på visse områder, hvor teknologi ikke accepteres, uden at der stilles spørgsmål, som beskrevet i de følgende afsnit.

3.6.

Et typisk eksempel på tingenes internet med begrænset accept er automatisering i hjemmet eller systemer til det intelligente hjem, der styrer belysning, opvarmning, underholdningsudstyr, husholdningsapparater og meget mere. Adgangskontrol og alarmsystemer med overvågningskameraer kan uploade videoer. Automatiseringssystemer til hjemmet mangler tekniske standarder, hvilket gør det svært at udvikle applikationer, der fungerer kohærent for forskellige objekter. De kan også kræve avancerede færdigheder og løbende opdatering. En anden vanskelighed ligger i, at de fleste boliger er fælles miljøer for folk, der har forskellige interesser, færdigheder og evner (f.eks. børn, ældre mennesker og gæster). Det er meget nemmere at leve i et intelligent hjem, der styrer livet for én person.

3.7.

Intelligente bilsensorer muliggør opkoblet og automatiseret mobilitet ved at tilbyde et væld af nye funktioner for øget bekvemmelighed og sikkerhed og, i sidste instans med fuld automatisering, den højeste grad af sikkerhed inden for vejtransport (4). Teknologien til automatisk kørsel er temmelig moden, men af en række årsager går det langsomt med at udbrede den. For det første er der kun mulighed for en høj grad af assisteret kørsel i nye biler, hvor sensorerne og centrale computerenheder er en integreret del af køretøjet. Omkostningerne til dette for enkeltpersoner og samfundet er en hindring for markedsindtrængning. For det andet kan et stigende antal hjælpesystemer gøre bilkørsel langt mere kompleks, hvilket kan føre til begrænset accept. For det tredje er kravet om, at fuldt selvkørende køretøjer skal være 100 % sikre, en stor hindring, så længe disse køretøjer deler vejen med traditionelle biler og andre trafikanter. Fuldautomatiske køretøjer udgør en udfordring, da de gør det nødvendigt at omforme vejsystemet betydeligt.

3.8.

Google og Facebook bruger allerede AI intensivt og med stor succes til at »optimere«informationsdisplay og reklamer. Men der er mange flere områder, hvor AI kan anvendes og vil blive anvendt som en stærk støtte til kognitivt arbejde, som det er tilfældet i videnbaserede erhverv. Nogle af disse områder udvikler sig dog langsommere end forventet på grund af et helt grundlæggende problem som anført for nylig: »en begrænsning for AI er ikke teknologien (computerkraft), men vores manglende grundlæggende forståelse af, hvordan mennesker præcis lærer og tænker«. At tænke ud af boksen og at inddrage livserfaringer er stadig menneskers privilegium.

3.9.

Der er nogle meget succesrige pionerer, der har konverteret offentlige tjenester til fleksible e-løsninger. I f.eks. Estland er et væld af tjenester, såsom e-forvaltning, e-skat, e-sundhed og e-afstemning, blevet godt modtaget, vidt udbredt og opfattes af mange som en rollemodel for teknologi, der bør gennemføres i alle EU-lande, helst med de samme standarder, for at muliggøre interoperabilitet. Kun med en EU-dækkende strategi og velfinansierede projekter kan vi overvinde de hindringer, der følger af den eksisterende store mangfoldighed af regioner, institutioner og kulturer samt ønsket om nærhed frem for central styring.

4.   Problemstillinger og anbefalinger

4.1.   I 2017 offentliggjorde Kommissionen en Eurobarometer-undersøgelse (5), der viste, at 76 % af de mennesker, der bruger internettet hver dag, siger, at virkningen af disse teknologier på deres livskvalitet har været positiv, men 38 % af de adspurgte bruger aldrig internettet. Den sidstnævnte procentsats kan skyldes manglende digitale færdigheder, men der er også et betydeligt antal mennesker, der muligvis har færdighederne, men som har alvorlige bekymringer om brugen af internettet, hvilket får dem til at tøve med at følge trop. Dette synspunkt skal respekteres og tages alvorligt. Bekymringerne vedrører navnlig følgende temaer: autonomi, ansvar, sikkerhed, menneskelig værdighed, privatliv og arbejdsvilkår, som uddybet nedenfor.

4.2.   Autonomi

4.2.1.

Vi taler om paternalisme, hvis nogen hævder at vide bedre, hvad der er godt for andre mennesker, end de selv gør. Med teknologisk paternalisme er paternalisme »delegeret«til teknologi. Paternalisme kan være overtalende eller overbevisende. God overbevisende teknologi bør omfatte uddannelse, ikke manipulation, og stemme overens med kravet om menneskers frie valg, så menneskets autonomi sikres. Digitaliseringen skaber et væld af nye muligheder, der sætter folk i stand til at træffe valg om et bedre liv i et hidtil uset omfang. Samtidig forholder det sig sådan, at jo mere digitalisering dominerer vores liv, jo mere kan vi manipuleres. Dette underminerer vores autonomi på områder som at køre bil, vælge fødevarer, pleje vores helbred, opvarme vores hjem, ryge, drikke, styre vores økonomi og, som det er set i nylige tilfælde, selv valghandlinger, der — hvis de manipuleres — kan true demokratiet. EØSU opfordrer til, at man udvikler, tilpasser og anvender gennemsigtige regler og, hvor det er relevant, strenge lovbestemmelser for disse teknologier under hastig udvikling.

4.2.2.

Det mest slående eksempel på ekstrem brug af digital teknologi til at påvirke folk findes i Kina. For hver af sine borgere fører den kinesiske regering et borgerregnskab, der bidrager til at fastslå, om en person er berettiget til et lån, et visum eller et job. Dette står i skarp kontrast til europæiske værdier og rettigheder (databeskyttelse, privatlivets fred, social beskyttelse, bæredygtighed).

4.2.3.

Der er observeret en tendens, hvor mennesker udvikler et voksende ønske om et mere analogt liv, i det mindste i en vis del af deres tid. Der findes »sleep-away camps«, hvor voksne kan koble af og tilbringe en weekend uden internet, eller folk bruger tid offline for at fokusere på børn, familie og venner, uden en telefon ved hånden. Der er en stabil efterspørgsel efter ting, der nu betragtes som analoge, selv om der findes et digitalt alternativ: bøger, musik lavet uden computere, vinylplader, papir, kuglepenne og meget mere. En række højtstående ledere er kendt for ind imellem at tømme deres e-mail. Det betyder, at de sletter alle e-mails i deres indbakke eller lukker deres konto helt for at komme sig oven på en syndflod af elektronisk kommunikation. EØSU mener, at den digitale omstilling også har brug for sådanne modvægte for at blive en succes og være acceptabel for alle, og advarer mod, at man presser for hårdt på for at erstatte analoge teknikker.

4.3.   Ansvar

»Man-out-of-the-loop«henviser til fuld automatisering, hvor systemet træffer en afgørelse uden menneskelig indgriben. Som eksempler kan nævnes videnssystemer, der foretager medicinske diagnoser baseret på en stor mængde oplysninger, eller militære robotter, der træffer beslutninger om liv eller død ved hjælp af oplysninger fra forskellige kilder. Det afgørende, ofte stillede spørgsmål er: I hvilket omfang er det etisk acceptabelt at overlade valg (med moralske konsekvenser) til AI-baserede systemer? EØSU har allerede givet udtryk for et klart syn på dette (6): Begreberne »ansvar«og »moral«er udelukkende knyttet til mennesker, og visse psykiske eller personlighedsmæssige træk kan ikke tilskrives robotter. Automatiserede systemer skal, uanset hvor komplekse de er, fungere efter princippet om, at mennesket bevarer kontrollen. Det er udelukkende mennesker, der træffer den endelige beslutning og tager ansvar for den.

4.4.   Sikkerhed og forbrugere

4.4.1.

I takt med at smarte nye gadgets gør vores hjem klogere, gør de dem også mere sårbare. Når flere af vores enheder er forbundet til internettet — smart-TV, webcams, spillekonsoller, smartwatches — er det afgørende at have en god forsvarsplan for dit hjemmenetværk. Smartwatches og andet udstyr, der bæres på kroppen, er en forlængelse af en smartphone, der giver øjeblikkelig adgang til kraftfulde apps, e-mail, SMS-beskeder og internet. Ud over at uddrage oplysninger, der er værdifulde for hackere, kan de også overtage styringen af intelligente enheder. Sikkerhedsforskere har vist, hvor enkelt det er at hacke legetøjsdukken Cayla, eller at man selv kan hacke en insulinpumpe eller udspionere en bærer af et smartwatch. Forbrugerne skal være opmærksomme på disse risici. EØSU opfordrer EU til at revidere de eksisterende sikkerhedsbestemmelser og til at udvikle og tilpasse sikkerhedsreglerne til nye teknologier, der er under udvikling, vedrørende beskyttelsen af borgerne i deres hjem.

4.4.2.

Anvendelse af biometri (ansigtsgenkendelse, fingeraftryk, irisscanning) er fint, hvis systemet fungerer godt. Men for personer, som systemet ukorrekt identificerer som mistænkelige, er det ofte meget svært at rette op på fejl. Anvendelsen af biometri kan resultere i forkert klassificering og stigmatisering ved automatisk at placere nogen i en bestemt kategori såsom terrorister, kriminelle eller upålidelige personer. Dette kan føre til en omvendelse af uskyldsformodningen. Endvidere kan biometri ikke bruges til alle. For eksempel kan 2 % af folks fingeraftryk ikke »læses«, fordi de er oppe i årene eller på grund af bestemte erhverv eller kemoterapibehandlinger. De digitale systemer, vores samfund anvender, skal udformes, så de ikke udelukker eller diskriminerer folk, der ikke opfylder visse standardkriterier. Systemer, der automatisk klassificerer personer som mistænkelige, bør aldrig fungere uden tæt menneskelig interaktion og grundig kontrol.

4.4.3.

Identitetssvig er et betydeligt problem. Identitetssvig er forsætlig indsamling, tilegnelse, ejerskab eller oprettelse af falske identifikatorer som led i — eller med den hensigt at begå — ulovlig adfærd. Vores samfund skal sørge for tilstrækkelig juridisk støtte til at beskytte ofrene for sådan identitetssvindel.

4.5.   Menneskelig værdighed

4.5.1.

Brugen af robotteknologi i sundhedssektoren vækker bekymring. Robotter er enheder, der ikke er i stand til at kopiere den empatiske kapacitet og gensidige omsorg i menneskelige plejerelationer. Plejerobotter bør derfor kun bruges til plejeopgaver, der ikke kræver følelsesmæssig, intim eller personlig medvirken. Hvis de ikke bruges under visse rammebetingelser, kan robotter undergrave menneskets værdighed.

4.6.   Privatlivets fred

4.6.1.

Ansigtsgenkendelse sammenligner en persons ansigtsprofil med en database for at se, om den scannede person findes i denne database. Det bruges i politiets efterforskning eller i forbindelse med overvågningskameraer i det offentlige rum, og dets anvendelse reguleres ved lov. Sådanne yderst følsomme oplysninger skal opbevares sikkert og forsvarligt. Ansigtsgenkendelse bliver dog billigere og let tilgængelig for enhver, for alle butikker, virksomheder eller endda privatpersoner. Der er forsøg på at anvende disse teknikker til følelsesmæssig genkendelse. Frygten er, at denne ansigtsgenkendelsesteknologi i sidste ende kan føre til en situation, hvor det ikke længere er muligt at gå ned ad gaden eller shoppe anonymt. EØSU kræver, at folk har ret til også at være private i det offentlige rum. Generelt skal kameragenkendelse, uden at folk ved, at de bliver observeret, forbydes.

4.6.2.

Mens »big brother«-scenariet, hvor en regering udspionerer alle, allerede er velkendt, bliver »little brother«-scenariet, hvor enkeltpersoner eller små virksomheder udspionerer hinanden, en stadig større mulighed. For eksempel kan intelligente briller bruges til at optage og hente data om en samtalepartner eller besøgende. Andre elektroniske spionagegadgets vil dukke op, i takt med at der udvikles avanceret og prisoverkommelig teknologi. EØSU understreger, at ud over den nuværende GDPR har vi brug for klare og strenge regler for at beskytte folks privatliv.

4.6.3.

Med mere automatisering i hjemmet bliver hjemmet, der betragtes som privat, mere gennemsigtigt. Sondringen mellem hjemmet og verden udenfor udviskes, da væggene ikke længere beskytter et hus mod nysgerrige blikke. Underholdningsudstyr, alarmsystemer med overvågningskameraer og centrale kontrolsystemer (stationær computer, smartphone, intelligente højttalere) giver hackere en række indgangspunkter. EØSU efterlyser en EU-koordineret indsats for at informere forbrugerne om disse risici og yde støtte til sikkerhedsforanstaltninger.

4.6.4.

En risiko ved digitale systemer ligger i deres kompleksitet. Navnlig har den individuelle forbruger, som ikke har professionelle digitale færdigheder, brug for stærk støtte. For eksempel kan brugermanualer til digitalt udstyr være meget lange. De advarer normalt brugeren om spørgsmål vedrørende privatlivets fred, men tilladelse til at bruge visse data gives ofte uforvarende, fordi folk ikke er i stand til at forstå hele manualen eller lider af såkaldt samtykketræthed på grund af de mange gange, de skal give tilladelser til at bruge deres data til enheder, der indsamler data. Dette rejser spørgsmålet om, hvor ansvaret ligger i denne proces. EØSU efterlyser en forenkling og foreslår, at der indføres EU-standardprocedurer eller -standardprivatlivspakker, der er lette at forstå for alle.

4.6.5.

Spørgsmålet om privatlivets fred gælder også for digitale platforme. Platforme kan nemt spore deres brugere med enkle værktøjer. Ubers medarbejdere har f.eks. benyttet virksomhedens God View-værktøj til at spore politikere, berømtheder og andre, en aktivitet, som der er blevet sat en stopper for efter en retssag. Teknologien indsamler dog stadig sporings- og opkoblingsdata. EØSU mener, at privatlivets fred kun kan sikres ved hjælp af yderligere tiltag: begrænsning af adgangen til følsomme data til et begrænset antal certificerede personer. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger skal udvikles til de højeste, mest troværdige standarder, herunder regelmæssig kontrol fra uafhængige EU-organer.

4.7.   Fremtidens arbejde

4.7.1.

Arbejde vil forblive den vigtigste kilde til indkomst i den digitale tidsalder. Beskæftigelsesegnethed, set fra arbejdsgiverens synsvinkel, og evnen til at arbejde, set fra arbejdstagerens synsvinkel, er to sider af samme sag i den digitale omstilling. Arbejdstagernes evne til at tilpasse sig nye opgaver svarer til mulighederne for med digital teknologi at tilpasse arbejdet til individuelle arbejdsbehov. I takt med at grænsen mellem arbejde for at tjene penge og arbejde af private grunde bliver mere og mere udvisket, står navnlig arbejdsmarkedets parter med den udfordring at finde og fastlægge nye kriterier for en fair måling af de individuelle præstationer. En proaktiv håndtering af de digitale forandringer forudsætter, at arbejdstagerne inddrages gennem information, høring og deltagelse. Sociale sikringsordninger, offentlige tjenester af almen interesse og bevarelse af muligheden for at have sit udkomme på økologisk maner er forudsætningerne for fremtidens arbejdsunivers i den digitale tidsalder.

4.7.2.

Automatisering og robotter får en væsentlig indflydelse på arbejdet i fremtiden. For eksempel er brugen af førerløse transportsystemer (DTS) allerede almindelig til transport af materialer i lagerbygninger. Robotter kan også erstatte monotont, tungt og farligt arbejde, og en ny generation af såkaldte »kollaborative robotter«kan blive fysiske partnere for arbejdstagere og er særligt nyttige for personer med fysiske handicap. Nutidens robotter erstatter primært manuelt arbejde, men robotter, der anvender AI, vil også udføre intellektuelt arbejde. Et betydeligt antal erhverv vil blive påvirket, i takt med at robotter overtager visse opgaver eller endog helt erstatter menneskelige arbejdstagere, hvilket vi har været vidne til i de seneste årtier. Det anslås, at beskæftigelsen i alle industrisektorer vil forblive stabil indtil 2022. Et kig på store virksomheder viser endda, at et skift i arbejdsdelingen mellem menneske og maskine har skabt næsten dobbelt så mange nye arbejdspladser og funktionelle roller, som det har gjort overflødige. EØSU har drøftet disse spørgsmål i en række udtalelser (7).

4.7.3.

Ulige adgang til nye digitale teknologier og en kvalifikationskløft kan afstedkomme gradvis voksende forskelle i den regionale udvikling med konsekvenser for den økonomiske, kulturelle og dermed også sociale udvikling i de pågældende regioner. EØSU efterlyser en evaluering af omfanget af de eventuelle sociale uligheder og disses konsekvenser for EU's integritet.

4.7.4.

Arbejdstagere, der samarbejder eller interagerer med automatiserede systemer eller arbejder med store mængder oplysninger, kan opleve visse problemer. De skal håndtere komplekse informationsintensive opgaver. Virtuel virkelighed anvendes f.eks. til uddannelses- og planlægningsformål, mens udvidet virkelighed understøtter vedligeholdelsesprojekter. EØSU anbefaler, at man, når der planlægges nye automationssystemer i industri og handel, anvender objektive videnskabelige metoder til at optimere og evaluere interaktionen mellem mennesker og maskiner.

4.7.5.

Arbejdsgivere står på den anden side over for udfordringen med at vælge passende digitale løsninger fra den brede vifte af nye teknologier. Det er vigtigt at udvikle passende teknologiske hjælpesystemer til virksomheders aktiviteter og arbejdsprocesser. Inden de indfører ny teknologi, anbefales det også, at de vurderer medarbejdernes teknologiske kompetence og om nødvendigt tilbyder uddannelse. Medarbejdernes deltagelse i indførelsen af nye teknologier er også en vigtig faktor.

4.7.6.

Der sker et opsving i forskning inden for kognitiv ergonomi i digitaliseringstidsalderen. Videnskabelige metoder med kognitiv ergonomi gør det muligt objektivt at vurdere mentale krav i forbindelse med nye tekniske hjælpesystemer. De kombinerer forskellige forskningsdiscipliner som psykologi og ergonomi med det formål at evaluere brugergrænseflader. Målet er et optimalt arbejdspladsdesign og en win-win-situation for arbejdstagere og arbejdsgivere. I en sådan win-win-situation opnår medarbejderne et optimalt niveau af arbejdsglæde, trivsel og sundhed, og det giver virksomheden optimale langsigtede resultater og produktivitet. EØSU anbefaler, at sådanne evalueringsmetoder bliver standard til gavn for medarbejdere og virksomheder. Den digitale omstilling skal overvåges ved hjælp af omfattende EU-finansieret forskning i »digitalisering til gavn for anstændigt arbejde«. Udvalget er overbevist om, at kun med en effektiv og medarbejdervenlig udformning af Industri 4.0-systemer vil digitaliseringen blive en succes på længere sigt.

---

(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 292.

(2)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 30; EUT C 434 af 15.12.2017, s. 36; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8;EUT C 367 af 10.10.2018, s. 15.

(3)  EUT C 288 af 31.8 2017, s. 1..

(4)  EUT C 62 af 15.2 2019, s. 274.

(5)  Særnummer af Eurobarometer 460 – undersøgelse foretaget af »TNS Opinion & Social«, marts 2017.

(6)  EUT C 288 af 31.8 2017, s. 1.

(7)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 30; EUT C 434 af 15.12.2017, s. 36; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8; EUT C 367 af 10.10.2018, s. 15.