—

der henviser til anmodning af 31. maj 2017 om ophævelse af Manolis Kefalogiannis' immunitet, som er fremsendt af statsadvokaten ved Den Hellenske Republiks højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:EOE 20/2017, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. juli 2017,

—

der har hørt Manolis Kefalogiannis, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—

der ligeledes har hørt Kristian Knudsen, fungerende generaldirektør for Generaldirektoratet for Personale i Europa-Parlamentet,

—

der har haft en drøftelse med Den Hellenske Republiks stedfortrædende statsadvokat mod økonomisk kriminalitet,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1),

—

der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0333/2018),

A.

der henviser til, at den stedfortrædende statsadvokat ved Den Hellenske Republiks højesteret har anmodet om ophævelse af den parlamentariske immunitet for et medlem af Europa-Parlamentet, Manolis Kefalogiannis, så der kan indledes straffesag mod ham for to formodede strafbare handlinger;

B.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.

der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.

der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

E.

der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende statsadvokat ved Den Hellenske Republiks højesteret vedrører sager om påståede overtrædelser af artikel 385, stk. 1, litra b), i den græske straffelov og artikel 4 i lov nr. 2803/2000 vedrørende henholdsvis afpresning med trusler og svig;

F.

der henviser til, at Manolis Kefalogiannis hævdes at have forsøgt at begå svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser med et tab på over 73 000 EUR til følge ved at have forsøgt ulovligt at omdirigere en del af sin assistents løn på 4 240 EUR pr. måned mellem juli 2014 og udgangen af 2016;

G.

der henviser til, at Retsudvalget i henhold til artikel 9, stk. 8, i Europa-Parlamentets forretningsorden under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

H.

der ligeledes henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

I.

der henviser til, at det fremgår af artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og dets medlemmers uafhængighed;

J.

der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

K.

der henviser til, at hvis den pågældende sag ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af et medlems hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, bør immuniteten ophæves, medmindre det fremgår, at formålet med retsforfølgningen kan være at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

L.

der imidlertid henviser til, at på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er givet i denne sag, herunder de svar, der blev givet af Den Hellenske Republiks stedfortrædende statsadvokat mod økonomisk kriminalitet under drøftelsen med ham, og under hensyn til de omstændigheder, hvorunder sagen mod Manolis Kefalogiannis er blevet behandlet af de involverede myndigheder, usikkerheden med hensyn til de elementer, der ligger til grund for anmodningen om ophævelse af immuniteten, og den alvorlige tvivl, der præger sagen, herunder begrundelsen for anmodningen om ophævelse af immuniteten;

M.

der henviser til, at der således har vist sig at være tale om en sag, hvor der kan antages at foreligge fumus persecutionis;

N.

der henviser til, at Manolis Kefalogiannis' immunitet derfor ikke bør ophæves;

1.

2.