EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.12.2018

COM(2018) 811 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi



"En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"

Indledning: EU's skovstrategi

I 2013 blev der i meddelelsen "En ny skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor" 1 (i det følgende benævnt "strategien") fastsat en ny EU-ramme med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i de skovrelaterede politikker og øge skovenes og den skovbaserede sektors bidrag til virkeliggørelsen af EU's mål. Bæredygtig skovforvaltning, skovenes multifunktionelle rolle, ressourceeffektivitet og et globalt ansvar for skovene er de vejledende principper.

Ifølge strategien forpligtes Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interessenter til at arbejde sammen hen imod en fælles vision og en sammenhængende planlægning og gennemførelse af skovrelaterede politikker. Der fastsættes to centrale mål for 2020: i) at sikre, at alle skove i EU forvaltes efter principperne for bæredygtig skovforvaltning, og ii) at styrke EU's bidrag til fremme af bæredygtig skovforvaltning og reducere skovrydning på globalt plan. Begge mål adresserer de tre dimensioner ved den bæredygtige udvikling på en integreret måde, som sikrer en samlet tilgang til skovforvaltning og -politik.

Strategien indeholder otte indbyrdes forbundne prioritetsområder, der omfatter centrale politikker og aspekter, der er relevante for skovforvaltning, den skovbaserede sektor og samfundet. En række "strategiske retningslinjer" under hvert prioritetsområde giver fingerpeg om, hvordan prioriteterne bedst kan imødekommes af Kommissionen eller medlemsstaterne.

Rådet 2 og Europa-Parlamentet 3 hilste med opbakning fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 4 og Regionsudvalget 5 strategien velkommen. Som svar på deres anmodninger udarbejdede Kommissionen en flerårig gennemførelsesplan 6 (Forest-MAP) i samarbejde med Den Stående Skovbrugskomité og de interessentplatforme, som var identificeret i strategien. Denne plan indeholder konkrete foranstaltninger, aktører og tidsplanen for 2015-2020.

Evalueringsprocessen 

Ifølge strategien skulle der senest i 2018 foretages en evaluering af de resultater, der er opnået med gennemførelsen heraf. Denne evaluering vil ifølge Forest-MAP, som indeholdt prioriteter for Kommissionens arbejde frem til 2017, bidrage til at fastlægge de videre prioriteter for perioden 2018-2020. Endvidere opfordrede Rådet Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om resultaterne af denne evaluering og fremlægge sine anbefalinger (...) senest i 2018.

Forskellige dokumentationskilder blev lagt til grund for evalueringen, herunder resultaterne af formelle politikevalueringer, EU's rapporter og publikationer, fulgt op af en særlig undersøgelse 7 .

Otte prioritetsområder — Status for gennemførelsen

Strategien har til dato understøttet og været rettesnor for mange af Kommissionens, medlemsstaternes og offentlige og private interessenters aktiviteter. De fleste af foranstaltningerne i Forest-MAP er blevet gennemført for alle de otte prioritetsområder: Omkring 30 % er gennemført fuldt ud, og nogle er delvist gennemført. 45 % af aktiviteterne er stadig i gang. Omkring 10 % af aktiviteterne er endnu ikke påbegyndt, og nogle få er blevet forsinket.

Status efter prioritetsområde er som følger:

Støtte til befolkninger i landdistrikter og i byer

Politikken for udvikling af landdistrikter og den fælles landbrugspolitik er fortsat den vigtigste kilde til støtte for beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skovene i EU. For programmeringsperioden 2014-2020 planlagde 24 medlemsstater skovbrugsforanstaltninger, dvs. 90 % af programmerne for udvikling af landdistrikter, svarende til en forpligtelse på 8,2 mia. EUR af de samlede offentlige udgifter. Fire medlemsstater har opfyldt deres behov på skovbrugsområdet gennem statsstøtte 8 .

Skovbrugsforanstaltninger medvirker til, at medlemsstaterne kan støtte multifunktionelle skove og bæredygtig skovforvaltning og kombinere dem med andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikter (f.eks. konsulentbistand, uddannelse, investeringer, samarbejde) med henblik på at imødekomme specifikke regionale behov. De støtter forøgelsen af skovarealerne gennem skovrejsning og indførelse og fornyelse af skovlandbrugssystemer 9 . Andre foranstaltninger til støtte for bæredygtig skovforvaltning omfatter forebyggelse af brande og naturkatastrofer (over 20 % af de planlagte udgifter), genoprettelse efter skader, investeringer med henblik på tilpasning til klimaændringer og levering af miljømæssige eller rekreative tjenester og kompensation for forpligtelserne i henhold til Natura 2000 og frivilligt indgåede forpligtelser. Desuden understøtter udviklingen af landdistrikter investeringer til forbedring af skovenes økonomiske værdi og førindustriel træforarbejdning.

Skovbrugsforanstaltningerne er udformet med henblik på at styrke den bæredygtige skovforvaltnings bidrag til EU's politiske mål og samtidig gavne den skovbaserede sektor, støtte udviklingen af landdistrikter og fremme leveringen af varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med centrale miljø- og klimapolitikker. Deres anvendelsesområde modsvarer i tilstrækkelig grad de vigtigste samfundsmæssige og sektorspecifikke behov 10 .

Indførelsen af visse foranstaltninger (f.eks. skovlandbrug, Natura 2000) har endnu ikke givet de forventede resultater. Yderligere udveksling og fremme af god praksis i og mellem medlemsstaterne vil kunne bidrage til at håndtere potentielle begrænsende faktorer, der ofte tilskrives administrative byrder eller ejerforhold med hensyn til skove. Forslaget til den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 11 bør gennem mere subsidiaritet og fleksibilitet give medlemsstaterne nye muligheder for at udforme foranstaltninger, som er bedre egnet til at understøtte lokale behov og prioriteter, samtidig med at der sikres enklere administrative procedurer. Resultaterne af den igangværende evaluering af statsstøttereglerne 2014-2020 vil blive anvendt ved revisionen af retningslinjerne for statsstøtte.

Samspillet mellem skove og træer og byområder og bynære områder og forståelsen af deres rolle for disse samfund kræver stadig større fokus.

Fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU's skovbaserede industrier, bioenergi og den grønne økonomi i almindelighed

EU's skovbaserede industrier udfører bæredygtig og ressourceeffektiv forarbejdning af en bred vifte af materialer og produkter 12 . I planen for EU's skovbaserede industrier ("Blueprint for EU Forest-based Industries"), der ledsager strategien, blev de udfordringer, som disse sektorer står over for, samt de fornødne foranstaltninger identificeret 13 . I 2015 understøttede de skovbaserede industriers udvidede værdikæder 3,6 mio. arbejdspladser med en omsætning på 640 mia. EUR (værditilvækst på 200 mia. EUR) i den grønne økonomi 14 , der erstatter materialer baseret på fossile brændstoffer. Strategien fremmer i en fremadskuende skovbaseret sektor bæredygtig og ressourceeffektiv mobilisering og anvendelse af skovbiomasse, udvikling af bioøkonomien, adgang til indenlandske og internationale markeder og øget forskning og innovation (FoI).

Sektorspecifikke undersøgelser bidrog til at styrke konkurrenceevne og bæredygtighed, herunder adgang til træ og global konkurrenceevne 15 , en evaluering af de kumulative omkostninger ved EU's lovgivning om skovbaserede industrier 16 og analyser af forbrugeroplysninger om møbler 17 og kaskadeanvendelse af træ 18 (som input til vejledningen 19 om god praksis inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi 20 ). I nogle medlemsstater ydes der støtte til foranstaltninger til stimulering af vækst på det indenlandske marked for skovbaserede produkter, f.eks. i forbindelse med byggeri. Sideløbende hermed har EU lanceret et initiativ til en kompetenceplan 21 for byggeri og skovbaserede sektorer.

På internationalt plan blev der gjort fremskridt med hensyn til bilaterale handelsaftaler, navnlig med Canada og Japan i de relevante sektorer og med Ukraine i fremme af bæredygtig skovforvaltning 22 .

Der er gjort betydelige fremskridt inden for EU's rammeprogrammer FP7 23 og Horisont 2020 24 med støtte fra innovationspartnerskabet (EIP) for råstoffer 25 . Med teknologiplatformen for den skovbaserede sektor 26 åbnes der op for et styrket samarbejde om innovation. Offentlig-private partnerskaber for biobaserede produkter 27 bidrager til at markedsføre dem i forskellige anvendelser, f.eks. nye fiberteknologier, biokompositmaterialer, bioethanol og biodiesel.

Den vedtagne omarbejdning af direktivet om vedvarende energi 28 indeholder nye bæredygtighedskriterier for skovbiomasse til produktion af bioenergi. Disse kriterier og det igangværende arbejde vedrørende bæredygtighed for skovbaserede produkter bygger på Den Stående Skovbrugskomités arbejde hvad angår kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning 29 . Når de er fuldt operationelle 30 , vil de støtte bæredygtig skovforvaltning i og uden for EU.

Ligeledes drøftede en EIP AGRI-fokusgruppe 31 muligheder for forbedring af bæredygtig udnyttelse af biomasse fra EU's skove. Den reviderede EU-strategi for bioøkonomi 32 vil bidrage til at udbrede innovation og yderligere øge betydningen af skovbaseret biomasse til at erstatte ikkevedvarende materialer og produkter og samtidig beskytte miljøet og sikre cirkularitet.

Skove i et klima under forandring

Strategien fremmer skovforvaltningspraksis i de nationale politiske rammer med det formål at reducere emissionerne, binde CO2 og opbygge skovenes modstandskraft ved hjælp af EU-midler og bedste viden.

EU's politikværktøjer sikrer skovenes bidrag til afbødning af (LULUCF-forordningen 33 ) og tilpasning til klimaændringer (EU-tilpasningsstrategien 34 ). LULUCF-indberetningen under FN's klimakonvention har betydet væsentlige fremskridt med hensyn til at nå EU-skovenes afbødningspotentiale, forbedre forståelsen af forholdet mellem klima og skove og fremme aktioner i medlemsstaternes politiske dagsordener. LULUCF-forordningen understreger den rolle, som skove og træ spiller for nedbringelsen af emissioner og for kulstofbindingen, og understøtter yderligere bæredygtig skovforvaltning. Hvad angår tilpasning til klimaændringer har 25 medlemsstater indført nationale eller sektorspecifikke tilpasningsstrategier, hvoraf de fleste har skove som en prioritet 35 .

EU har ydet betydelig finansiel og institutionel støtte til imødegåelse af skovbrande og andre katastrofer, bl.a. gennem den fælles landbrugspolitik, de europæiske struktur- og investeringsfonde, forskning og LIFE-midler. EU-civilbeskyttelsesmekanismen støtter forebyggelse af skovbrande gennem risikovurderinger, forvaltningsplaner, systemer for tidlig varsling og alarm og bevidstgørelse. Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) overvåger med støtte fra det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) risikoen for og forekomsten af skovbrande med henblik på en koordineret og hurtig indsats. Efter de seneste ekstreme begivenheder har et forslag om at styrke EU-civilbeskyttelsesmekanismen 36 til formål at styrke EU's koordinerede midler til bekæmpelse af skovbrande og fokusere mere på forebyggelse og beredskab, hvilket vil bidrage til at styrke samspillet mellem tilpasning og civilbeskyttelse.

Yderligere erfaringer med og udveksling af god praksis med hensyn til planlægning, gennemførelse og overvågning af afbødnings- og tilpasningstiltag og deres synergier vil understøtte skovenes langsigtede bæredygtighed og sikre deres kulstoflagring.

Beskyttelse af skove og forbedring af økosystemernes funktion

I strategien prioriteres forebyggende tiltag, der skal sikre skovenes levering af økosystemtjenester og bidrag til biodiversiteten. I den forbindelse fremhæves det potentiale, som skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter har for en afbalanceret levering af varer og tjenesteydelser. I strategien opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre EU's habitat- og fugledirektiver og EU's biodiversitetsstrategi, udvikle metoder til værdiansættelse af økosystemtjenester og anvende EU-midler til beskyttelse af skovenes naturkapital.

Initiativet til kortlægning, vurdering og værdiansættelse af økosystemtjenester (MAES) 37 har gjort fremskridt, bl.a. i form af et skovpilotprojekt og projekter vedrørende et EU-naturkapitalregnskabssystem 38 . EU's finansiering integrerer i stigende grad muligheder for at understøtte levering af skovøkosystemtjenester. Der er kun begrænset dokumentation for, hvordan bæredygtig skovforvaltning understøtter politikker såsom EU's vandrammedirektiv, men EU-finansieret forskning på dette område, dvs. et projekt om levering af vandrelaterede tjenester 39 , kan bedre belyse denne problematik og støtte politikudformningen og ‑gennemførelsen.

EU's instrumenter til bekæmpelse af skadegørere er blevet styrket med den nye plantesundhedsforordning 40 og forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter 41 , hvilket har forbedret beskyttelsen af EU's skove og planter.

Kommissionen offentliggjorde en vejledning om Natura 2000 og skove 42 , som var et resultat af en fælles indsats fra meget forskellige interessenter. Integrationen af biodiversitet i skovforvaltningsplaner er skredet frem. Medlemsstater, skovejere og skovforvaltere gør brug af programmerne for udvikling af landdistrikter og LIFE-finansiering til at støtte gennemførelsen af deres forpligtelser, og nogle har iværksat initiativer til beskyttelse og fremme af skovgenetiske ressourcer.

På trods af den hidtidige indsats udgør gennemførelsen af EU's biodiversitetspolitik fortsat en stor udfordring. Rapporterne om bevaring af skovhabitater og -arter viser indtil videre ikke nogen forbedring. Der er behov for en yderligere indsats for at styrke den rolle, som skovforvaltningsplanerne spiller med hensyn til at opfylde biodiversitetsmålene og støtte tilvejebringelsen af økosystemtjenester. Afslutningen af det igangværende arbejde under MAES og forskning i værktøjer og metoder, der skal tage hensyn til tjenesteydelser vedrørende skovenes økosystemer og deres finansielle fordele, skal sikre ny viden om dette område.

Hvilke skove har vi, og hvordan ændrer de sig?

Strategien sigter mod at styrke videnbasen med det formål at håndtere de udfordringer, som skovene og den skovbaserede sektor står over for, gennem øget samarbejde og samordning i udviklingen af skovinformationssystemet for Europa (FISE) som reference for data og information om skove og skovbrug i Europa, i tæt sammenhæng med andre data- og informationssystemer, og gennem harmonisering af data på EU-plan.

Der er ved at blive udviklet en FISE-prototype. Enkelte relevante informationssystemer er operationelle og ajourførte, f.eks. EFFIS (om skovbrande) eller FOREMATIS (om forstligt formeringsmateriale). Der pågår en harmonisering af skovdata, der bl.a. skal bidrage til internationale processer som f.eks. dataindsamling til Forest Europes indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

Oprettelsen af FISE kræver fortsat et betydeligt arbejde med systemudvikling, dataindsamling og harmonisering og integration af ressourcer fra eksisterende (f.eks. EFFIS, Climate-ADAPT 43 ) eller potentielle fremtidige kilder (f.eks. DIABOLO, MAES).

Nyt og innovativt skovbrug og produkter med værditilvækst

I strategien foreslås en ambitiøs FoI-dagsorden, der tager sigte på at styrke sektorens bæredygtighed og udvikling af innovative produkter og processer gennem Horisont 2020, EIP for råstoffer, EIP-AGRI 44 , Den Stående Komité for Landbrugsforskning (CPRA) 45 , skovforvaltningsstrukturen og andre EU-relevante fora, samt koordinering og formidling af god praksis.

EU-finansieret forskning har støttet den skovbaserede sektor med omkring 500 46 projekter siden 2007 47 . Horisont 2020 forventes at overstige de samlede udgifter på over 500 mio. EUR til forskning i den skovbaserede sektor inden for rammerne af RP7. Innovationsfinansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) supplerer dette, da mange af EU's regioner har valgt skovbrugsrelaterede prioriteter i deres strategier for intelligent specialisering. EIP-AGRI og EIP for råstoffer forbinder skovbrug med relevant forskning i skovlandbrug, bæredygtig anvendelse af skovbiomasse, bekæmpelse af klimaændringer og håndtering af miljøspørgsmål samt værdikæder.

Programmerne RP7 ERA-NET FORESTERRA, SUMFOREST og WoodWisdom støttede omkring 70 projekter (85 mio. EUR) med EU-midler og nationale midler. ForestValue 48 , det løbende Horisont 2020 ERA-NET, der støtter overgangen til en biobaseret økonomi, omfatter 17 lande og har mobiliseret 20 mio. EUR i national finansiering og EU-finansiering. Den strategiske arbejdsgruppe for forskning og innovation i skove under CPRA 49 har støttet samordning, undersøgelser om omfanget og resultaterne af EU-finansieret forskning og opsøgende aktiviteter til andre fora.

En styrket ramme for formidling af projektresultater vil være en fordel i forbindelse med fastsættelsen af forskningsdagsordenerne og forbindelserne mellem forskning og EIP'erne. En stærk udnyttelse af innovation langs værdikæder vil bidrage til at støtte den skovbaserede sektors konkurrenceevne. Horisont 2020 tilskynder til projekter, som udnytter resultater fra afsluttede projekter, men resultaterne af disse aktiviteter foreligger endnu ikke.

Samarbejde med henblik på at sikre konsekvent forvaltning og bedre forståelse af vores skove

Koordinering, samarbejde og kommunikation er nødvendig for at afveje forskellige sektorpolitiske mål og strategier. Strategien tager sigte på at styrke forvaltning og kommunikation, navnlig gennem Den Stående Skovbrugskomité, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork og ekspertgruppen vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold.

Den Stående Skovbrugskomité er fortsat det vigtigste debatforum for EU's skove og skovbrugsrelaterede spørgsmål og gennemførelsen af strategien. Orientering og debat om alle relevante politikinitiativer i EU er baseret på årlige arbejdsprogrammer, der bygger på og hænger sammen med Forest-MAP. Den Stående Skovbrugskomité afgav udtalelser 50 og offentliggjorde rapporter23, som blev fremsendt til relevante politiske beslutningstagere. I Den Stående Skovbrugskomité deler medlemsstaterne deres erfaringer, initiativer, viden og rådgivning. Den Stående Skovbrugskomité mødtes lejlighedsvis med interessenter (CDG-FC) og sektorspecifikke ekspertgrupper (f.eks. for biodiversitet).

Den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork mødes to gange om året og har en observatør i Den Stående Skovbrugskomité. Den traf beslutninger, der viser de berørte parters fælles vision om emner som f.eks. EU's tømmerforordning og den rolle, som skovbrug spiller i den fælles landbrugspolitik.

Ekspertgruppen vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold 51 har fungeret siden 2014 og har haft fokus på handelsspørgsmål, navnlig med "nabostater", revisionen af EU's tømmerforordning og kaskadeanvendelsen af biomasse.

Planen om at oprette et europæisk netværk for skovbrugskontorer er ikke ført ud i livet. Dog arbejder det europæiske netværk af nationale fortegnelser (ENFIN) og flere EU-støtteforskningsaktioner 52 hen imod en mere harmoniseret information om skove i Europa.

Resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen fra 2015 om offentlighedens opfattelse af fordelene ved skove 53 tyder på, at der er behov for bedre kommunikation om betydningen af bæredygtigt forvaltede skove. Den fremgangsmåde, som anvendes i EU's skovkommunikationsstrategi 54 , danner et solidt grundlag for at vise, hvordan disse behov imødekommes.

Skove set i et globalt perspektiv

Strategien sigter mod at styrke EU's rolle i de globale bestræbelser på at fremme bæredygtig skovforvaltning og begrænse skovrydning og samtidig sikre sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes politikker og forpligtelser. Den fremmer skovenes rolle i bæredygtig udvikling og bekæmper skovrydning og skovforringelse i internationale fora inden for rammerne af sine eksterne foranstaltninger og samarbejdstiltag.

EU og medlemsstaterne har vedtaget fælles holdninger, der skal fremme bæredygtig skovforvaltning i paneuropæiske (FOREST EUROPE) og internationale skovrelaterede fora (f.eks. UNFF, FAO, ITTO) og andre internationale processer (f.eks. FN-konventionen om biologisk mangfoldighed), herunder 2030-dagsordenen og dens mål for bæredygtig udvikling, navnlig via gennemførelsen af De Forenede Nationers strategiske plan for skove 2017-2030 55 . I FOREST EUROPE 56 er EU ved at undersøge mulighederne for at indgå en juridisk bindende paneuropæisk aftale om skove, som vil omsætte begrebet bæredygtig skovforvaltning, som oprindeligt omfattede 25 % af verdens skove, til lovgivning.

EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) er et relevant og innovativt svar på den udfordring, som ulovlig skovhugst rejser, og gennemførelsen heraf har væsentligt forbedret skovforvaltningen 57 i partnerlande. Antallet af frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og træproducerende lande er støt stigende 58 . Den første FLEGT-licensordning (Indonesien) trådte i kraft i 2016. Revisionen af EU's tømmerforordning 59 bekræftede forordningens potentiale til at bekæmpe ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel, men viste samtidig, at der også er behov for at fremme en ensartet og effektiv anvendelse. Gennemførelsen heraf i 2015-2017 viste, at der var sket væsentlige forbedringer. Endvidere kastede en undersøgelse af konsekvenserne af forbruget i EU for skovrydning og skovforringelse lys over dette komplekse problem 60 . Kommissionen vil fremlægge et nyt initiativ for at optrappe EU's indsats mod skovrydning.

EU's udviklingspolitik støtter globale skovrelaterede aktiviteter, som behandles i strategiplanen for internationalt samarbejde og udvikling 2016-2020, og fremmer samarbejdsinitiativer for inkluderende grøn energi 61 . Mange projekter viser værdien af EU's og medlemsstaternes støtte, direkte eller gennem globale multidonorarrangementer, med hensyn til at fremme bæredygtig skovforvaltning på globalt plan. EU støtter ligeledes udviklingslande i nationale REDD+-planer og med initiativer, der fremmer forsyningskæder uden skovrydning. I sine bilaterale handelsaftaler tilstræber EU også at medtage bestemmelser om fremme af bæredygtig skovforvaltning og tilsagn om at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovlige skovbrugsprodukter.

EU-finansiering til skove og den skovbaserede sektor

Kommissionen har tilpasset de forskellige EU-finansieringskilder til at understøtte målsætningerne og de prioriterede områder i strategien. Den fælles landbrugspolitik er i sammenhæng og synergi med andre ESI-fonde 62 , LIFE og EU's rammeprogram for forskning den vigtigste kilde til finansiering af skovbrugssektoren (8,2 mia. EUR i offentlige udgifter).

Den klimaspecifikke prioritet, der blev fastlagt for EU's fonde, tilskynder til betydelige målrettede incitamenter, der skal fremme klimaforanstaltninger i skovene. Omvendt er mulighederne for finansiering af beskyttelse af skove og styrkelse af økosystemtjenester ikke udnyttet fuldt ud.

Den samlede EU-finansiering til FoI i den skovbaserede sektor er steget betydeligt (249 projekter modtog 615 mio. EUR i 2013-2017) 63 og støtter innovation og fremme af vækst og beskæftigelse.

EU har som led i sit udviklingssamarbejde afsat 235 mio. EUR for perioden 2014-2020 til støtte for FLEGT- og REDD+-aktiviteter, primært inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond, som suppleres af lande- og regionspecifikke samarbejdsprogrammer med fokus på bedre forvaltning og fremme af skovenes bevarelse.

Konklusion — Fremskridt hen imod 2020-målene

Der er gjort betydelige fremskridt hen imod realiseringen af 2020-målene. Siden vedtagelsen af strategien er EU's indsats blevet effektivt inddraget i dens principper og mål, hvilket har lettet koordineringen af alle relevante EU-politikområder for skove og den skovbaserede sektor, fremmet en konsekvent tilgang i både nationale og internationale politikker samt gjort det muligt for EU og medlemsstaterne at blive verdensførende inden for bæredygtig skovforvaltning.

Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af aktiviteter rettet mod strategiens otte prioritetsområder og de strategiske retningslinjer. Medlemsstaterne anerkender, at strategien påvirker deres politikker og tiltag, også på regionalt og lokalt plan 64 .

Strategien er et effektivt politisk redskab, der gør det muligt for EU og medlemsstaterne at håndtere de mange udfordringer og opgaver for skove, når nye politiske mål og samfundsprioriteter stiller stadigt større krav om, at strategien skal leve op til mange forskellige formål, der undertiden kan opfattes som modsatrettede. De stadigt større samfundsmæssige krav til skove samt øget pres og klimarelaterede stressfaktorer kan gøre det nødvendigt, at alle relevante aktører gør en ekstra indsats og yderligere forpligter sig til at intensivere koordinering, samarbejde og inddragelse af eksperter, både på tværs af sektorer og mellem Kommissionen, medlemsstaterne og andre interessenter.

Nye politiske udviklinger vil kræve behørig opmærksomhed i den resterende gennemførelsesperiode, herunder sikring af skovenes bidrag til klima- og energirammerne, navnlig gennemførelsen af den nye LULUCF-forordning og lovgivningen om vedvarende energi, samtidig med at skovene skal tilpasses klimaændringerne, således at EU kan overholde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Strategien og prioriteterne heri er egnede til at understrege betydningen af skove og dermed beslægtede EU-politikker til gennemførelse af 2030-dagsordenen i EU og på verdensplan, navnlig via gennemførelsen af De Forenede Nationers strategiske plan for skove 2017-2030.

Den fortsatte gennemførelse af strategien med støtte fra EU-budgettet vil hjælpe EU's skove, som dækker 40 % af området, med at yde et effektivt bidrag til territorial balance, vækst og arbejdspladser i landdistrikter og byområder, støtte den skovbaserede sektors konkurrenceevne og udviklingen af bioøkonomien og samtidig beskytte biodiversiteten og sikre tilvejebringelsen af økosystemtjenester. For at understøtte disse mål er det vigtigt at formidle værdien og betydningen af velforvaltede skove for samfundet, således at der sikres stærk samfundsmæssig støtte til bæredygtig skovforvaltning.

(1)

COM(2013) 659.

(2)

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/agricult/142685.pdf .

(3)

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TA+P8-TA-2015-0109+0+DOC+PDF+V0//EN .

(4)

EUT C 451 af 16.12.2014, s. 127.

(5)

EUT C 126 af 26.4.2014, s. 3.

(6)

SWD(2015) 164.

(7)

Undersøgelse af status for gennemførelsen af EU's skovstrategi.

(8)

F.eks. yder de fleste delstater i Tyskland støtte til skovbrug gennem politikken for udvikling af landdistrikter, og tre delstater gennem statsstøtte.

(9)

Mål for skovrejsning: > 300 000 ha; mål for skovlandbrug: > 80 000 ha.

(10)

  Evaluation of the forestry measures under Rural Development.

(11)

COM(2018) 392 final.

(12)

F.eks. til byggeri, møbler, trykning, emballering, hygiejneprodukter, fødevaretilsætningsstoffer og i stigende grad også biobaserede tekstilvarer, kemikalier, lægemidler, plast, kompositter til 3D-printning og biobrændstoffer.

(13)

SWD(2013) 343.

(14)

  http://ec.europa.eu/environment/basics/green-economy/index_da.htm .

(15)

https://ec.europa.eu/docsroom/documents/10017/attachments/1/translations/en/renditions/pdf .

(16)

  https://ec.europa.eu/growth/content/study-assessment-cumulative-cost-impact-specified-eu-legislation-and-policies-eu-forest-0_en .

(17)

  http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/7572/attachments/1/translations .

(18)

  https://ec.europa.eu/growth/content/study-optimised-cascading-use-wood-0_en .

(19)

Offentliggøres inden udgangen af 2018.

(20)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A52015DC0614 .

(21)

  http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1415&langId=da .

(22)

Inden for rammerne af et vidtgående og bredt frihandelsområde mellem EU og Ukraine.

(23)

  https://ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm .

(24)

  https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en .

(25)

  https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/policy-strategy_en .

(26)

http://www.forestplatform.org/#!/ .

(27)

Fællesforetagendet for biobaserede industrier under Horisont 2020 ( https://www.bbi-europe.eu/ ).

(28)

Jf. den foreløbige aftale, der blev indgået i juni 2018: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10308-2018-INIT/en/pdf .

(29)

  https://ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/forest/publications/pdf/sfcci-report_en.pdf .

(30)

Kommissionen udarbejder en praktisk vejledning senest i januar 2021.

(31)

  https://ec.europa.eu/eip/agriculture/en/focus-groups/sustainable-mobilisation-forest-biomass .

(32)

COM/2018/673.

(33)

Forordning (EU) 2018/841.

(34)

COM(2013) 216.

(35)

  https://climate-adapt.eea.europa.eu/countries-regions/countries .

(36)

"RescEU: en ny europæisk ordning til håndtering af naturkatastrofer" forventes vedtaget i 2018.

(37)

  http://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/ecosystem_assessment/index_en.htm .

(38)

  http://ec.europa.eu/environment/nature/capital_accounting/index_en.htm .

(39)

  http://www.cost.eu/COST_Actions/ca/CA15206 .

(40)

Forordning (EU) 2016/2031.

(41)

Forordning (EU) nr. 1143/2014.

(42)

https://ec.europa.eu/agriculture/forest/publications .

(43)

  https://climate-adapt.eea.europa.eu/ .

(44)

  https://ec.europa.eu/eip/agriculture/en/about .

(45)

Den Stående Komité for Landbrugsforskning ( https://scar-europe.org/ ).

(46)

EU CORDIS- og ERA-NET-databaserne indeholder (10/2018) 273 RP7-finansierede projekter (ca. 514 mio. EUR) og 214 projekter under Horisont 2020 (ca. 388 mio. EUR).

(47)

  https://scar-europe.org/images/FOREST/Documents/SWG_forestry_study-v2.pdf .

(48)

  https://forestvalue.org/ .

(49)

Den strategiske arbejdsgruppe for skove under CPRA fremmer tværnational forskning og samarbejde om afhjælpning af og tilpasning til klimaændringer, sektorens konkurrenceevne og bestemmelser om økosystemtjenester.

(50)

https://ec.europa.eu/agriculture/forest/standing-committee/opinions_en .

(51)

Ekspertgruppen vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold samler repræsentanter for industrien, medlemsstaterne og andre berørte parter på sektorniveau.

(52)

Inkl. f.eks. DIABOLO, to COST-aktioner og en igangværende kontrakt med Det Europæiske Skovdatacenter.

(53)

  http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/69759 .

(54)

  https://ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/fore/publi/communication-strategy_en.pdf .

(55)

  https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N17/184/62/PDF/N1718462.pdf?OpenElement .

(56)

Ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa ( https://foresteurope.org/ ).

(57)

SWD(2016) 275.

(58)

Seks indgåede partnerskabsaftaler og ni under forhandling ( http://ec.europa.eu/environment/forests/flegt.htm ).

(59)

COM(2016) 74 final.

(60)

  http://ec.europa.eu/environment/forests/studies_EUaction_deforestation_palm_oil.htm .

(61)

  https://europa.eu/capacity4dev/file/80634/download?token=-ZXMS3Cz .

(62)

Medlemsstaterne har f.eks. afsat næsten 8 mia. EUR til det tematiske mål 5 "tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring" for at håndtere flere risici, herunder skovbrande.

(63)

Ifølge teknologiplatformen for skovindustrisektoren.

(64)

"Bæredygtig skovforvaltning i regionerne", rapport fra Regionsudvalget, 2018.