EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.1.2018

COM(2018) 36 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2016-2017

{SWD(2018) 23 final}
{SWD(2018) 24 final}
{SWD(2018) 25 final}
{SWD(2018) 26 final}
{SWD(2018) 27 final}
{SWD(2018) 28 final}
{SWD(2018) 29 final}
{SWD(2018) 30 final}
{SWD(2018) 31 final}
{SWD(2018) 32 final}

1.Indledning

I denne rapport og det ledsagende arbejdsdokument 1 vurderes virkningerne af det generelle toldpræferencearrangement ("GSP") i årene 2016-2017 med fokus på de GSP+-begunstigedes resultater. I henhold til GSP-forordningen 2 skal denne rapport hvert andet år forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Gennem GSP er EU fortsat førende med hensyn til at bistå udviklingslande i at opnå en bæredygtig udvikling ved hjælp af handel som økonomisk drivkraft. Handelspræferencer, der fremmer universelle værdier såsom menneskerettigheder, social retfærdighed og miljøbeskyttelse er en integreret del af Kommissionens strategi "Handel for alle" 3  . Omfattende adgang til EU-markedet giver GSP-begunstigede lande mulighed for at generere yderligere indtægter via international handel og bidrager til deres bestræbelser på at reducere fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og god regeringsførelse.

1.1.Tre forskellige ordninger under GSP

GSP omfatter tre forskellige handelspræferenceordninger, der er beskrevet i detaljer i GSP-rapporten for 2016 4 , og som opsummeres nedenfor:

−Under den generelle ordning ("den almindelige GSP") tildeles lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande 5 toldnedsættelser på ca. 66 % af alle EU's toldpositioner, hvis de ikke har indgået andre præferencehandelsaftaler med EU. I rapporteringsperioden 2016-2017 var der 23 begunstigede lande under den almindelige GSP (jf. Table 1 ).

−Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse ("GSP+") giver fuldstændig toldsuspension på stort set de samme 66 % af EU's toldpositioner som den almindelige GSP for berettigede lande, som er udsatte, fordi de kæmper med at diversificere deres økonomier og nedbringe deres eksportmængder. Til gengæld skal de begunstigede lande ratificere og effektivt gennemføre 27 centrale internationale konventioner, som er opført i GSP-forordningen, og som dækker menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017 var der 10 begunstigede lande omfattet af GSP+ (jf. tabel 2).

−Den særlige ordning "alt undtagen våben" ("EBA") medfører fuld toldfri og kvotefri adgang til EU's marked for alle produkter med undtagelse af våben og ammunition for lande, der er klassificeret af FN som mindst udviklede lande ("LDC-lande"). Med undtagelse af den almindelige GSP og GSP+, mister lande ikke deres EBA-status ved at indgå en frihandelsaftale (FTA) med EU. I rapporteringsperioden 2016-2017 var der 49 EBA-begunstigede (jf. Table 3 ).

I 2016 blev der under GSP-præferencer importeret varer til EU for 62,6 mia. EUR, der er fordelt som følger: 31,6 mia. EUR fra lande under den almindelige GSP, ca. 7,5 mia. EUR fra begunstigede lande under GSP+ og 23,5 mia. EUR fra EBA-lande (der er flere oplysninger i tabel 4-7) 6 .

Figur 1 og 2 nedenfor giver et overblik over importen, som er omfattet af de tre GSP-ordninger.

Som vist i figur 3 er de to lande, som stod for den største andel af al EU-import fra GSP-begunstigede lande (herunder ikke-GSP-import), Indien og Vietnam, som begge er begunstigede lande under den almindelige GSP. Det tredjestørste er Bangladesh, et EBA-begunstiget land.

Figur 4 viser, at Indien, Bangladesh og Vietnam også er de tre største af de begunstigede lande målt på præferenceimport under GSP alene.

2.Den almindelige GSP-ordning

I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017 nød 23 lande godt af den almindelige GSP-ordning (tabel 1). I denne periode forlod fem lande den almindelige GSP-ordning som følge af ændringer i deres adgang til EU-markedet (der er omfattet af en FTA) eller som følge af deres økonomiske situation (af Verdensbanken klassificeret som højere middelindkomstland eller højere i tre på hinanden følgende år). Figur 5 nedenfor viser fordelingen af præferenceimport 7 til EU under den almindelige GSP-ordning i 2016.

Listen over produktafsnit, der stammer fra begunstigede lande under den almindelige GSP-ordning, revideres hvert tredje år. Den seneste revidering fandt sted i 2016 og førte til en revideret liste over produktafsnit, der trådte i kraft den 1. januar 2017 8 . Produkter, der ikke længere havde brug for støtte under GSP-præferencer, blev fjernet fra listen.

3.EBA-arrangementet

EBA er EU's flagskibsinstrument vedrørende handel, der er udarbejdet med henblik på at hjælpe verdens fattigste og svageste lande, LDC-landene, med at drage fordel af handelsmuligheder. I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017 var der 49 EBA-begunstigede lande (jf. tabel 3).

I figur 6 vises en opdeling af værdien og procentandelen af præferenceimporten fra EBA-begunstigede lande i 2016. Den største andel af EBA-import kom fra Bangladesh (66 %), efterfulgt af Cambodja (18 %).

3.1.Øget engagement med visse EBA-begunstigede

EU kan, som det fremgår af Kommissionens "Handel for alle"-strategi, under usædvanlige omstændigheder midlertidigt suspendere præferencerne under den almindelige GSP eller EBA, navnlig i tilfælde af alvorlig og systematisk overtrædelse af principperne i konventionerne om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, der er anført i GSP-forordningen.

EU forstærkede dialogen med nogle EBA-lande gennem øget engagement for at fremme konkrete tiltag vedrørende og bæredygtige løsninger på alvorlige mangler med hensyn til at respektere grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Hvis dialogen ikke giver resultater, er EU fortsat rede til, som sidste udvej, at indlede GSP-tilbagetrækningsproceduren under behørig hensyntagen til de økonomiske og sociale virkninger af en sådan tilbagetrækning.

Hvad angår Myanmar er EU sammen med USA, Japan, Danmark og ILO med i "initiativet til fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -praksis i Myanmar", der har til formål at fremme overholdelse af ILO's internationale arbejdsstandarder og ansvarlig forretningspraksis. Dette internationale interessentforum bidrager til at styrke prioriteringen af reformprocessen af arbejdsretten i Myanmar og til at fremme forbindelserne mellem arbejdsmarkedets parter.

Efter en forværring af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i Bangladesh og Cambodja, har Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten engageret sig mere aktivt i disse to lande og inddraget relevante interessenter, herunder NGO'er, CSO'er, internationale organisationer, arbejdsmarkedets parter og virksomheder.

I Bangladesh har Kommissionen udtrykt bekymring med hensyn til arbejdstageres rettigheder, navnlig foreningsfrihed og gennemførelsen af det fælles initiativ, den såkaldte"Sustainability Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh" (en bæredygtighedsaftale, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh). EU har navnlig styrket tilpasningen af Bangladeshs arbejdsmarkedslov (BLA) og loven om eksportproduktionszoner (EPZ) til ILO-konventionerne om arbejdstageres rettigheder som en af de prioriterede foranstaltninger.

For så vidt angår Cambodja har EU indtrængende opfordret regeringen til at etablere en uafhængig og gennemsigtig mekanisme for at behandle krav om kompensation, der følger af tildelingen af økonomiske jordkoncessioner til sukkerrørsplantager.

Det øgede engagement er primært baseret på foreliggende anbefalinger og konklusioner fra ILO og andre FN-organer, der fører tilsyn med konventionerne om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Anvendelsen af disse anbefalinger og konklusioner giver mulighed for en objektiv og gennemsigtig vurdering af gennemførelsen af afgivne internationale tilsagn.

Processen har bidraget til at lægge pres på regeringer for at behandle spørgsmål af betydning, og der er registreret en vis positiv udvikling. Samtidig blev spørgsmålene rejst på en sammenhængende og koordineret måde ved hjælp af alle relevante instrumenter (f.eks. handelsudvalg, politiske dialoger eller menneskerettighedsdialoger).

Fremskridt er motivation. Ikke desto mindre er EU parat til, som sidste udvej, at indlede GSP-tilbagetrækningsproceduren, hvis vores konstruktive indsats gennem dialog ikke skaber tilfredsstillende resultater. En sådan afgørelse skal tage behørigt hensyn til de negative økonomiske, sociale og menneskelige konsekvenser i forbindelse med en eventuel tilbagetrækning af GSP-præferencer.

4.GSP+-ordningen

GSP+-er et af EU's primære værktøjer til at fremme bæredygtig udvikling i sårbare udviklingslande. GSP+-lande nyder godt af lettere handel med EU, forudsat at de effektivt gennemfører de 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.

4.1.GSP+-begunstigede lande

I rapporteringsperioden 2016-2017 er der ti GSP+-begunstigede lande: Armenien, Bolivia, Kap Verde, Georgien, Kirgisistan, Mongoliet, Pakistan, Paraguay, Filippinerne og Sri Lanka (jf. tabel 2). 

Fra den 1. januar 2017 ophørte Georgien med at være GSP+-begunstiget, fordi landet fik præferenceadgang i medfør af en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med EU. Kirgisistan blev et GSP+-begunstiget land kort efter starten af rapporteringsperioden (januar 2016). Sri Lanka blev igen et GSP+-begunstiget land i maj 2017, efter at landet blev trukket tilbage i 2010. Paraguay, der i tre på hinanden følgende år af Verdensbanken er klassificeret som et højere middelindkomstland, træder ud af GSP+ den 1. januar 2019.

Figur 7 nedenfor viser værdien af præferenceimport 9   fra GSP+-lande i 2016. Den største andel kom fra Pakistan, der tegnede sig for 74 % af al import under GSP+.

4.2.GSP+-overvågning

GSP+ er baseret på begrebet bæredygtig udvikling. Når et land bliver et GSP+-begunstiget land, forpligter det sig til effektivt at gennemføre de 27 centrale konventioner for til gengæld at få bedre adgang til EU-markedet.

GSP+-begunstigede lande forventes at udvise ejerskab og politisk engagement samt frem for alt løbende at forbedre landets overholdelse af konventionerne, på trods af de identificerede mangler.

I forbindelse med GSP+-overvågningen indgår EU et samarbejde med det begunstigede land på alle områder, hvor gennemførelsen er utilfredsstillende.

4.2.1.Dialog med interessenter

Bevisbyrden for opfyldelse af de bindende tilsagn under GSP+ er pålagt det begunstigede land 10 . De begunstigede lande skal indlevere alle de oplysninger, der er nødvendige, for at EU kan vurdere landets overholdelse af GSP+. EU's vurdering er primært baseret på de seneste rapporter og anbefalinger fra internationale overvågningsorganer som f.eks. ILO og FN. EU har et aktivt samarbejde med disse internationale organisationer, navnlig fordi FN-rapporter udstedes hvert 4-5 år, hvilket ikke er så ofte som GSP+-rapporteringen hvert andet år. Der bliver afholdt møder med FN's og ILO's overvågningsorganer og deres lokale repræsentanter før og under EU's GSP+-overvågningsbesøg.

EU benytter sig desuden af en bred vifte af andre oplysninger og mødes med civilsamfundsorganisationer (CSO'er), herunder fagforeninger, menneskerettighedsforkæmpere, virksomheder og arbejdsgivere, både før og under overvågningsbesøg i EU og det begunstigede land. I juni 2017 blev der afholdt en civilsamfundsdialog for at høre CSO'erne og samle deres input og synspunkter 11 .

Europa-Parlamentet (EP) og Rådet deltager aktivt i gennemførelsen af GSP+ og overvågningen af de begunstigede landes overholdelse. Der er planlagt regelmæssige møder med medlemsstaterne i form af GSP's ekspertgruppe og Rådets GSP-Gruppe. De spørgsmål, der blev drøftet med medlemsstaternes eksperter, omfattede svarene fra resultattavler fra GSP+-begunstigede lande og afrapporteringer om GSP+-overvågningsbesøg.

I perioden 2016/2017 arrangerede EP's Udvalg om International handel (INTA) en række meningsudvekslinger om GSP, herunder fremskridt i GSP+-begunstigede lande, overvågningsbesøg og CSO'ernes rolle i anvendelsen af GSP+. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde også fordel af EP-delegationernes besøg til GSP+-lande.

4.2.2.GSP+-overvågningsbesøg

Der anvendes to indbyrdes forbundne værktøjer i GSP+-overvågningen. Det første er "resultattavlen", som er en liste over de mest iøjnefaldende mangler, som de respektive internationale overvågningsorganer (eller enhver anden nøjagtig og pålidelig kilde) har identificeret for hver konvention. Alle GSP+-begunstigede lande modtager årligt en sådan resultattavle og anmodes om at reagere på de mangler, der er opført på listen.

Det andet værktøj er "GSP+-dialogen", der omfatter GSP+-overvågningsbesøgene, som EU benytter til at samarbejde med myndighederne i en ærlig og åben drøftelse af de identificerede mangler og afhjælpende foranstaltninger. I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017 gennemførte Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten overvågningsbesøg i Armenien, Bolivia, Kap Verde, Kirgisistan, Mongoliet, Pakistan, Paraguay, Filippinerne og Sri Lanka.

GSP+-overvågningsbesøgene muliggjorde direkte kontakt på højt niveau med regeringer, ministerier og organer samt virksomheder, lokale NGO'er og CSO'er. Der blev afholdt koordineringsmøder med de internationale FN- og ILO-organisationer, der var til stede i de pågældende lande, herunder FN's Menneskerettighedskontor, FN's udviklingsprogram (UNDP) og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC). Dette har forbedret den generelle forståelse blandt interessenter i GSP+-ordningen og for hvert GSP+-begunstigede lands særlige forpligtelse. Det har også lettet indsamlingen af input fra anvendelsen i praksis fra de vigtigste interessenter.

Lokale interessenter spiller en vigtig rolle i at tilskynde regionale og centrale myndigheder til at opfylde deres GSP+-forpligtelser. Navnlig virksomheder forventes som direkte begunstigede af toldpræferencer at støtte myndighedernes gennemførelse af de 27 relevante konventioner.

GSP+-besøg til Kirgisistan (juni 2016)

Eftersom Kirgisistans først tiltrådte GSP+ i januar 2016, var besøget koncentreret om at indføre GSP+ og forudgående kontrol. GSP+-overvågningsmøderne, der blev afholdt "back-to-back" med menneskerettighedsdialogen, viste sig at være særdeles effektive, da sidstnævnte desuden behandlede GSP+-relevante spørgsmål såsom forebyggelse af tortur og mishandling i detentionsfaciliteter og bestræbelser på at forbedre relationer mellem etniske grupper, bekæmpe forskelsbehandling, reducere praksis med at kidnappe brude og forbedre børns rettigheder. Virksomheder var ivrige efter at få mere at vide om de økonomiske fordele ved GSP+.

GSP+-besøg til Bolivia (juni 2016)

Børnearbejde blev drøftet som et højt prioritet emne med særlig fokus på at sænke den erhvervsaktive alder for børn. Bolivia er det land i Sydamerika, der har den største andel af oprindelige folk (ca. 66 % af den samlede befolkning), derfor blev det oprindelige folks ret til forudgående høring og informeret samtykke om adgang til jord også fremhævet.

GSP+-besøg til Kap Verde (juli 2017)

Overordnet set er Kap Verdes menneskerettighedsforhold fortsat positive. Vedvarende spørgsmål omfatter kønsbaseret vold, børns rettigheder og forsinkelser i indberetning. For så vidt angår sidstnævnte spørgsmål gør Kap Verde en bemærkelsesværdig indsats på dette område i tæt samarbejde med ILO i et EU-finansieret kapacitetsopbygningsprojekt.

GSP+-besøg til Paraguay (juni 2016)

Positive tiltag vedrørende menneskerettigheder omfatter oprettelse af overvågningssystemet for internationale anbefalinger om menneskerettigheder (SIMORE) med støtte fra FN's Menneskerettighedskontor. Børnearbejde, navnlig i forbindelse med anvendelsen af "criadazgo" (arbejde i hjemmet), blev drøftet under besøget som et af de største problemer.

GSP+-besøg til Pakistan (november 2016)

Under det andet GSP+-besøg blev der registreret en positiv udvikling inden for institutioner (f.eks. oprettelse af den nationale kommission for menneskerettigheder og en national handlingsplan for menneskerettigheder) og på det lovgivningsmæssige område (f.eks. vedtagelse af love til bekæmpelse af voldtægt og æresdrab). Der er samtidig fortsat store udfordringer, herunder kvinders, børns og minoriteters rettigheder, ytringsfrihed, anvendelse af dødsstraf, tortur og kapacitet til at gennemføre og håndhæve lovgivning.

GSP+-besøg til Filippinerne (januar – februar 2017)

Der blev registreret fremskridt inden for områder som ligestilling, menneskehandel, arbejdstagerrettigheder, reproduktiv sundhed og beskyttelse af miljøet. Fremskridt på centrale områder afhænger af den lovgivning, der fortsat er under udarbejdelse i kongressen. Der er fortsat alvorlige problemer i forbindelse med, hvordan kampagnen til bekæmpelse af ulovlig narkotika udføres, navnlig vedrørende retten til liv, retlig sikkerhed og effektiv efterforskning samt retsforfølgning, samarbejde med FN-mekanismer samt eventuel genindførelse af dødsstraf og en eventuel nedsættelse af den kriminelle lavalder.

GSP+-besøg til Mongoliet (marts 2017)

Under det første GSP+-besøg blev der konstateret en positiv udvikling inden for lovgivningen såsom ikrafttrædelsen af den nye straffelov, den reviderede lov om vold i hjemmet, loven om beskyttelse af børn og loven om børns rettigheder. Mongoliet har gjort gode fremskridt med hensyn til ILO's rapportering med hjælp fra et EU-finansieret projekt. Mongoliet sigter endvidere mod at forbedre sin kapacitet til at drage fuld fordel af GSP+.

GSP+-besøg til Armenien (juni 2017)

De vigtigste problemer, som Armenien skulle løse, blev drøftet indgående, herunder den effektive gennemførelse af handlingsplaner vedrørende menneskerettigheder for 2014-2016 og 2017-2019, forelæggelse af den nye almene retsplejelov, straffelov og den nye lov om strafferetspleje for parlamentet, en selvstændig lov til bekæmpelse af vold i hjemmet og en omfattende lovgivning mod forskelsbehandling i overensstemmelse med internationale standarder, behovet for at (gen)etablere en arbejdstilsynsordning og for at gøre fremskridt hen imod kategori 1-status i CITES-konventionen.

GSP+-besøg til Sri Lanka (september 2017)

Det første overvågningsbesøg, efter Sri Lanka blev GSP+-begunstiget i maj 2017, omfattede også et besøg til Jaffna. Det blev påpeget, at Sri Lanka generelt gør fremskridt med gennemførelsen af de 27 konventioner. Der er imidlertid behov for en større indsats for at ophæve loven om forebyggelse af terrorisme, løse problemet vedrørende den udbredte brug af tortur, redegøre for tvungne forsvindinger, returnere jord i tidligere konfliktområder og bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med fagforeninger og uretfærdig arbejdspraksis.

4.3.Teknisk bistand og udviklingsprojekter

I løbet af rapporteringsperioden gennemførte Kommissionen og ILO specifikke GSP+-projekter 12 for at støtte overholdelse af ILO's rapporterings- og gennemførelseskrav i følgende GSP+-lande: Armenien, Kap Verde, Mongoliet, Pakistan, Paraguay og Filippinerne. Disse projekter vil fortsætte i de kommende to år.

I Armenien, Paraguay og Filippinerne blev der fokuseret på at styrke de offentlige forvaltningers evne til effektivt at anvende de grundlæggende ILO-konventioner. I Kap Verde bistod ILO de lokale myndigheder med at indlevere forsinkede ILO-rapporter. I Pakistan var det vigtigste mål at støtte udformningen af lovgivning og tilhørende gennemførelsesinitiativer vedrørende afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde. I Mongoliet bistod ILO, ud over kapacitetsopbygning med henblik på rettidig indberetning, med at tilpasse lovgivningen til ILO-konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger.

I 2017 blev der desuden i alle GSP+-lande lanceret projekter, der havde til formål at støtte lokale CSO'ers 13 og arbejdsmarkedets parters deltagelse i GSP+. I løbet af 2017 foretog projekthold undersøgelsesmissioner for at identificere de vigtigste spørgsmål i forbindelse med deres projekter, der skal gennemføres sammen med lokale CSO'er. I den næste rapporteringsperiode vil Kommissionen fortsætte med at undersøge mulighederne for at hjælpe GSP+-landene via ekspertbistand, teknisk bistand og specifikke kapacitetsopbygningprojekter.

4.4.Denne rapport er vedlagt: arbejdsdokument om GSP+

I lighed med GSP-rapporten fra 2016 er denne anden biennale rapport om GSP ledsaget af et arbejdsdokument om GSP+. Arbejdsdokumentet indeholder en omfattende vurdering af enkelte GSP+-begunstigede landes overholdelse af deres GSP+-forpligtelser, opdelt efter klynge: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. I dokumentet vurderes fremskridt, mangler, fremtidige foranstaltninger og prioriterede opgaver med henblik på at opnå en effektiv gennemførelse af de 27 centrale konventioner.

4.5.Midtvejsevalueringsrapport

I henhold til GSP-forordningen 14 skal Kommissionen forelægge en midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af GSP-forordningen for Europa-Parlamentet og Rådet fem år efter GSP-forordningens ikrafttræden. I denne midtvejsevaluering skal det vurderes, om GSP-forordningen har nået sine mål. Konklusionerne bliver inddraget ved udarbejdelsen af den næste GSP. Rapporten forventes vedtaget i løbet af det første halvår af 2018.

5.Konklusioner

Den biennale rapport om GSP følger gennemførelsen af den nuværende GSP-ordning, siden toldpræferencerne blev anvendt første gang i januar 2014. I det ledsagende arbejdsdokument fastsættes menneskerettigheder, den sociale og miljømæssige situation i de GSP+-begunstigede lande, og der fastsættes en platform for civilsamfundets dialog med regeringerne i de begunstigede lande.

Under den nuværende overvågningscyklus blev de GSP+-begunstigede lande kraftigt opfordret til i højere grad at tage ejerskab for gennemførelsen af de 27 konventioner og til at være mere proaktive med hensyn til at løse de problemer, der blev registreret på resultattavlerne, og som blev påpeget under GSP+-overvågningsbesøgene.

Kirgisistan, som tiltrådte GSP+ i januar 2016, optræder for første gang i denne rapport. Sri Lanka genindtrådte i GSP+ i maj 2017, dvs. at overvågningsperioden omfatter mindre end seks måneder. I Armenien viste overvågningsbesøget sig at være en værdifuld metode til inddragelse af civilsamfundet. Eftersom der ikke har været nogen rapporter for nylig til FN og ILO, var overvågningsbesøget til Kap Verde særdeles vigtigt for at indsamle de oplysninger, der var nødvendige for EU's vurdering. Overvågningsbesøget i Filippinerne gav EU en mulighed for at give udtryk for sine bekymringer om den seneste udvikling vedrørende menneskerettigheder og samtidig anerkende fremskridtene med hensyn til arbejdstagerrettigheder samt de socioøkonomiske politikker. I Paraguay og Bolivia var der en åben drøftelse af problemet med børnearbejde med deltagelse af alle relevante interessenter, herunder ILO og UNICEF. Georgien er med for sidste gang, da landet trådte ud af GSP+ som følge af landets vidtgående og brede frihandelsaftale med EU.

Samlet set gav GSP+-overvågningen en struktureret tilgang og udgjorde et solidt grundlag for vurderingen af hvert GSP+-begunstiget land på baggrund af FN's og ILO's overvågningsorganers resultater samt oplysninger fra tredjeparter, herunder civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, Europa-Parlamentet og Rådet. GSP+-overvågningen er fuldt integreret i EU's bilaterale rammer og dialoger, herunder menneskerettighedsdialoger. GSP+ har navnlig støttet lande som Pakistan, Sri Lanka, Mongoliet og Bolivia i at styrke deres engagement i EU's menneskerettighedsdialoger. Menneskerettighedsdialoger har samtidig leveret en platform til at drøfte menneskerettighedsspørgsmål med relation til GSP+. GSP+- har forbedret synergier og ført til en gensidigt forstærkende virkning af de to værktøjer.

GSP er et vigtigt instrument til at løse bekymringer vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i begunstigede lande, og samtidig er EU forpligtet til at anvende alle relevante politikker og instrumenter til at støtte landene i at nå deres mål om bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. I betragtning af karakteristikaene ved disse forhold og behovet for strukturelle og varige løsninger, kræver GSP-engagementet en varig langsigtet forpligtelse fra både EU og de begunstigede lande.

Den næste rapporteringsperiode, som dækker 2018 og 2019, kommer samtidig med den nye toårige cyklus af resultattavler og overvågningsbesøg i første halvdel af 2018. Ved udgangen af 2019 forelægger Kommissionen sin tredje biennale rapport om GSP for Europa-Parlamentet og Rådet med særlig fokus på at evaluere tendenser i alle GSP+-begunstigede lande.

6.Begunstigede lande under den almindelige GSP-ordning og EBA-ordningen

Tabel 1 – Begunstigede lande under den almindelige GSP-ordning 2016-2017

Tabel 2 – GSP+-begunstigede lande 2016-2017

Tabel 3 – EBA-begunstigede lande 2016-2017

7.Tabeller med statistiske oplysninger, der omfatter GSP-begunstigede lande pr. 1. december 2016

Tabel 4 – Værdien af præferenceimporten fra alle GSP-lande (i tusind EUR)

Tabel 5 – Værdien af præferenceimporten til EU fra lande omfattet af den almindelige GSP (i tusind EUR)

Tabel 6 – Værdien af præferenceimporten til EU fra EBA-lande (i tusind EUR)*

* "Import i alt" dækker al import, herunder produkter, der automatisk gives mestbegunstiget nation ("MFN") med toldfritagelse. Med "EBA-berettiget import" menes der udelukkende produkter under EBA-ordningen, som ikke på anden måde er omfattet af MFN-toldfrihed.

Tabel 6 (fortsat) – Værdien af præferenceimporten til EU fra EBA-lande (i tusind EUR)*

Tabel 7 – Værdien af præferenceimporten til EU fra GSP+-lande (i tusind EUR)*

(1) Den første biennale GSP-rapport, der omfatter årene 2014 og 2015, blev offentliggjort i januar 2016: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/january/tradoc_154180.pdf .

(2) Forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer

(3) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/october/tradoc_153846.pdf.

(4) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/january/tradoc_154180.pdf.

(5) http://databank.worldbank.org/data/download/site-content/CLASS.xls.

(6)      Kilde til al statistik i denne rapport: Data fra Eurostat fra september 2017. Den samlede import fra tredjelande kan være lavere end den faktiske samlede import på grund af følgende undtagelser: KN-kapitel 99, fortrolig handel, er ikke omfattet af GSP-ordninger og handel med henblik på aktiv og passiv forædling.

(7)      Præferenceimporten er den berettigede import, for hvilken der faktisk blev anvendt GSP-præferencer.

(8)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/330 af 8. marts 2016 (EUT L 62 af 9.3.2016, s. 9).

(9)      Præferenceimporten er berettiget import, for hvilken der faktisk blev anvendt GSP-præferencer.

(10) Artikel 15, stk. 2, i GSP-forordningen (forordning (EU) nr. 978/2012)

(11) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/august/tradoc_155993.07.17%20report%20for%20web%20page.pdf.

(12) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155843.pdf  

(13)   http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155843.pdf

(14) Forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer