Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AE4922

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (COM(2018) 646 final — 2017/0230 (COD))

EESC 2018/04922

EUT C 110 af 22.3.2019, p. 58–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/58


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

(COM(2018) 646 final — 2017/0230 (COD))

(2019/C 110/11)

Hovedordfører:

Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 4.10.2018

Rådet for Den Europæiske Union, 12.11.2018

Retsgrundlag

Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget på plenarforsamlingen

12.12.2018

Plenarforsamling nr.

539

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

121/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har reageret fleksibelt på de problemer, der er opstået i banker og finansielle institutioner, og at den er i færd med at vedtage supplerende foranstaltninger med henblik på at skride ind over for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

1.2.

EØSU mener tillige, at der, samtidig med at koordineringen mellem tilsynsmyndighederne styrkes, og effektiviteten i samspillet mellem disse øges, bør ske en koordinering af aktiviteterne med de øvrige berørte organer, så man kan komme dette yderst farlige problem til livs.

1.3.

EØSU advarer om, at de teknologiske og kommunikationsmæssige muligheder ikke blot baner vej for innovative finansielle produkter, som kommer indskydere og investorer til gode, men at de også udgør en stor fristelse for kriminelle elementer med henblik på hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Derfor opfordrer udvalget til, at det sikres, at de løsninger, som vedtages, frem for alt har til formål at eliminere eventuelle fremtidige risici.

1.4.

EØSU fremhæver den voksende betydning af dette problem i forhold til tredjelande i en situation med øgede geopolitiske, sikkerhedsmæssige og politiske risici og påpeger, at det er nødvendigt, at EU er bedst muligt forberedt på at udrydde hvidvask af penge og finansieringen af terrorisme og gøre en ende på misbruget af EU's marked og finansielle institutioner.

1.5.

EØSU erkender, at de foranstaltninger, der foreslås i forslaget til lovgivning, udgør ganske vist vigtige, men også ufuldstændige etaper inden for koordinering, organisering og kompetencer, og at de bør suppleres af flere sæt foranstaltninger, hvis det skal lykkes at løse problemet. Samtidig er udvalget enig med Kommissionen i, at hvis det skal kunne lade sig gøre at holde sig til den valgte kurs også fremover, vil det være mere hensigtsmæssigt at gå mere gradvist til værks, så man undgår, at det eksisterende system destabiliseres og mister sin funktionsdygtighed.

1.6.

Efter EØSU's overbevisning er det i forbindelse med den nye balance mellem tilsynsmyndighedernes beføjelser ønskeligt at finde frem til et afbalanceret forhold mellem en Europæisk Banktilsynsmyndighed (EBA), som får nye styrkede beføjelser, og de nationale tilsynsmyndigheder, således at alle berørte enheder udnytter deres kapacitet bedst muligt med henblik på at løse problemet på den ønskede måde.

1.7.

EØSU understreger, at både intern og ekstern kommunikation om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme spiller en stor rolle, hvis man skal nå målet med de foreslåede foranstaltninger. For så vidt angår den interne kommunikation er det vigtigt at optimere og beskytte udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente tilsynsmyndigheder. Med hensyn til ekstern kommunikation består udfordringen i at oplyse og bevidstgøre den berørte offentlighed, da information og bevidstgørelse udgør en form for forebyggelse og forberedelse på, at sådanne forbrydelser eventuelt måtte blive begået.

1.8.

EØSU spørger sig selv, på hvilket grundlag banksektoren er blevet udpeget som den mest sårbare over for misbrug til kriminelle formål som hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, sådan at man har valgt at styrke Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds position og beføjelser, men ikke EU's to øvrige tilsynsmyndigheder.

1.9.

EØSU ville sætte pris på en yderligere præcisering af, hvordan det nye forhold mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de øvrige tilsynsmyndigheder — hvad enten der er tale om myndigheder på EU-niveau, i medlemsstaterne eller især i tredjelande — kommer til at se ud, når det gælder koordinering og fælles indsatser inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

2.   Generel baggrund for forslaget og hovedfakta

2.1.

Siden 2011 har et nyt finanstilsynssystem været i kraft i EU, og det har i høj grad bidraget til at stabilisere finansmarkederne og begrænse risiciene Det har ført til en harmonisering af reglerne for de finansielle markeder i EU og en tilnærmelse af tilsynsaktiviteterne på disse markeder. Imidlertid har den øgede teknologiske og finansielle innovation, som har fundet sted siden da, udvidet viften af kriminelle aktiviteter, som misbruger finanssektoren til lyssky formål og til at legalisere den gevinst, de opnår. Disse to former for kriminel adfærd er selvsagt ikke blot uvelkomne og forkastelige set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. De skader også de finansielle markeders funktionsdygtighed og effektivitet, for deres primære mål er ikke at optimere en gevinst, der stammer fra objektive muligheder for at få deres aktiver til at yngle, men derimod at skjule, mørklægge og undgå enhver form for afsløring af deres aktiviteter. En sådan adfærd betyder, at de finansielle ressourcer ikke nødvendigvis anvendes optimalt.

2.2.

De foreslåede foranstaltninger har derfor ikke kun til formål at forhindre eller begrænse mulighederne for at begå kriminelle handlinger eller legalisere udbyttet heraf, men også at holde de finansielle institutioner, der misbruges, sunde og sikre deres stabilitet og sikkerhed af hensyn til kunder og investorer. Det vil også begrænse såvel den politiske risiko som risikoen for et dårligt omdømme både for de enkelte medlemsstater og EU som helhed.

2.3.

Da de finansielle markeder i den tid, vi lever i, er multinationale og indbyrdes forbundne som aldrig før, er det afgørende, at der ved hjælp af det foreliggende forslag oprettes et system, som udfører sine opgaver i en grænseoverskridende sammenhæng, for empiriske analyser viser, at disse forbrydelser stadig oftere begås på tværs af grænserne og bl.a. involverer enheder fra tredjelande. Hvor effektiv den end måtte være, er nedkæmpelsen af sådanne forbrydelser ikke tilstrækkelig til at sikre et godt resultat, hvis den kun sker i en enkelt medlemsstat. Derfor er det yderst vigtigt med en effektiv indsats, der sker i samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder, når det gælder hvidvask af penge, og de nationale finansielle tilsynsorganer og EU's tilsvarende organer og i øvrigt også i samarbejde med tilsynsmyndigheder i tredjelande.

2.4.

Den foreslåede foranstaltning, som er genstand for denne udtalelse, er kun en del af en samlet løsning. For at kunne måle dens succes er det absolut nødvendigt at koordinere med andre elementer, så helheden udgør en sammenhængende og konsekvent strategi, der hæmmer de kriminelle mest muligt i udøvelsen af deres forbrydelser.

2.5.

Forslaget tager navnlig sigte på:

at optimere anvendelsen af ekspertise og ressourcer, der er til rådighed takket være centraliseringen af opgaver i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på hele det finansielle marked

at præcisere rækkeviden og indholdet af de opgaver i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge, der pålægges EBA

at styrke redskaberne med henblik på opgaver vedrørende hvidvask af penge

at styrke EBA's koordineringsrolle i forbindelse med internationale spørgsmål vedrørende hvidvask af penge.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Efter EØSU's opfattelse bliver bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme stadig vigtigere. Ikke blot som følge af den hurtige teknologiske udvikling og innovationen på det finansielle område, men også på grund af de mange sager, vi i den senere tid har været vidner til, hvor bank- og finanssystemet i flere lande i EU er blevet misbrugt til at udføre disse kriminelle handlinger. I den forbindelse kan man ligeledes pege på den øgede geopolitiske risiko, også når det gælder terrorvirksomhed.

3.2.

EØSU er bekymret over, at det nævnte problem forværres som følge af, at disse kriminelle handlinger og forsøgene på at legalisere den gevinst, der opnås, gennem den finansielle sektor, ikke blot sker på tværs af EU's indre grænser, men også omfatter kriminelle aktiviteter, som trækker tråde til tredjelande. EØSU glæder sig over, at Kommissionen med sit forslag aktivt forsøger at løse dette problem.

3.3.

EØSU peger i den forbindelse på, at selv om det europæiske finanstilsynssystem allerede blev taget op til revision i 2017 (1) og udvalget i den forbindelse fremsatte en udtalelse herom (2), som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling den 15. februar 2018, har ny viden og nye forhold ført til, at det har været nødvendigt at opdatere forslaget og supplere det med yderligere elementer for at styrke dets effektivitet. Ovennævnte udtalelse fra EØSU har dog på ingen måde mistet hverken sin gyldighed eller relevans. Samtidig glæder EØSU sig over, at Kommissionen har reageret så fleksibelt på en række bankskandaler i flere forskellige EU-lande, som har bekræftet, at de personer, der begår disse forbrydelser, er i stand til at misbruge både teknologiske redskaber, kommunikationsredskaber og den gældende lovgivning. I den forbindelse kastes der lys på manglerne i EU's system, når det gælder hvidvask af penge.

3.4.

EØSU bemærker, at de nye elementer i forslaget primært er af teknisk og organisatorisk karakter, men påpeger, at en løsning på den aktuelle situation bør være bredere og mere omfattende. Udvalget tilføjer, at det foreliggende forslag omhandler et snævert udvalg af spørgsmål, som har med udvidelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds beføjelser at gøre og med dens samspil med de nationale tilsynsmyndigheder for bekæmpelse af hvidvask og i et vist omfang — i særlige tilfælde — også med en vis kontrol med dem. I øvrigt behandler forslaget ikke arbejdet i finansielle efterretningsenheder. Forslaget omhandler generelt koordineringen af aktiviteter og procedurer og ikke så meget den konkrete bekæmpelse af hvidvask.

3.5.

EØSU advarer kraftigt om, at hvidvask af penge gør det muligt at legalisere gevinsten fra kritisable aktiviteter, der er uforenelige med lovgivningen, men samtidig fører til en irrationel fordeling af ressourcer, idet der i forbindelse med sådanne operationer ikke nødvendigvis søges opnået en gevinst, men frem for alt stræbes efter »at holde sig ude af søgelyset« og »legalisere« de investerede ressourcer eller overføre dem til et sted, hvor der vil blive begået yderligere strafbare handlinger. EØSU konstaterer, at den foreliggende opdatering heller ikke indeholder en analyse af de nye tendenser og de omstændigheder, hvorunder hvidvask af penge sker i øjeblikket. I forbindelse med bekæmpelsen af disse former for illoyal praksis retter forslaget sig målrettet mod en række udvalgte områder, herunder især styrkelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle blandt de europæiske tilsynsorganer i forbindelse med håndteringen af problematikken om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og styrkelse af EBA's samspil og kommunikation med de nationale tilsynsmyndigheder i sager om hvidvask af penge, som primært er tilsynsorganer på bankmarkedet og det finansielle marked.

3.6.

EØSU mener, at det er helt afgørende i den forbindelse at fordele beføjelserne korrekt mellem EBA og de nationale myndigheder under hensyn til nærhedsprincippet. Det er helt igennem nødvendigt, legitimt og berettiget at styrke EBA's beføjelser til at beskæftige sig med grænseoverskridende aktiviteter. Til gengæld påpeger EØSU, at når det handler om at løse sager, som begrænser sig til et enkelt land, som EBA ikke kan gennemskue fuldt ud, er det nødvendigt at sikre, at de nationale myndigheder har de fornødne beføjelser.

3.7.

Eftersom bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er helt og aldeles afgørende for at sikre et sundt økonomisk og finansielt miljø i hele EU, spørger EØSU sig selv, om ikke det ville være hensigtsmæssigt at oprette en specifik organisation under EU's udøvende magt, eksempelvis et nyt generaldirektorat med ansvar for dette område. Dette tema kommer til at haste desto mere i betragtning af, at der vil blive indsat en ny Kommission til efteråret 2019.

3.8.

EØSU undrer sig endvidere over, hvad grunden er til forslaget om, at det skal være EBA, som skal spille en afgørende rolle som koordinator med henblik på at få løst dette problem. Betyder det, at Kommissionen mener, at hvis man vil hvidvaske penge og finansiere terrorisme i EU, findes de bedste muligheder i banksektoren?

3.9.

EØSU støtter, at der i forbindelse med Kommissionens forslag satses på effektiv kommunikation om det foreliggende problem. Denne kommunikation bør ikke blot sigte mod at effektivisere overførslen af kommunikation mellem alle de involverede tilsynsorganer (intern kommunikation), men også mod at sikre en tilstrækkelig grad af information i det offentlige rum (kunderne i den finansielle sektor og den brede offentlighed).

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU efterlyser en tydelig afgrænsning i forslaget af de områder og de relationer, hvor EBA skal spille en dominerende rolle i forhold til de øvrige tilsynsorganer i EU inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og opfordrer til, at dette sker under et mere overordnet mandat, som omfatter hele det finansielle marked.

4.2.

På samme måde efterlyser EØSU en mere præcis forklaring på de vilkår, som tillader EBA at føre tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheders procedurer eller at foretage afgørelser rettet direkte mod individuelle operatører i finanssektoren.

4.3.

EØSU er samtidig yderst interesseret i retningslinjerne for den fælles indsats med tilsynsorganer i tredjelande.

4.4.

EØSU opfordrer ligeledes til, at der kastes mere lys over, hvordan centraliseringen af alle de relevante oplysninger vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som leveres af de nationale myndigheder, skal ske, når det drejer sig om kilder, der er klassificeret som »hemmelige« eller »yderst hemmelige«, og den måde, hvorpå disse vil blive beskyttet.

Bruxelles, den 12. december 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Se det oprindelige lovforslag COM(2017) 536 final, 20.9.2017. Formålet med dette var at styrke de europæiske tilsynsmyndigheders kapacitet og sikre konvergens og effektivitet i forbindelse med det finansielle tilsyn. Det behandlede dog ikke specifikt en styrkelse af organernes mandat i spørgsmålet om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(2)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.


Top