Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018AE4675

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (COM (2018) 445 final — 2018/0235 (NLE))

EESC 2018/04675

EUT C 110 af 22.3.2019, p. 136–140 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
12/12/2018; afstemningsdato
Date of vote:
12/12/2018
Date lodged:
12/07/2018
Author:
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:
EESC_TEN
Rapporteur:
Ulrich SAMM
Form:
Udtalelse
Term of office:
2015-2020
Internal reference:
TEN/680, AVIS-SECTION 2018/4675 FIN
Session:
539
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
Instruments cited:
Link

22.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/136

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det

(COM (2018) 445 final — 2018/0235 (NLE))

(2019/C 110/25)

Ordfører:

Ulrich SAMM

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 12.7.2018

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

 

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

20.11.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

12.12.2018

Plenarforsamling nr.

539

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

202/0/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU bemærker, at opnåelse af ren energi er en vigtigt prioritet, og med henblik herpå er fusionsenergi anerkendt som en mulig langsigtet løsning. Europa er i front med udviklingen af kulstoffri og bæredygtig fusionsteknologi, som skal bidrage til at sikre vores energiforsyningsmix.

1.2.

 EØSU understreger, at de mange langsigtede investeringer, der er nødvendige for udviklingen af et fusionskraftværk, stadig medfører visse industrielle risici, men hvis det lykkes, vil opførelsen af et fusionskraftværk være en ny faktor, der vil ændre den eksisterende energiforsyning betydeligt i form af disruptiv innovation, og fusionsbrændsel er en rigelig og næsten uudtømmelig energikilde.

1.3.

 Forslaget behandler de centrale udfordringer for den næste FFR med henblik på at opretholde det positive momentum i ITER-projektet. Et samarbejde mellem syv globale partnere (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien) er på nuværende tidspunkt i gang med at opføre ITER i Cadarache i Frankrig — den første fusionsreaktor med en termisk effekt på 500 MW. Den vil blive taget i drift i 2025 og forventes at nå fuld drift (500 MW) i 2035. EØSU anerkender de positive fremskridt, der er opnået i de seneste år, efter at man har løst nogle problemer ved hjælp af en større revision af ITER-projektet (ny topledelse og en ajourført tidsplan for ITER).

1.4.

 EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at fremhæve, hvor vigtigt det er at forbinde ITER-projektet og den europæiske forskning i fusionsenergi under EUROfusion, som finansieres af forsknings- og undervisningsprogrammet (EURATOM), og som driver Joint European Torus (JET), et stort forsøgsanlæg i Culham i Det Forenede Kongerige. Foruden opførelsen kræver ITER grundig forberedelse, og kun et stærkt europæisk forskningsfællesskab kan varetage de tilknyttede programmer og ledelsen.

1.5.

 EØSU anerkender den europæiske merværdi, der fremgår af EUROfusions succes. Dette er det forskningsprogram i Europa, som inddrager langt de fleste medlemsstater (alle undtagen Luxembourg og Malta), og det bidrager med afgørende projekter, som tilsammen gør EU til verdens førende på området.

1.6.

 EØSU glæder sig over, at den nye europæiske køreplan for gennemførelsen af fusionsenergi, som EUROfusion har udviklet, præsenterer en veldefineret vej til det første fusionskraftværk baseret på en styrket inddragelse af industrien, uddannelse af fusionsforskere og -ingeniører i hele Europa og et stærkt samarbejde uden for Europa. Ifølge køreplanen forventes ITER at være i løbende drift ved høj ydeevne i 2035, og på basis af disse resultater vil projekteringen af det første fusionskraftværk (DEMO), som for første gang skal levere elektricitet til nettet, være afsluttet omkring 2040, hvor opførelsen begynder.

1.7.

 EØSU forstår, at ITER har store problemer, som kun kan løses i JET-sammenhæng, og tilslutter sig derfor bekymringerne med hensyn til brexits indvirkning på JET's fremtid. For at minimere risiciene i forbindelse med driften af ITER og optimere forskningsplanen anser EØSU det for vigtigt, at JET fortsætter med at være i drift (som en EU-facilitet eller en fælles EU-UK-facilitet) i perioden mellem 2020 og ibrugtagningen af ITER, da der ikke findes nogen backupløsninger, der kan kompensere for tabet af JET i denne periode.

1.8.

 Kommissionens forslag omfatter budgettet for ITER, men det nævnes ikke, om det nødvendige budget for det ledsagende fusionsforskningsprogram er passende. EØSU understreger, at det budget, der er afsat til EUROfusion i perioden 2021-2025, skal stemme overens med målene i køreplanen for fusionsenergi, hvor arbejdet med ITER er afgørende.

1.9.

 EØSU glæder sig over, at investeringerne i fusionsteknologi er relevante for industrien og SMV'er. I perioden fra 2008 til 2017 tildelte Fusion for Energy kontrakter og ydede tilskud til en værdi af ca. 3,8 mia. EUR i hele Europa. Mindst 500 virksomheder, herunder SMV'er, og over 70 forsknings- og udviklingsorganisationer fra omkring 20 forskellige medlemsstater og Schweiz har nydt godt af investeringerne i ITER-aktiviteter. Desuden har også andre ITER-partnere end EU indgået kontrakter med europæiske virksomheder for at støtte fremstillingen af deres egne komponenter til ITER, hvilket medfører yderligere nye job og vækst for europæiske virksomheder. EØSU bemærker, at det største bidrag til nettovirkningen af ITER-investeringer er udviklingen af spinoffvirksomheder og teknologioverførsel, som skaber nye forretningsmuligheder i andre sektorer.

1.10.

 EØSU er overbevist om, at europæisk fusionsforskning i almindelighed og opførelsen af ITER i særdeleshed kan tjene som et fremragende eksempel til påvisning af virkningen af fælles europæiske projekter. Det er vigtigt, at offentligheden underrettes om de resultater, der opnås ved hjælp af EU-finansiering og en fælles europæisk indsats. Dette vil øge borgernes tillid til videnskab og forskning samt øge bevidstheden om betydningen af Den Europæiske Union.

2.   Introduktion

2.1.

 ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) er et internationalt videnskabeligt samarbejde, der blev indledt i 2005 mellem syv globale partnere (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien). Formålet med projektet er at vise, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at anvende fusionsenergi til fredelige formål ved at opføre og drive den første 500 MW-fusionsreaktor ITER i Cadarache i Frankrig. EØSU har allerede støttet dette projekt i flere udtalelser (1). ITER er det næste skridt på vejen mod fusionsenergi, den mest innovative og lovende bæredygtige energikilde, som kan håndtere det voksende energibehov sideløbende med udviklingen af vedvarende energiformer.

2.2.

 I 2015 gennemgik ITER-projektet en større omstrukturering, hvor der bl.a. blev indsat en ny topledelse i ITER-organisationen samt i F4E. Den 19. november 2016 godkendte ITER-Rådet en ajourført tidsplan for ITER. Den nye tidsplan tager sigte på at nå den første plasmaproduktion i december 2025 som det tidligste teknisk mulige tidspunkt og fuld drift (500 MW) ved brug af deuterium-tritium-brændstof i 2035. ITER's fremskridt i de seneste år er blevet bekræftet ved uafhængige vurderinger, som har anerkendt, at projektet er stabiliseret, og at der er et realistisk grundlag for dets gennemførelse.

2.3.

 Det europæiske bidrag til ITER-organisationen ydes af EU's interne agentur »Fusion for Energy« (F4E) i Barcelona i Spanien. F4E er et fællesforetagende oprettet i henhold til Euratom-traktatens kapitel 5. I henhold til vedtægterne har F4E sin egen dechargeprocedure i Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet for Den Europæiske Union. I 2015 blev der vedtaget en ny finansforordning for F4E, og ansvaret for at føre kontrol med ITER — og dermed med F4E — blev overført fra GD RTD til GD ENER.

2.4.

 Ud over opførelsen af ITER leveres dybtgående og bred videnskabelig støtte til fusionsforskningen af forsknings- og uddannelsesprogrammet (2), som supplerer det generelle forskningsprogram Horisont Europa (3). Foruden de klassiske nukleare forskningsaktiviteter omfatter dette program grundforskning i udviklingen af fusionsenergi i henhold til køreplanen for fusionsforskning, som beskriver en optimeret vej, der går via ITER og et demonstrationselektricitetsværk (DEMO) til kommerciel anvendelse af fusionsanlæg. Køreplanen for fusionsforskning beskriver ikke kun, hvilke primære faciliteter der er behov for, men også den forskning, der skal udføres til støtte for ITER og DEMO.

2.5.

 Køreplanen for fusionsforskning er udviklet af EUROfusion, som har ansvaret for at koordinere de europæiske forskningsaktiviteter. Dette konsortium består af 30 nationale forskningsinstitutter og omkring 150 universiteter fra 26 EU-lande plus Schweiz og Ukraine. EUROfusions hovedkvarter ligger i Garching i Tyskland og flagskibsforsøget Joint European Torus (JET) i Culham i Det Forenede Kongerige.

3.   Resumé af forslaget

3.1.

 Forslaget (4) behandler de centrale udfordringer for den næste FFR, når det gælder om at fastholde projektets positive momentum, sikre støt fremgang i opførelsen og montagen og fastholde alle ITER-partnernes tilsagn. For at tackle disse udfordringer må EU fortsat varetage ledelsen af projektet, understøttet af F4E-ekspertise, og fuldt ud overholde sine forpligtelser vedrørende andelen af finansielle og ikkefinansielle bidrag.

3.2.

 Kommissionens meddelelse om EU's bidrag til en reform af ITER-projektet, som blev vedtaget af Kommissionen i juni 2017, indeholder en detaljeret oversigt over de ressourcer, som Euratom skal bruge for at sikre en vellykket fuldendelse af faciliteten og indlede drifts- og testfasen.

3.3.

 Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at fastsætte Euratoms maksimale forpligtelser til ITER i den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 til 6 070 000 000 EUR (i løbende priser). Dette anses for at være den kritiske masse af midler, der er nødvendige for at få EU's ITER-relaterede aktioner til at fungere effektivt, i overensstemmelse med det nye scenarie for opførelsen af ITER. Det foreslåede budget er baseret på det tidligste teknisk mulige tidspunkt for ITER-opførelsen uden uforudsete udgifter, og det forudsættes derfor, at alle større risici kan afbødes.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

 EØSU bemærker, at det er yderst vigtigt at sikre konkurrenceevnen og vores energiforsyninger, men at det kun er bæredygtigt, hvis vi samtidig bekæmper klimaændringerne. Kulstoffrie og bæredygtige energikilder er derfor afgørende for vores fremtidige velstand og velbefindende. Det er en høj prioritet at opnå ren energi, og fusionsenergi anerkendes i denne forbindelse som en mulig langsigtet løsning, hvor Europa er førende på det udviklingsteknologiske område.

4.2.

 EØSU understreger, at de omfattende og langsigtede investeringer, der er nødvendige for udviklingen af et fusionskraftværk, stadig omfatter visse industrielle risici, men hvis det lykkes, vil opførelsen af et fusionskraftværk være en ny faktor, der vil ændre den eksisterende energiforsyning betydeligt i kraft af disruptiv innovation. Fusionsbrændsel er en rigelig og uudtømmelig energikilde, idet tritium kan fremstilles af lithium — et metal, som findes alle steder i jordskorpen og i havvand — og deuterium, der findes i råvand.

4.3.

 EØSU ønsker at fremhæve de klare sikkerhedsfordele ved fusion i forhold til konventionel nuklear fission. Et fusionskraftværk er sikkert i sig selv, idet plasmaen består af blot få gram brændstof, som hurtigt slukker sig selv i tilfælde af funktionsfejl. Deuterium-tritium-reaktioner frigør neutroner, som aktiverer vægmaterialerne. De radioaktive biprodukter er kortlivede, og størsteparten af materialerne kan derfor genanvendes efter en vis henfaldstid, og der er ikke behov for at oplagre nukleart affald.

4.4.

 EØSU opfordrer Kommissionen til i højere grad at understrege, at det er vigtigt og nødvendigt at knytte ITER-projektet sammen med den europæiske fusionsforskning, som organiseres af EUROfusion. Foruden opførelsen har ITER behov for grundig forberedelse og ledsageprogrammer. I Europa bidrager et samordnet program, der anvender JET og andre anlæg, sammen med modelleringer og simulationer til at teste og udvikle driftsscenarier for ITER og til at projektere og optimere ITER's præstation og udformningen af DEMO. Et centralt element i forberedelsen af driften af ITER består i at drive JET-tokamakken med en deuterium-tritium-blanding og med en ITER-lignende væg.

4.5.

 EØSU anerkender den europæiske merværdi, der fremgår af EUROfusions succes. Det er det forskningsprogram i Europa, som inddrager langt de fleste medlemsstater (alle undtagen Luxembourg og Malta), og det bidrager med afgørende projekter, som tilsammen gør EU til verdens førende på området. Investeringer og forskningsmidler har været til gavn for industrien, forskningsorganisationer og universiteter.

4.6.

 EØSU er overbevist om, at europæisk fusionsforskning i almindelighed og opførelsen af ITER i særdeleshed kan tjene som et fremragende eksempel til påvisning af virkningen af fælles europæiske projekter. Det er vigtigt, at offentligheden underrettes om de resultater, der opnås ved hjælp af EU-finansiering og en fælles europæisk indsats. Dette vil øge borgernes tillid til videnskab og forskning samt øge bevidstheden om den vigtige rolle, Den Europæiske Union spiller i at nå et fjernt og vanskeligt mål, hvilket ikke kunne lade sig gøre ved hjælp af enkeltindsatser og finansiering fra enkelte lande. Dette har vigtige langtidsfølger, ikke blot i industriel og teknologisk henseende, men også for så vidt angår forskning, industri og SMV'er, og det har en væsentlig betydning for økonomien og jobskabelsen selv på kort og mellemlang sigt.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.

 EØSU anerkender, at den nye europæiske køreplan for gennemførelse af fusionsenergi præsenterer en veldefineret vej til det første fusionskraftværk baseret på en styrket inddragelse af industrien, uddannelse af fusionsforskere og -ingeniører i hele Europa og et stærkt samarbejde uden for Europa. Køreplanen dækker det kortsigtede perspektiv, indtil ITER tages i drift (2025), det mellemsigtede perspektiv, indtil ITER er i ordinær drift ved høj ydeevne (2035), og det langsigtede perspektiv frem mod det første fusionskraftværk (DEMO), som for første gang skal levere elektricitet til nettet.

5.2.

 ITER er den centrale facilitet i køreplanen, da det forventes af opnå de fleste af de vigtige milepæle på vejen frem mod fusionsenergi. Derfor er langt de fleste af de midler, der på kort sigt foreslås til EUROfusion, øremærket til ITER og de ledsagende eksperimenter, bl.a. Joint European Torus (JET) i Culham i England. EØSU anerkender, at JET har vist, at det er en effektiv løsning at bygge og drive et stort fusionsforskningsanlæg, og at der derved opnås størst mulige videnskabelige og industrielle fordele.

5.3.

 EØSU støtter ITER-organisationens efterspørgsel efter værdifulde input fra de resultater, der opnås med JET, i perioden før den første plasmaprodution i ITER. JET råder over en enestående kapacitet som den eneste tritium-tokamak, det er bygget i samme materiale som ITER's første væg og fuldt ud kan fjernstyres. Driften kan derfor bidrage til ITER-forskningsplanen med hensyn til at nedbringe risici og omkostninger og bidrage til at opnå driftstilladelse for ITER. Dette er særligt vigtigt, fordi det budget, som Kommissionen foreslår for ITER, ikke omfatter uforudsete udgifter, og det derfor forudsættes, at alle større risici kan afbødes.

5.4.

 EØSU forstår, at ITER har store problemer, som kun kan løses i JET-sammenhæng, og tilslutter sig derfor bekymringerne med hensyn til brexits indvirkning på JET's fremtid. For at minimere risiciene i forbindelse med driften af ITER og optimere forskningsplanen anser EØSU det for vigtigt, at JET fortsætter med at være i drift (som en EU-facilitet eller en fælles EU-UK-facilitet) i perioden mellem 2020 og ibrugtagningen af ITER, da der ikke foreligger nogen backupløsninger, der kan kompensere for tabet af JET i denne periode.

5.5.

 Kommissionens forslag omfatter budgettet for ITER, men det nævnes ikke, om det nødvendige budget for det ledsagende fusionsforskningsprogram er passende. Sidstnævnte behandles i et særskilt forslag (5), men heller ikke her nævnes ITER's behov. EØSU understreger, at det budget, der er afsat til EUROfusion i perioden 2021-2025, skal stemme overens med målene i køreplanen for fusionsenergi, hvor arbejdet med ITER er afgørende, mens udformningen af DEMO skal styrkes.

5.6.

 EØSU glæder sig over, at investeringerne i fusionsteknologi er relevante for industrien og SMV'er. EU's investeringer i opførelsen af ITER medfører vigtige fordele for den europæiske industri, og forskningsfællesskabet gør det muligt at deltage i banebrydende forskning og udvikling, teknologi, udformning og fremstillingsarbejde, når det gælder komponenter til ITER. Den nye viden og spinoffvirksomheder skaber økonomisk vækst og fremmer beskæftigelsen. I perioden fra 2008 til 2017 tildelte Fusion for Energy 839 kontrakter og ydede tilskud til en værdi af ca. 3,8 mia. EUR i hele Europa. Mindst 500 virksomheder, herunder SMV'er, og over 70 forsknings- og udviklingsorganisationer fra omkring 20 forskellige medlemsstater og Schweiz har nydt godt af investeringerne i ITER-aktiviteter. Desuden har også andre ITER-partnere end EU indgået kontrakter med europæiske virksomheder for at støtte fremstillingen af deres egne komponenter til ITER, hvilket medfører yderligere nye job og vækst for europæiske virksomheder.

5.7.

 EØSU noterer sig de udførlige oplysninger, som Kommissionen stiller til rådighed (6), og som viser, at det største bidrag til nettovirkningen af ITER-investeringerne er udviklingen af spinoffvirksomheder og teknologioverførsel. Teknologier, som udvikles til ITER, skaber nye forretningsmuligheder i andre sektorer, fordi arbejdet med ITER øger de europæiske virksomheders konkurrenceevne i den globale økonomi, giver traditionelle virksomheder mulighed for at komme ind på high tech-markeder og giver desuden europæiske high tech-virksomheder og SMV'er en unik mulighed for at innovere og udvikle produkter, der også kan anvendes uden for fusionsområdet.

Bruxelles, den 12. december 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 302 af 7.12.2004, s. 27; EUT C 318 af 29.10.2011, s. 127; EUT C 229 af 31.7.2012, s. 60.

(2)  Udtalelse TEN/678 om Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram 2021-2025, ordfører: Giulia Barbucci (Se side 132 i denne EUT).

(3)  Udtalelse INT/858 om Horisont Europa, ordfører: Gonçalo Lobo Xavier (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33).

(4)  COM(2018) 445 final.

(5)  COM(2018) 437 final og udtalelse TEN/678, ordfører: Giulia Barbucci (Se fodnote 2).

(6)  »Study on the impact of the ITER project activities in the EU« ENER/D4/2017-458, (2018), udarbejdet af Trinomics (Rotterdam) og Cambridge Econometrics.

Top