Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AE3068

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om romakvinders situation (sonderende udtalelse på anmodning af Europa-Parlamentet)

EESC 2018/03068

EUT C 110 af 22.3.2019, p. 20–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/20


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om romakvinders situation

(sonderende udtalelse på anmodning af Europa-Parlamentet)

(2019/C 110/04)

Ordfører:

Ákos TOPOLÁNSZKY

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 30.5.2018

Retsgrundlag

Artikel 304, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

7.11.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

12.12.2018

Plenarforsamling nr.

539

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

196/2/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Mange romakvinder (og -piger) er udsat for en mangeartet og intersektionel diskrimination, som fastholder dem i en situation, hvor de har begrænsede muligheder for at udøve deres rettigheder. Romakvinderne udgør den mest sårbare minoritetsgruppe i EU. Det er en yderst vigtig opgave og forpligtelse for de europæiske demokratier at bringe denne situation til ophør.

1.2.

EØSU takker de mange romakvinder for deres nuværende eller tidligere så beslutsomme og modige kamp imod diskriminerende strukturer og institutionel vold til fordel for sameksistens i frihed i et Europa uden diskrimination.

1.3.

Der bør straks sættes en stopper for segregeret undervisning, hvis ringe niveau netop hænger sammen med den diskrimination, der er kendetegnende for den, samtidig med at det sikres, at unge romapiger ligeledes har adgang til alle dele af et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet. Retningslinjerne for specialskolerne og vejledningsprocedurerne bør snarest muligt revideres meget grundigt.

1.4.

EØSU forventer af medlemsstaterne, at de prioriterer afskaffelse af sundhedspraksis, der er i strid med fornuftige fagetiske standarder og den dermed forbundne lovgivning, og at illegal praksis såsom tvangssterilisation, at nægte adgang til lægehjælp på grund af etnisk tilhørsforhold eller sundhedsydelser af ringe kvalitet gøres til en strafbar handling.

1.5.

Medlemsstaterne bør straks fjerne de diskriminerende beskæftigelsesformer og -bestemmelser og samtidig indføre detaljerede politikker, der øger romakvindernes chancer for at finde et arbejde.

1.6.

Det er vigtigt at fastlægge, vedtage og sikre overholdelse af en acceptabel minimumsstandard for boliger og offentlige tjenesteydelser som en grundlæggende ret, eventuelt ved at den stadfæstes i medlemsstaternes forfatning.

1.7.

Der er behov for en konsekvent og ikkediskriminerende indgriben over for alle de former for menneskehandel og hadforbrydelser, som romaer, og navnlig romakvinderne, er ofre for.

1.8.

Romakvinder har meget få muligheder for at udforme og vurdere politikker, der vil kunne påvirke deres egen skæbne. Deres deltagelse i sådanne programmer bør sikres i et passende forhold.

1.9.

I modsætning til hvad der på nuværende tidspunkt sker i de fleste medlemsstater, bør der navnlig fokuseres på romakvindernes bekymringer og interesser i EU's strategier for indhentning efter 2020.

2.   Romakvinders situation i EU

2.1.

Mange romakvinder (og -piger) er udsat for en mangeartet og intersektionel diskrimination, som fastholder dem i en situation, hvor de har begrænsede muligheder for at udøve deres rettigheder. Romakvinderne udgør den mest sårbare minoritetsgruppe i EU. Denne situation må betragtes som en systemisk krænkelse af demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder, hvilket kraftigt svækker den europæiske idé, der er baseret på de værdier, der nævnes i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (1) samt i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (2). Der er kun gjort få fremskridt på dette område i de senere år.

2.2.

Til trods for at der ikke findes oplysninger opdelt ud fra etnisk tilhørsforhold og køn i størstedelen af medlemsstaterne, tegner Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) et nøjagtigt billede af den ugunstige situation, som romakvinderne befinder sig i (hovedsageligt inden for rammerne af EU-MIDIS II-undersøgelsen (3)). Det fremgår, at romakvinderne er ugunstigt stillet i alle dele af samfundet, ikke blot i forhold til befolkningen som helhed, men også i forhold til romamændene.

2.3.

EØSU er overbevist om, at den europæiske idés styrke, som nævnt tidligere, er proportional med det omfang, i hvilket de svageste blandt EU-borgerne kan drage fordel af den. Det er grunden til, at EU-institutionerne og -medlemsstaterne ikke blot har pligt til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at forbedre romakvinders og -pigers situation og styrke deres indflydelse og status, det er samtidig en test af deres demokratiske organisation og deres retsstats modenhed.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

I EU-traktatens artikel 2 nævnes blandt de vigtigste værdier, der ligger til grund for den europæiske idé, ligestilling og respekt for menneskerettighederne, herunder mindretalspersoners rettigheder. Der kan kun være tale om en effektiv anvendelse af disse rettigheder, hvis der også sikres konkrete ændringer til fordel for de mest marginaliserede og diskriminerede samfundsgrupper, idet diskrimination, segregering og romafjendtlighed er udtryk for en klar afvisning af disse værdier.

3.2.

Den økonomiske styrkelse af romakvinderne og anvendelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som der er grundlag for at de nyder godt af på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile plan, og som skal stadfæstes forfatningsmæssigt, forudsætter ligestilling mellem romamænd og romakvinder.

3.3.

I denne forbindelse tilslutter EØSU sig i tråd med sine tidligere udtalelser (4) målene for EU's rammestrategi, idet opmærksomheden navnlig henledes på behovet for at sikre en sammenhængende gennemførelse og på de utilstrækkelige fremskridt, der er gjort.

3.4.

Udvalget bemærker ligeledes, at romafjendtlighed kan opleves på næsten alle aktivitetsniveauer i medlemsstaterne, i administrationer såvel som i institutioner. Dette fratager romaerne en lige adgang til offentlige tjenester og forhindrer dem i at gøre deres lige rettigheder og forpligtelsen til ligebehandling af dem gældende, i at deltage i den politiske beslutningstagning i spørgsmål, der angår dem, på en måde, der står i forhold til den procentdel, de udgør af den samlede befolkning, og i at beskytte sig mod konsekvenserne af diskrimination. Alt dette gælder i endnu højere grad for romakvinderne.

3.5.

Udvalget kræver, at der med henblik på udarbejdelse af en oversigt over de systematiske tilsidesættelser af romakvindernes rettigheder udarbejdes hvidbøger i samarbejde med uafhængige og troværdige organisationer i romasamfundet, som høres og anerkendes officielt, således at der dannes grundlag for en historisk forsoning.

3.6.

EØSU takker de mange romakvinder for deres nuværende eller tidligere så beslutsomme og modige kamp imod diskriminerende strukturer og institutionel vold til fordel for sameksistens i frihed i et Europa uden diskrimination.

4.   Specifikke områder af den offentlige politik (5)

4.1.   Uddannelse

4.1.1.

Segregeret undervisning er altid ulovlig og medfører nødvendigvis et dårligt resultat. De negative konsekvenser af segregering i skolerne går hårdt ud over de unge romapiger og fratager dem mulighederne for social mobilitet. Det er derfor nødvendigt at udnytte alle lovlige midler og den offentlige politiks øremærkede støtte og at dække ekstraomkostningerne for i overensstemmelse med EU's forventninger at afhjælpe den segregerede undervisnings ringe niveau, der skyldes diskrimination, samtidig med at det sikres, at de unge romapiger ligeledes har adgang til alle dele af et offentlig uddannelsessystem af høj kvalitet. Regeringerne skal sikre, at der findes passende menneskelige ressourcer, uddannelsesprogrammer og pædagogiske programmer.

4.1.2.

Ubegrundet diagnosticering af mental retardering og segregering i skolerne, som romabørn kan udsættes for, skal betragtes som et af de alvorligste angreb på deres rettigheder, der ødelægger deres fremtid, og derfor bør disse vurderinger regelmæssigt kontrolleres af uafhængige specialiserede organer. Det skal sikres, at kontrolproceduren kan iværksættes uden hindringer på anmodning fra alle berørte parter, først og fremmest en forælder eller en værge eller skolen.

4.1.3.

Hvis der foreligger mistanke om gentagne og navnlig systematiske fejlvurderinger, der tilsigter eller resulterer i en segregering, skal medlemsstaterne være forpligtede til hurtigst muligt at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne hertil, til at offentliggøre konklusionerne, til at vurdere disse inden for rammerne af de nationale mekanismer til bekæmpelse af segregering og til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger.

4.1.4.

I mellemtiden bør man sørge for at tilnærme specialklassernes pædagogiske niveau til den almindelige undervisning, så der ikke blot er tale om en pædagogisk parkeringsplads, hvor eleverne sygner hen.

4.1.5.

EØSU går stærkt ind for, at EU-støtten begrænses, indefryses eller i tilfælde af systematiske problemer helt fjernes til lande, hvor segregeringen i skolerne ikke mindskes eller endog er stigende. Udvalget håber, at EU's retsbeskyttelsesmekanismer (artikel 7 og EU's procedure til beskyttelse af retsstatsprincippet) hurtigt og effektivt vil blive taget i anvendelse i sådanne situationer.

4.1.6.

For at øge romakvindernes uddannelsesmuligheder og mindske risikoen for skolefrafald bør der iværksættes en række uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer, som giver dem en ny chance, så de kan få adgang til andet end job, der støttes af de offentlige myndigheder, eller andenrangsjob, »gråt« arbejde eller atypisk arbejde, som fratager dem muligheden for social mobilitet.

4.2.   Sundhed

4.2.1.

Romakvinder, der ofte lever i ghettoer eller vanskeligt tilgængelige områder, oplever ofte forkastelse, ringeagt, eller fysisk og psykisk vold i forbindelse med levering af sundhedsydelser. I forbindelse med deres reproduktive sundhed har de ofte kun en meget begrænset adgang til deres rettigheder. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at oprette og drive mobile enheder med passende udstyr og kapacitet, der henvender sig til befolkningsgrupper, der lever adskilt fra resten af samfundet. Udvalget efterlyser ligeledes en evaluering af driften af tjenester vedrørende moderskab og graviditet, og at der iværksættes de nødvendige forbedringer.

4.2.2.

EØSU forventer, at medlemsstaterne prioriterer afskaffelse af sundhedspraksis, der er i strid med fornuftige, fagetiske standarder og dertil hørende lovgivning, og at de, når det forekommer, systematisk indleder retsforfølgelse. Der skal sikres gratis og lettilgængelige klagemuligheder, så rettighederne på sundhedsområdet kan gøres gældende, ligesom der skal indføres særlige ydelser, der afspejler de berørte personers reelle behov, som f.eks. oprettelse af sundhedsoplysningscentre, uddannelse og udbredelse af en ombudsmandsordning på sundhedsområdet eller iværksættelse af initiativer på folkesundhedsområdet, der omfatter befolkningerne i ghettoområder.

4.2.3.

Det er presserende, at regeringerne tydeligt og offentligt forpligter sig til princippet om lige adgang til sundhedspleje og konkret iværksættelse heraf samt bekæmpelse af praksis, der modvirker dette mål, samt at de indfører bevidstgørelsesprogrammer rettet mod de berørte personer. Det er nødvendigt at indføre den nødvendige lovgivning med henblik på at sikre, at romakvinder og -børn uden en grundlæggende sygeforsikring er dækket.

4.3.   Tvangssterilisation

4.3.1.

I en række lande, hvor kvindernes reproduktive sundhed tidligere er blevet systematisk undertrykt, og hvor tvangssterilisation i stort omfang er blevet anvendt som et statsligt politisk instrument, har den politiske offentlighed end ikke undskyldt eller påtaget sig et ansvar. Dér, hvor det er sket, er der hverken ydet retlig genoprejsning eller økonomisk erstatning. Udvalget foreslår, at EU's lovgivere gør, hvad man kan, for at medlemsstaterne i forbindelse med harmoniseringen af strafferetten i EU væsentligt forlænger eller endog helt ophæver forældelsesfristen for disse forbrydelser, som kan sidestilles med forbrydelser mod menneskeheden, og vedtager en særlovgivning, så ofrene kan få en reel genoprejsning og en økonomisk kompensation.

4.3.2.

Man bør oprigtigt kaste lys over denne situation og sikre fuldstændig gennemsigtighed med henblik på at fremme forsoning og forhindre ethvert fremtidigt overgreb fra de offentlige myndigheders side. EØSU anbefaler derfor, at udvalg bestående af uafhængige historikere i de berørte medlemsstater i samarbejde med ofrene og deres repræsentanter undersøger de overgreb, der tidligere er blevet begået på dette område, og offentliggør resultaterne inden for rammerne af nationale forsoningsprocesser, som det er sket i Sverige med »hvidbogen«.

4.4.   Beskæftigelse

4.4.1.

Romakvindernes situation på arbejdsmarkedet er endnu værre end romamændenes. Samtlige beskæftigelsesindikatorer for romakvinder ligger på et dramatisk lavt niveau.

4.4.2.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at træffe de målrettede og generelle foranstaltninger, der er nødvendige, for at styrke romakvindernes økonomiske frigørelse og for at give dem de nødvendige kompetencer med henblik herpå. Fremme af socialøkonomiske virksomheder, indførelse af mikrolåneprogrammer og fri adgang uden diskrimination til arbejdsmarkedsydelser har særlig betydning for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

4.4.3.

Iværksættere er blevet endnu vigtigere som jobskabere og nøgleaktører for trivslen i lokal- og regionalsamfundene. Dette er et særlig vigtigt aspekt for romasamfundene. I forbindelse med politiske foranstaltninger vedrørende de behov, som romakvindelige iværksættere og SMV'er har, er man nødt til at træffe specifikke foranstaltninger ikke blot med henblik på at gøre romakvinder autonome, men også for at støtte deres initiativer vedrørende fællesskabsprojekter og virksomhedsetablering. En sådan politik, der er skræddersyet til at støtte romakvinder, er i øjeblikket fuldstændig ikke eksisterende i de fleste medlemsstater. Derfor efterlyser EØSU et tilsagn om at undersøge de muligheder, den kan tilbyde.

4.4.4.

Udvalget opfordrer de offentlige myndigheder på alle niveauer i samfundet til at tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelser, skabe beskæftigelse og tilstrækkeligt med arbejdspladser med offentligt tilskud. De bør tilbyde transportgodtgørelse og hjælp til efter- og videreuddannelse og professionel udvikling, og gennem målrettede offentlige politikværktøjer støtte udsatte romakvinders mulighed for at forene arbejdsliv og familieliv.

4.4.5.

Medlemsstaterne skal gøre alt for at sikre, at romakvinderne kommer ud af den sårbare situation på arbejdsmarkedet, og at man udrydder de former for (noget nær) tvangsarbejde på det grå eller sorte arbejdsmarked, som de er ofre for.

4.4.6.

Med henblik herpå, og da det er afgørende, at disse kvinder integreres på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at indføre programmer for »en ny chance« og sørge for, at de kan få bistand fra en ombudsmand, modtage transportgodtgørelse samt hjælp til uddannelse. Man bør desuden gøre, hvad man kan, for at udrydde diskrimination på arbejdspladsen og for at bevidstgøre virksomhedsledere.

4.5.   Bolig, offentlige tjenesteydelser

4.5.1.

Når der forekommer segregering, er det kvinderne og børnene, der lider mest under de katastrofale følger af segregeringen i dagligdagen. EØSU lægger derfor stor vægt på behovet for også i disse områder at fastsætte en acceptabel minimumsstandard for bolig, offentlige tjenesteydelser og infrastrukturer, som skal anvendes som en grundlæggende ret og om muligt forankres i medlemsstaternes forfatninger.

4.5.2.

EØSU foreslår, at opfyldelsen af disse behov (f.eks. forsyning med drikkevand, elektricitet, kloakering eller spildevandsbehandling, asfaltering af veje, fjernelse af affald, adgang til offentlige tjenesteydelser osv.) er en forhåndsbetingelse for fortsatte investeringer i byudvikling samt bevilling og anvendelse af støtte.

4.5.3.

Der bør sættes en stopper for uberettigede og ulovlige udsættelser, ligesom det bør sikres, at romakvinder, der er ofre herfor, kan nyde godt af en særlig og lettilgængelig retsbeskyttelse. Kvinder, der er traumatiserede af disse tvangsudsættelser, bør kunne få erstatning.

4.6.   Fjernelse af voldsstrukturer

4.6.1.

Romakvinder og -piger er særligt udsatte i situationer med diskrimination og segregering og bliver let ofre for forbrydelser og voldshandlinger. De rammes i uforholdsmæssig grad af alle de kendte former for udnyttelse af mennesker og menneskehandel.

4.6.2.

Udvalget er af den opfattelse, at menneskehandel og vold mod romakvinder udgør åbenlyse overtrædelser af de grundlæggende menneskerettigheder, som udtrykkeligt er forbudt i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at medlemsstaterne bør handle ud fra dette grundlag (6). Der er tale om alvorlige forbrydelser, der imødekommer en efterspørgsel, og som i meget forskellige former viser sig at være yderst rentable for den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, og som romakvinder og -børn i uforholdsmæssig grad er ofre for.

4.6.3.

EØSU håber, at medlemsstaterne snarest muligt vil indarbejde strafforfølgelse af disse nye former for overtrædelser, der til stadighed udvikler sig, i deres nationale strafferet, og at de i denne forbindelse vil træffe koordinerede og målrettede retlige foranstaltninger for at afbryde eller endog så vidt muligt fjerne indtjeningsmuligheder baseret på tvang. Man bør se på den mere generelle socioøkonomiske sammenhæng, som disse forbrydelser begås i, identificere situationer præget af elendighed, diskrimination og sårbarhed og på sammenhængende vis indføre (strategiske, lovgivningsmæssige, økonomiske, uddannelsesmæssige, forskningsmæssige osv.) socialpolitiske værktøjer, som gør det muligt at rette op på disse situationer.

4.6.4.

Volden mod romakvinderne kan stamme fra såvel samfundet generelt som fra deres egne kredse. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der gribes konsekvent ind over for alle specifikke former for organiseret vold i en kønsspecifik tilgang, der fokuserer på offeret, og som tager hensyn til kvinders og børns særlige sårbarhed og den særlige beskyttelse, som de bør nyde godt af, og som er baseret på menneskerettighederne.

4.6.5.

Udvalget glæder sig over, at EU med Kommissionens underskrivelse er blevet part i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, der almindeligvis er kendt som Istanbulkonventionen. Udvalget opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at ratificere konventionen og begynde at anvende den uden forbehold og med beslutsomhed, idet der tages hensyn til romakvindernes særlige udsathed i denne forbindelse.

4.6.6.

Romakvinder og -piger er desuden i uforholdsmæssig grad mål og ofre for hadforbrydelser og navnlig hadefuld tale. Der bør vedtages foranstaltninger med henblik på at lette domstolsadgangen for de berørte personer og med civilsamfundsorganisationers hjælp indføres værktøjer, der gør det muligt at udføre et oplysningsarbejde, der medvirker til, at denne form for forbrydelser opdages.

4.6.7.

EØSU støtter den geografiske udvidelse og gennemførelse af Europarådets og Kommissionens fælles program JUSTROM med henblik på at sikre romakvinders adgang til retssystemet.

4.6.8.

Udvalget henleder opmærksomheden på, at alle institutionelle former for romafjendtlighed og segregering ligeledes kan betragtes som en form for voldelig overtrædelse. Udvalget understreger betydningen af at sikre beskyttelse mod denne form for overtrædelser i de institutionelle tjenester, der finansieres af staten (børneværn, sociale tjenester og sundhedstjenester) samt i statslige strukturer, der opretholder lov og orden, og dertil knyttede strukturer (politi, det strafferetlige system og fængselsvæsenet), som er sammenhænge, i hvilke romakvinderne er særligt sårbare. Udvalget gør opmærksom på betydningen af at sikre let og gratis adgang til retlig beskyttelse i sådanne tilfælde.

4.6.9.

I national ret såvel som i folkeretten bør begrebet tidligt tvangsægteskab sidestilles med en form for menneskehandel, og der bør handles i overensstemmelse hermed. Alle de redskaber og programmer til forebyggelse og beskyttelse, der findes i kampen mod menneskehandel, skal stilles til rådighed for ofrene for tvangsægteskaber af børn.

4.7.   Inklusion og deltagelse

4.7.1.

Romakvinder har meget få muligheder for at udforme og vurdere politikker, der vil kunne påvirke deres egen skæbne. EØSU understreger derfor, at det på grundlag af princippet om »intet om os uden os« er helt nødvendigt at inddrage romakvinderne på et passende niveau i udformningen, planlægningen og evalueringen af alle programmer vedrørende dem eller deres samfund. EØSU foreslår, at aktive romakvinders deltagelse mindst svarer til et flertal for programmer specifikt vedrørende romakvinder og mindst 30 % for programmer, der henvender sig til romasamfundene. Der bør indføres en evalueringsordning, der gør det muligt at måle disse deltagelsesgrader på en pålidelig måde.

4.7.2.

EØSU foreslår, at disse deltagelsessatser gennemføres på en kontrollerbar måde i de organer, der har ansvaret for nationale og regionale inklusionspolitikker (koordineringsråd på nationalt, regionalt og amts- eller departementsniveau, udvalg til bekæmpelse af segregering osv.).

4.7.3.

Udvalget opfordrer regeringerne og myndighederne til at indlede en konkret politisk dialog med romakvindernes repræsentanter på alle niveauer i samfundet og til at etablere de institutionelle strukturer med henblik på en sådan dialog. I den forbindelse anbefaler EØSU at oprette specifikke, retlige institutioner, f.eks. kvindeudvalg i forbindelse med nationale romaplatforme, hvor romakvinder kan sikre deres repræsentation på en målrettet måde, eller oprettelsen af en uafhængig ombudsmandsinstitution for romakvinder.

4.7.4.

Udvalget bemærker, at romakvinders synspunkter sjældent kommer til udtryk, eller kun er repræsenteret i begrænset omfang såvel i den nuværende europæiske rammestrategi som i de nationale integrationsstrategier vedrørende romaer. Der bør lægges meget større vægt på holdningerne blandt romakvindernes repræsentanter, ikke blot i forbindelse med processen efter 2020, men også i udarbejdelsen af fremtidige strategier for social inklusion.

Bruxelles, den 12. december 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A12012M%2FTXT.

(2)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:12012P/TXT&from=en.

(3)  Findes kun på engelsk: http://fra.europa.eu/en/project/2015/eu-midis-ii-european-union-minorities-and-discrimination-survey/publications.

(4)  EUT C 248 af 25.8.2011, s. 16, EUT C 67 af 6.3.2014, s. 110, EUT C 11 af 15.1.2013, s. 21.

(5)  Blandt de mange forslag, der til dato er fremsat af romasamfundet, civilsamfundsorganisationer, der arbejder til støtte for romaernes rettigheder, forskermiljøet, internationale organer og EØSU, nævner udtalelsen her kun dem, som er særlig relevante for gennemførelsen af romakvinders rettigheder.

(6)  Artikel 5, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


Top