7.9.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/20

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2017/C 296/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»JAJCA IZPOD KAMNIŠKIH PLANIN«

EU-nr.: PGI-SI-02112 — 4.11.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Betegnelse

»Jajca izpod Kamniških planin«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Slovenien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.4 Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Æg med betegnelsen »Jajca izpod Kamniških planin« har en glat skal af ensartet tykkelse og et behageligt mat skær, som giver et indtryk af varig friskhed. Æggeskallen er hård. Den kraft, som kræves for at slå skallen i stykker, er mindst 32 N. Æggeblommen er ensartet med en karakteristisk gul farve, som svarer til 11 DSM La Roche-skalaen. For så vidt angår vægt, kan æggene markedsføres som æg af forskellige størrelser med angivelse af mindstenettovægten for bakken eller sorteret efter vægtklasserne S, M, L og XL. »Jajca izpod Kamniških planin« udmærker sig ved et højt indhold af flerumættede fedtsyrer, navnlig alfalinolensyre. Den mindste vægtprocent for omega-3-fedtsyrer er 2,5 %, og forholdet mellem omega-6-fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer er højst 8:1. Dette forhold er yderst gavnligt set ud fra et ernærings- og sundhedsmæssigt synspunkt og i overensstemmelse med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Foderet til de æglæggende høner beriges med calciumcarbonat fra kalkbruddet i Stahovica ved Kamnik. De æglæggende høner drikker kun vand fra pumpestationerne ved floderne Kamniška Bistricas og Savinjas øvre løb. Hørfrø er, efter korrekt behandling, en kilde til omega-3-fedtsyrer.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Opdræt og avl af høns og produktionen af æg skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.

—

3.6.   Specifikke mærkningsregler

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område strækker sig omkring Kamnik-Savinja-alperne og afgrænses ved en linje, der løber langs den slovensk-østrigske grænse og følgende veje:

—	motorvejen fra Šentrupert til Domžale

—	lokale veje fra Domžale til Zaboršt pri Dobu

—	hovedveje fra Zaboršt pri Dobu til Brod

—	motorvejen fra Brod til Kranj vzhod (øst)

—	amtsvejen fra Kranj til Zgornje Jezersko

—	grænsen til Østrig

—	amtsvejen fra Pavličevo sedlo til Šentrupert

Alle byer og bebyggelser, som har forbindelse med de nævnte veje, ligger inden for det geografiske område.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Æg med betegnelsen »Jajca izpod Kamniških planin« fik deres ry i slutningen af det 19. århundrede, hvor mange landmandskoner fra Kamnikområdet leverede denne dyrbare fødevare til Ljubljanas køkkener og marked. På det tidspunkt udgjorde Kamnikbjergene (Kamniške planine) allerede et udmærket grundlag for produktion af konsumæg, med vand af god kvalitet, da dette stort set ubeboede og uberørte område er en kilde til drikkevand af højeste kvalitet. Desuden har kalkstenbruddet i Stahovica nad Kamnikom altid haft en gunstig indvirkning på produktionen af æg (den karbonatholdige bjergart, som udvindes der, er over 200 millioner år gammel, af sedimentær oprindelse og har en ualmindelig kemisk renhed takket være den termiske metamorfose). Det subalpine mikroklima og de moderate temperaturer spillede også en væsentlig rolle i udviklingen af ægproduktion i det geografiske område i fortiden.

Disse naturlige betingelser udgjorde et glimrende grundlag for udviklingen af produktion af konsumæg på talrige gårde. Udviklingen af høravl i det geografiske område med henblik på forarbejdning af hørfibre til lærred førte til, at opstod tekstilindustri (spinderier) i Mengeš. Hør blev avlet til produktionen af hørfibre, mens hørfrøene var et biprodukt, som anvendtes til at fodre dyr med, først og fremmest fjerkræ. Der findes megen litteratur om høravl i det område, hvor »Jajca izpod Kamniških planin« produceres. De litterære kilder begynder i 1493, hvor hør nævnes i lensherren af Jabljes tingbog som en del af tienden, som hans undersåtter skulle betale, og den seneste er en præsentation fra 1953 af udviklingen af fabrikken Induplati Jarše.

Da hørfrø indeholder omkring 40 % fedt, hvoraf halvdelen er omega-3-fedtsyrer (alfalinolensyre), var æggene af meget høj kvalitet og meget sunde. Traditionen med at tilføje hørfrø til de æglæggende høners foder fortsættes derfor i produktionen af »Jajca izpod Kamniških planin«. Dette adskiller »Jajca izpod Kamniških planin« fra produkter, som tilbydes af mange andre ægproducenter, der anvender mindre traditionelle råmaterialer, f.eks. denatureret fiskeolie og alger, til at berige deres æg med omega-3-fedtsyrer.

Indholdet af omega-3-fedtsyrer i »Jajca izpod Kamniških planin« er mindst dobbelt så højt som i andre æg, der er beriget med omega-3-fedtsyrer, og de adskiller sig ved deres høje indhold af alfalinolensyre.

Landmandskonerne i Kamnik og omegn leverede konsumæg til Ljubljana helt op til anden verdenskrig, hvor besættelsesmagtens grænse og dobbelte pigtrådsring rundt om hovedstaden satte en stopper for den engang livlige handel. Folkevisen »Katarina Barbara«, som blev skrevet ned i 1895 af slavist og samler af folkeviser Karel Štrekelj, handler om en stjålen høne, som skulle forsyne Ljubljana med æg. Efter anden verdenskrigs afslutning varede det nogen tid, inden traditionen med opdræt af fjerkræ ved Kamnikbjergene fod blev genoptaget, men siden har produktion vundet fodfæste og er steget. I årevis blev »Jajca izpod Kamniških planins« ry taget for givet. Først i slutningen af 1990’erne begyndte producenterne aktivt at reklamere for æggene. I dag fremgår »Jajca izpod Kamniških planins« ry tydeligt af forskellige avisartikler, artikler i kulinariske tidsskrifter og på websteder og af TV-udsendelser, handelsdokumenter og diverse brochurer. F.eks. nævner Boštjan Šaver i sin bog »Nazaj v planinski raj: alpska kultura slovenstva in mitologija Triglava« (2005) »Jajca izpod Kamniških planin« som et eksempel på en betegnelse, der viser forbindelsen mellem Sloveniens indbyggere og Alperne, henholdsvis bjergene i landet. »Jajca izpod Kamniških planin« optræder i brochuren »Okusiti Slovenijo«, som udgives af det slovenske turistråd og har til formål at præsentere Sloveniens rige gastronomiske arv. »Jajca izpod Kamniških planin« er omhandlet i talrige andre publikationers (anmeldelser og årsskrifter) som f.eks. »Gorenjska hrana« (2011) og »Slovenska kulinarika«, og i artikler fra f.eks. den slovenske forbrugerorganisation (ZPS), som bl.a. omtaler »Jajca izpod Kamniških planin« i sin brochure »Slovenska tradicionalna živila« i en artikel med titlen »To so dobra jajca«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

http://www.mkgp.gov.si/fileadmin/mkgp.gov.si/pageuploads/podrocja/Varna_in_kakovostna_hrana_in_krma/zasciteni_kmetijski_pridelki/Specifikacije/JAJCA_IZPOD_KAMNISKIH_PLANIN-splet.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

---