Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017IR5782

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Midtvejsevaluering af EU's skovstrategi

COR 2017/05782

EUT C 361 af 5.10.2018, pp. 5–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/5


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Midtvejsevaluering af EU's skovstrategi

(2018/C 361/02)

Ordfører:

Ossi MARTIKAINEN (FI/ALDE), medlem af byrådet i Lapinlahti

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

I.   INDLEDNING

Baggrunden for EU's skovstrategi

1.

I Den Europæiske Union har medlemsstaterne ansvaret for skovpolitikken.

2.

Imidlertid har Den Europæiske Union enekompetence eller delt kompetence med medlemsstaterne på en række områder, der har indvirkning på skovene og deres anvendelse. Disse områder omfatter navnlig den fælles handels- og landbrugspolitik, udviklingspolitik, klimapolitik, miljø, energi, bioøkonomi og den cirkulære økonomi.

3.

Dette har medført et behov for at sikre samordning på EU-plan af de EU-politikker, der har en indvirkning på skovbrugsrelaterede spørgsmål, og et behov for at vurdere virkningen af EU's globale tilsagn om bæredygtig udnyttelse af skovene. Skovstrategien bør tage hensyn til de fælles mål for medlemsstaterne og forskellene mellem dem. Når EU forhandler om spørgsmål, der berører skovene (jf. punkt 2 ovenfor) i f.eks. De Forenede Nationer og Verdenshandelsorganisationen, skal EU tage hensyn til medlemsstaternes og deres regioners syn på skovene. Skovstrategien er et effektivt redskab til at harmonisere de forskellige politikområder og forene de forskellige synsvinkler i medlemsstaterne og deres regioner. Dens rolle er også at fokusere på nye målsætninger og foranstaltninger, som bør undersøges nærmere på EU-niveau.

4.

I EU anerkendes principperne for bæredygtig skovforvaltning, som blev vedtaget på europæisk plan og udviklet inden for rammerne af processen til beskyttelse af skovene i Europa. Disse principper, der sikrer en bæredygtig forvaltning af skovene, og som også bør omfatte princippet om »kaskadeanvendelse«, anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale skov- og naturfredningslovgivning og ved udarbejdelsen af markedsbaserede certifikater.

5.

Skove dækker 43 % af landarealet i EU's medlemsstater. Disse arealer omfatter mange forskellige skove (herunder ikkebeplantede skovarealer), både hvad angår skovtype og mulighederne for at anvende skoven. Over 60 % af skovene er privatejede, mens resten er under forskellige former for offentligt ejerskab. De lokale myndigheder spiller også en vigtig rolle som skovejere. De lokale myndigheders ejerskab er den tredje mest almindelige form for skovejerskab i Europa.

6.

Lokale og regionale myndigheder kan være skovejere. De kan også forvalte skove og gennemføre lovgivning om dem. Dette betyder, at de har stor erfaring og ekspertise på området. For de forskellige lokale og regionale myndigheder er skovene et vigtigt element i en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udvikling, som i mere end et århundrede har ført til udformningen og gennemførelsen af forvaltningsplaner baseret på principperne om kontinuitet, stabilitet og bæredygtig produktion, når det gælder skovenes mange forskellige produkter samt anvendelse af robust skovlovgivning, som værner om og beskytter skovene. De bør derfor tages med på råd, når EU's skovstrategi ajourføres. De lokale og regionale myndigheder er ikke kun vigtige interessenter set i relation til skovbrugsrelaterede spørgsmål, men også reelt interesserede parter på samme måde, som skovejere er.

II.   EN BÆREDYGTIG SKOVPOLITIK SET I DE LOKALE OG REGIONALE MYNDIGHEDERS PERSPEKTIV

7.   En økonomisk bæredygtig skovpolitik

7.1.

Skovbrugssektoren tegner sig for 7 % af Europas økonomiske vækst og giver beskæftigelse til 3,5 mio. personer — op mod 4 mio., hvis skovbioenergisektoren også medregnes. I 2011 lå produktionsværdien af EU's skovindustri på 460 mia. EUR. Skovbrugsaktiviteter og -beskæftigelse har afgørende betydning for landdistrikter og tyndt befolkede regioner, men fremmer også den økonomiske vækst i byer og styrker samarbejdet mellem landdistrikter og byområder. Skovstrategien bør fokusere på økonomisk vækst, beskæftigelse og europæiske investeringer og kortlægge de nye muligheder, der er forbundet hermed, med særlig vægt på at støtte den økonomiske udvikling hos aktører inden for skovsektoren i den yderste periferi.

7.2.

De lokale og regionale myndigheder kan spille en vigtig rolle i indsatsen for at fremme virksomhedernes brug af lokale træressourcer og overgangen til en bioøkonomi. For eksempel er især valget af byggematerialer og produktion af energi til dækning af lokalsamfundets behov og til opvarmning af offentlige bygninger samt en øget brug af avancerede biobrændstoffer inden for offentlig transport nyttige værktøjer, der kan bidrage til en stærkere økonomi og beskæftigelse i regionerne. Udvikling og anvendelse af avanceret biobrændstof fra blandt andet skove er en vigtig del af EU's klimapolitik i henhold til direktivet om vedvarende energi. Dette kræver en stor indsats med hensyn til både teknologiudvikling, pilotanlæg og produktion i større skala samt langsigtede lovgivningsmæssige rammer, der giver gode forudsætninger for de store investeringer, som er nødvendige.

7.3.

90 % af det træ, der anvendes som råstof i Europa, er af europæisk oprindelse. Af hensyn til beskæftigelsen og økonomien på lokalt og regionalt plan bør der gøres en indsats for at nå et endnu højere niveau af indenlandsk forbrug, samtidig med at der tages hensyn til skovressourcernes bæredygtighed og anvendelsen af træ. Derfor må vi udnytte visse træsorter i skovene, som på nuværende tidspunkt ikke efterspørges på markedet, og undersøge nye anvendelsesmuligheder og teknologier.

7.4.

Revisionen af skovstrategien skal afstemmes med ajourføringen af strategien for bioøkonomi. Der skal sikres sammenhæng mellem EU's forskellige politikker i forbindelse med udvikling af skovbioøkonomien og fremme af innovation.

7.5.

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik er det vigtigt at indarbejde værktøjer, som støtter skovsektoren i landdistrikter, herunder f.eks. forebyggelse af skovrydning, genplantning og omlægning, planlægning og skovforvaltning, støtte til tilplantning af marginallandbrugsarealer, etablering og renovering af skovlandbrugssystemer, vedligeholdelse af skovene som en integreret del af ekstensiv husdyrproduktion samt fremme af iværksætteri og uddannelse inden for sektoren.

7.6.

Økonomisk bæredygtighed handler også om effektivitet og gennemsigtighed i forbindelse med udnyttelsen af skovprodukter — et område, hvor den anvendte teknologi kan spille en meget vigtig rolle.

7.7.

Der bør ligeledes udvikles og gennemføres dynamiske og integrerede informations- og kortlægningssystemer for skovene, som både ejere og forvaltere kan bruge til at understøtte deres beslutningstagning.

8.   En miljømæssigt bæredygtig skovpolitik

8.1.

De europæiske skove beskytter biodiversiteten, opretholder økosystemtjenester og lagrer kulstofemissioner fra atmosfæren. I dag lagres ca. 10 % af EU's drivhusgasemissioner i skovene. Ved at følge en resultatorienteret, langsigtet strategi under hensyntagen til de regionale karakteristika kan op mod 90 % af Europas skove være naturlige eller seminaturlige og hjemsted for en bred vifte af arter. Investeringer i en bæredygtig skovøkonomi vil sikre mere bæredygtige og sundere skove fremover.

8.2.

Udnyttelsen af skovene er bæredygtig, hvis træerne vokser hurtigere end de høstes, og hvis biodiversitetskravene tages i betragtning. Det skal bemærkes, at de europæiske skoves areal og vækstrate er øget siden 1990'erne. Foruden diversitet er et af de vigtigste mål for en miljømæssigt bæredygtig skovpolitik at standse skovrydningen på globalt plan og i områder i Europa, der udgør udfordringer. Ved vurderingen af bæredygtigheden i udnyttelsen af skovene bør der tages hensyn til skovøkosystemernes mangfoldighed og deres varierende betydning for de omkringliggende områder i Europas forskellige regioner.

8.3.

Af hensyn til mange plante- og dyrearter og den rekreative udnyttelse af skovene er det vigtigt, at der i skovforvaltningen tages hensyn til skovøkosystemernes diversitet og store forskellighed.

8.4.

Midtvejsevalueringen af EU's skovstrategi bør lægge større vægt på skovenes flerdimensionale betydning i klimapolitikken, i gennemførelsen af Parisaftalens mål, i opfyldelsen af Aichimålene om biodiversitet og i indsatsen for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, således at bæredygtig forvaltning af skovene tillægges lige så stor betydning som andre foranstaltninger, der har til formål at reducere CO2-emissionerne. De lokale og regionale myndigheder kan handle mere effektivt for at nå fælles mål, herunder i skovbrugssektoren, hvis midtvejsevalueringen indeholder konkrete, specifikke og gennemprøvede forslag til foranstaltninger samt eksempler.

8.5.

Der føres en livlig debat i Europa om skovenes miljøtilstand og udvikling, og dette resulterer undertiden i uenighed på lokalt og regionalt plan. Med henblik på at styrke dialogen er det vigtigt, at forskningen i de europæiske skove, deres forvaltning og deres udvikling får de nødvendige ressourcer, og at et pålideligt datamateriale om skovene fra offentlige kilder står til rådighed for myndigheder og civilsamfund.

8.6.

Der er udviklet mange initiativer for at støtte skovenes diversitet i EU, herunder Natura 2000-nettet, fugle- og habitatdirektivet, støtten til grøn infrastruktur og biodiversitetsstrategien for 2020. De lokale og regionale myndigheder er med til at gennemføre dem, og de bør få større mulighed for at bidrage til indholdet af foranstaltningerne.

8.7.

I mange af EU's medlemsstater og regioner udgør skovbrande den største trussel mod bevarelsen af skovøkosystemer (1). Handling fra lokalsamfundets side er den hurtigste og mest effektive måde til at begrænse de skader, der forårsages af skovbrande. EU's indsats skal fokusere på at yde bistand i form af teknisk uddannelse, således at lokalsamfundenes evne til selvhjælp kan styrkes, bl.a. ved at gøre brandslukningstjenester og andre ansvarlige for borgernes sikkerhed bedre rustede til at reagere prompte og begrænse katastrofer (2).

8.8.

I den sammenhæng bør det understreges, at der i kraft af visse regioner i den yderste periferi findes regnskove og subtropiske skove i EU. Disse naturlige skove giver enestående muligheder, når det gælder videnskabelig forskning, specialisering og innovation (f.eks. lægemiddelforskning og udvinding af planteekstrakter). Biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi udgør næsten 80 % af Europas biodiversitet og er afgørende for planetens økologiske ligevægt. De lokale og regionale myndigheder forvalter denne uvurderlige ressource og bør ydes passende støtte for at håndtere og bevare den.

9.   En socialt bæredygtig skovpolitik

9.1.

Skovene leverer mange økosystemtjenester og naturlige produkter ud over træ. En bæredygtig skovforvaltning vil sikre, at borgerne fortsat kan nyde godt af dette i fremtiden. De naturlige produkter og rekreative muligheder, som skovene tilbyder, har mange sundhedsmæssige fordele.

9.2.

Skovene har også mange fordele for samfundet, bl.a. når det gælder livskvalitet og trivsel, og de spiller en vigtig rolle for harmonien i borgernes liv. Det foreslås således at fremme oprettelsen af nye skovarealer gennem offentlige eller private initiativer og med støtte fra EU.

9.3.

Udnyttelsen af socialt bæredygtige skove kræver en langsigtet fysisk planlægning. Hvad angår spørgsmålet om anvendelse og beskyttelse af skove skal lokale og regionale myndigheder, skovejere og dem, der bor i regionerne, høres.

9.4.

EU's skovstrategi bør være med til at forme EU's handels- og udviklingspolitikker på internationalt plan: En miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af skovene i udviklingslandene, biodiversitet og skovpolitikkens sociale bæredygtighed (ejerskabsforhold, retten til at udnytte skovene, de lokale beboeres rettigheder) skal stå højt på EU's globale dagsorden.

9.5.

Forskningsdata vedrørende skovenes udvikling og udnyttelse skal være let tilgængelige for borgere og lokale og regionale myndigheder med det formål at understøtte beslutningstagningen. Dette er et argument for i høj grad at udbrede kendskabet til Kommissionens forskning fra 2018 om de europæiske skove og for i vidt omfang at formidle materialet til sektorens interessenter og den bredere offentlighed.

9.6.

Ovenstående er muligt, hvis der holdes fast i en skovbrugskultur, der styrkes og beriges dels indefra gennem udveksling af erfaringer og praksis fra alle europæiske skovområder og dels udefra med støtte og opbakning fra befolkningen i byerne. Dette forudsætter, at vi bestræber os på at formidle fordelene ved skovene og forvaltningen heraf.

9.7.

Alle skovstrategier — både regionale, nationale og navnlig europæiske — bør først og fremmest tage udgangspunkt i at holde fast i den del af befolkningen, som gør forvaltningen og udnyttelsen af skovenes ressourcer mulig.

Bruxelles, den 16. maj 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse: »Skovpolitik: 20/20/20-målsætningerne« (EUT C 141 af 29.5.2010, s. 45).

(2)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Evaluering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme (se side 37 i denne EUT).


Top