Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0122

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF

COM/2017/0122 final

Bruxelles, den 9.3.2017

COM(2017) 122 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF

1. INDLEDNING

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso III-direktivet) 1 søger at reducere sandsynligheden for og konsekvenserne af industriulykker med henblik på øget beskyttelse af borgere, lokalsamfund og miljøet.

I henhold til artikel 25 i direktivet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på tilpasning af bilag II-VI til den tekniske udvikling. Disse bilag anfører, hvilke oplysninger der som minimum skal indgå i sikkerhedsrapporten, strategien for forebyggelse af større uheld og beredskabsplaner for Seveso-virksomheder, de oplysninger, der skal stilles til rådighed for offentligheden, og de kriterier, der udløser medlemsstaternes forpligtelse til at indberette et større uheld til Kommissionen.

2. RETSGRUNDLAG

Denne rapport forelægges i medfør af artikel 26, stk. 2, i direktiv 2012/18/EU, hvor Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i en periode på fem år fra den 13. august 2012 og pålægges at udarbejde en rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest ni måneder inden udløbet af den femårige periode. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse i henhold til artikel 26.

3. UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER

Det blev i sin tid anset for nødvendigt at tillægge Kommissionen denne beføjelse til at tilpasse et antal bestemmelser i direktivet til den teknologiske udvikling.

Til dato, og i betragtning af at Seveso III-direktivet først fandt fuld anvendelse i juni 2015 (jf. artikel 31, stk. 1), har Kommissionen ikke fundet det nødvendigt at tilpasse bilag II-VI til den teknologiske udvikling.

4. KONKLUSION

Gennem de seneste fem år har Kommissionen ikke udnyttet de delegerede beføjelser, den er tillagt i direktiv 2012/18/EU. Den opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage rapporten til efterretning.

(1)

EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1.

Top