Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017AR5833

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

COR 2017/05833

EUT C 361 af 5.10.2018, pp. 72–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
16/05/2018; afstemningsdato
Date of vote:
16/05/2018
Date lodged:
08/11/2017
Author:
Det Europæiske Regionsudvalg, Underudvalget for Miljø, Klimaforandring og Energi
Responsible body:
COR_ENVE
Rapporteur:
Mauro D'ATTIS
Form:
Udtalelse
Term of office:
VI (2015-2020)
Internal reference:
ENVE-VI/026
Session:
129
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
  • 52017PC0660 COR Opinion udtalelse med forslag om ændring
Instruments cited:
Link

5.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/72

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

(2018/C 361/09)

Ordfører:

Mauro D'Attis (IT/EPP), medlem af byrådet i Roccafiorita (Messina)

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

COM(2017) 660 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Nærværende direktiv tilstræber at tackle de resterende hindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes manglende anvendelse af EU's markedsregler på gasrørledninger til og fra tredjelande. Ændringerne i dette direktiv vil sikre, at de regler, som gælder for gastransmissionsrørledninger, der forbinder to eller flere medlemsstater, ligeledes gælder for rørledninger til og fra tredjelande inden for Unionen. Det vil skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og forhindre konkurrenceforvridning på det indre energimarked i Unionen. Det vil ligeledes øge gennemsigtigheden og give retssikkerhed med hensyn til, hvilken retlig ramme der er gældende for markedsdeltagerne, herunder navnlig investorer i gasinfrastruktur og netbrugere.

Nærværende direktiv tilstræber at tackle de mulige resterende hindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes manglende anvendelse af EU's markedsregler på gasrørledninger til og fra tredjelande. Ændringerne i dette direktiv vil sikre, at de regler, som gælder for gastransmissionsrørledninger, der forbinder to eller flere medlemsstater, ligeledes gælder for rørledninger til og fra tredjelande inden for Unionen , herunder medlemsstaternes territoriale farvande og eksklusive økonomiske zoner . Det vil skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og forhindre konkurrenceforvridning på det indre energimarked i Unionen. Det vil ligeledes øge gennemsigtigheden og give retssikkerhed med hensyn til, hvilken retlig ramme der er gældende for markedsdeltagerne, herunder navnlig investorer i gasinfrastruktur og netbrugere.

Begrundelse

RU mener, at udvidelsen af bestemmelserne i det tredje direktiv i medfør af nødvendigheds-, proportionalitets- og nærhedsprincipperne og i betragtning af den overordnede målsætning for gasforsyningssikkerheden i EU ikke bør begrænses til tilfælde, der anses for strengt nødvendige.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at tage højde for den hidtidige mangel på specifikke EU-regler for gasrørledninger til og fra tredjelande bør medlemsstaterne være i stand til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2009/73/EF for rørledninger, der er færdiggjort på datoen for dette direktivs ikrafttræden. Den relevante dato for anvendelsen af andre adskillelsesmodeller end ejerskabsmæssig adskillelse bør tilpasses for gasrørledninger til og fra tredjelande.

For at tage højde for den hidtidige mangel på specifikke EU-regler for gasrørledninger til og fra tredjelande bør medlemsstaterne være i stand til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2009/73/EF for rørledninger, der er færdiggjort på datoen for dette direktivs ikrafttræden. Sådanne undtagelser godkendes af Kommissionen. Den relevante dato for anvendelsen af andre adskillelsesmodeller end ejerskabsmæssig adskillelse bør tilpasses for gasrørledninger til og fra tredjelande.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 3

Artikel 1

Stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

Artikel 2, nr. 17), affattes således:

»17)

»sammenkoblingslinje«: transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og tredjelande, der grænser op til Unionens jurisdiktion «

(1)

Artikel 2, nr. 17), affattes således:

»17)

»sammenkoblingslinje«: transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og et tredjeland, i sidstnævnte tilfælde udelukkende hvis den uafbrydelige tekniske kapacitet pr. dag i den samlede eksisterende infrastruktur, der forbinder Den Europæiske Union med det tredjeland, hvorfra den pågældende infrastruktur (som er færdiganlagt efter datoen for dette direktivs vedtagelse) har sit udspring, som certificeret af agenturet, allerede (eller sammen med den pågældende nye infrastruktur) overstiger 40 % af den samlede uafbrydelige tekniske kapacitet pr. dag i infrastruktur (inkl. LNG-terminaler i Den Europæiske Union), der forbinder Den Europæiske Union eller en relevant risikogruppe som defineret i bilag I til forordning (EU) 2017/1938 med tredjelande som certificeret af agenturet «

Begrundelse

Jf. betragtning 3. I henhold til Kommissionens praksis og som slået fast af de europæiske domstole er 40 % den tærskel, der normalt lægges til grund for en dominerende stilling (en antagelse, der er mulighed for at afvise). En sådan tilgang er endvidere bedre i overensstemmelse med artikel 194, stk. 2, andet afsnit, og artikel 3, stk. 2 i TEUF, for så vidt angår Kommissionens og medlemsstaternes forskellige kompetencer på energiområdet, og med nærhedsprincippet. De risikogrupper, der er defineret i bilag I til forordning (EU) 2017/1938, udgør kernen i EU's system for gasforsyningssikkerhed, da de er oprettet for at kunne tackle større tværnationale risici. Især to risikogrupper, Ukraine og Hviderusland, vil kunne blive berørt af Nord Stream II-projektet.

Anbefalet ændring 4

Artikel 1

Stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(4)

Artikel 36 ændres således: a) I stk. 3 indsættes som andet punktum: »Hvis den pågældende infrastruktur er under en medlemsstats og en eller flere tredjelandes jurisdiktion, skal den nationale regulerende myndighed rådføre sig med de relevante myndigheder i tredjelandene, før der træffes en beslutning.« b ) I stk. 4, andet afsnit, tilføjes som andet punktum: »Hvis den pågældende infrastruktur også er under en eller flere tredjelandes jurisdiktion, skal de nationale regulerende myndigheder i medlemsstaterne rådføre sig med de relevante myndigheder i tredjelandene, før der træffes en beslutning, således at det sikres, at bestemmelserne i dette direktiv for så vidt angår det pågældende net anvendes konsekvent op til grænsen for Unionens jurisdiktion.«

(4)

Artikel 36 ændres således: a) Stk. 1, litra a), affattes således: »a) investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsyningssikkerheden, idet der ved infrastruktur til og fra tredjelande også skal tages hensyn til forsyningsstrukturen og adgangen til rørledninger til import/eksport i disse tredjelande.« b ) I stk. 3 indsættes som andet punktum: »Hvis den pågældende infrastruktur er under en medlemsstats og en eller flere tredjelandes jurisdiktion, skal den nationale regulerende myndighed rådføre sig med de relevante myndigheder i tredjelandene, før der træffes en beslutning.« c ) I stk. 4, andet afsnit, tilføjes som andet punktum: »Hvis den pågældende infrastruktur også er under en eller flere tredjelandes jurisdiktion, skal de nationale regulerende myndigheder i medlemsstaterne rådføre sig med de relevante myndigheder i tredjelandene, før der træffes en beslutning, således at det sikres, at bestemmelserne i dette direktiv for så vidt angår det pågældende net anvendes konsekvent op til grænsen for Unionens jurisdiktion.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag sigter mod, at der ved vurderingen af, om der skal indrømmes en undtagelse, kan tages bedre højde for faktorer knyttet til råvaren/kapaciteten i tredjelande, som er af relevans for den vurdering af infrastruktur til import/eksport, der skal foretages i henhold til artikel 36, dvs. om der er en dominerende stilling på forsynings-/transmissionssiden.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1

Stk. 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(7)

I artikel 49 tilføjes som stk. 9: »Hvad angår gasrørledninger til og fra tredjelande færdiggjort før den [Publikationskontoret: datoen for dette direktivs ikrafttræden] kan medlemsstaterne beslutte at fravige artikel 9, 10, 11 og 32 samt artikel 41, stk. 6, 8 og 10, for de dele af sådanne rørledninger, der løber mellem grænsen for Unionens jurisdiktion og det første sammenkoblingspunkt, forudsat at undtagelsen ikke er skadelig for konkurrencen, et velfungerende indre marked for naturgas i Unionen eller Unionens forsyningssikkerhed. Undtagelsen skal være tidsbegrænset og kan være underlagt betingelser, som bidrager til at opfylde ovenstående betingelser. Hvis den pågældende gasrørledning strækker sig over mere end én medlemsstats jurisdiktion, er det medlemsstaten i den jurisdiktion, hvor det første sammenkoblingspunkt befinder sig, der træffer beslutning om en undtagelse for rørledningen. Medlemsstaterne offentliggør i henhold til dette stykke alle beslutninger om undtagelser senest et år efter dette direktivs ikrafttræden.«

(7)

I artikel 49 tilføjes som stk. 9: »Hvad angår gasrørledninger til og fra tredjelande færdiggjort før den [Publikationskontoret: datoen for dette direktivs ikrafttræden] kan medlemsstaterne beslutte at fravige artikel 9, 10, 11 og 32 samt artikel 41, stk. 6, 8 og 10, for de dele af sådanne rørledninger, der løber mellem grænsen for Unionens jurisdiktion og det første sammenkoblingspunkt, forudsat at undtagelsen ikke er skadelig for konkurrencen, et velfungerende indre marked for naturgas i Unionen eller Unionens forsyningssikkerhed. Undtagelsen skal være tidsbegrænset , bortfalde senest pr. … [3 år efter datoen for ændringsdirektivets ikrafttræden] og skal være underlagt betingelser, som bidrager til at opfylde ovenstående betingelser. Hvis den pågældende gasrørledning strækker sig over mere end én medlemsstats jurisdiktion, er det medlemsstaten i den jurisdiktion, hvor det første sammenkoblingspunkt befinder sig, der træffer beslutning om en undtagelse for rørledningen. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Inden for en frist på to måneder fra meddelelsen kan Kommissionen træffe en afgørelse, som kræver, at den pågældende medlemsstat ændrer sin beslutning om at indrømme en undtagelse eller trækker den tilbage. Medlemsstaterne offentliggør i henhold til dette stykke alle beslutninger om undtagelser senest et år efter dette direktivs ikrafttræden.«

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt at fastlægge en klar tidsfrist for undtagelsen.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

 minder om, at de lokale og regionale myndigheder i mange tilfælde har et vigtigt ansvar for forsyning og/eller distribution af energi, planlægning og miljøbeskyttelse, styrkelse af energiforsyningssikkerheden og som kontaktpunkt for borgere, virksomheder og nationale myndigheder vedrørende energiforsyning;

2.

 bemærker, at forsyning af tilstrækkelige mængder naturgas til rimelige priser fra pålidelige leverandører via moderne, sikker og robust importinfrastruktur udgør grundlaget for bæredygtige levestandarder i lokal- og regionalsamfund og en vigtig ressource for erhvervsaktiviteter, der bidrager til at sikre lokalbefolkningen beskæftigelse og en værdig tilværelse. Udvalget påpeger, at Den Europæiske Union har et politisk mål om senest i 2050 at have reduceret drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990-niveauerne (1);

3.

 gør opmærksom på, at EU's behov for importeret naturgas formentlig vil stige yderligere i de kommende år som følge af såvel en forventet stigning i den interne efterspørgsel som et fald i EU's egenproduktion. Det fremhæver, at infrastrukturprojekter, såsom Nord Stream 2, der giver én enkelt leverandør adgang til mere end 40 % af importkapaciteten i EU eller en given risikogruppe, som defineret i bilag I til forordning (EU) 2017/1938, udgør en trussel mod energisikkerheden og udviklingen af det indre marked. For at begrænse risikoen skal kravene i gasdirektivet, især vedrørende tredjepartsadgang, adskillelse og gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede tariffer, overholdes fuldt ud;

4.

 understreger, at den udvikling af det indre marked for naturgas i EU, der er i gang, kommer til at bero på de valg, der træffes for at forbedre råvaremarkedernes likviditet og diversificere forsyningskilderne, samt af udviklingen af importkapacitet, således at også priserne på naturgas for borgerne og lokal- og regionalsamfundene falder;

5.

 bemærker, at naturgasmarkedet er kendetegnet ved stor gensidig afhængighed mellem råvaremarkedet og kapacitetsmarkedet. De to markeder styres af samme efterspørgsel, nemlig efterspørgslen fra transportørerne, som sikrer forbindelsen mellem råvarekilderne (gasfelter i og uden for EU og terminalerne til flydende naturgas (LNG)) og den lokale efterspørgsel i EU;

6.

 understreger derfor, at nye bestemmelser (under hensyntagen til markedsforholdene og knyttet til udviklingen af den relevante infrastruktur i en energiunion med et mål om sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi (et Europa med lav kulstofudledning i 2050) på grundlag af principper om et frit marked og solidaritet) bør overvejes omhyggeligt i et langsigtet perspektiv og ikke på baggrund af den aktuelle situation;

7.

 gør gældende, at dette er desto mere nødvendigt i lyset af virkningerne i form af investeringer og industrielle initiativer for de lokal- og regionalsamfund, hvor rørledninger fra tredjelande når EU;

8.

 gør opmærksom på, at der også kan være en miljøpåvirkning i lokal- og regionalsamfundet, på trods af at der i EU og på internationalt plan gælder strenge miljøregler, bl.a. Espookonventionen, for undervandsrørledninger, og at risikoen for ulykker i naturgasnettet er noget mindre end i anden energiinfrastruktur.

Særlige anbefalinger

9.

 Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU for at nå ovenstående mål på de givne betingelser har behov for i) gas fra tredjelande (fra de nuværende leverandører og på sigt fra potentielle leverandører, som man bør skabe sammenkoblinger til), og ii) ikke at være afhængig af bestemte producenter/lande. Som ved ethvert andet lovinitiativ skal EU tage hensyn til begge disse bindende målsætninger;

10.

 gentager (2) sit synspunkt om, at nye energiprojekter i Europa bør fokusere på diversificering på energiområdet og ikke bør underminere transitlandenes status. Det gælder også de lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik;

11.

 er bekendt med, at nogle af de seneste infrastrukturinitiativer til import af naturgas — navnlig Nord Stream 2 — nok skaber flere forsyningsruter, men også kan udgøre et problem for forsyningssikkerheden i visse andre medlemsstater og især i bestemte lokal- og regionalsamfund. Udvalget bemærker, at disse problemer skal løses med udgangspunkt i principper om solidaritet, det indre marked på EU- og regionalt niveau og risikovurdering, både når det gælder energiforsyningssikkerhed og sikkerheden med hensyn til selve anlæggene, i overensstemmelse med de relevante EU-regler;

12.

 gør opmærksom på, at der i den forbindelse især har været frygt for, at visse tredjelandsleverandører af naturgas kunne få styrket deres dominerende stilling med deraf følgende prisforvridninger, og at den nødvendige diversificering af EU's tredjelandskilder til energi kunne bringes i fare af initiativer som for eksempel Nord Stream 2;

13.

 påskønner derfor Kommissionens lovinitiativ, men gør opmærksom på vigtigheden af den nødvendige konsekvensanalyse i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (3);

14.

 slår fast, at løsninger altid skal udarbejdes med øje for, hvad der er i EU's overordnede interesse og etableringen af energiunionen, hvilket går forud for de enkelte medlemsstaters interesse, og med den nødvendige respekt af solidaritets-, proportionalitets- og nærhedsprincipperne. Hvad sidstnævnte angår mente senatet i én medlemsstat, at det i dette tilfælde var truet;

15.

 bemærker i det lys og med tanke på ovennævnte forbindelse mellem kapacitet (importinfrastruktur) og råvare (naturgas), at man bør foretrække løsninger, som ikke har afskrækkende virkning på investeringer i ny importinfrastruktur (f.eks. offshore-infrastrukturen fra Mellemøsten til Grækenland, som kan bidrage til diversificeringen af forsyningskilderne til medlemsstater i Sydøsteuropa) eller gør forvaltningen af den eksisterende infrastruktur mere besværlig, fordi dette paradoksalt nok kan føre til, at importmulighederne begrænses, hvorved EU bliver mere afhængig af de nuværende leverandører;

16.

 fremhæver, at hvis man vælger en tilgang som den ovenfor beskrevne, der ikke gør det mindre attraktivt at investere eller lægger unødige nye byrder på forvaltningen af den eksisterende importinfrastruktur, vil det være med til at reducere bekymringer om det foreslåede direktivs mulige negative og utilsigtede konsekvenser for markedet og operatørerne, som blev rejst under den af Kommissionen iværksatte høring;

17.

 minder navnlig om, at en interessentorganisation som Eurogas har beklaget i) den virkning, som forslagets tilbagevirkende kraft vil få for investeringer, der allerede er foretaget i den eksisterende infrastruktur (med en juridisk ramme og tidshorisont, som efterfølgende bliver ændret), og for investorernes berettigede forventninger; ii) de juridiske (på grundlag af international ret) og politiske vanskeligheder med at genforhandle eksisterende mellemstatslige aftaler med tredjelande uden deres samtykke og iii) de risici, som ovenstående og vanskeligheder i forbindelse med nye gasrørledninger kan indebære for den fremtidige forsyningssikkerhed i EU;

18.

 foreslår i lyset af ovenstående og med henvisning til de uadskillelige principper om solidaritet, proportionalitet og nærhed en ændring, der: i) sætter EU-institutionerne i stand til at undgå eller løse de problemer, som nogle medlemsstater kan støde på som følge af andre medlemsstaters infrastrukturinitiativer, der kan have som konsekvens, at de styrker en dominerende stilling eller begrænser diversificeringen af forsyningskilder fra tredjelande, jf. punkt 10 ovenfor; ii) beskytter EU som helhed mod risikoen for manglende forsyningssikkerhed og iii) er i overensstemmelse med EU's gældende retsregler og internationale forpligtelser;

19.

 opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at kontrollere, at udvidelsen af direktivforslagets territoriale anvendelsesområde til vand er i overensstemmelse med (og om nødvendigt justere den til) bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), der blev indgået i Montego Bay;

20.

 understreger, at det med ovenstående tilgang bliver muligt at forene de nødvendige politiske foranstaltninger med den nødvendige respekt for de juridiske begrænsninger i medfør af EU-retten om kapitalens bevægelighed og international ret (UNCLOS, WTO, regler for investeringsbeskyttelse);

21.

 gør opmærksom på, at RU i forbindelse med varetagelsen af sin rolle på dette område har til hensigt at arbejde for at finde fælles løsninger på ovenstående problemer, og håber, at de øvrige EU-institutioner vil gøre en tilsvarende indsats, og opfordrer dem til at vedtage ændringen.

Bruxelles, den 16. maj 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1)  Energikøreplan 2050 (COM (2011) 885 final).

(2)  CIVEX-VI/011.

(3)  Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

Top