Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank — Yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union: en køreplan

(COM(2017) 821 final)

om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank — Nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer

(COM(2017) 822 final)

om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank — En europæisk økonomi- og finansminister

(COM(2017) 823 final)

om forslag til Rådets direktiv om bestemmelser til styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne

(COM(2017) 824 final — 2017/0335 (CNS))

og om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond

(COM(2017) 827 final — 2017/0333 (APP))

(2018/C 262/05)

Ordfører:	Mihai IVAŞCU
Medordfører:	Stefano PALMIERI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 12.2.2018 og 28.2.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	26.3.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.4.2018
Plenarforsamling nr.	534
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	152/3/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU værdsætter den foreslåede køreplan for fuldførelsen af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU), men har dog visse forbehold, eftersom en række sociale, politiske og økonomiske problemer, som udvalget har fremhævet i sine tidligere udtalelser, ikke er kommet i betragtning. Fuldførelsen af ØMU'en kræver først og fremmest et stærkt politisk engagement, en effektiv styring og bedre udnyttelse af de tilgængelige finansielle midler for reelt at kunne foretage såvel en risikoreduktion som en risikodeling mellem medlemsstaterne. Af disse grunde understreger EØSU, at principperne om ansvarlighed og solidaritet bør gå hånd i hånd på EU-niveau.

1.2.

EØSU er dybt skuffet over, at EU's to institutionelle rådgivende udvalg — EØSU og RU — er udeladt fra meddelelsen, og at Europa-Parlamentets rolle fortsat er ret begrænset. Desuden nævnes der intet om øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i evalueringen af det europæiske semester.

1.3.

EØSU har ved flere lejligheder understreget, at der klart mangler en strategisk vision for fremtiden og kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på andre økonomiske og finansielle kriser. ØMU-pakken bør evalueres og gennemføres, samtidig med at der tages hensyn til, at europæerne har brug for mere og et bedre Europa.

1.4.

Den sociale union, som EØSU har gjort sig til fortaler for, mangler på listen over unioner, som indgår i ØMU'en, og der synes ikke at være noget tilsagn om at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.5.

EØSU er nødt til at advare om, at så længe den nuværende sparepolitik ikke ledsages af en effektiv investeringsplan, vil Europas velstand være i farezonen.

1.6.

At »reparere taget, mens det er godt vejr« har afgørende betydning og skal ske hurtigt efter, at årsagerne til, at taget er i stykker, er blevet evalueret, og ansvaret herfor er blevet placeret. EØSU fremhæver, at der er behov for at udvikle nye finansielle instrumenter til kriseforebyggelse og til modvirkning af konjunkturforstærkende foranstaltninger.

1.7.

Fuldførelsen af hhv. bankunionen og kapitalmarkedsunionen bør fortsat stå højt på dagsordenen. Det nuværende forslag indeholder absolut intet om den europæiske indskudsforsikringsordning, på trods af at EØSU allerede har afgivet en udtalelse om dette emne (1). Der skal endvidere tages skridt til omgående og på effektiv vis at løse problemet med misligholdte lån.

1.8.   Den Europæiske Monetære Fond (EMF)

1.8.1

EMF's nye opgave — at fungere som et sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsinstans — er særdeles vigtig og støttes fuldt ud. EØSU understreger imidlertid, at det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning ikke fungerer som en gylden faldskærm, der opmuntrer banker til at løbe unødvendige og farlige risici.

1.8.2

Det er særdeles vigtigt, at EMF spiller en mere aktiv rolle i EU-sammenhæng i lighed med Den Internationale Monetære Fond i international sammenhæng: den bør yde støtte til økonomisk udvikling og afbøde chok og ikke bare forebygge bankkriser.

1.9.   Traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS)

1.9.1

TSSS bør integreres i EU's lovgivning, samtidig med at ESM omdannes til EMF uden mulighed for medlemsstaterne for at vælge og vrage.

1.9.2

EØSU noterer sig den fleksible fortolkning af stabilitets- og vækstpagten, men mener ikke, at den er tilstrækkelig, og anbefaler, at der indledes drøftelser på EU-plan om en eventuel undtagelse af værdiforøgende strategiske offentlige investeringer fra stabilitets- og vækstpagtens anvendelsesområde. Dette bør ikke betragtes som en omkostning, men snarere som en kilde til fremtidige indtægter, der resulterer i en smidig konjunkturudvikling og sikrer både skabelse af arbejdspladser og mindskelse af uligheder i tråd med anbefalingerne i EØSU's tidligere udtalelser (2) og FN's bæredygtige udviklingsmål (3).

1.9.3

Offentlige investeringer — herunder sociale investeringer — vil på kort sigt føre til en øget efterspørgsel, men også udvide vækstpotentialet på længere sigt og derved ligeledes løse spørgsmålet om den offentlige gælds bæredygtighed.

1.10.   Nye budgetinstrumenter

1.10.1

EØSU støtter fuldt ud forslaget om at indføre en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i eurosamarbejdet. Teknisk bistand skal være målrettet mod at opnå reel konvergens.

1.10.2

Den makroøkonomiske stabiliseringsfunktion er særligt vigtig for at mindske de eksisterende forskelle mellem EU's økonomier, eftersom medlemsstaterne har stadig færre muligheder for at handle uafhængigt som følge af ØMU'ens begrænsninger.

1.11.   Økonomi- og finansminister

1.11.1

EØSU støtter indførelsen af en økonomi- og finansminister for ØMU'en som et første skridt til at forbedre sammenhængen i politikker, der på nuværende tidspunkt er fragmenterede. Vedkommende bør repræsentere euroområdet i internationale organer, forvalte den foreslåede særlige budgetpost for euroområdet med fuld gennemsigtighed samt fastlægge den ønskede samlede finanspolitiske kurs i euroområdet, og hvordan den skal føres ud i livet.

1.11.2

Kommissionens forslag risikerer imidlertid at lægge en overdreven konsolidering af den udøvende magt i hænderne på én enkelt person. EØSU opfordrer derfor til yderligere overvejelser om og styrkelse af den foreslåede ministers demokratiske ansvarlighed.

2.   Indledning og generelle bemærkninger

2.1.

Efter flere års krisestyring, hvor man har foretrukket den mellemstatslige metode til at råde bod på de institutionelle mangler, der følger i kølvandet på en ufuldstændig Økonomisk og Monetær Union (ØMU), bifalder EØSU denne nye tilgang med at anvende fællesskabsmetoden, der som den eneste metode kan sikre beslutningsprocessen på EU-niveau demokratisk legitimitet og uddybe EU-integrationsprocessen. Inden for denne ramme kræver fuldførelsen af ØMU'en først og fremmest et stærkt politisk engagement, en effektiv styring og bedre udnyttelse af de tilgængelige finansielle midler.

2.2.

EØSU glæder sig over, at den foreslåede køreplan er ambitiøs i omfang og tid og er et skridt i den rigtige retning som anført i dets tidligere udtalelser (4). Udvalget har dog visse forbehold, eftersom en række sociale, politiske og økonomiske problemer — der ligeledes er blevet fremhævet i udvalgets tidligere udtalelser — ikke er blevet taget i betragtning i denne pakke.

2.3.

For det første er Europa-Parlamentets rolle fortsat for begrænset, og EU's to institutionelle rådgivende organer — EØSU og RU — er blevet forbigået. Der nævnes intet om en styrket social og civil dialog om det europæiske semester gennem en mere aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund. EØSU har i en tidligere udtalelse foreslået, at »af hensyn til spørgsmål om demokratisk kontrol og ejerskab bør Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet inddrages i det europæiske semester. Der bør tages hensyn til den sociale dimension på lige fod med den økonomiske« (5).

2.4.

En hurtig og effektiv fuldførelse af bankunionen er af afgørende betydning for sikringen af et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv og skabelsen af en reel fælles europæisk valuta.

2.5.

Derudover mangler den sociale union, som EØSU har gjort sig til fortaler for, på listen over unioner, som indgår i ØMU'en. Der er ikke noget tilsagn om at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev annonceret i november 2017 i Göteborg (6), i styringen af euroområdet. De sociale rettigheder bør ligestilles med de økonomiske friheder for derved at sikre, at det traktatfæstede begreb »social markedsøkonomi« efterleves.

2.6.

Desuden synes Kommissionen at være tilbageholdende med eller ligefrem bange for at anvende termen »politisk union« og har i stedet erstattet den med svagere og mindre eksplicitte termer som »demokratisk ansvarlighed« og »øget styring«. Dette er unødvendigt, hvis det forklares tydeligt, at en »politisk union« ikke nødvendigvis er ensbetydende med én fælles politisk enhed, men snarere er en række små skridt, som anerkender behovet for fælles politisk styring på EU-niveau inden for visse områder. EØSU har forklaret dette begreb særdeles godt i sine udtalelser (7).

2.7.

Pakken om Den Økonomiske og Monetære Union bør evalueres og gennemføres, samtidig med at der tages hensyn til, at europæerne har brug for mere og et bedre Europa. EØSU har ved flere lejligheder understreget, at der mangler en strategisk vision for fremtiden og kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på den økonomiske og finansielle krise. EU's økonomiske styring bør have som grundlæggende princip at skabe større merværdi på EU-niveau, end hvis medlemsstaterne handler hver for sig (8).

2.8.

På trods af det igangværende opsving kan virkningerne af den økonomiske krise fortsat mærkes i vores dagligdag og i medlemsstaternes nuværende politikker. EØSU har advaret om, at så længe den nuværende sparepolitik — som primært sigter mod udgiftsbesparelser — ikke ledsages af passende tiltag til skabelse af vækst, social samhørighed og solidaritet, vil den voksende sociale ulighed med al tydelighed true Europas økonomiske integration og velstand (9).

2.9.

Kapitalmarkederne er desuden langt fra at være integrerede og er endnu ikke i stand til at absorbere symmetriske og asymmetriske chok, som det var tilfældet med USA. I betragtning af udviklingen i Brexitforhandlingerne og den kommende udtræden af det indre marked af et af de største kapitalmarkeder i verden, vil man kunne forvente yderligere opsplitning. Der skal træffes foranstaltninger til at imødegå dette.

3.   Oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond (EMF)

3.1.

EØSU glæder sig over omdannelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) til Den Europæiske Monetære fond (EMF) og mener, at den foreslåede institutionelle forandring vil øge tilliden til EU's evne til at reagere på fremtidige finansielle og økonomiske kriser yderligere.

3.2.

EØSU fremhæver, at der er behov for at udvikle nye finansielle instrumenter til kriseforebyggelse og fremme af kontracykliske foranstaltninger. Konceptet med at »reparere taget, mens det er godt vejr« kan anvendes her på samme måde som på hele pakken. Eftersom EMF vil afløse ESM, er det meget vigtigt i lyset af dens nuværende finansielle og institutionelle strukturer at udvikle dens evne og kapacitet under direkte overvågning af Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og i tæt samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB).

3.3.

Et vigtigt nyt aspekt i Kommissionens forslag er EMF's evne til at fungere som et fælles sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond som aftalt af medlemsstaterne i 2013. EØSU anerkender, at sikkerhedsnettet vil øge tilliden til banksektoren, men understreger, at det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning ikke fungerer som en gylden faldskærm, der opmuntrer banker til at løbe unødvendige og farlige risici.

3.4.

EU behøver ikke at styrke den finansielle kontrol over medlemsstaterne, men bør i stedet gøre de eksisterende finansielle instrumenter mere effektive og bæredygtige. Den nye EMF bør spille en mere aktiv rolle i EU-sammenhæng i lighed med Den Internationale Monetære Fond i international sammenhæng ved at yde støtte til økonomisk udvikling i hele EU og afbøde symmetriske og asymmetriske chok og ikke bare forebygge bankkriser.

3.5.

Navnlig bør EMF være i stand til hurtigt at gribe ind og modvirke asymmetriske chok, der ikke kan håndteres på medlemsstatsniveau, og som potentielt kan sprede sig til andre EU-lande og således bringe euroområdets og det indre markeds integritet i fare. De medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, men som deltager i bankunionen, bør også kunne drage fordel af EMF betinget af deres kapitalindskud i den autoriserede kapitalbeholdning.

3.6.

Et stigende antal misligholdte lån vejer fortsat tungt på bankernes balancer, og de udgør en betydelig hindring for yderligere finansiering af EU's økonomi. De mindsker långivningen, fordrejer kreditfordelingen, forringer markedstilliden og bremser den økonomiske vækst. Det er nødvendigt straks at iværksætte foranstaltninger for at reducere omfanget af misligholdte lån, og disse foranstaltninger bør stå øverst på den europæiske dagsorden.

3.7.

Behovet for at øge troværdigheden af den nye EMF bør ledsages af foranstaltninger til forebyggelse af kriser og beskyttelse af skatteyderne mod hæftelse for gæld i insolvente banker.

3.8.

EMF bør handle i samarbejde med ECB, idet førstnævnte kunne bidrage til at afværge spekulative angreb på medlemsstater, mens sidstnævnte kun kan aktivere finansielle ressourcer til at afværge angreb på større økonomiske systemer. I den forbindelse beklager EØSU, at Kommissionen i pakken ikke har foreslået at indlede en debat om forbedring af statutten for ECB med henblik på at indføre vækst og fuld beskæftigelse som det andet mål for den monetære politik efter prisstabilitet.

3.9.

EØSU støtter den rådgivende rolle, som Europa-Parlamentet har fået tildelt i proceduren for udnævnelse af den administrerende direktør for EMF, og forpligtelsen til at aflægge årlige rapporter til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

3.10.

Det nuværende forslag indeholder absolut intet om den europæiske indskudsforsikringsordning — faktisk fremlagde Kommissionen et forslag om emnet i november 2015, men lovgiverne har indtil videre ikke kunnet blive enige om det, selvom EØSU allerede har afgivet en udtalelse om dette emne (10).

4.   Indarbejdning af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS) i EU's retlige rammer

4.1.

EØSU er overbevist om, at TSSS og ESM begge blev indført, da krisen var på sit højeste som mellemstatslige løsninger, der i vidt omfang udmønter principperne om ansvarlighed og solidaritet på EU-niveau. Efter udvalgets mening går disse principper hånd i hånd, og vi kan ikke gå videre med det ene uden at have det andet med. De bør derfor begge indarbejdes samtidigt og sættes på lige fod i EU-lovgivningen, uden at medlemsstaterne skal kunne vælge og vrage. Ansvarlighed og solidaritet bør indgå i én og samme pakke.

4.2.

Det foreslåede direktiv om indarbejdelse af TSSS i EU-lovgivningen tager ganske vist hensyn til Kommissionens fleksible fortolkning af stabilitets- og vækstpagten, men udvalget har allerede indvendt, at denne fleksibilitet ikke er tilstrækkelig, og opfordret til, at der indledes drøftelser på EU-plan om en fuldgyldig regel, som undtager værdiforøgende offentlige investeringer fra stabilitets- og vækstpagtens anvendelsesområde, generelt benævnt »den gyldne regel«.

4.3.

EØSU ser derfor med bekymring på forslaget om at indarbejde TSSS og ikke mindst den finanspolitiske aftale i EU's retlige rammer uden at indføre yderligere fleksibilitet, især når det gælder offentlige investeringer og sociale hensyn. Hvor der er behov herfor, bør denne type investeringer målrettes mod at forbedre produktivitet og konkurrenceevne gennem finansiering af projekter relateret til forskning og udvikling, fysisk og social infrastruktur, digitalisering af økonomien og vedvarende udvikling af kvalifikationer for at holde trit med den teknologiske udvikling og den globale åbenhed.

4.4.

Et krav om balance på budgettet, som ikke tillader gældsfinansierede offentlige investeringer, vil få en negativ indvirkning på den økonomiske udvikling (gennem skattestigninger og nedskæringer i de offentlige udgifter). Offentlige investeringer — som ligger på det laveste niveau i EU i de sidste 20 år — bør ikke ses som en omkostning og dermed en del af det offentlige underskud, men snarere som en kilde til fremtidige indtægter, der giver en smidig konjunkturudvikling og sikrer vækst og jobskabelse.

4.5.

EØSU bakker op om rapporten fra taskforcen på højt plan ledet af Romano Prodi og Christian Sautter om fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa for at sætte skub i jobskabelsen og forbedre befolkningens velfærd, sundhed, boligforhold og færdigheder (11).

4.6.

Hvis der indgås en aftale om, at fremtidsorienterede produktive offentlige investeringer skal have en mere favorabel behandling, vil indarbejdningen af TSSS sammen med EMF i EU's retlige rammer have potentiale til at styrke den finanspolitiske værktøjskasse og bane vejen for en mere effektiv, legitim og demokratisk styring af ØMU'en.

5.   Nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde

5.1.

Den stabiliserende makroøkonomiske funktion er særligt vigtig, eftersom manglen herpå var en af årsagerne til den strategiske krise i EU. Selvom medlemsstaterne har få muligheder for at handle på egen hånd og påvirke arbejdsmarkedet og velfærdssystemet, er der endnu ikke på EU-niveau blevet skabt et socialt sikkerhedsnet, der muliggør, at alle borgere mærker fordelene ved vækst og international konkurrence (12).

5.2.

EØSU støtter helt og fuldt ud forslaget om at indføre en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i eurosamarbejdet. Dette vil styrke euroområdets rolle internationalt og vil øge brugen af euro som en valuta. Der bør ydes teknisk støtte til opnåelse af reel konvergens for at imødegå og afbøde de risici, der kan true almenvellet for borgerne og økonomierne i de lande, der kandiderer til at komme ind i euroområdet.

5.3.

Sunde finanspolitikker og investeringsorienterede udgifter bør være vejen frem, idet man må huske på, at høje gældskvotienter i forhold til BNP ofte er resultatet af økonomisk krise og recession. EØSU opfordrer derfor til indførelse af en velfungerende mekanisme, som hurtigt kan aktiveres i tilfælde af økonomisk nedgang, og anser den foreslåede sats på 1 % af BNP for passende.

5.4.

EØSU går ind for oprettelsen af et budget for euroområdet inden for EU-budgettet. Dermed ville man undgå at skabe nye institutioner, som kunne drive en politisk kile ind mellem landene i og uden for euroområdet. Under alle omstændigheder er der behov for gennemgribende reformer af EU-budgettet.

5.5.

Et selvstændigt og omfattende budget for euroområdet med egne særskilte skatteindtægter vil give mulighed for en midlertidig, men betydelig overførsel af midler i tilfælde af regionale chok, modvirke alvorlige recessioner i hele området og garantere den nødvendige finansielle stabilitet med en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion for at beskytte investeringer og forebygge arbejdsløshed og jobusikkerhed, således som EØSU allerede har fremført (13).

6.   En europæisk økonomi- og finansminister

6.1.

EØSU har gentagne gange peget på (14) behovet for en økonomi- og finansminister for ØMU'en som et første skridt til at forbedre sammenhængen i politikker, der på nuværende tidspunkt er fragmenterede, fordi der er flere forskellige institutioner involveret. Vedkommende bør repræsentere euroområdet i internationale organer. Han eller hun bør forvalte sit eget særskilte budget styret af principperne om enkelhed, gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed. Ministeren bør også have til opgave at fastlægge den ønskede samlede finanspolitiske kurs i euroområdet, og hvordan den skal føres ud i livet.

6.2.

De funktioner og egenskaber, der beskrives i Kommissionens meddelelse, ville passe bedre til en finansminister for euroområdet end for hele EU. Men i Kommissionens forslag er der ikke tale om en reel og egentlig finansminister, og den misvisende betegnelse kan skabe forkerte forventninger og forvirring.

6.3.

EØSU mener, at sammenlægningen af en post med ansvar for euroområdets repræsentation på EU-plan med posterne som formand for Eurogruppen, formand for den nye europæiske stabiliseringsmekanisme og næstformand for Kommissionen vil være en overdreven konsolidering af den udøvende magt i hænderne på én enkelt person. Desuden finder EØSU det udemokratisk at foreslå, at formanden for Eurogruppen automatisk får to mandater alene med det formål at synkronisere Eurogruppens mandat og Kommissionens mandat.

6.4.

EØSU frygter, at den foreslåede struktur i sin nuværende form vil sammenblande Kommissionens rolle med Rådets og dermed underminere den fine balance mellem fællesskabets interesser og de nationale interesser, som EU bygger på. EØSU opfordrer derfor til yderligere overvejelser om og styrkelse af den foreslåede ministers demokratiske ansvarlighed.

6.5.

Det fremgår heller ikke klart af meddelelsen, om der vil blive oprettet flere ministerposter, eller om dette blot er et særskilt tilfælde. Denne post vil kun give mening, når EU får sit eget budget og egne skatteindtægter ledsaget af instrumenter og politikker til forvaltning af budgettet, så det bliver i stand til at fremme økonomisk vækst og social lighed.

---

(1)  Den europæiske indskudsforsikringsordning (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 21).

(2)  Den økonomiske politik i euroområdet (2016) (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 41); Den økonomiske politik i euroområdet (2017) (EUT C 173 af 31.5.2017, s. 33); og Den økonomiske politik i euroområdet (2017) (tillægsudtalelse) (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 216).

(3)  Mål for bæredygtig udvikling.

(4)  Et instrument for konvergens og konkurrenceevne / Større reformer af den økonomiske politik (EUT C 271 af 19.9.2013, s. 45); Endelig gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag til EU's næste lovgivningsperiode (EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10); og Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle (EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8).

(5)  Uddybning af ØMU'en inden 2025, punkt 1.5 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 124).

(6)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(7)  Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle (EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8) og Uddybning af ØMU'en inden 2025 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 124).

(8)  EU's finanser frem til 2025, punkt 1.2 og 1.3 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131).

(9)  En demokratisk og social ØMU med fællesskabsmetoden, punkt 1.2 (EUT C 13 af 15.1.2016, s. 33).

(10)  Den europæiske indskudsforsikringsordning (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 21).

(11)  L. Fransen, G. del Bufalo og E. Reviglio, Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe. Report of the High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe, European Economy Discussion Paper, nr. 74, januar 2018.

(12)  EU's økonomi i 2025, punkt 3.3.1 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131).

(13)  EU's finanser frem til 2025, punkt 3.3 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131).

(14)  Vækst og statsgæld i EU, punkt 3.2 (EUT C 143 af 22.5.2012, s. 10); Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle, punkt 4.3.1 og 4.3.4 (EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8); Den økonomiske politik i euroområdet (2016), punkt 3.5 (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 41); Den økonomiske politik i euroområdet (2017), punkt 1.13 (EUT C 173 af 31.5.2017, s. 33) og Uddybning af ØMU'en inden 2025, punkt 1.11 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 124).