EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.1.2016
COM(2016) 26 final
2016/0011(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
EMPTY
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016PC0026
Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE laying down rules against tax avoidance practices that directly affect the functioning of the internal market
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
COM/2016/026 final - 2016/011 (CNS)
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.1.2016
COM(2016) 26 final
2016/0011(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
EMPTY
INDHOLDSFORTEGNELSE
BEGRUNDELSE 3
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET3
•Forslagets begrundelse og formål3
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område3
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET4
•Retsgrundlag4
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)4
•Proportionalitetsprincippet5
•Valg af retsakt5
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER5
•Høringer af interesserede parter5
•Konsekvensanalyse6
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET7
5.ANDRE FORHOLD7
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget7
RÅDETS DIREKTIV om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde 11
KAPITEL I GENERELLE BESTEMMELSER 15
KAPITEL II FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SKATTEUNDGÅELSE 17
KAPITEL III AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 22
FINANSIERINGSOVERSIGT 24
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME23
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER23
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER23
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME24
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER27
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER28
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 18. december 2014, at "der er et akut behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, såvel på globalt plan som på EU-plan". Kommissionen har siden december 2014 været hurtig til at tage de første skridt til en samlet EU-indsats. I mellemtiden har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) afsluttet sit arbejde med at fastlægge globale regler og standarder med henblik herpå.
Dette direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse fastlægger reglerne for bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde. Det er en vigtig del af Kommissionens pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse, som vedrører en række vigtige nye initiativer og politiske prioriteter inden for selskabsbeskatning, der kræver en hurtig reaktion på EU-niveau. Den er navnlig en reaktion på afslutningen af G20/OECD-projektet om udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud (BEPS) samt på anmodninger fra Europa-Parlamentet, flere medlemsstater, virksomheder og civilsamfundet samt visse internationale partnere om en stærkere og mere sammenhængende EU-indsats mod virksomhedernes skattemanipulation.
De ordninger, der er omfattet af direktivet, vedrører situationer, hvor skattesubjekter handler imod reglernes reelle formål ved at udnytte divergenser mellem de nationale skatteordninger til at nedbringe deres skattetilsvar. Skattesubjekter kan f.eks. drage fordel af lavere skattesatser eller dobbelte fradrag eller sørge for, at deres indkomst ikke beskattes ved at gøre den fradragsberettiget i en jurisdiktion, samtidig med at den heller ikke indgår i skattegrundlaget på den anden side af grænsen. Sådanne situationer er med til at forvride forretningsbeslutningerne i det indre marked, og medmindre der gøres en effektiv indsats for at bekæmpe dette, risikerer det at føre til en unfair skattekonkurrence. Dette direktiv har til formål at bekæmpe metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, og fastlægger regler til bekæmpelse af skatteundgåelse inden for seks specifikke områder: fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler) og en ramme for håndtering af hybride mismatch.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette direktiv bygger videre på handlingsplanen for en fair og effektiv selskabsbeskatning, som Kommissionen fremlagde den 17. juni 2015. Det fastsætter retligt bindende regler, som sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at tackle selskabernes skatteundgåelse på en måde, der stadig sikrer deres fælles konkurrenceevne og respekterer det indre marked, de traktatfæstede friheder, EU's charter om grundlæggende rettigheder og EU-retten generelt. I den forbindelse bygger det videre på to vigtige arbejdsområder i EU og på internationalt plan.
For det første har de fleste medlemsstater som led i OECD's BEPS-initiativ forpligtet sig til at gennemføre foranstaltningerne i de endelige BEPS-rapporter, som blev offentliggjort den 5. oktober 2015, og som G20-lederne tilsluttede sig i november 2015. Hvis medlemsstaterne hver især ensidigt implementerer BEPS-initiativet på hver deres måde, risikerer det indre marked at blive fragmenteret som følge af divergerende nationale politikker, forvridninger og skattehindringer for virksomhederne i EU. Det kan desuden skabe nye smuthuller og uoverensstemmelser, som virksomhederne kan udnytte for at undgå beskatning, hvilket underminerer medlemsstaternes indsats for at bekæmpe en sådan praksis. For at sikre et velfungerende indre marked er det derfor altafgørende, at medlemsstaterne som minimum gennemfører OECD's BEPS-foranstaltninger i deres nationale systemer på sammenhængende og koordineret vis.
For det andet bebudede Kommissionen i sin handlingsplan fra juni 2015, at den vil genfremsætte forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) som overordnet løsning for at skabe et mere fair og effektivt skattesystem. Den opfordrede også medlemsstaterne til at arbejde videre med visse internationale aspekter af det fælles skattegrundlag, der vedrører OECD's BEPS-projekt, samtidig med at Kommissionen udarbejder det reviderede FKSSG-forslag. Nærværende direktiv tager højde for udfaldet af medlemsstaternes drøftelser om disse spørgsmål i Rådet.
Dette direktiv har til formål at sikre balance mellem behovet for en vis ensartethed i implementeringen af BEPS-resultaterne i hele EU og medlemsstaternes behov for at tilpasse de særlige kendetegn ved deres skattesystemer til disse nye regler. Det fastlægger således principbaserede regler, mens de nærmere detaljer vedrørende gennemførelsen overlades til medlemsstaterne, ud fra den betragtning at de har bedre forudsætninger for at forme reglernes præcise indhold på en måde, der passer bedst ind i deres selskabsskattesystemer. Direktivet bør således skabe ensartede betingelser for et minimumsniveau af beskyttelse af alle medlemsstaternes selskabsskattesystemer.
Direktivet dækker bredt og søger at omfatte alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat i en medlemsstat. Det dækker også faste driftssteder beliggende i EU for skattesubjekter, der ikke selv er omfattet af direktivet.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Lovgivning om direkte skatter falder ind under artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold hertil skal tilnærmelse af love og administrative bestemmelser under denne artikel have form af et direktiv.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Områdets særlige karakter kræver et fælles tiltag i hele det indre marked.
Direktivets bestemmelser sigter mod at bekæmpe grænseoverskridende skatteundgåelse og at skabe en fælles ramme for en koordineret implementering af resultaterne af BEPS-rapporterne i medlemsstaternes nationale love. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem individuelle tiltag fra medlemsstaternes side. En sådan tilgang vil blot føre til en gentagelse af og muligvis forværre den eksisterende fragmentering i det indre marked og fastholde den nuværende ineffektivitet og de forvridninger, der følger af samspillet mellem de mange forskellige foranstaltninger. Hvis målet er at nå til enighed om løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed (bl.a. fjerne de uoverensstemmelser, der følger af forskelle i nationale skattesystemer) og øger dets (interne og eksterne) modstandsdygtighed over for aggressiv skatteplanlægning, er den bedste vej frem at vedtage koordinerede foranstaltninger på EU-plan.
Et EU-initiativ vil desuden bringe større værdi sammenlignet med de mange forskellige metoder, der ville følge af en rent national implementering. Eftersom de påtænkte regler til bekæmpelse af misbrug har en grænseoverskridende dimension, er det særlig vigtigt, at der i forbindelse med alle forslag foretages en afvejning af de divergerende interesser i det indre marked og tages udgangspunkt i et bredere perspektiv, når der skal findes frem til fælles mål og løsninger. Dette kan kun sikres ved at udforme lovgivningen på centralt plan. Hvis foranstaltningerne til gennemførelses af BEPS-initiativet vedtages efter den gældende ret, vil skattesubjekter desuden have retssikkerhed for, at de er i overensstemmelse med EU-reglerne.
En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
•Proportionalitetsprincippet
De påtænkte foranstaltninger går ikke videre end at sikre det nødvendige minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked. Direktivet indeholder således ingen bestemmelser om en fuldstændig harmonisering, men fastsætter blot et minimumsniveau af beskyttelse af medlemsstaternes selskabsskattesystemer. Direktivet sikrer den grad af koordinering inden for EU, der skal til for at opfylde målene. Ud fra den betragtning går forslaget ikke videre, end hvad der nødvendigt for at nå målene, og det er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
•Valg af retsakt
Forslaget er et forslag til direktiv, idet det er det eneste mulige instrument i henhold til retsgrundlaget i artikel 115 i TEUF.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
De spørgsmål, der tages op i dette direktiv, er gennem flere år blevet drøftet med interesserede parter som led i det foreslåede FKSSG-direktiv. Medlemsstaternes repræsentanter har med jævne mellemrum fremsat bemærkninger i den tekniske Fiskalgruppe i Rådet. Siden kommissærkollegiet vedtog FKSSG-forslaget i marts 2011, er Fiskalgruppen blevet samlet flere gange under hvert formandskab for at gennemgå de tekniske og politiske spørgsmål i detaljer. Kommissionens tjenestegrene har desuden været i kontakt med alle større interessenter inden for erhvervslivet og indhentet deres syn på forslagets forskellige elementer. Ligeledes er mange af forslagets - hovedsageligt tekniske - elementer blevet drøftet ved akademiske konferencer, som Kommissionens tjenestegrene har deltaget i.
De fleste medlemsstater er medlem af OECD og har mellem 2013 og 2015 deltaget i langvarige og indgående drøftelser om BEPS-aktionerne, bl.a. om udformningen af de tekniske enkeltheder. OECD har afholdt omfattende offentlige høringer med de interesserede parter om hver af BEPS-aktionerne. Kommissionen har desuden drøftet flere af BEPS-spørgsmålene internt og med eksperter fra OECD (f.eks. CFC-lovgivning), navnlig på de områder hvor Kommissionen havde visse betænkeligheder ved nogle af ideernes og/eller de foreslåede løsningers overensstemmelse med EU-retten.
I anden halvdel af 2014 lancerede det italienske formandskab for Rådet ideen om en "EU-BEPS-køreplan". Rådet drøftede FKSSG-forslaget med særligt fokus på dets internationale og BEPS-relaterede aspekter. I den forbindelse opfordrede formandskabet til, at planen følger de parallelle OECD-initiativer under fuld respekt af EU-retten. Fiskalgruppen tilsluttede sig dette initiativ, som blev videreført af de efterfølgende formandskaber. Drøftelserne om EU-BEPS-køreplanen fortsatte ind i 2015. Formålet var at give input til drøftelserne i OECD og bane vejen for en gnidningsløs gennemførelse af kommende OECD-henstillinger under hensyntagen til særlige EU-forhold.
De forskellige elementer af dette forslag til direktiv blev præsenteret i hovedtræk og drøftet med medlemsstaternes repræsentanter, erhvervslivet og repræsentanter for NGO'er på et møde i Platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet den 30. november 2015.
•Konsekvensanalyse
Efter at OECD offentliggjorde sin rapport "Addressing Base Erosion and Profit Shifting" i begyndelsen af 2013, og at G20-lederne tilsluttede sig BEPS-handlingsplanen i september 2013, har organisationen i to år arbejdet intenst med emnet, hvilket førte til fremlæggelsen af de 13 rapporter i november 2015. Disse rapporter fastlægger nye skærpede internationale standarder samt konkrete foranstaltninger til at hjælpe landene med at bekæmpe BEPS. OECD-/G20-medlemmerne har givet deres fulde opbakning til denne omfattende pakke og til en konsekvent gennemførelse heraf.
Mange medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at gennemføre tiltagene i BEPS-projektet i deres nationale lovgivning, og at gøre dette hurtigt. Det er derfor afgørende, at der gøres hurtige fremskridt med at nå til enighed om reglerne for en koordineret implementering af BEPS-konklusionerne i EU. I betragtning af den store risiko for fragmentering af det indre marked som en mulig følge af ukoordinerede og ensidige tiltag i de enkelte medlemsstater fremsætter Kommissionen med dette forslag fælles minimumsløsninger til gennemførelse. Kommissionen har gjort en stor indsats for at nå frem til en løsning, der både imødekommer behovet for hurtig handling og samtidig det tvingende behov for at undgå en svækkelse af det indre markeds funktionsmåde, enten som følge af ensidige foranstaltninger i medlemsstaterne (uanset om de er OECD-medlemmer eller ej) eller blot manglende handling i andre medlemsstater. Der blev også set på muligheden for at vedtage soft law, men dette blev ikke anset for egnet til at sikre en koordineret indsats.
Direktivudkastet ledsages af et separat arbejdsdokument, som indeholder ajourførte analyser og dokumentation og giver et bredt overblik over det eksisterende akademiske arbejde og den økonomiske dokumentation inden for udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud. Det tager udgangspunkt i nyere undersøgelser, som bl.a. er foretaget af OECD, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Arbejdsdokumentet kaster lys over drivkræfterne og de mest almindelige mekanismer, der ifølge OECD's rapporter anvendes i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning. Det opsummerer konklusionerne i den dybtgående undersøgelse af de centrale mekanismer til aggressiv skatteplanlægning baseret på analyser af hver medlemsstat, der blev foretaget på vegne af Kommissionen i 2015. Arbejdsdokumentet redegør for, hvordan direktivet supplerer de øvrige initiativer til implementering af resultaterne af OECD's BEPS-rapporter i EU og bidrager til indførelsen af et fælles minimumsniveau af beskyttelse mod skatteundgåelse.
Der er således ikke foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse med dette forslag af følgende årsager: der er en stærk forbindelse til OECD's BEPS-initiativ, arbejdsdokumentet indeholder tilstrækkelig dokumentation og analyse, de interesserede parter blev på et tidligere stadie inddraget nøje gennem høringer om de tekniske elementer af de foreslåede regler og, som det vigtigste, der er hastende efterspørgsel efter en koordineret indsats i EU på dette område, der ligger særlig højt på den internationale politiske dagsorden.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette direktivforslag har ingen budgetmæssige konsekvenser for EU.
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Direktivet dækker bredt og søger at omfatte alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat i en medlemsstat. Det dækker også faste driftssteder beliggende i EU for skattesubjekter, der ikke selv er omfattet af direktivet.
De ordninger, der er omfattet af direktivet, vedrører situationer, hvor skattesubjekter handler imod reglernes reelle formål ved at udnytte divergenser mellem de nationale skatteordninger til at nedbringe deres skattetilsvar. Skattesubjekter kan f.eks. drage fordel af lavere skattesatser eller dobbelte fradrag, eller sørge for at deres indkomst ikke beskattes ved at gøre den fradragsberettiget i en jurisdiktion, samtidig med at den heller ikke indgår i skattegrundlaget på den anden side af grænsen. Sådanne situationer er med til at forvride forretningsbeslutningerne i det indre marked, og medmindre der gøres en effektiv indsats for at bekæmpe dette, risikerer det at føre til en unfair skattekonkurrence. Dette direktiv har til formål at bekæmpe metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, og fastlægger regler til bekæmpelse af skatteundgåelse inden for seks specifikke områder: fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler) og en ramme for håndtering af hybride mismatch.
• Fradrag for rentebetalinger
Multinationale koncerner finansierer typisk deres koncernenheder i jurisdiktioner med et højt skattetryk gennem gæld og sørger for, at disse selskaber betaler "inflaterede" renter til datterselskaber i jurisdiktioner med et lavere skattetryk. På den måde reduceres koncernens skattegrundlag (nærmere bestemt for de eneheder, der udbetaler de "inflaterede renter") i jurisdiktionerne med et højt skattetryk, mens det øges i de lande med et lavt skattetryk, hvor renterne indbetales. Overordnet set medfører det et lavere skattegrundlag for den samlede multinationale koncern.
Formålet med den foreslåede regel er at bekæmpe ovennævnte praksis ved at indføre en grænse for det rentebeløb, som skattesubjektet har ret til at fradrage i et skatteår. Det ventes derfor også at nedbringe tilbøjeligheden til ikke at anvende egenkapitalfinansiering. Således vil nettorenteudgifter kun være fradragsberettigede op til en fast sats baseret på skattesubjektets bruttodriftsoverskud. Eftersom direktivet fastsætter et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, fastsættes fradragssatsen i den øverste ende af den skala, der anbefales af OECD (10 til 30 %). Medlemsstaterne kan derefter selv indføre strengere regler.
Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Dette skyldes navnlig, at de finansielle udgifter og indtægter i modsætning til de øvrige sektorer i økonomien afholdes af eller tilfalder de finansielle selskaber som en del af deres hovedaktivitet. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, har det indtil videre ikke været muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. Det skal dog præciseres, at selv om disse finansielle selskaber indtil videre ikke er omfattet af reglerne, er hensigten i sidste instans at indføre en bredt favnende regel om begrænsning af rentebetalinger, som ikke er genstand for undtagelser.
• Exitbeskatning
Skattesubjekter kan søge at mindske deres skattetilsvar ved at flytte deres skattemæssige hjemsted og/eller overføre aktiver til en jurisdiktion med et lavt skattetryk. En sådan praksis forvrider markedet, fordi den udhuler skattegrundlaget i fraflytningsstaten og indebærer, at fremtidig fortjeneste beskattes i destinationsjurisdiktionen med et lavt skattetryk. Hvis skattesubjekter flytter deres skattemæssige hjemsted ud af en given medlemsstat, mister denne stat sin fremtidige ret til at opkræve skat af disse skattesubjekters fortjeneste, som eventuelt allerede er genereret men endnu ikke realiseret. Samme problem opstår, hvis skattesubjekter fører aktiver (uden at afhænde dem), som indeholder en urealiseret fortjeneste, ud af en medlemsstat.
Exitbeskatning har til formål at forhindre udhuling af skattegrundlaget i kildestaten, når aktiver, der indeholder en urealiseret fortjeneste, føres ud af den pågældende stats skattejurisdiktion, uden at der foretages ejerskifte. Eftersom anvendelsen af exitbeskatning i EU skal være i overensstemmelse med de grundlæggende friheder og EU-Domstolens retspraksis, vedrører dette direktiv også det EU-retlige aspekt ved exitbeskatning, idet skattesubjekter har mulighed for henstand med betalingen af skatten over et vist antal år og at afvikle gælden via afdrag.
• En switch over-klausul
I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne skattelempelsen for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning. De utilsigtede negative følger af denne tilgang er, at det kan opmuntre til en tilstrømning af ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst i det indre marked, som derefter cirkulerer i Unionen – ofte uden at blive beskattet – idet der anvendes instrumenter, der findes inden for EU-lovgivningen.
Der benyttes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det betyder, at skattesubjektet beskattes (i stedet for at være fritaget) og gives en skattelempelse for den skat, der er betalt i udlandet. På den måde opmuntres selskaber ikke til at flytte deres fortjeneste ud af jurisdiktioner med et højt skattetryk til områder med lav beskatning, medmindre der findes en tilstrækkelig kommerciel begrundelse for sådanne overførsler.
Tærskel for lav beskatning
I forslaget til FKSSG-direktivet indførte Kommissionen en switch over-klausul, som skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor den indkomst, der kommer ind i det indre marked fra et tredjeland, er omfattet af en skat på fortjeneste i tredjelandet til en lovbestemt skattesats, som er mere end 40 % lavere end gennemsnittet af de lovbestemte skattesatser i Unionen. Denne klausul skulle sikre, at indkomst med oprindelse i et tredjeland først indføres i Unionen efter at være blevet beskattet på et niveau, der som minimum svarer til det laveste beskatningsniveau, som denne indkomst ville have været omfattet af, hvis den havde haft oprindelse i en medlemsstat. Med henblik herpå anvender FKSSG-forslaget gennemsnittet af de lovbestemte selskabsskattesatser i Unionen som sammenligningsgrundlag.
Da nærværende direktiv hverken indfører et uafhængigt selskabsskattesystem eller indeholder en mekanisme til at konsolidere skattegrundlaget for koncernselskaber i Unionen (som i FKSSG-direktivet), vil det være logisk at tage udgangspunkt i den lovbestemte selskabsskat i medlemsstaten for det skattesubjekt, der modtager den udenlandske indkomst – i det mindste indtil der atter sættes gang i planerne om indførelsen af et FKSSG som bebudet af Kommissionen.
Den foreslåede ordning tager højde for, at der ikke findes harmoniserede selskabsskattesatser i Unionen. For at sikre, at fokus er rettet mod bekæmpelse af skatteundgåelse, bør tærsklen under alle omstændigheder dække situationer, hvor skattesatsen er mere end 50 % lavere end i staten for det modtagende skattesubjekt. Tærsklen bør dog heller ikke sættes så lavt, at ordningen gøres fuldstændig meningsløs, idet den kun vil omfatte de mest aggressive skattejurisdiktioner. Derfor kan en undersøgelse af, hvorvidt den lovbestemte selskabsskattesats i enhedens hjemland eller i det land, hvor det faste driftssted er beliggende, er mere end 40 % lavere end den lovbestemte selskabsskattesats i skattesubjektets medlemsstat, bidrage til at skabe balance mellem relevansen af at sikre en fair skattekonkurrence og nødvendigheden af at forhindre skatteundgåelse.
Ved hjælp af switch over-klausulen vil indkomst med oprindelse i et tredjeland, som føres ind i Unionen, blive beskattet i skattesubjektets medlemsstat på samme niveau som indkomst med indenlandsk oprindelse, hvilket vil sikre ligebehandling mellem betalinger med oprindelse i Unionen og i tredjelande. Medlemsstaterne vil således opfylde de forpligtelser, de har efter både EU-retten og international ret.
• En generel anti-misbrugsregel
Ordninger for skatteplanlægning er meget komplicerede, og skattelovgivningen udvikler sig ofte ikke hurtigt nok til at omfatte alle de specifikke beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe sådanne ordninger. Derfor kan et skattesystem have gavn af en anti-misbrugsregel, da det giver mulighed for at identificere skadelig skattepraksis, selv om der ikke findes en specifik anti-misbrugsregel.
Den generelle anti-misbrugsregel skal dække de huller, der måtte eksistere i et lands specifikke bestemmelser til bekæmpelse af skatteundgåelse. Den vil give myndighederne beføjelse til at nægte skattesubjekter skattefordele, der opnås i forbindelse med skadelige skattearrangementer. I overensstemmelse med gældende ret afspejler den foreslåede generelle anti-misbrugsregel den kunstighedsprøvning, som EU-Domstolen foretager inden for Unionen.
• Regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler)
Skattesubjekter, som kontrollerer datterselskaber i jurisdiktioner med et lavt skattetryk, kan give sig af med en form for skatteplanlægning, hvor de flytter betydelige fortjenester ud af et (højt beskattet) moderselskab til datterselskaber, som beskattes lavt. Det medfører, at koncernen samlet set får en lavere skattebyrde. Ovenstående undersøgelse af tærsklen for lav beskatning gælder også CFC-regler.
Den indkomst, der flyttes til datterselskabet, er typisk mobil passiv indkomst. En typisk ordning består f.eks. i først at overføre ejerskabet, inden for en koncern, over immaterielle aktiver (f.eks. IP-rettigheder) til et kontrolleret udenlandsk selskab, og derefter at flytte store indkomstbeløb i form af royalties for retten til at benytte de aktiver, der ejes og drives af det kontrollerede udenlandske selskab. Det indre markeds funktionsmåde påvirkes tydeligt af en sådan praksis for flytning af fortjeneste, især når indkomsten flyttes ud af EU til lavt beskattede tredjelande.
Under CFC-reglerne henføres det kontrollerede udenlandske selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Det betyder, at moderselskabet pålægges skat af denne indtægt i den stat, hvor det er hjemmehørende, dvs. typisk en stat med et højt skattetryk. CFC-reglerne har derfor til formål at fjerne incitamentet til at flytte fortjeneste til en anden jurisdiktion for at opnå en lavere beskatning.
• En ramme for håndtering af hybride mismatch
Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder i samspillet mellem to retssystemer. Sådanne mismatch kan ofte føre til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag på begge sider af grænsen) eller til et fradrag af indkomsten på den ene side af grænsen og en fritagelse af indkomsten på den anden side. Skattesubjekter, navnlig dem der er organiseret i grænseoverskridende strukturer, udnytter ofte sådanne forskelle i de nationale skattesystemer til at nedbringe deres samlede skattetilsvar i Unionen.
Både Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) og OECD har undersøgt problemet. For at sikre at medlemsstaterne indfører bestemmelser til effektivt at bekæmpe sådanne mismatch, fastslår dette direktiv, at den retlige kvalificering af et hybridt instrument eller en hybrid enhed i den medlemsstat, hvor en betaling, udgift eller et tab, afhængigt af tilfældet, har oprindelse, skal gælde i den anden medlemsstat, som mismatchet vedrører.
2016/0011 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 1 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen)
(2)De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten.
(3)Der bør fastsættes regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Eftersom reglerne skal kunne passe ind i 28 forskellige selskabsskattesystemer, bør de være begrænset til generelle bestemmelser, mens gennemførelsen heraf overlades til medlemsstaterne, da de har bedre forudsætninger for at forme reglernes specifikke indhold på en måde, der passer bedst til deres selskabsskattesystemer. Denne målsætning kan nås ved at skabe et minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer i hele EU. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed og bekæmpe skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes tiltag til at implementere tiltagene under de 15 BEPS-aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste. Der bør derfor fastsættes et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked på specifikke områder.
(4)Det er nødvendigt at fastsætte regler, der gælder for alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsbeskatning i en medlemsstat. Disse regler bør også finde anvendelse for de erhvervsmæssige skattesubjekters faste driftssteder, som er beliggende i andre medlemsstater. Erhvervsmæssige skattesubjekter kan være skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller være etableret i henhold til en medlemsstats love. Hvis enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland, har faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, bør disse driftssteder også være omfattet af reglerne.
(5)Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning.
(6)For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne.
(7)Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter sine aktiver eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, kan opkræve skat af den økonomiske værdi af enhver fortjeneste, der er skabt på dens område, selv om denne fortjeneste endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er underlagt regler om exitskat og skal beskattes af urealiseret fortjeneste, som er indeholdt i de overførte aktiver. For at beregne disse beløb er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. Det er nødvendigt at fastslå, hvordan denne exitbeskatning anvendes inden for Unionen, samt at beskrive betingelserne for at være i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten over et vist antal år, eventuelt med renter og sikkerhedsstillelse, og at afvikle skattegælden via afdrag. Der bør ikke opkræves exitskat, hvis bl.a. overførslen af aktiver er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, hvis overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige krav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller hvis det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed.
(8)I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen og har oprindelse i tredjelande. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i tredjelandet. Eftersom switch over-klausulen ikke kræver, at den lavt beskattede enhed er en kontrolleret enhed, og at der derfor ikke nødvendigvis er adgang til enhedens lovpligtige regnskaber, kan det være yderst vanskeligt at beregne den effektive skattesats. Medlemsstaterne bør derfor anvende den lovbestemte skattesats, når de gør brug af switch over-klausulen. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
(9)Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller, og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler alene anvendes ved "rent kunstige" (ikke reelle) arrangementer, og skattesubjektet bør i øvrigt have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
(10)CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Af hensyn til de grundlæggende friheder bør reglernes anvendelse inden for Unionen være begrænset til arrangementer, der resulterer i kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til modersleskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. CFC-reglerne bør ikke finde anvendelse for finansielle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, eller for sådanne selskabers faste driftssteder i Unionen. Det skyldes, at den legitime anvendelse af CFC-reglerne inden for Unionen bør være begrænset til kunstige situationer uden økonomisk substans, hvilket betyder, at de stærkt regulerede finans- og forsikringssektorer sandsynligvis ikke vil blive fanget af disse regler.
(11)Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder 4 og for hybride faste driftssteder 5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler. Endelig er det nødvendigt at begrænse anvendelsen af disse regler til hybride mismatch mellem medlemsstater. Der skal stadig ses nærmere på hybride mismatch mellem medlemsstater og tredjelande.
(12)Det er nødvendigt at præcisere, at gennemførelsen af dette direktivs regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ikke bør berøre skattesubjektets pligt til at overholde armslængdeprincippet eller medlemsstatens ret til at opregulere skattetilsvaret i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvis det er relevant.
(13)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 6 . Retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF 7 gælder for behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af direktivet.
(14)Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne.
(15)Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat i en eller flere medlemsstater, herunder faste driftssteder i en eller flere medlemsstater for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)"låneomkostninger": renteudgifter og andre tilsvarende udgifter, som et skattesubjekt pådrager sig i forbindelse med lån af finansielle midler, herunder eventuelle forskelle mellem det lånte beløb og beløbet på forfaldstidspunktet, renteelementet i en leasingkontrakt, når den økonomiske ejer har ret til at fradrage disse renter, samt udgifter i forbindelse med fremskaffelsen af finansiering
2)"overstigende låneomkostninger": det beløb, med hvilket et skattesubjekts låneomkostninger overstiger de renteindtægter og anden tilsvarende skattepligtig indkomst hidrørende fra finansielle aktiver, som skattesubjektet modtager
3)"finansielt aktiv": et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 8 samt indlån og strukturerede indlån, fordringer og forsikringsbaserede investeringsprodukter
4)"finansielt selskab": en af følgende enheder:
a)et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF 9
b)et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF 10
c)et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF
d)en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF 11 , medmindre en medlemsstat har besluttet ikke at anvende direktivet helt eller delvist på denne pensionskasse, jf. direktivets artikel 5, eller på en repræsentant for den arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasse, jf. direktivets artikel 19, stk. 1
e)en alternativ investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU 12
f)et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), jf. artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF 13
g)en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012 14
h)en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 15 .
5)"overførsel af aktiver": en handling, hvorved retten til at beskatte de overførte aktiver overgår til en anden medlemsstat eller et tredjeland, mens aktiverne forbliver under det samme skattesubjekts reelle ejerskab, med undtagelse af overførsler af aktiver af midlertidig karakter, hvor hensigten er at aktiverne skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat
6)"flytning af skattemæssigt hjemsted": en handling, hvorved et skattesubjekt ophører med at være skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat og bliver skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
7)"flytning af fast driftssted": en handling, hvorved et skattesubjekt ophører med at have en skattepligtig tilstedeværelse i en medlemsstat og opnår en sådan tilstedeværelse i en anden medlemsstat eller et tredjeland, uden at skattesubjektet bliver skattemæssigt hjemmehørende i medlemsstaten eller tredjelandet.
Artikel 3
Minimumsniveau af beskyttelse
Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for nationale selskabsskattegrundlag.
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SKATTEUNDGÅELSE
Artikel 4
Regel om begrænsning af rentebetalinger
1.Låneomkostninger fradrages altid, i det omfang skattesubjektet modtager renter eller anden tilsvarende skattepligtig indkomst fra finansielle aktiver.
2.Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 1 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
3.Uanset stk. 2 kan et skattesubjekt gives ret til et fuldt fradrag af de overstigende låneomkostninger, hvis skattesubjektet kan påvise, at dets egenkapitalandel svarer til eller er højere end koncernens samlede egenkapitalandel.
Afsnit 1 finder anvendelse på følgende betingelser:
a)skattesubjektets egenkapitalandel anses for at svare til den samlede koncerns egenkapitalandel, hvis skattesubjektets egenkapitalandel er ned til 2 procentpoint lavere
b)koncernen indeholder alle de enheder, der indgår i de reviderede konsoliderede regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-standarderne, en medlemsstats nationale regnskabssystem eller US-GAAP
c)alle aktiver og passiver er værdiansat efter den samme metode, der anvendes i det konsoliderede regnskab
d)skattesubjektets egenkapital og samlede aktiver er reduceret som følge af bidrag foretaget inden for de seks måneder, der går forud for den relevante balancedato, for så vidt som disse bidrag modsvares af udbetalinger og udlodninger i de seks måneder, der kommer efter den relevante balancedato
e)betalinger til tilknyttede selskaber ikke overstiger 10 % af koncernens samlede nettorenteudgifter.
4.De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår.
5.Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 30 % af EBITDA i de efterfølgende skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
6.Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber.
Artikel 5
Exitbeskatning
1.Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
b)et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland
c)et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, med undtagelse af de aktiver der i praksis reelt forbliver knyttet til et fast driftssted i den første medlemsstat
d)et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted ud af en medlemsstat.
Med henblik på første afsnit, litra c), betragtes enhver efterfølgende overførsel til et tredjeland af aktiver fra det faste driftssted, som er beliggende i den første medlemsstat, og som aktiverne i praksis reelt er knyttet til, som en afhændelse til markedsværdi.
2.Et skattesubjekt kan få henstand med betalingen af den exitskat, der er omhandlet i stk. 1, ved at betale afdrag over mindst 5 år i følgende situationer:
a)et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen)
b)et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et tredjeland, som er part i EØS-aftalen
c)et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, som er part i EØS-aftalen
d)et skattesubjekt flytter sit faste driftssted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, som er part i EØS-aftalen.
3.Hvis et skattesubjekt får henstand, jf. stk. 2, kan der opkræves renter i overensstemmelse med lovgivningen i skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, alt efter omstændighederne, i det omfang det er nødvendigt for at bevare den fastsatte skatteværdi.
Hvis der er en påviselig og reel risiko for misligholdelse, kan skattesubjektet pålægges pligt til at stille sikkerhed som betingelse for at få henstand med betalingen efter stk. 2.
Andet afsnit finder ikke anvendelse, hvis lovgivningen i skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat giver mulighed for at opkræve den skyldige skat gennem et andet skattesubjekt, der indgår i samme koncern og er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
4.Henstandsordningen efter stk. 2 ophæves øjeblikkeligt, og den skyldige skat kræves betalt i følgende situationer:
a)de overførte aktiver afhændes
b)de overførte aktiver overføres efterfølgende til et tredjeland
c)skattesubjektets skattemæssige hjemsted eller faste driftssted flyttes efterfølgende til et tredjeland
d)skattesubjektet går konkurs eller afvikles.
5.Hvor aktiverne, det skattemæssige hjemsted eller det faste driftssted overføres eller flyttes til en anden medlemsstat, anvender denne medlemsstat den markedsværdi, der blev fastslået af skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, som aktivernes skattemæssige indgangsværdi.
6.I forbindelse med stk. 1 til 5 er "markedsværdien" det beløb, et aktiv kan handles for, eller for hvilket der kan gennemføres gensidige forpligtelser mellem villige, ikke-forbundne købere og sælgere i en direkte transaktion.
7. Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat.
Artikel 6
Switch over-klausul
1.Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den lovbestemte sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.
2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende typer af tab:
a)tab lidt af et hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et tredjeland
b)tab som følge af afhændelse af andele i en enhed, som er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland.
Artikel 7
Generel anti-misbrugsregel
1.Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle og hvis hovedformål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
2.Med hensyn til stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
3.Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans i overensstemmelse med de nationale regler.
Artikel 8
Kontrollerede udenlandske selskaber
1.Et skattesubjekts skattegrundlag omfatter en enheds ikke-udloddede indkomst, når følgende betingelser er opfyldt:
a)skattesubjektet har selv eller sammen med sine tilknyttede selskaber, som defineret i det gældende selskabsskattesystem, direkte eller indirekte råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne eller ejer mere end 50 % af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 % af fortjenesten i denne enhed
b)under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den effektive sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat
c)mere end 50 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
i)renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver
ii)royalties eller anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder eller emissionstilladelser
iii)dividende og indkomst fra afhændelse af andele
iv)indkomst fra finansiel leasing
v)indkomst fra fast ejendom, medmindre skattesubjektets medlemsstat ikke ville have haft ret til at beskatte indkomsten efter en overenskomst indgået med et tredjeland
vi)indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed
vii)indkomst fra levering af tjenester til skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber
d)enheden er ikke et selskab, hvis hovedklasse af aktier jævnligt handles på en eller flere anerkendte børser.
Første afsnit, litra c), finder alene anvendelse for finansielle selskaber, hvis mere end 50 % af enhedens indkomst under disse kategorier stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
2.Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre enhedens driftssted er rent kunstigt, eller i det omfang denne enhed som led i sin normale aktivitet giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle og udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på finansielle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller for deres faste driftssteder i en eller flere medlemsstater.
I forbindelse med første afsnit betragtes et arrangement eller en serie af arrangementer som ikke-reelle, i det omfang enheden ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesbeslutninger, som vedrører disse aktiver og risici, foretages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst.
Hvor en enhed giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle, begrænses den indkomst, der skal medregnes i den kontrollerende enheds skattegrundlag, til de beløb, der skabes gennem aktiver og risici, der knytter sig til de ledelsesbeslutninger, der foretages af det kontrollerende selskab. Henførsel af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst beregnes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Artikel 9
Beregning af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst
1.Den indkomst, der medregnes i skattegrundlaget, beregnes i overensstemmelse med selskabsskattereglerne i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Enhedens tab medregnes ikke i skattegrundlaget, men fremføres og tages med i beregningen, når artikel 8 anvendes i efterfølgende år.
2.Den indkomst, der medregnes i skattegrundlaget, beregnes i forhold til skattesubjektets ret til at få del i den udenlandske enheds fortjeneste.
3.Indkomsten medregnes i det skatteår, hvor enhedens skatteår ophører.
4.Overfører enheden fortjeneste til skattesubjektet, fradrages de indkomstbeløb, som tidligere var medregnet i skattegrundlaget efter artikel 8, i skattegrundlaget, når skattesubjektets skattepligt beregnes for det udloddede overskud.
5.Afhænder skattesubjektet sine interesser i enheden, fradrages den del af provenuet fra afhændelsen, som tidligere var medregnet i skattegrundlaget efter artikel 8, og som endnu ikke er udloddet, i skattegrundlaget ved beregningen af den skyldige skat af provenuet, for at sikre at der ikke opstår dobbeltbeskatning.
Artikel 10
Hybride mismatch
Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer det samme skattesubjekt (en hybrid enhed) på forskellig vis, herunder dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, og dette enten fører til en situation, hvor den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og fradrages i den anden medlemsstat, eller til en situation, hvor en betaling fradrages i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden medlemsstat, skal den retlige kvalificering af den hybride enhed i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, udgifterne pådrages eller tabene lides, anvendes af den anden medlemsstat.
Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer den samme betaling (et hybridt instrument) på forskellig vis, og dette leder til en situation, hvor der foretages et fradrag i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, uden at den samme betaling medregnes i skattegrundlaget i den anden medlemsstat, skal den retlige kvalificering af det hybride instrument i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, anvendes af den anden medlemsstat.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Evaluering
1.Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Rådet.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Artikel 12
Gennemførelse
1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den […] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den […].
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 16
14
14,03
1.3.Forslagets/initiativets art
⊠ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 17
◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
En af prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 er En mere retfærdig tilgang til beskatning. Som opfølgning herpå er et af de centrale indsatsområde i Kommissionens arbejdsprogram for 2016 at forbedre den retlige ramme for beskatning af selskabers overskud ved at foreslå foranstaltninger til bekæmpelse af uacceptabel skatteplanlægning, flytning af overskud og udhuling af skattegrundlaget.
1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål
Gennem en koordineret indsats at indføre et minimumsniveau af beskyttelse for det indre marked mod de mest almindelige metoder til skatteplanlægning, som direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
ABB 3
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Beskatningen vil foregå i den jurisdiktion, som overskuddet og værdien skabes i. Det vil skabe større retfærdighed i den måde, hvorpå skattebyrden fordeles mellem virksomheder i EU. Koncerner, der er aktive på internationalt plan, vil således ikke længere kunne drage fordel af muligheder for skatteplanlægning, som ikke er tilgængelige for skattesubjekter (især SMV'er), som udelukkende er aktive på nationalt plan.
Medlemsstaternes beskatningsgrundlag vil være bedre beskyttet mod udhuling og flytning af profit.
Det vil styrke offentlighedens, borgernes og skatteydernes tillid til retfærdigheden af skattesystemerne.
1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Forslaget vil blive styret af kravene i artikel 11 (evaluering) og artikel 12 (gennemførelse).
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
At sikre en bedre beskyttelse af det indre marked mod de mest almindelige metoder til skatteplanlægning, som direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde.
At vedtage en fælles EU-tilgang til gennemførelsen af BEPS.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side
At sikre konsekvens og undgå uoverensstemmelser gennem fælles regler og procedurer i alle medlemsstaterne. Uoverensstemmelser og huller i medlemsstaternes ensidige gennemførelse ville kunne forhindre projektets succes.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Rådet vedtog allerede i 1990 to af de såkaldte direktiver om selskabsbeskatning med henblik på at fjerne hindringerne i det indre marked. Der blev vedtaget mere lovgivning på området, og særligt i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter i EU, i slutningen af 1990'erne.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget er en del af en pakke, der omfatter flere initiativer. Der kan skabes positive synergivirkninger som følge af samspillet mellem pakkens foranstaltninger og forslagene i gennemsigtighedspakken fra marts 2015 og handlingsplanen fra juni 2015.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–◻ ◻Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–◻ ◻Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
⊠ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,
derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 18
◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻ ◻i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Da det drejer sig om et lovgivningsmæssigt forslag har Kommissionen ingen opgaver med hensyn til forvaltning eller budgetgennemførelse.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Intet
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
Intet
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
Intet
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Ikke relevant
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Ikke relevant
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
Nummer
|
OB/IOB 19 |
fra EFTAlande 20 |
fra kandidatlande 21 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
Intet |
OB/IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
Nummer
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
Intet |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
|
Nummer |
Ikke relevant……………...……………………………………………………………….] |
GD TAXUD |
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
• Aktionsbevillinger |
|||||||||||
Budgetpostens nummer |
Forpligtelser |
(1) |
|||||||||
Betalinger |
(2) |
||||||||||
Budgetpostens nummer |
Forpligtelser |
(1a) |
|||||||||
Betalinger |
(2a) |
||||||||||
Administrationsbevillinger finansieret
|
|||||||||||
Budgetpostens nummer |
(3) |
||||||||||
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=1+1a +3 |
|||||||||
Betalinger |
= 2+2a +3 |
|
Forpligtelser |
(4) |
||||||||
Betalinger |
(5) |
|||||||||
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
|||||||||
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=4+ 6 |
||||||||
Betalinger |
=5+ 6 |
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
• Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
(4) |
||||||||
Betalinger |
(5) |
|||||||||
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
|||||||||
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=4+ 6 |
||||||||
Betalinger |
=5+ 6 |
|
5 |
"Administration" |
i mio. EUR (tre decimaler)
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
GD TAXUD |
||||||||||
• Menneskelige ressourcer |
||||||||||
• Andre administrationsudgifter |
||||||||||
I ALT GD TAXUD |
Bevillinger |
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
i mio. EUR (tre decimaler)
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
|||||||||
Betalinger |
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–⊠ ⊠Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–◻ ◻Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives mål og resultater ⇩ |
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||||||||||
RESULTATER |
|||||||||||||||||||
Type 25 |
Resultaternes gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
||
SPECIFIKT MÅL nr. 1 26 ... |
|||||||||||||||||||
- Resultat |
|||||||||||||||||||
- Resultat |
|||||||||||||||||||
- Resultat |
|||||||||||||||||||
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
|||||||||||||||||||
SPECIFIKT MÅL nr. 2 |
|||||||||||||||||||
- Resultat |
|||||||||||||||||||
Subtotal for specifikt mål nr. 2 |
|||||||||||||||||||
OMKOSTNINGER I ALT |
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.Resumé
–⊠ ⊠Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–◻ ◻Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År N 27 |
År N + 1 |
År N + 2 |
År N + 3 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
UDGIFTSOMRÅDE 5
|
||||||||
Menneskelige ressourcer |
||||||||
Andre administrationsudgifter |
||||||||
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
28
|
||||||||
Menneskelige ressourcer |
||||||||
Andre udgifter af administrativ art |
||||||||
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
|
I ALT |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–⊠ ⊠Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–◻ ◻Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År N |
År N + 1 |
År N + 2 |
År N +3 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
|||
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
||||||||
XX 01 01 02 (i delegationer) |
||||||||
XX 01 05 01 (indirekte forskning) |
||||||||
10 01 05 01 (direkte forskning) |
||||||||
• Eksternt personale (i årsværk) 29 |
||||||||
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
||||||||
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) |
||||||||
XX 01 04 yy 30 |
- i hovedsædet |
|
||||||
- i delegationer |
|
|||||||
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) |
||||||||
10 01 05 02 (KA, UNE, V - direkte forskning) |
||||||||
Andre budgetposter (skal angives) |
||||||||
I ALT |
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
|
Eksternt personale |
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–⊠ ⊠Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻ ◻Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
[…]
–◻ ◻Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
[…]
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I alt |
|||
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen |
||||||||
Samfinansierede bevillinger I ALT |
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–⊠ ⊠Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻ ◻Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻ ◻for egne indtægter
–◻ ◻for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet: |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 31 |
||||||
År
|
År
|
År
|
År
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
||||
Artikel …………. |
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Ikke relevant
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
Ikke relevant
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015).