21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/28

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens meddelelse om Digitalisering af EU's industri: Fuldt udbytte af det digitale indre marked og pakken af understøttende foranstaltninger, som foreslås deri, og som er rettet mod at udnytte de muligheder, som strategien for det digitale indre marked udløser. Europas fremtidige økonomiske vækst- og beskæftigelsesperspektiver tillige med den sociale samhørighed afhænger i tiltagende grad af, hvordan det i regionerne evner at forstå, udnytte og tage alle aspekter af innovationssamfundet til sig;

2.

understreger, at EU's digitale indre marked er baseret på de 500 mio. forbrugere i EU og er det allermest effektive politikinstrument for EU, medlemsstaterne og regionerne til at stimulere innovation, vækst og beskæftigelse;

3.

bemærker, at der fortsat udfolder sig en industriel revolution, der er drevet af nye generationer af digitale teknologier såsom big data og af nye, anderledes former for anvendelser af de digitale teknologier på sektorielle og lokale problemer. Den forestående udfordring for den europæiske industri er at udnytte disse digitale muligheder fuldt ud og hurtigt. Mulighederne for virksomheder i traditionelle og ikketeknologiske industrier, især SMV'er, for at udbygge og sikre deres konkurrenceevne ved fuldt ud at favne digitaliseringen kan ikke overvurderes;

4.

anerkender, at IKT-sektoren i EU bidrager betydeligt til økonomien, beskæftiger mere end 6 mio. mennesker og tegner sig for ca. 4 % af BNP. Nyere undersøgelser anslår, at digitaliseringen af produkter og tjenesteydelser rummer et potentiale, som — fuldt udnyttet — kan forøge industriens indtægter i Europa med mere end 110 mia. EUR pr. år i løbet af de næste fem år.

5.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at to særligt vigtige succeskriterier for fuldt udbytte af det digitale indre marked er, a) at konkurrenceevnen i EU's digitale industri er helt i top, og at b) de private og offentlige sektorer er indstillet på at foretage de nødvendige tilpasninger ved at integrere de deraf følgende digitale innovationer i deres aktiviteter som garanti for højkvalitetstjenester til alle borgere. Udvalget understreger, at fjernelse af lovgivningsmæssige barrierer, afskaffelse af bureaukrati og modernisering af EU-lovgivning også er afgørende faktorer;

6.

betoner, at virksomheder af alle størrelser i alle regioner og sektorer kan udnytte de europæiske IKT-styrker ved at etablere digitale industriplatforme med henblik på at udvikle digitale teknologier spændende fra komponenter til udstyr og software til forbrugermarkeder og på web- og dataplatforme samt relevante applikationer og tjenester;

7.

understreger, at strategien for det digitale indre marked og især søjlen om »bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale« indeholder alle de væsentligste løftestænger til forbedring af industriens digitalisering med tiltag på områder såsom dataøkonomi, tingenes internet, cloudcomputing, færdigheder og e-forvaltning. Det er i stadig højere grad konvergens mellem en række teknologier, der er drivkraften bag digitaliseringen, navnlig robotteknologi og kunstig intelligens samt 3D-print;

8.

opmuntrer til fortsatte investeringer i tre af de tværgående kontraktlige offentlig-private partnerskaber under Horisont 2020: fremtidens fabrikker, bæredygtig forarbejdningsindustri gennem ressource- og energieffektivitet (SPIRE) og fællesforetagendet for biobaserede industrier.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det for de fleste beslutningstagere i industrien er svært at beslutte, hvornår, hvor meget og i hvilke teknologier de skal investere. I omkring 60 % af de store virksomheder og i flere end 90 % af SMV'erne er der en fornemmelse af ikke at være på omdrejningshøjde med hensyn til digital innovation;

10.

fremhæver, at den hurtige udvikling og stadig mere udbredte anvendelse af digitale teknologier tillige stiller krav om en omgående modernisering af de gældende lovgivningsmæssige rammer for at holde trit med en innovationshastighed uden fortilfælde;

11.

er enig i, at der også bør gøres mere for at lette koordineringen af de store, men fragmenterede forsknings-, udviklings- og innovationsbestræbelser i Europa inden for andre væsentlige områder af den digitale teknologi;

12.

insisterer på, at en bredere forståelse af interoperabilitet som noget, der ikke kun er af relevans for offentlige myndigheder, men for alle sektorer (f.eks. som et redskab til at sikre, at der ikke sker indgreb i forbrugernes valgmuligheder som følge af individuelle teknologivirksomheders ejendomsretligt beskyttede systemer) er af afgørende betydning for anvendelsen af tingenes internet og en problemfri datastrøm mellem alle regioner. Fælles formater, standarder og specifikationer er klare forudsætninger herfor;

13.

finder det helt afgørende, at Kommissionens REFIT-program om bedre regulering får fokus på hindringerne for innovation og behandler, hvordan de kan fjernes eller mindskes ved hjælp af innovative lovgivningsmæssige tilgange som fastsat i strategien for det indre marked. Udvalget understreger i den forbindelse, at de lokale og regionale myndigheder skal behandles som vigtige partnere i REFIT-processen og ikke som interessenter, eftersom de håndhæver de fleste af de beslutninger, som tages på EU-niveau;

14.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med industrier og virksomheder af enhver størrelse, alle forvaltningsniveauer og interessenter om at identificere og fjerne lovgivningsmæssige barrierer for digitalisering af den europæiske industri og forenkling af eksisterende lovgivning;

15.

gør gældende, at effektive rammer for IKT-standardisering er af afgørende vigtighed for digitaliseringen af EU's industri og for det digitale indre marked, da de gør det muligt problemfrit at forbinde udstyr og tjenester på tværs af grænser og teknologier. Indsatsen på dette område skal have et strategisk fokus på fem prioriterede områder for standardiseringsarbejde — 5G, cloudcomputing, tingenes internet, datateknologier og cybersikkerhed;

16.

understreger, at prioriterede IKT-standarder for det digitale indre marked bør tage sigte på at sikre en rimelig forrentning af investeringerne for at fremme global F&U&I og en bæredygtig standardiseringsproces, samtidig med at der sikres bred adgang til teknologier i et åbent og konkurrencedygtigt marked;

17.

bemærker, at den traditionelle cyklus for udvikling, test og standardisering inden for mange industrielle områder ikke længere er tilstrækkelig i en kontekst med hurtigt skiftende og komplekst konvergerende teknologier;

18.

påpeger, at arbejde i en digitaliseret økonomi også i højere og højere grad vil omfatte nye færdigheder og evner, herunder øget kreativitet, og kommunikations- og tilpasningsevne, hvilket kræver en omfattende opkvalificering af arbejdsstyrken på alle niveauer;

19.

betoner, at videreudviklingen af tingenes internet og big data også skaber nogle alvorlige tillids- og sikkerhedsmæssige udfordringer for alle virksomheder og for offentlighedens accept.

20.

Det Europæiske Regionsudvalg henstiller, at der gøres alt for at etablere robuste og målrettede partnerskaber på regionalt, nationalt og EU-niveau på dette område for at tiltrække betydelige private investeringer og opnå banebrydende indvirkning på konkurrenceevnen gennem udvikling af kommercialiserede produkter og tjenester, samt for at der kan etableres en nyttig udveksling af erfaringer, viden og ideer mellem disse partnerskaber — bl.a. gennem oprettelse af et partnerskabsnetværk — med det mål at udnytte synergier og undgå overlapninger;

21.

opfordrer til yderligere undersøgelse af merværdien ved et udbygget samarbejde mellem nationale og regionale beslutningstagere på innovationsområdet under hensyntagen til filosofien om intelligent specialisering og nye interregionale bottom-up-initiativer;

22.

mener, at investeringer fra private og offentlige kilder, herunder et større bidrag fra erhvervslivet og institutionelle aktører som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — bl.a. via investeringsplanen for Europa/EFSI, bør fremmes, og at det igen bør slås fast, at synergier mellem Horisont 2020, Startup Europe-initiativet, FIWARE, ESI-fondene og regional- og nationalpolitiske instrumenter er vigtige i forhold til de mere overordnede EU-mål for konkurrenceevne og samhørighed;

23.

anerkender og bifalder Kommissionens intentioner om at bruge 500 mio. EUR fra Horisont 2020 til investeringer i udbredelsen af digitale innovationsknudepunkter. Finansieringen af de digitale innovationsknudepunkter skal bestå af midler fra den anden søjle i Horisont 2020, »industrielt lederskab«, og må ikke stamme fra budgetterne for de andre dele af Horisont 2020. Udvalget understreger, at lokale og regionale myndigheder har gode forudsætninger for at bidrage til denne type kompetencecentre og teknologiske kvikskranker på vegne af slutbrugerne i industrien og fremhæver, at videnskabelig topkvalitet fortsat bør være det afgørende kriterium ved udvælgelsen af støtteberettigede projekter, og at der bør tages behørigt hensyn til de højere uddannelsesinstitutioners vigtige rolle i forbindelse med videnoverførsel og innovationsprocessen, så virkningen af de planlagte investeringer fra Horisont 2020 kan optimeres yderligere. I denne sammenhæng bør især den ønskede virkning af aktiviteterne vedrørende digitale innovationsknudepunkter defineres og i givet fald tages op til fornyet overvejelse;

24.

gentager sin opfordring til, at der fortsat bør være garanti for de nødvendige ressourcer til digitale investeringer som et centralt element i en fremsynet EU-samhørighedspolitik og helst i form af betydeligt højere investeringer end den andel af ESI-midlerne på 14 mia. EUR, der er blevet brugt på området i perioden fra 2007 til 2013.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at internettets åbne karakter og den imponerende vækst i udbuddet af og efterspørgslen efter indhold og tjenester nu udgør væsentlige drivkræfter for konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, den sociale udvikling og innovationen i Europa. Men som følge af, at der især i landdistrikter, der af private aktører opfattes som urentable, fortsat mangler infrastruktur, er mange lokale og regionale myndigheder dårligt stillede og kan for øjeblikket ikke fuldt ud udnytte disse udviklinger;

26.

anmoder Kommissionen om at hjælpe disse lokale og regionale myndigheder med finansieringen først og fremmes ved fortsat at tillade prioriteret brug af midler fra ESI-fondene til digital infrastruktur i alle regioner i EU og dernæst ved at anerkende, at der i tyndtbefolkede landdistrikter og i regioner, som står over for andre demografiske udfordringer, er teknologiske hindringer for projekter for digital udvikling, som bør betragtes som tjenester af almen økonomisk interesse;

27.

deler fortsat Europa-Parlamentets bekymring over følgevirkningerne af Det Europæiske Råds beslutning fra februar 2013 om at nedskære budgettet til digital infrastruktur og digitale tjenester under Connecting Europe-faciliteten fra 9,2 mia. EUR til kun 1 mia. EUR, hvilket har tvunget Kommissionen til en radikal omlægning af sine planer.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder har muligheder for at skabe innovation og konkurrenceevne ved hjælp af skræddersyede løsninger på udbuds- og efterspørgselssiden, herunder udbredelse af bredbånd, den digitale økonomi, e-inddragelse og e-forvaltning. Derudover stiller de uddannelsesfaciliteter til rådighed. De gennemfører initiativer, der finansieres med EU-midler, og de smidiggør et gavnligt samarbejde og gavnlig udveksling med andre offentlige myndigheder, herunder på tværs af grænserne;

29.

bifalder de muligheder, som tilbydes via Den Europæiske Investeringsbank, der har forpligtet sig til at forhøje sine udlån til bredbåndsinfrastruktur til 2 mia. EUR pr. år, og som udtrykkeligt har fremhævet den vigtige rolle, det lokale og regionale niveau spiller i forbindelse med denne type vækstorienterede investeringer. Udvalget understreger desuden betydningen af at tilskynde til lokalt styrede tiltag i form af f.eks. fællesforetagender;

30.

henstiller, at der også ydes støtte til nye investeringsværktøjer med henblik på at fremskynde udbygningen af den nødvendige infrastruktur til opfyldelse af målene for bredbåndshastighed i afsnittet om den digitale dagsorden for Europa i Europa 2020-strategien og den fulde udvikling af 4G (forud for nyere teknologier såsom 5G) og samtidig bevare teknologineutraliteten og give mulighed for effektiv konkurrence mellem udbyderne.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg gør gældende, at de lokale og regionale myndigheder kan gøre det til en prioritet at give borgerne de digitale kompetencer og iværksætterfærdigheder, de har brug for til fuldt ud at udnytte de nye teknologier, forstå problemstillingerne vedrørende cybersikkerhed og behovet for persondatabeskyttelse, forøge deres beskæftigelsesegnethed og skabe nye forretningsmuligheder, herunder gennem analyse af big data;

32.

opfatter e-handel som en mulighed, der fortsat ikke udnyttes af mange mindre virksomheder, hvilket især skyldes de uoverkommelige omkostninger forbundet dermed: 65 % af de europæiske internetbrugere handler på nettet, men det er kun 16 % af SMV'er, der imødekommer denne meget store efterspørgsel ved at sælge online, og af dem sælger under halvdelen online på tværs af grænserne (7,5 %);

33.

opfordrer til prioritering af de hindringer for e-handel, der skyldes forhold som geografisk blokering og manglen på et sikkert system til betaling med kreditkort på nettet. For potentielle onlineforhandlere, især hvis de sælger over grænserne, skaber disse forhold unødvendige omkostninger, komplikationer og risici for at blive udsat for svindel;

34.

understreger vigtigheden af Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning om via digitaliseringen at modernisere de offentlige tjenester — især at borgere og virksomheder skal have adgang til offentlige institutioner via elektroniske midler, uanset hvor de fysisk befinder sig — og understreger derfor sin støtte til udviklingen af interoperable og flersprogede grænseoverskridende offentlige tjenester (navnlig informationsudveksling) som et funktionelt redskab til at komme opfattelsen af at være udkant til livs;

35.

påpeger, at det — i forhold til udnyttelsen af e-forvaltningens potentiale for at skabe gevinster for samfundet, såsom at reducere CO2-fodaftrykket, forenkle til fordel for virksomheder, fremme turismen eller skabe opmærksomhed om kulturarven — ofte er de lokale og regionale myndigheder, der i høj grad er toneangivende, når det gælder om at identificere IKT-muligheder og -aktører, udveksle god teknologisk praksis, bevilge midler til investering i IKT-redskaber, måle fremskridt og formidle gode resultater;

36.

understreger, at efterhånden som virksomhederne forbedrer deres digitale kompetencer og tager digitale medier mere og mere i brug, vil de i højere grad kræve muligheder for at ordne deres kontakt til myndighederne via digitale løsninger. En velfungerende digitaliseret offentlig forvaltning betyder, at effektive e-tjenester og digitale processer kan tilbydes til virksomheder, organisationer og privatpersoner, hvilket øger tilgængeligheden, forenkler håndteringen og forkorter sagsbehandlingstiden i den offentlige sektor. Med øget digitalisering øges de offentlige aktørers muligheder for på centralt, regionalt og lokalt niveau at frigøre ressourcer, så der kan bruges mere tid på kundemøder og mindre tid på administration og kontrol;

37.

understreger, at interoperabilitet inden for e-forvaltning i tillæg til systemkompatibilitet også forudsætter, at de offentlige myndigheder evner at arbejde tæt sammen med informationssystemer, samt at borgerne er bevidste om mulighederne i sådanne systemer. Udvalget foreslår derfor at tilføje opbygning af menneskelig kapacitet, dvs. både IT-færdigheder og sprogkundskaber, og oplysningskampagner som komponenter til ISA2-programmet for interoperabilitetsløsninger for at understøtte moderniseringen af de offentlige forvaltninger;

38.

bifalder forslagene til foranstaltninger for det indre marked for elektronisk kommunikation, der sigter mod at fremme en dynamisk og bæredygtig vækst i alle økonomiske sektorer, skabe arbejdspladser og sikre, at ophavsretslovgivningen moderniseres under hensyntagen til den digitale revolution og ændringerne i forbrugeradfærden;

39.

anerkender, at samarbejdet i platformen for udveksling af viden mellem Det Europæiske Regionsudvalg og Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation (GD RTD) rummer et potentiale for at fremme nye forsknings- og innovationsløsninger, innovative produkter og bedste praksis som løsning på de samfundsmæssige udfordringer, som lokale og regionale myndigheder i Europa står over for.

40.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at nogle af de prioriterede områder i den digitale dagsorden for Europa — først og fremmest afhjælpning af manglen på digitale og andre færdigheder samt de forspildte muligheder for at løfte de samfundsmæssige udfordringer — er helt grundlæggende forudsætninger for livskvalitet og sociale og økonomiske aktiviteter og bedst håndteres på lokalt og regionalt niveau med henblik på at fremme mere effektive og personlige offentlige tjenester til borgerne og lokale virksomheder;

41.

erkender, at der for IKT-fagfolk er blevet skabt flere end en million nye arbejdspladser i Europa i løbet af de seneste tre år. Men alligevel forventes det, at den hurtigt voksende efterspørgsel vil medføre, at flere end 800 000 stillinger vil være ubesatte i 2020;

42.

opfordrer kraftigt til en videreudvikling af Kommissionens storstilede samarbejde om digitale jobs, der er et flerinteressentinitiativ på tværs af EU, som har til sigte at rette op på den manglende balance mellem disse færdigheder og de ledige stillinger inden for IKT ved at tilbyde passende uddannelse, lærlingeforløb, praktikophold, foranstaltninger til fremme af mobiliteten og/eller gennemførelse af oplysningskampagner for at tilskynde unge til at vælge studie og forfølge en karriere inden for denne sektor;

43.

minder om, at det subnationale niveau er dér, hvor de mest nøjagtige og opdaterede oplysninger om arbejdsmarkederne kan indsamles. De lokale og regionale myndigheder kan være til stor hjælp med at identificere, hvor der er et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, støtte udviklingen af passende erhvervsuddannelsesprogrammer og skabe incitamenter for investeringer til imødekommelse af det lokale behov;

44.

efterlyser uddannelsesudbydernes udvikling af målrettede og mere fleksible uddannelseskoncepter for IKT-uddannelsen. Fremtidens jobs vil stille krav om en passende blanding af grundlæggende, bløde og tekniske færdigheder, navnlig digitale og forretningsspecifikke færdigheder, som uddannelsessystemerne endnu ikke fuldt ud tilbyder. Det vil derfor være en god idé at lægge grunden til et uddannelsessystem, som lægger større vægt på, at eleverne/de studerende udfører praktiske øvelser, end på teoretiske aspekter;

45.

anerkender etableringen og vigtigheden af Kommissionens dagsorden for nye kvalifikationer i EU, og at den vil udgøre en samlet ramme for beskæftigelsesegnethed og inkludere behovet for centrale digitale og supplerende færdigheder;

46.

understreger, at det er af overordentlig stor betydning, at borgere, arbejdstagere, studerende og arbejdssøgende bibringes de digitale kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at kunne deltage i den vidtrækkende digitalisering af økonomien og samfundet;

47.

bekræfter eksistensen af et europæisk samarbejde på det ungdomspolitiske område (2010-2018) og understreger betydningen af at udarbejde en grundpakke, som hver enkelt medlemsstat bør garantere de unge elever ved at tilvejebringe adgang til bredbåndsinternet i uddannelsessystemet og dermed give de unge en minimumsgaranti for IT-kvalifikationer og -færdigheder. Dette skal ikke blot ske i forbindelse med den obligatoriske undervisning, men også i forbindelse med livslang læring gennem innovative programmer og efteruddannelse i trit med den teknologiske udvikling;

48.

advarer om, at ser man bort fra de økonomiske og beskæftigelsesmæssige perspektiver, så må de digitale teknologiers stadig større dominans, især blandt de unge, ikke få lov til at undergrave grundlæggende menneskelige færdigheder som læse- og skrivefærdigheder og kontakt med andre mennesker;

49.

konkluderer, at den fortsatte implementering af den digitale dagsorden på holdbar vis forudsætter en større anerkendelse af EU's regioner. De lokale og regionale myndigheder er en af de primære målgrupper for dagsordenens anbefalinger og må betragtes som væsentlige drivkræfter for og partnere i implementeringen.