This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016DC0023
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Anti-Tax Avoidance Package: Next steps towards delivering effective taxation and greater tax transparency in the EU
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU
COM/2016/023 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.1.2016
COM(2016) 23 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU
{SWD(2016) 6 final}
1.Fair og effektiv selskabsbeskatning: en hjørnesten i det indre marked
Det indre marked er en af Europas største bedrifter og gør det muligt for personer, varer, tjenesteydelser og kapital at bevæge sig frit. Det mindsker bureaukratiet for erhvervsdrivende og virksomheder, der opererer på tværs af landegrænserne. Det giver flere valgmuligheder og lavere priser for forbrugerne. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere, hvor de måtte ønske det. Kommissionen har derfor gjort det til en prioritet at virkeliggøre et dybere og mere fair indre marked, hvilket er afgørende for at kunne sikre en blomstrende økonomi til fordel for alle.
Som anført i handlingsplanen fra juni 2015 om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 1 forudsætter et sundt indre marked et fair, effektivt og vækstfremmende system for selskabsbeskatning baseret på princippet om, at virksomhederne betaler skat i det land, hvor overskuddet skabes. Aggressiv skatteplanlægning underminerer dette princip. De fleste virksomheder engagerer sig ikke i aggressiv skatteplanlægning og udsættes for konkurrencemæssige ulemper sammenlignet med dem, der gør det. Disse virksomheders aggressive adfærd fordrejer prissignaler og muliggør lavere kapitalomkostninger, hvilket forstyrrer spillereglerne i det indre marked. Små og mellemstore virksomheder rammes særligt hårdt af dette fænomen.
I mellemtiden mister medlemsstater betydelige skatteindtægter på grund af visse virksomheders aggressive skatteplanlægning. Andre mindre aggressive og mindre mobile skattesubjekter skal så bære en tungere del af byrden. Europa er på vej ud af en vanskelig økonomisk krise, og det er forståeligt, at borgerne nærer modvilje mod at skulle bære en tungere skattebyrde, mens visse selskaber undgår at betale deres andel, undertiden med de nationale regeringers frivillige eller ufrivillige medvirken. Denne ulige byrdefordeling undergraver retfærdigheden i beskatningen, demoraliserer almindelige skattesubjekter og truer den sociale kontrakt mellem borgerne og deres regeringer. Europa-Parlamentet, der fungerer som talerør for de europæiske borgere, har krævet, at der sættes en stopper for denne praksis.
Medlemsstaterne accepterer og forstår, at hvis de ønsker et stærkere indre marked, kan der ikke ses bort fra spørgsmålet om beskatning. En koordineret tilgang til gennemførelsen af vækstfremmende skattesystemer og tackling af grænseoverskridende problemer er afgørende for et velfungerende indre marked og en vellykket kapitalmarkedsunion og for at tiltrække investeringer til EU. Medlemsstaterne anerkender nu dette og har opfordret til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning 2 . Dette kræver en fælles tilgang på EU-plan eller indførelse af generelle og specifikke midler til bekæmpelse af skatteundgåelse, der omfatter både interne foranstaltninger og fælles aktioner til bekæmpelse af de fælles trusler om udhuling af skattegrundlaget.
2.Aggressiv skatteplanlægning: et globalt problem, der kræver EU-interne og globale løsninger
Ensidige foranstaltninger fra medlemsstaternes side vil ikke i tilstrækkelig grad løse problemet med aggressiv skatteplanlægning og kan skabe problemer. I et indre marked, der bygger på fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, kan ukoordinerede foranstaltninger mod overførsel af overskud gøre mere skade end gavn. Divergerende nationale tilgange til tackling af dette problem kan skabe smuthuller for personerne bag aggressiv skatteplanlægning. Regler i en medlemsstat kan underminere effektiviteten af andres regler. Desuden kan en ukoordineret tilgang medføre usikkerhed og administrative byrder for virksomhederne.
En ukoordineret tilgang kan yderligere tilskynde til suboptimale løsninger i medlemsstaterne. I nogle tilfælde er medlemsstarene tilbageholdende med at skride ind af frygt for den konkurrencemæssige ulempe, et indgreb kan medføre. Nogle medlemsstater reagerer i stedet på problemet ved at øge deres bestræbelser på at tiltrække eller fastholde multinationale selskabers overskud i deres egne områder — undertiden gennem skattebegunstigelser eller skatteafgørelser, der giver en selektiv fordel, hvilket er i strid med EU's statsstøtteregler. Skadelig skattekonkurrence har imidlertid tendens til at skabe større incitamenter for virksomheder til at flytte deres overskud og mindsker samtidig medlemsstaternes samlede skatteindtægter og fjerner deres fokus på vækstfremmende skattepolitikker. Der gøres i øjeblikket en målrettet indsats mod skattebegunstigelser og skatteafgørelser under statsstøttereglerne, men dette skal suppleres med lovgivningsmæssige foranstaltninger.
Aggressiv skatteplanlægning er et globalt problem, som kræver europæiske og internationale løsninger. Mange medlemsstater erkender nu, at en ensidig indsats er utilstrækkelig. Der er udbredt enighed om, at der er behov for en koordineret reaktion på problemet med aggressiv skatteplanlægning for at sikre konkurrence på lige vilkår på skatteområdet.
3.Tiden er ikke inde til "business as usual": Der er behov for politiske ambitioner og retssikkerhed
Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 om "et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder" lagde grunden for indsatsen mod aggressiv skatteplanlægning. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) er et centralt element i handlingsplanen, da det vil medføre en gennemgribende reform af selskabsbeskatningen og sikre en samlet løsning på problemet med overførsel af overskud i Europa. Det vil også skabe bedre skatteforhold for virksomhederne ved at reducere de skattemæssige byrder.
I afventning af vedtagelsen af det kommende reviderede FKSSG-forslag blev der foreløbig fastsat andre foranstaltninger i handlingsplanen fra juni måned, som skal sikre en effektiv beskatning dér, hvor overskuddet skabes, forbedre skatteforholdene for virksomhederne, øge gennemsigtigheden på skatteområdet og styrke EU's værktøjer til koordinering. Disse foranstaltninger er nøje forbundet med G20/OECD-projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (Base Erosion and Profit Shifting - BEPS), som stadig kørte, da handlingsplanen blev offentliggjort. Siden da er der gjort gode fremskridt med mange af disse foranstaltninger. På nogle områder af handlingsplanen afhang foranstaltningerne på EU-plan imidlertid af afslutningen af G20/OECD-øvelsen.
Der blev offentliggjort G20/OECD-rapporter 3 i oktober 2015, og medlemsstaterne forventes nu at gennemføre mange af disse anbefalinger på en måde, der stemmer overens med EU-retten. Mange medlemsstater har oplyst, at de agter at gennemføre disse løsninger snarest muligt, men der er en risiko for, at de vil gøre det på uensartet vis eller med forskellige fortolkninger af OECD's BEPS-foranstaltninger.
Dette er ikke tilstrækkeligt. I EU skal foranstaltningerne til bekæmpelse af skatteundgåelse træffes på en klar og sammenhængende måde for at styrke medlemsstaternes fælles kamp mod skatteundgåelse, samtidig med at de traktatfæstede friheder og EU's konkurrenceevne fastholdes.
EU kan og skal gøre mere for at sikre, at medlemsstaterne udvikler en fælles standard. EU råder over redskaber, der kan sikre, at foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse gennemføres på koordineret vis i samtlige medlemsstater for derved at forstærke forsvaret mod misbrug og øge retssikkerheden for virksomhederne. EU kan navnlig sikre en fælles tilgang gennem vedtagelse af retsakter. Dette er hensigtsmæssigt i visse tilfælde, f.eks. når defensive foranstaltninger relaterer til national lovgivning. Lovgivning kan omfatte en vis fleksibilitet for at give medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til deres forskelligartede omstændigheder og kan i det mindste sikre, at der findes en minimumsstandard i hele Unionen. EU's lovgivning vil medvirke til at skabe fælles spilleregler på skatteområdet for medlemsstaterne og begrænse de fordrejninger, som undergraver det indre marked.
I andre tilfælde er lovgivning måske ikke hensigtsmæssig, for eksempel når det handler om beskatningsoverenskomster. I disse tilfælde kan en henstilling fra Kommissionen være en bedre måde at yde vejledning om en tilgang, der er kompatibel med EU-retten. På andre områder kan det være hensigtsmæssigt at anvende andre redskaber, som er til rådighed i EU, eksempelvis det fælles forum for interne afregningspriser, adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning eller platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet.
Der er nu behov for nu at udvikle skattemæssige rammebetingelser for selskaber i EU, der fremmer en konkurrencedygtig og vækstfremmende økonomi. Jo længere der ventes, jo større er risikoen for, at der opstår divergerende tilgange, der skaber administrative byrder og usikkerhed for virksomhederne og skader det indre marked. Der er ingen grund til forsinkelse. Medlemsstaterne har undersøgt disse spørgsmål i dybden og udførligt, både i EU og OECD. I løbet af denne proces er der blevet gennemført en omfattende høring af virksomheder, ngo'er og faggrupper, som har tilkendegivet deres synspunkter. Europa-Parlamentet har afgivet sine betænkninger om aggressiv skatteplanlægning. Alle elementer er på bordet. Det er tid til handling.
4.Effektiv beskatning: Skatten betales dér, hvor værdien skabes
Som anført i handlingsplanen fra juni 2015 bør selskaber, som nyder godt af det indre marked og skaber overskud der, betale skat af disse overskud på det sted i EU, hvor aktiviteten udføres. Det er imidlertid klart, at denne forbindelse er blevet brudt af nogle selskaber, der overfører overskud fra det sted, hvor overskuddene er skabt, til medlemsstater med lave skattesatser og skattebegunstigelser og til tredjelande uden forbindelse til det sted, hvor den faktiske økonomiske aktivitet finder sted. Nogle af de incitamenter, der tilbydes visse selskaber, kan indebære overtrædelser af EU's statsstøtteregler og kan håndteres gennem statsstøttekontrol. Kommissionen har aktivt forfulgt sager, hvor disse regler er blevet overtrådt. Samtidig udnytter aggressive skatteplanlægningsstrategier dog ofte større systemiske problemer som f.eks. misforhold mellem nationale skattelovgivninger samt EU's eksisterende selskabsskattelovgivning 4 for at betale en lav effektiv skat (eller slet ingen skat) på det sted, hvor overskuddet blev skabt. Europa-Parlamentet, mange medlemsstater og andre berørte parter har krævet ændring, hvorfor et tilsagn om at sikre en effektiv beskatning af overskud i EU indgik som et centralt punkt i handlingsplanen fra juni.
EU råder over forskellige midler til at fremme denne dagsorden, og der er allerede gjort fremskridt med en række initiativer, der skal sikre en effektiv beskatning af overskud i det indre marked.
De nye G20/OECD-retningslinjer om interne afregningspriser skal medvirke til at knytte overskud sammen med de økonomiske aktiviteter, der skaber overskuddet. Kommissionen har revideret mandatet for det fælles forum for interne afregningspriser (JTPF) 5 , som allerede er dybt involveret i at undersøge, hvordan der bedst kan bygges videre på G20/OECD's BEPS-arbejde med det formål at sikre en mere effektiv og konsekvent anvendelse af reglerne i EU, der afspejler det indre marked. JTPF har gentagne gange vist sig at være i stand til at levere omfattende pragmatiske løsninger på de problemer, som skabes af de forskellige praksis med hensyn til interne afregningspriser i EU, og kan forventes at vedblive med at levere resultater. Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af de nye regler og overveje, om der er behov for strengere regler for at forhindre manipulation.
Gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) 6 har indført en overvågningsprocedure, som sikrer, at medlemsstaterne følger den reviderede tilgang til patentbokse. Hvis medlemsstaterne ikke følger den nye tilgang korrekt, vil Kommissionen overveje at indføre lovgivning for at sikre, at det sker.
EU's finansministre har drøftet effektiv beskatning og har aftalt at fokusere indsatsen på kort sigt på en ny bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i direktivet om renter og royalties 7 . Dette arbejde vil fortsætte, og Kommissionen er overbevist om, at der kan opnås enighed.
Europa har nu mulighed for at gå længere på nogle områder og træffe foranstaltninger mod andre strukturer for aggressiv skatteplanlægning, som er blevet diskuteret i OECD og som led i den interinstitutionelle debat. Disse strukturer behandles yderligere i det arbejdsdokument, der ledsager denne pakke, og i Kommissionens undersøgelse vedrørende aggressiv skatteplanlægning. OECD og andre EU-institutioner har fremhævet følgende potentielle yderligere foranstaltninger, som kunne bidrage til at tackle aggressiv skatteplanlægning:
begrænsning af rentefradrag, der er et af de vigtigste instrumenter til overførsel af overskud
eliminering af de negative virkninger af hybride mismatch, så de ikke resulterer i dobbelt ikkebeskatning
styrkelse af reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber for at sikre, at overskud, der parkeres i lande med lav eller ingen skat, beskattes effektivt
skærpelse af reglerne om, hvordan aktiver beskattes, når de overføres til en anden stat (exitbeskatning)
ingen fritagelse af visse grænseoverskridende virksomhedsindtægter uden en effektiv beskatning i en anden stat (switchover-regler)
indførelse af en EU-dækkende generel regel om bekæmpelse af misbrug og
ændring af reglerne for at gøre det vanskeligere for virksomheder kunstigt at undgå en skattepligtig tilstedeværelse i en medlemsstat eller at misbruge beskatningsoverenskomster (fast driftssted og overenskomstmisbrug).
En EU-dækkende tilgang til disse foranstaltninger vil styrke forbindelsen mellem generering af overskud og beskatning i EU. Siden offentliggørelsen af handlingsplanen har Rådets drøftelser derfor fokuseret på at finde en fælles løsning på disse spørgsmål, og medlemsstaterne har gjort gode fremskridt. Disse drøftelser er blevet styrket med offentliggørelsen af de BEPS-rapporter, der er knyttet til flere af disse aktioner.
Kommissionen er overbevist om, at de fælles løsninger, der drøftes i Rådet, i høj grad vil forbedre medlemsstaternes evne til at tackle aggressiv skatteplanlægning, indtil resultatet af FKSSG foreligger. I henhold til handlingsplanen fra juni måned ville Kommissionen sikre, at aftaler om disse elementer kunne gøres juridisk bindende. Denne pakke indeholder derfor et direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse, der opfylder dette tilsagn ved at levere et lovgivningsforslag angående de elementer, der kan gennemføres i national lovgivning forud for aftalen og indførelsen af FKSSG. Den er også en reaktion på Europa-Parlamentets beslutninger om, at Kommissionen skal fremlægge lovgivningsmæssige forslag om disse foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse.
Nogle spørgsmål vil imidlertid ikke være egnet til et selvstændigt direktiv. Især spørgsmål, der snarere har relation til beskatningsoverenskomster, er ikke medtaget i direktivet. Der er ikke desto mindre behov for en koordineret tilgang for at undgå negative afsmittende virkninger. Kommissionen forelægger derfor en henstilling om gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende faste driftssteder og G20/OECD-rapporten om misbrug af beskatningsoverenskomster. Kommissionen er i denne forbindelse bekymret over, at G20/OECD-rapporten omfatter LOB-klausuler ("limitation of benefits") som en mulighed, skønt det erkendes, at dette ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i alle regioner. Disse klausuler begrænser fordelene ved beskatningsoverenskomster til enheder, der ejes af hjemmehørende i kun én medlemsstat, og kan derfor være til skade for det indre marked ved at modvirke grænseoverskridende investeringer. Disse regler kan være problematiske for kapitalmarkedsunionen. Hvis medlemsstaterne medtager regler baseret på G20/OECD-muligheden for en prøvning af hovedformål i deres beskatningsoverenskomster, bør de gøre det på en måde, der er i overensstemmelse med EU-retten. Til dette formål opfordres medlemsstaterne til at anvende den supplerende tekst, der er medtaget i henstillingen.
Pakken af instrumenter til bekæmpelse af skatteundgåelse omfatter også en meddelelse om de forskellige skridt i retning af en mere koordineret EU-tilgang til tredjelande på skatteområdet. De vil supplere de allerede planlagte foranstaltninger mod skatteundgåelse. Det undersøges, hvordan EU bedst kan fremme internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet på globalt plan og hjælpe tredjelande med at opfylde disse standarder.
Denne meddelelse indeholder ajourførte kriterier for god forvaltningspraksis i overensstemmelse med den seneste internationale udvikling, der bør ligge til grund for alle EU's eksterne politikker på skatteområdet. Den har til formål at forbedre anvendelsen af EU's internationale aftaler til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet og opfordrer til, at udviklingslande ydes mere støtte på selskabsskatteområdet.
I overensstemmelse med tilsagnet i handlingsplanen fra juni 2015, indeholder meddelelsen også oplysninger om en ny EU-proces for evaluering af og opstilling af lister over tredjelande til skatteformål. Dette afspejler mange af de foranstaltninger, som Europa-Parlamentets udvalg TAXE og ECON har fundet væsentlige for bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning, der involverer tredjelande.
5.Gennemsigtighed: effektiv adgang til skatteoplysninger
Gennemsigtighed er vigtig for at sikre mere fair beskatning, både i EU og på internationalt plan. Medlemsstaterne skal have adgang til oplysninger om betalte skatter i andre jurisdiktioner, hvis de skal kunne tackle aggressiv skatteplanlægning. I marts 2015 fremsatte Kommissionen et forslag om sikring af større gennemsigtighed i forhold til skattemyndigheder gennem den automatiske udveksling af oplysninger om skatteafgørelser i grænseoverskridende sager. Forslaget, som blev vedtaget af Rådet i december 2015, vil bidrage til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem skattemyndighederne og hjælpe regeringerne med at beskytte deres beskatningsgrundlag bedre.
Der skal dog gøres mere for at sikre en fair beskatning i det indre marked. Trods vedtagelsen af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser i grænseoverskridende sager mangler skatteforvaltningerne stadig ofte de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om selskaber er involveret i kunstigt at overføre store indtægtsbeløb til steder med mere gunstige skatteregler ved hjælp af interne afregningspriser eller lignende former for praksis. G20/OECD har henstillet, at der udveksles flere oplysninger mellem skattemyndighederne, herunder oplysninger om, hvor meget et selskab betaler i skat og af hvilket overskud opgjort på landebasis. Disse oplysninger er afgørende for vurderingen af og kontrollen med de former for praksis, som store multinationale selskaber undertiden engagerer sig i.
Disse regler bør implementeres på ensartet vis i hele EU for at sikre lige vilkår medlemsstaterne imellem og for at undgå de administrative byrder, som kunne opstå, hvis selskaberne skal afgive forskellige oplysninger i hver enkelt medlemsstat. Kommissionen fremsætter derfor et forslag til gennemførelse af G20/OECD's henstilling om landeopdelt rapportering på EU-plan, der bygger på den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for udveksling af oplysninger gennem ændringer af direktivet om administrativt samarbejde. Ved at medtage land for land-rapportering i direktivet om administrativt samarbejde vil medlemsstaterne også nyde godt af direktivets eksisterende bestemmelser om administrativt samarbejde, hvilket vil lette udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndigheder.
Sideløbende hermed er Kommissionen i færd med at analysere, hvordan visse regnskabsmæssige og skattemæssige oplysninger desuden kunne offentliggøres af multinationale virksomheder på landebasis. En sådan øget gennemsigtighed omkring selskabsskat kan sætte multinationale selskaber under nøjere offentlig granskning og hjælpe med at sikre, at overskud beskattes effektivt, hvor de genereres, hvorved den offentlige tillid styrkes. Desuden kunne den bidrage til et mere retfærdigt skattesystem i det indre marked ved at bidrage til at begrænse skatteundgåelse og indskrænke medlemsstaternes strategier på skatteområdet samt at begrænse en unfair forskelsbehandling mellem multinationale og andre selskaber. Samtidig vil et initiativ skulle tage hensyn til behovet for at beskytte legitime forretningshemmeligheder og fremme ensartede vilkår for globalt aktive selskaber. Kommissionen vurderer forskellige muligheder som led i arbejdet med konsekvensanalyser, og efter afslutningen heraf agter den at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag i løbet af dette forår.
6.Fare for dobbeltbeskatning
I anerkendelse af virksomhedernes bekymringer med hensyn til, at foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning kan føre til mere dobbeltbeskatning eller tvister mellem skattemyndighederne om beskatningsgrundlaget, er de foranstaltninger, der indgår i pakken af instrumenter til bekæmpelse af skatteundgåelse, udformet således, at risikoen for dobbeltbeskatning mindskes mest muligt. Eksempelvis fastsættes det i direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, at hvis der opstår dobbeltbeskatning som følge af anvendelsen af reglerne, bør skattesubjekter modtage skattelettelser for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat. Dette generelle princip ledsages om muligt af mere specifikke regler, f.eks. i CFC-bestemmelserne. Som angivet i handlingsplanen fra juni måned agter Kommissionen også at fremsætte et forslag om bedre procedurer til bilæggelse af tvister. Arbejdet med konsekvensanalysen i relation til spørgsmålet om løsning af tvister skrider frem, og det er hensigten at forelægge forslaget til sommer.
7.Vejen frem
Så snart det er vedtaget, vil FKSSG forhindre aggressiv skatteplanlægning i EU. Det er derfor fortsat Kommissionens mål at få indført FKSSG. Den offentlige høring om et revideret FKSSG-forslag blev afsluttet for nylig, og Kommissionen er på vej til at vedtage det nye lovgivningsmæssige forslag i efteråret 2016. Kommissionen vil tilskynde medlemsstaterne til at vedtage forslaget hurtigt. I mellemtiden kan Europa ikke vente. Pakken af instrumenter til bekæmpelse af skatteundgåelse udgør en pragmatisk tilgang, som forener vigtige initiativer, der er nødvendige for at styrke den effektive beskatning og gennemsigtigheden i det indre marked. Den vil sætte skub i den nuværende reformproces, fastholde presset på medlemsstaterne til handling og bidrage til at omsætte forpligtelser indgået på højt niveau til lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor det er muligt.
Denne pakke består af følgende initiativer 8 :
et forslag til direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse
en henstilling om spørgsmål med relation til skatteoverenskomster
et forslag til direktiv om gennemførelse af G20/OECD's land for land-rapportering
en meddelelse om en ekstern strategi
et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder yderligere analyser og støtter disse initiativer.
Disse initiativer afspejler omfattende og konstruktive drøftelser i Rådet samt i gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) og platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet samt i G20/OECD's nyligt udsendte BEPS-rapporter. Kommissionen er også Europa-Parlamentet taknemmelig for de værdifulde rapporter om beskatning og tager mange af beslutningernes henstillinger til sig.
Da disse foranstaltninger er i overensstemmelse med medlemsstaternes tilsagn, burde det være muligt at nå til enighed om denne pakke hurtigt. Foranstaltningerne danner den ramme, som er nødvendig for at skabe reelle fordele for at hjælpe med at beskytte det indre marked og skabe en sammenhængende og koordineret tilgang til selskabsbeskatning — blandt os selv og i forhold til resten af verden. Det er op til medlemsstaterne at udnytte denne mulighed for at overvinde deres uoverensstemmelser og bidrage til at skabe et mere retfærdigt og effektivt skattesystem i EU.
