10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/57

Ordfører:

Alberto MAZZOLA

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bakker kraftigt op om Kommissionens initiativ til at forlænge varigheden og forhøje finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og tilslutter sig dens formål og dens betydning for at sikre stabilitet og sikkerhed for investorer og projektledere. Udvalget går desuden ind for at udvide EFSI's tidsrammer og finansiering til at omfatte et endnu mere langsigtet perspektiv for at sikre, at støtten foregår systematisk og uden afbrydelse.

1.2.

EØSU glæder sig over de positive resultater i løbet af EFSI's første år, når det gælder omgående mobilisering af investeringsprognosernes værdi, og vurderer, at især »investeringsvinduet« for SMV'er er vellykket. EØSU's Observatorium for Det Indre Marked bør foretage løbende kontrol af EFSI's iværksættelse for SMV'er ved hjælp af resultatindikatorer.

1.3.

Efter udvalgets opfattelse bør EFSI 2.0 sigte mod en stadig større inddragelse af privat kapital og endda overstige de 62 %, der er opnået i løbet af det første år. Udvalget foreslår i den forbindelse, at man nøje overvejer udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte andre finansieringskilder ud over banker: obligationsmarkedet, forsikrings- og pensionsfonde. Europæiske og internationale forsikrings- og pensionsfonde kunne spille en meget vigtig rolle i investeringerne.

1.4.

EØSU understreger, at det er vigtigt at bevare en markedsdrevet fokus, hvor der tages udstrakt hensyn til EFSI's beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger, og dermed styrke EFSI's additionalitet i forhold til andre EU-instrumenter og sædvanlig EIB-virksomhed. EØSU beklager, at det i forbindelse med EFSI ikke sikres, at midlerne investeres i de lande, der har mest behov. Udvalget opfordrer til, at EFSI sikrer en geografisk afbalanceret dækning i hele EU, idet der tages hensyn til den samlede økonomiske aktivitet i hvert enkelt land, skabelsen af nye arbejdspladser og initiativets efterspørgsels- og markedsstyrede karakter uden at fastsætte kvoter på forhånd og ved at bibeholde tilstrækkelig fleksibilitet blandt de sektorer, hvor det anvendes.

1.5.

Udvalgets synspunkt er, at EFSI 2.0 bør koncentrere sin egen indsats om fremtidens sektorer såsom Industri 4.0, intelligent energi, digitalt infrastrukturnet og transportinfrastrukturnet samt miljøbeskyttelse, grænseoverskridende projekter, herunder større europæiske projekter i sektorer med de højeste økonomiske BNP-multiplikatorer baseret på beløbet for investeringspotentiale, uden at man glemmer landbruget, for at maksimere indvirkningen på vækst og beskæftigelse — herunder muligheden for at åbne op for andre EU-midler og bl.a. medtage teknologier med dobbelt anvendelsesformål inden for sikkerheds- og forsvarsindustrien og i overensstemmelse dermed ændre listen over sektorer, der er udelukket fra EIB.

1.6.

EØSU anbefaler en styrkelse af det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), der bør intensivere sine egne aktiviteter i de forskellige lande og spille en proaktiv rolle, navnlig i de mindst begunstigede regioner samt styrke den rolle, som nationale erhvervsfremmende banker spiller, og støtte oprettelsen af regionale platforme for bistand. Man bør også overveje muligheden for at anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at medfinansiere EFSI-projekter problemfrit og uden bureaukratiske hindringer og sikre en bedre dialog med de lokale og regionale myndigheder.

1.7.

EØSU opfordrer til en styrkelse af den sociale dimension i anvendelsen af EFSI, f.eks. inden for uddannelse, efteruddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring, udvikling af de kreative og kulturelle industrier, innovation inden for sundhedspleje og medicin, samt sociale tjenester, sociale boliger og børnepasning og infrastruktur inden for turisme og miljøbeskyttelse. Investeringsplanen for Europa bør på tydelig vis støtte COP21-forpligtelserne.

1.8.

EØSU anbefaler at øge synligheden af EFSI's midler gennem en større oplysningskampagne i hele Unionen ved at lancere et EFSI logo, der skal anføres på de finansierede initiativer — især for SMV'ers vedkommende — samt ved at styrke dialogen med de lokale og regionale myndigheder.

1.9.

I betragtning af, hvor vigtigt det er, at EFSI bliver en succes for civilsamfundet og det europæiske varemærke anmoder udvalget om regelmæssigt at blive hørt med henblik på at udarbejde informationsrapporter om finansielle og investeringsmæssige transaktioner, og om hvordan garantifonden fungerer. Der vil være særlig fokus på jobskabelse, miljøvirkninger samt uafhængige eksperters vurdering af EFSI-forordningens anvendelse og ændringer ved hjælp af klare socioøkonomiske og miljømæssige indikatorer og gennem en afklaring af dette initiativs additionalitet.

1.10.

I lyset af de mange positive virkninger af sociale investeringer, navnlig for arbejdsmarkedet og de offentlige finanser, mener EØSU, at det yderligere bør overvejes, hvordan »Junckerplan 2« kan forbindes med målene for den sociale investeringspakke.

2.1.

Den 28. juni 2016 konkluderede Det Europæiske Råd: »Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et afgørende skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler«.

2.2.

Siden En investeringsplan for Europa blev fremlagt i november 2014 er noget af tilliden begyndt at vende tilbage til økonomien og væksten. Alligevel er der fortsat 22 mio. arbejdsløse, investeringerne ligger stadig 15 % under niveauet fra før krisen i 2008, og det vil være nødvendigt med investeringer for yderligere 300 mia. EUR om året for at komme tilbage til niveauerne før krisen. For fjerde år i træk kan EU notere et moderat opsving med en vækst i BNP på 2 % i 2015. Selv om større investeringsprojekter ikke straks kan fremtvinge makroøkonomiske resultater, så er dette engagement, der fuldt ud respekteres i investeringsplanen, allerede ved at give konkrete resultater.

2.3.

I løbet af sit første driftsår har EFSI bevist, at den oprindelige plan var solid: EFSI, som er indrettet og sponsoreret af EIB-gruppen, er godt på vej til at opfylde målsætningen om at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden midten af 2018. De transaktioner, der blev godkendt i det første år, nåede op på en værdi af mere end 115 mia. EUR, hvoraf 62 % finansieredes af private investorer — 154 mia. EUR pr. 15. november 2016 og 49 % af den forventede samlede sum (1).

2.4.

Markedet har kunnet optage midler usædvanligt hurtigt navnlig inden for den del, der vedrører SMV'er, hvor EFSI klarer sig langt bedre end forventet. Derfor blev denne del forstærket i juli 2016 med 500 mio. EUR inden for de eksisterende parametre i forordning (EU) 2015/1017. Ved udgangen af det første år var aktiviteter, der er til gavn for SMV'er, blevet godkendt for mere end 47 mia. EUR — 64 % af, hvad der var forventet for hele treårsperioden.

2.5.

Som et fælles initiativ mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, men med sin egen forvaltning, hjælper EFSI også med til at finansiere innovations- og infrastrukturprojekter i en række sektorer: pr. 15. november 2016 forskning og udvikling (20 %), energi (22 %), digitalisering (12 %), transport (7 %), miljømæssig og effektiv anvendelse af ressourcer (4 %) og social infrastruktur (4 %).

2.6.

Udvalget udtrykte tilfredshed med iværksættelsen af en investeringsplan for Europa og satte pris på »de nye toner, der går væk fra stramninger og finanspolitisk konsolidering«. Udvalget understregede, at »investeringsplanen i den rigtige retning, men den står over for en række svære spørgsmål vedrørende dens størrelse i lyset af Europas enorme investeringsbehov, den forventede store løftestangseffekt, den potentielle strøm af egnede investeringsprojekter, inddragelsen af SMV'er, især mikro- og små virksomheder samt planens tidshorisont« (2). EØSU beklager imidlertid, at EFSI ikke har sikret, at midlerne ikke blev investeret i de lande, hvor behovet er størst. Medlemsstater, der gennemgår proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud under pagtens korrigerende del, kan ikke nyde gavn af en eventuel fleksibilitet (ECOFIN 2012 og ECOFIN 2014).

2.7.

Udvalget har draget fordel af de erfaringer og de overvejende positive holdninger, der kom til udtryk om EFSI fra repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund ved den høring, der blev afholdt den 10. november 2016.

3.1.

Kommissionen foreslår at forlænge varigheden af EFSI med yderligere to år — til 2020 — og at øge EU's garanti fra 16 til 26 mia. EUR, og EIB's bidrag fra 5 til 7,5 mia. EUR. Formålet er at udløse investeringer for omkring 500 mia. EUR i løbet af varigheden. Med dette for øje foreslår Kommissionen at øge garantifonden med 1,1 mia. EUR, hvilket bringer beløbet op på 9,1 mia. EUR. Denne stigning vil hovedsagelig blive finansieret gennem midler fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og indtægterne fra EFSI-relaterede EIB-transaktioner.

3.2.

De flerårige strategiske mål i EFSI 2.0 om at støtte vækstfremmende investeringer på linje med EU's budgetmæssige prioriteringer er udarbejdet for følgende prioriterede sektorer:

3.3.

Kommissionen mener, at initiativet vil gøre det muligt for EIB og EFSI at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner med højere volumen på disse områder, og for så vidt angår EIB, i mere risikable, men økonomisk bæredygtige projekter takket være den EU-garanti, den modtager. Den involverede multiplikatoreffekt er i stand til at frembringe en investering på 15 EUR i projekter for hver euro fra garantien — og kan nå op på mindst 500 mia. EUR fra nu af og frem til udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme.

3.4.

De vigtigste ændringer, Kommissionen foreslår til forordning 2015/1017, går ud på at:

4.1.

EØSU glæder sig over og bakker kraftigt op om Kommissionens initiativ om at forlænge varigheden og forhøje finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og tilslutter sig dens formål og dens betydning for fremme af investeringsudviklingen i EU. Udvalget gentager den holdning, den har givet udtryk for tidligere (3), om behovet for en europæisk plan for vækst og beskæftigelse, som omfatter en mere ambitiøs EFSI sammen med andre af EU's vækstprogrammer, navnlig Horisont 2020, CEF og strukturfondene. EØSU bakker op om, at der åbnes op for, at andre EU-fonde kan yde finansiel støtte til investeringsgaranti i specifikke sektorer.

4.2.

Disse støtteprogrammer samt offentlige investeringer skal opretholdes og ikke undermineres i deres specificitet af hensyn til deres betydning og deres potentiale for vækst og beskæftigelse.

4.3.

EØSU glæder sig over de positive resultater i løbet af EFSI's første år, hvor man hurtigt nåede op på investeringsprognosernes niveau — selv om man stadig afventer mere præcise kvalitative og kvantitative analyser af resultaterne — og betragter »investeringsvinduet for SMV'er« som en succes. Det leverer, hvad udvalget har ønsket med hensyn til EFSI's rolle og vedrørende risikovillig kapital og behovet for at finansiere den øgede jobskabelse og væksten i erhvervslivet, navnlig for så vidt angår SMV'er (4).

4.4.

Det er udvalgets holdning, at EFSI's store betydning for SMV'er delvis er et resultat af vedvarende problemer i mekanismen for overførsler af midler fra banker til virksomheder, hvilket synliggøres af de uberørte indlån i ECB. EØSU's Observatorium for Det Indre Marked bør i den forbindelse hele tiden overvåge, hvordan EFSI anvendes for SMV'er ved hjælp af resultatindikatorer.

4.5.

Efter udvalgets opfattelse bør EFSI 2.0 sigte mod en stadig større inddragelse af privat kapital og om muligt endda overstige de 62 %, der er opnået i løbet af det første år. Udvalget foreslår i den forbindelse, at man nøje overvejer udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte andre finansieringskilder ud over banker: finansielle sektorer, obligationsmarkedet og forsikrings- og investeringsfonde (5). EØSU er enig i, at der er behov for en supplerende fond, der hovedsageligt er gearet til at mobilisere private investeringer. På europæisk plan forvalter institutionelle investorer aktiver til en værdi af 13 500 mia. EUR (6), hvoraf mindre end 1 % investeres i infrastruktur.

4.6.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til at overveje, om man skal give medlemsstater, der befinder sig i en vanskelig situation, større fleksibilitet, således at de kan øge de offentlige investeringer og finansiere infrastruktur og forskning, uddannelse af høj kvalitet, børnepasning, sundhedspleje og sociale tjenester gennem EFSI.

4.6.1.

At øge disse midler kræver en ændring af reglerne for det indre marked for kapital som f.eks. Solvens II, der hæmmer investeringerne i infrastruktur gennem europæiske forsikrings- og pensionsfonde. I Canada f.eks. når denne del af midlerne i infrastrukturinvesteringer — herunder også europæisk infrastruktur — op på 15 % af de forvaltede aktiver. En platform, der finansieres af CEF, EIB og forsikringsfonde, kunne afhjælpe disse problemer og sikre en korrekt anvendelse af disse midler.

4.7.

Hvis EFSI 2.0 skal blive en succes, er det ifølge udvalgets mening vigtigt at bibeholde dens markedsstyrede karakter og styrke EFSI's additionalitet i forhold til andre EU-instrumenter og EIB's kerneaktivitet: hvert enkelt projekt skal ikke blot være i overensstemmelse med EU's politikker, men også vurderes ud fra dets egne meritter og forventede økonomiske resultater.

4.8.

EØSU er enig i, at det er nødvendigt at styrke additionaliteten af EFSI-støttede projekter og dermed øge rentabiliteten/finansieringsmuligheden for mere risikobetonede projekter. Desuden bør adgangskriterier omfatte et krav om, at de støttede projekter afhjælper markedssvigt og suboptimale investeringsforhold, og at grænseoverskridende infrastrukturprojekter og dermed forbundne tjenesteydelser specifikt identificeres som projekter, der i sig selv opfylder kravet om additionalitet og dermed sikrer, at investeringsplanen effektivt genstarter Europas økonomi og fremmer jobskabelse samt økonomisk og social samhørighed.

4.9.

EØSU opfordrer kraftigt til en mere intensiv anvendelse af EFSI inden for uddannelse, efteruddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring, udvikling af de kreative og kulturelle industrier, sundhedspleje samt social infrastruktur og infrastruktur for turisme.

4.10.

Udvalget holder fast ved, at EFSI skal bevæge sig henimod en afbalanceret geografisk dækning af hele EU, hvor der tages hensyn til den samlede økonomiske aktivitet i hvert enkelt land og initiativets efterspørgsels- og markedsstyrede karakter, uden at fastsætte kvoter på forhånd, og ved at bibeholde tilstrækkelig fleksibilitet i bevillingen af midler mellem sektorerne. EØSU er enig i, at det giver mening at styrke Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), så det kan optrappe sine egne aktiviteter i de forskellige lande. Udvalget tilslutter sig ligeledes muligheden for at anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at medfinansiere EFSI-projekter problemfrit og uden bureaukratiske hindringer.

4.10.1.

Den rolle, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og de nationale erhvervsfremmende banker spiller, bør udvides ikke blot til at yde teknisk bistand mere målrettet på lokalt niveau i hele EU, men også til at sikre bedre kommunikation mellem lokale og regionale myndigheder og EFSI 2.0.

4.10.2.

De nationale erhvervsfremmende banker har også en stor betydning for, om EFSI bliver en succes. EU og de nationale regeringer har gennem EFSI bidraget til og bør i stigende grad fortsat støtte både nye og eksisterende projekter, der ellers ikke ville være økonomisk rentable. Dette gælder navnlig for projekter med ubestemt anvendelses-/efterspørgselsrisiko. Noget af denne risiko kunne afbødes gennem delvis brug af garantier fra nationale erhvervsfremmende banker, som i mange tilfælde vil kunne vende en transaktion, der ellers ikke kunne markedsføres, til en transaktion, der kan sendes ud på markedet blandt institutionelle investorer.

4.11.

EØSU bifalder tanken om, at: »bidrag til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) fra medlemsstaterne ikke medtages i budgetunderskudsberegningerne«, og ser gerne, at dette princip udvides til at omfatte investeringsprogrammer, eksempelvis i form af en regulær gylden regel om strategiske offentlige investeringer.

4.12.

EØSU mener, at for både at stimulere europæiske investeringer og tiltrække udenlandske investeringer (7) — som skal indgå i forordningen på et gensidigt grundlag — og for at opnå en 1-15 løftestangseffekt mellem garantien og investeringerne, er det ikke tilstrækkeligt blot at genstarte Europas økonomi og vækst, man må også fremskynde den tredje søjle i investeringsplanen ved at gennemføre strukturreformer, fjerne hindringer for investeringer samt indarbejde EFSI's bidrag.

4.13.

EØSU anbefaler at gøre finansieringen af EFSI mere synlig ved hjælp af en omfattende oplysningskampagne på området, og at EFSI's logo skal anføres på enhver finansieringsaftale, som omfatter EFSI-støtte, navnlig når det gælder SMV'er. EØSU mener, at overvågning af finansierings- og investeringstransaktioner samt garantifondenes funktion er vigtige for hele civilsamfundet, som det repræsenterer, samt for lokale og regionale myndigheder — ligesom også den uafhængige ekspertgruppes evaluering af anvendelsen af EFSI-forordningen og ændringer heraf. EØSU anmoder derfor om, at der fremlægges sådanne rapporter ikke blot for Europa-Parlamentet og Rådet, men også Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

5.1.

Med hensyn til prioriterede sektorer bør EFSI 2.0 tilvejebringe en afbalanceret og fleksibel finansiering ud fra de potentielle investeringers volumen til de forskellige økonomiske sektorer og især til energi og digitalisering, den cirkulære økonomi og COP21-målene, bæredygtig transport og grænseoverskridende net samt sektorer som landbrug, bioøkonomi, fremstillingsvirksomhed og tjenesteydelser i mindre udviklede regioner og overgangsregioner for at opnå bedst mulig effekt på beskæftigelsen, herunder teknologier med dobbelt anvendelsesformål inden for sikkerheds- og forsvarsindustrien for at understøtte etableringen af en solid og klarere defineret teknologisk og industriel basis for the europæiske forsvar (EDTIB) med »bedre koordinering og fælles planlægning med henblik på at bevæge sig hen imod en europæisk forsvarsunion« (8).

5.1.1.

Udvalget anbefaler navnlig at støtte digitalisering af fremstillingsindustrien (Industri 4.0), en sikker og ensartet udvikling af cloud-netværk og datacentre.

5.2.

For så vidt angår forvaltningen af EFSI, mener EØSU, at det vil være hensigtsmæssigt at lade repræsentation i styringskomitéen gå på skift mellem Kommissionen, bortset fra GD ECFIN, og EIB for at inddrage repræsentanter fra GD'er i sektorer såsom transport, digitalisering og miljø med henblik på at fremme en afbalanceret finansiering på tværs af alle sektorer. Den investeringskomité, der afgør, hvilke projekter der vil få støtte fra EU-garantien, skal også være fuldstændig uafhængig og træffe gennemsigtige afgørelser uden indblanding fra EIB, Kommissionen eller andre offentlige eller private bidragydere. Den bør også udvides til at omfatte sektorspecifikke eksperter, som kan levere specialviden om situationen på de geografiske markeder, hvor intervention vil finde sted.

5.3.

EFSI har langt flere midler end andre fællesskabsinitiativer og baner som sådan vejen for investeringer i storstilede europæiske projekter til en værdi af mere end 10 mia. EUR, som hovedsageligt støttes af privat kapital (9). For at gennemføre disse projekter mener udvalget, at Kommissionens proaktive rolle bør styrkes, så den kan støtte den fælles lancering af forskellige europæiske programmer og fastlægge passende lovgivningsmæssige rammer navnlig inden for transport, energi og IKT-netværk, der har de højeste økonomiske multiplikatorer for BNP.

5.4.

Efter EØSU's opfattelse bør EFSI fokusere mere på digital deleøkonomi i Europa og fremme europæiske investeringsplatforme for at stimulere væksten i nystartede virksomheder i denne sektor og dermed skabe arbejdspladser af høj kvalitet. Arbejdstagernes rettigheder skal sikres, og det samme gælder forbrugerbeskyttelsen.