EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.7.2015
COM(2015) 354 final
2014/0213(COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)
2014/0213 (COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)
1.Baggrund
|
Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet
(dokument COM(2014) 457 final – 2014/0213 COD):
|
11.7.2014.
|
|
Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:
|
15.10.2014.
|
|
Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget:
|
13.1.2015.
|
|
Ændret forslag fremsendt:
|
–
|
|
Rådets holdning vedtaget:
|
13.7.2015.
|
2.Formålet med Kommissionens forslag
Forslaget tager sigte på at gennemføre en række foranstaltninger i EU-lovgivningen, der er vedtaget inden for rammerne af aftalen om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) mellem 2011 og 2013. Disse foranstaltninger, som allerede er trådt i kraft, er bindende for EU og de ti medlemsstater, som er kontraherende parter i GFCM-aftalen (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Slovenien, Spanien og Rumænien). Hvis indholdet af GFCM's henstillinger ikke er omfattet eller kun delvis er omfattet af den eksisterende EU-lovgivning, er det nødvendigt at gennemføre GFCM's relevante foranstaltninger i EU-lovgivningen, så disse foranstaltninger finder anvendelse på en ensartet og effektiv måde i hele Unionen, herunder på fysiske og juridiske personer.
3.Bemærkninger til Rådets holdning
3.1.
Generelle bemærkninger til Rådets holdning:
Rådets holdning afspejler den politiske aftale, som blev indgået af Europa-Parlamentet og Rådet den 26. marts 2015. Kommissionen kan tilslutte sig denne aftale. Den har dog stadig fremsat to erklæringer, som er vedhæftet nedenfor.
3.2.
Europa-Parlamentets ændringsforslag ved førstebehandlingen:
Europa-Parlamentet vedtog 25 ændringsforslag ved førstebehandlingen. Med undtagelse af ændringsforslag 19 (om fiskerfartøjer med trawl og snurpenot i geografisk underområde 17 eller 18, som Europa-Parlamentet indvilgede i at trække tilbage) er alle de andre ændringsforslag blevet indarbejdet i Rådets holdning med yderligere ændringer som følge af trepartsmøderne den 2. og 26. marts samt de interinstitutionelle tekniske møder den 4. februar og 4. marts.
3.3.
Nye bestemmelser indføjet af Rådet og Kommissionens holdning hertil:
Rådet har i sin holdning indføjet en ny undtagelse i artikel 15a, der vedrører anvendelsen af trawl i Sortehavets kystfarvande og tager hensyn til den aktuelle situation i den pågældende region. Kommissionen har ingen indvendinger.
3.4.
Problemer i forbindelse med vedtagelsen af holdningen ved førstebehandlingen og Kommissionens holdning hertil:
Kommissionen har fremsat to erklæringer med henblik på at afklare visse spørgsmål, der knytter sig til undtagelser vedrørende ædelkoral og mere præcist til vedtagelsen af nationale foranstaltninger i en overgangsperiode samt til slutdatoen for brug af fjernstyrede undervandsfartøjer til observation af og prospektering efter ædelkoral.
4.Konklusion
Begge institutioners juridiske tjenester og juristlingvister blev beføjet til at fortage de fornødne justeringer af teksten. Det endelige dokument består derfor af Kommissionens forslag som ændret og integreret af den politiske aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet indgik den 26. marts.
Kommissionen kan i det store og hele tilslutte sig denne aftale, men ønsker at fremsætte erklæringer om to specifikke punkter, der giver anledning til bekymring.
5.
Erklæringer fra Kommissionen
Nationale overgangsforanstaltninger
Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at lade medlemsstaterne beholde eksisterende undtagelser vedrørende fiskeri efter ædelkoral uden tidsbegrænsning og om at tillade, at der i en overgangsperiode kan indrømmes nye undtagelser, igen uden klar slutdato.
Kommissionen finder, at undtagelser og/eller overgangsforanstaltninger af natur kun kan være midlertidige, og at de tidsubegrænsede særordninger, som Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om, kan bringe Unionen i en situation, hvor den ikke er i stand til at sikre, at dens internationale forpligtelser over for GFCM overholdes til fulde.
I tilfælde af, at ovennævnte risici skulle blive til virkelighed, vil Kommissionen fremsætte forslag til passende foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.
Under alle omstændigheder understreger Kommissionen, at enhver afgørelse i denne sag ikke vil påvirke Kommissionens holdning i forhold til andre bestemmelser om undtagelser og/eller overgangsordninger.
Slutdato for brug af fjernstyrede undervandsfartøjer
Med hensyn til den 31. december 2015, som Europa-Parlamentet og Rådet har sat som slutdato for tilladt brug af fjernstyrede undervandsfartøjer til observation af og prospektering efter ædelkoral, noterer Kommissionen sig Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at fortolke ordene "until 2015" i stk. 3a) i henstilling GFCM/35/2011/2 som "indtil den 31. december 2015", hvilket afviger væsentligt fra Kommissionens forslag om kun at lade perioden før 2015, dvs. indtil den 31. december 2014, komme i betragtning.
Kommissionen har allerede understreget, at undtagelser af natur kun kan være midlertidige, og minder desuden om, at også FAO's juridiske tjeneste har givet udtryk for, at man i forbindelse med fastsættelse af slutdatoen kun bør se på perioden før 2015. I lyset heraf vil Kommissionen vurdere, om der skal træffes de fornødne foranstaltninger med henblik på at præcisere Unionens holdning til spørgsmålet om fjernstyrede undervandsfartøjer i GFCM.