17.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/41

1.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det vigtigt, at Kommissionen gør bedre regulering til en politisk målsætning med henblik på bedre resultater for borgerne. De innovative samrådsmetoder mellem institutioner kan bidrage til at skabe klar og effektiv EU-lovgivning i tråd med EU's grundlæggende principper;

2.

mener, at bedre regulering, dvs. enkle retsakter af god kvalitet, der kendetegnes af gennemsigtighed, omsættes behørigt i medlemsstaternes lovgivning og revideres, når der er behov for det, bidrager til at uddybe det indre marked, reducere bureaukratiet og skabe merværdi for borgere og virksomheder;

3.

er overbevist om, at de fleste EU-borgere betragter EU som fortaler og garant for retten til god livskvalitet, miljøbeskyttelse og økonomisk, social og territorial samhørighed;

4.

bifalder Kommissionens forstærkede indsats for at forbedre reguleringens kvalitet på grundlag af programmet for målrettet og effektiv regulering og målet om at fjerne bureaukrati og nedbringe regelbyrden, hvorved den bidrager til at skabe et gunstigt investeringsklima. Udvalget bifalder endvidere forenklingen og mindskelsen af den administrative byrde for de private aktører, men det bør sikres, at forenklingen går hånd i hånd med opretholdelsen af miljøkvaliteten og beskyttelsen af individets, arbejdstagernes, forbrugernes og brugernes rettigheder og interesser. Det betoner, at bedre regulering og reduktion af overflødige administrative byrder ikke må blive et påskud til deregulering eller manglende regulering på de områder, som er forbundet med ovennævnte berettigede forventninger hos borgerne, eller til at undgå handling på områder, hvor EU-traktaterne skaber klare »forpligtelser til at handle« for EU-institutionerne;

5.

mener fortsat, at bedre regulering bør gennemføres med forvaltning på flere myndighedsniveauer via koordinerede tiltag fra EU, det nationale, det regionale og det lokale niveau;

6.

glæder sig over, at Kommissionens første næstformand er blevet sat i spidsen for proceduren for bedre regulering, hvilket er en politisk opgradering, og ser frem til en forbedring af kvaliteten gennem udarbejdelse af lovgivning, som lever op til EU-borgernes forhåbninger om opfyldelse af det opstillede ambitiøse mål under overholdelse af grundlæggende principper og standarder for høj kvalitet, som er et særkende ved EU's politik;

7.

finder det positivt, at Kommissionen har ført an i bestræbelserne på at gennemføre principperne om god lovgivning i hele retsakternes levetid, herunder i forbindelse med en stor del af den afledte lovgivning, gennem innovative metoder og procedurer, som i dag er international god praksis og forbillede for medlemsstaterne;

8.

går ind for, at de regionale og lokale myndigheder i større omfang bliver inddraget via Regionsudvalget i de relevante høringer i den fase, hvor lovgivningsinitiativet bliver udarbejdet, for at tage hensyn til den regionale dimension, træffe konkrete skridt til imødegåelse af den økonomiske krise og give mulighed for at opstille subnationale mål, der er afstemt efter de lokale forhold. Udvalget går også ind for, at de regionale og lokale myndigheder via Regionsudvalget bliver inddraget i fastlæggelsen af disse mål og gennemførelsen af strategien, da det er deres opgave at gennemføre og anvende EU-lovgivningen, således at der samtidig tages hensyn til de særlige lokale forhold i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

9.

Regionsudvalget bifalder udvidelsen af samrådet med interessenter, lokale myndigheder og borgere til også at omfatte faserne under udarbejdelsen og gennemførelsen af lovgivning: Inddragelsen af disse i de tidlige faser af udviklingen af lovinitiativer kan føre til større accept af de endelige bestemmelser og lette de nationale, regionale og lokale myndigheders omsætning og gennemførelse;

10.

opfordrer Kommissionen til at sondre mellem de regionale og lokale instanser, der repræsenterer lokalområderne (institutional stakeholders), fra de private interessenter (private stakeholders), eftersom kun førstnævnte i deres egenskab af demokratisk valgte repræsentanter kan sammenfatte borgernes reelle behov, herunder være fortalere for dem, som ikke selv er i stand til at give deres mening til kende. Det er derfor nødvendigt at styrke Kommissionens strukturerede dialog med Regionsudvalget såvel som med repræsentanterne for de regionale og lokale myndigheder for at sikre demokratisk deltagelse i udformningen af EU-lovgivningen i den overbevisning, at EU-institutionerne bl.a. i forbindelse med høringer bør prioritere de regionale og lokale myndigheder — som repræsenterer alle socioøkonomiske grupper — højere end de store virksomheder;

11.

betragter den nye platform »Lighten the Load — Have your say« og Kommissionens forpligtelse til at udvide dens funktioner og tjenester som særlig positiv. Udvalget gør opmærksom på, at de åbne elektroniske høringer kan begunstige organiserede grupper og deltagere med stærke IT-kundskaber og samtidig ofte virke begrænsende på det forelagte forslags art og omfang, hvorfor de traditionelle former for kommunikation med Kommissionen (altså ud over platformen) ikke må udelukkes;

12.

foreslår anvendelse af mange forskellige instrumenter til målrettet samråd (konferencer, ekspertpaneler, workshops, møder med aktører m.m.), fordi man på den måde sikrer deltagelse af de direkte berørte parter, og opfordrer Kommissionen til at udvide disses form og anvendelse (indførelse af fokus- eller brugergrupper, testpaneler osv.);

13.

påpeger, at offentlige høringer ikke bør træde i stedet for, men kun supplere det samråd med arbejdsmarkedets parter, som er fastsat i artikel 154, stk. 2, i EUF-traktaten;

14.

da samrådsproceduren er direkte afhængig af de deltagendes repræsentativitet og kvaliteten af deres bidrag, skal den anvendte samrådspraksis efter udvalgets mening fremme medvirken af de direkte berørte parter og spredning af information til brug for beslutningstagningen, især i forbindelse med meget tekniske og videnintensive lovbestemmelser;

15.

henleder opmærksomheden på behovet for, at i hvert fald de mest basale dokumenter i forbindelse med hver fase i samrådet oversættes til alle officielle EU-sprog, eftersom dette vil lette inddragelsen af flere interessenter og borgere i proceduren;

16.

opfordrer Kommissionen til at skabe større åbenhed om brugen af ekspertgrupper, hvornår de bliver nedsat, på hvilke politikområder samt hvem der er repræsenteret i ekspertgrupperne og ikke mindst Kommissionens udvælgelsesprocedure i forbindelse med nedsættelse af ekspertgrupper;

17.

minder om, at der ifølge en nylig udtalelse fra Regionsudvalget om REFIT (CIVEX-V-040) er plads til forbedring af samrådsproceduren, herunder formidling af mere relevant feedback, større synlighed i processen og behovet for at sætte kraftigere inde på at kvantificere resultaterne. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Regionsudvalgets anbefalinger i forbindelse med den nye procedure;

18.

understreger, at lokale og regionale myndigheders, interessenters og borgeres deltagelse i samrådene via deres repræsentanter i organer som Regionsudvalget og EØSU, som klart skal skelnes fra de øvrige interessenter, vil bidrage til realiseringen af målsætningen om bedre regulering, ikke mindst fordi fristerne ofte er korte og en reaktion fra de nævnte organer i kraft af deres brede netværk ofte er lettere at gå til. Deres aktive og substantielle deltagelse i proceduren for bedre regulering er en uomgængelig forudsætning for et resultat af høj kvalitet;

19.

hvis målet om partnerskab og bedre og mere effektiv lovgivning skal nås, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en række operationelle guidelines, der skal være gældende, når nærhedsprincippet skal vurderes i forbindelse med ny lovgivning.

20.

Regionsudvalget glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at føre omfattende kontrol gennem konsekvensanalyser i hele lovgivningens levetid;

21.

foreslår, at Kommissionen skal offentliggøre alle forudgående konsekvensanalyser — dvs. også for initiativer, som ikke udmøntes i lovforslag — af hensyn til gennemsigtigheden og med henblik på større ansvarsfølelse. Offentliggørelsen af indledende konsekvensanalyser ved starten af politikcyklussen anses som et godt første skridt til at give feedback og formidle betænkeligheder omkring nærhedsprincippet;

22.

værdsætter nytten af konsekvensanalyser fra flere forskellige vinkler, der ikke begrænses til den økonomiske dimension, men også dels udstrækkes til miljø-, natur-, forbruger-, sundheds-, ansættelses- og socialbeskyttelse samt arbejdsretten og muligheden for ikke at regulere, dels udvides til konsekvenser for sikringen af EU's grundlæggende principper og deres indvirkning på EU's sociale og territoriale samhørighed;

23.

insisterer navnlig på, at der i forbindelse med al ny eller afledt lovgivning skal foretages en territorial konsekvensanalyse. Udvalget vil med sin knowhow bidrage aktivt hertil, herunder også via dets platforme og netværk, som er en god indgangsport til de regionale og lokale myndigheder. I forlængelse af Kommissionens pligt til at sikre, at »EU skal forblive konkurrencedygtig, og at EU's udvikling skal være bæredygtig« (1), anmoder Regionsudvalget om, at konsekvenserne for konkurrenceevnen og bæredygtigheden tjekkes;

24.

anerkender SMV'ernes betydning som lokomotiver for vækst i EU, men beklager ikke desto mindre den manglende grundighed i undersøgelsen af lovgivningens konsekvenser, især hvad angår begrænsningen af de administrative byrder for de lokale og regionale myndigheder, som skal gennemføre størstedelen af EU-lovgivningen;

25.

er af den opfattelse, at modernisering af lovgivningen bør gå hånd i hånd med EU's regelværk til sikring af EU's værdier. Regionsudvalget gør derfor i forbindelse med gennemførelsen af programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) opmærksom på pligten til at fastholde EU's høje niveau for sociale og miljømæssige standarder og til at opfylde målet om at uddybe det indre marked. Udvalget erindrer om, at formålet med REFIT-programmet ikke er deregulering, men bedre og mere effektiv regulering gennem reduktion af overflødige administrative byrder, bedre sammenkædning af mål og midler og inddragelse af de berørte parter i beslutningstagningen, når det er muligt;

26.

understreger kraftigt, at der ved gennemførelsen af en konsekvensanalyse skal gøres mindre brug af eksterne eksperter, især om emner af lokal og regional interesse. Derimod er Regionsudvalget og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder bedre i stand til at fremlægge beviser for de konkrete forhold;

27.

understreger — især i forbindelse med SMV'er — at undtagelser fra den generelle regel skal vurderes nøje i henseende til den fordel, som modtagerne opnår, over for sikringen af den fælles europæiske interesse og må ikke føre til risiko for, at de høje beskyttelsesstandarder (arbejdstagere, miljøet) undermineres;

28.

opfordrer til at udvikle en mere struktureret form for høring af de lokale og regionale repræsentanter i den lovforberedende fase, som måske kan være inspireret af den eksisterende fremgangsmåde inden for den europæiske sociale dialog, hvor Kommissionen inddrager samfundsorganisationerne i forberedelsen af lovgivning, der berører dem direkte;

29.

finder det positivt, at Kommissionen meddeler, at den agter at undersøge mulighederne for at forenkle forordningerne vedrørende den fælles landbrugspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde, og gentager sit forslag om at tjekke lovgivningens egnethed på områder, der er vigtige for de lokale og regionale myndigheder (f.eks. bypolitik, miljølovgivning og transport), samt foranstaltninger, der skal reducere de administrative byrder i forbindelse med tilladelser og godkendelser;

30.

påpeger, at REFIT-programmet kan bidrage til et bedre cost-benefit-forhold ikke kun for virksomhederne, men også for de lokale og regionale myndigheder ved at frigøre menneskelige og økonomiske ressourcer og fremme EU's konkurrenceevne.

31.

Regionsudvalget mener, at det nye Udvalg for Forskriftskontrol med sit udvidede mandat i kraft af sin permanente karakter og sin sammensætning til dels råder bod på Regionsudvalgets bekymringer med hensyn til effektiviteten og understreger, at Udvalget for Forskriftskontrol i fuld respekt for Kommissionens uafhængighed som repræsentant for de fælles interesser ideelt set kunne bestå af uafhængige eksterne eksperter, ligesom det er tilfældet med tilsvarende organer i visse medlemsstater;

32.

understreger, at mindst én af de eksterne eksperter af den lovgivningsmæssige kontrol bør have erfaring med lokal/regional forvaltning og administration;

33.

glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at placere en repræsentant for Regionsudvalget i den nye REFIT-platform, hvorved den opfylder et gammelt ønske fra Regionsudvalget. Udvalget gentager dog, at Regionsudvalgets institutionelle rolle ikke må blandes sammen med den rolle, som de andre interesserede parter i platformen varetager;

34.

minder om, at traktaterne anerkender den lokale og regionale dimension i nærhedsprincippet og Regionsudvalgets rolle, og opfordrer til inddragelse af Regionsudvalget i den nye interinstitutionelle aftale om bedre regulering. Regionsudvalget gentager, at det ligger udvalget meget på sinde, at de lokale og regionale myndigheder høres og inddrages tilstrækkeligt i forbindelse med udstikningen af EU's politik, samt at disse myndigheder rettidigt og til fulde modtager de nødvendige informationer, så de kan formulere deres holdning. Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet har efterlyst en mere aktiv inddragelse af Regionsudvalget og dettes ekspertise og erfaringer i de tidlige faser af lovgivningsforberedelsen;

35.

bifalder, at REFIT-platformen oprettes gennem en proces med åben indkaldelse. Regionsudvalget anmoder dog om, at den åbne indkaldelse udvides, så den udtrykkeligt gør det muligt for repræsentanter for europæiske og nationale sammenslutninger for lokale og regionale myndigheder at ansøge direkte og at blive repræsenteret i den;

36.

opfordrer Kommissionens generaldirektorater og de lovgivende institutioner til at anerkende Regionsudvalgets og dets medlemmers rolle som institutionel partner og intensivere samrådet såvel med udvalget som med de lokale og regionale myndigheder, hver gang de foretager en konsekvensanalyse.

37.

Regionsudvalget konstaterer, at procedurerne for bedre regulering gennemføres uensartet af medlemsstaterne. Dette gør det umuligt klart at skelne konsekvenser af EU-lovgivningen, som skyldes måden, reguleringen omsættes på, fra konsekvenser af den lovgivning, som kommer direkte fra EU, og at gennemføre en integreret overvågning i hele retsakternes levetid;

38.

tilskynder medlemsstaterne til at imødekomme Kommissionens opfordringer til at forbedre gennemførelsen af procedurerne for bedre regulering såvel i Rådet som i de nationale forvaltninger;

39.

opfordrer i den forbindelse medlemslandende til at sikre en national EU-høringsproces, der rettidigt og i alle faser involverer de lokale og regionale myndigheder bl.a. via deres nationale organisationer. Disse besidder stor teknisk viden, ekspertise og erfaring med implementering af lovgivning;

40.

opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagerne til forsinket eller dårlig gennemførelse af EU-lovgivning i medlemsstaterne og til at finde løsninger på dette vigtige problem, herunder at begrunde valget af enten direktiv eller forordning, samt at intensivere indsatsen ved at styrke støtte-, kontrol- og gennemførelsesmekanismerne;

41.

understreger, at gennemførelsen af direktiver er en national proces, hvor nationale, regionale og lokale myndigheder skal tilpasse sig. Dette kræver både tilstrækkeligt med tid og manøvrerum. Udvalget finder, at kontrollen — ikke kun af den formelle, men også af den reelle omsætning af regulering i national lovgivning — samt Kommissionens intentioner om at offentliggøre planer for gennemførelsen af lovgivning og retningslinjer for vigtige direktiver er et skridt i den rigtige retning;

42.

gør opmærksom på, at enkel og forståelig lovgivning, der er let at overholde og som ledsages af en grundig undersøgelse af konsekvenser og en køreplan for gennemførelsen, medvirker til en hurtigere og mere effektiv omsætning i national lovgivning og til reguleringens overholdelse;

43.

anerkender medlemsstaternes ret til at sikre højere standarder end dem, der fastsættes af EU-lovgivningen. Dette må dog ikke forveksles med den såkaldte »gold plating«-praksis, hvor medlemsstater indfører yderligere retlige eller administrative krav under omsætningen af EU-lovgivning i national lovgivning. Det er vigtigt, at almindelige mennesker klart kan gennemskue, hvilke forpligtelser der stammer fra EU og hvilke der er resultatet af medlemsstaternes »gold plating«, og udvalget anmoder derfor medlemsstaterne om klart at gøre opmærksom på og begrunde enhver ekstraregulering i forbindelse med omsætningen af EU-lovgivning;

44.

minder om, at der er formuleret forskellige definitioner på ekstraregulering af EU-institutioner (f.eks. Det Europæiske Regionsudvalg (2) og Europa-Kommissionen) og interessenter. Udvalget gentager sit forslag om at vedtage en fælles definition med henblik på at sikre juridisk klarhed under omsætning og gennemførelse af EU-regulering samt muligheden for at foretage en sammenlignende vurdering medlemsstaterne imellem;

45.

understreger behovet for rettidig, korrekt og substantiel omsætning af EU-lovgivning i national lovgivning;

46.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens forpligtelse til at føre nøje kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i lovforslag og erindrer i den forbindelse om, at Regionsudvalgets og de nationale parlamenters rolle er juridisk forankret;

47.

minder om, at de nationale, regionale og lokale myndigheder vedtager en række regler og love, som baserer sig på EU-lovgivning, hvorfor det er vigtigt, at der ved gennemførelse af ny EU-lovgivning sikres, at det vurderes, hvordan implementeringen kan ske så let og administrativt enkelt så muligt, så de enkelte myndighedsniveauer ikke oplever unødvendig brug af ressourcer og omkostninger ved implementeringen;

48.

beklager, at pakken vedrørende bedre regulering ikke ser ud til at forbedre vurderingen af nærhedsprincippet, så man sikrer, at beslutninger kan tages på det lavest mulige myndighedsniveau, i tråd med Regionsudvalgets værktøjskasse for nærhedsvurdering.

49.

Regionsudvalget er klar over, at deltagelse i beslutningstagningen i EU stadig er mangelfuld i mange medlemsstater. Det understreger derfor behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder, der er de forvaltningsniveauer, som er tættest på borgerne, i lovgivningsprocessen samt vigtigheden af, at EU-institutionerne er præget af gennemsigtighed, redelighed og servicemindedhed over for borgere og virksomheder;

50.

foreslår, at alle Kommissionens generaldirektorater, Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt vedtager og gennemfører ensartede regler for konsekvensanalyser under alle faser i lovgivningsarbejdet, eftersom dette vil bidrage til den gensidige forståelse og højne kvaliteten;

51.

opfordrer de lovgivende institutioner til at imødekomme Kommissionens opfordring til hurtigt at vedtage den nye interinstitutionelle aftale og til dernæst at opfylde de forpligtelser, der følger af denne, så det bliver muligt at opgradere proceduren for bedre regulering i alle EU-institutioner og at fremme borgernes overholdelse af EU-lovgivningen;

52.

understreger, at et tæt samarbejde med EØSU om bedre regulering kunne være hensigtsmæssigt med henblik på en bedre samordning af civilsamfundets synspunkter med holdningen hos de lokale og regionale myndigheders repræsentanter;

53.

er overbevist om, at tilbagetrækning af lovforslag, der har ventet på vedtagelse i meget lang tid, kan bidrage til en god europæisk styreform, men denne mulighed skal bruges med varsomhed, så det ikke bliver til et pressionsredskab mod lovgiverne. Det siger sig selv, at lovgiverne som de kompetente institutioner skal have generel mulighed for og tilstrækkeligt med tid til at tage stilling til forslag om tilbagetrækning;

54.

støtter Europa-Parlamentets forslag til Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføre »ophørsklausuler« i lovinitiativer af begrænset varighed, forudsat at det ikke skaber huller i lovgivningen samt »revisionsbestemmelser« på et naturligt tidspunkt efter ikrafttrædelsen af foranstaltninger, så det bliver muligt at evaluere foranstaltninger, der allerede anvendes. Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til også at indføre »ophørsklausuler« i vurderingen af national lovgivning, især når denne hindrer en hurtig omsætning af EU-lovgivning;

55.

bemærker, at konsekvenser af lovgivning ikke kun skal vurderes på grundlag af Kommissionens oprindelige forslag, men også efter at lovgiverne har foretaget signifikante ændringer. Udvalget minder dog om, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved lovgivningsprocessens demokratiske legitimitet, og at disse konsekvensanalyser ikke må føre til en begrænsning af lovgivernes manøvrerum, og støtter derfor ikke idéen om at udføre flere konsekvensanalyser i perioden fra afslutningen af forhandlingerne til den endelige afstemning;

56.

konstaterer, at selvregulering og samregulering ikke nævnes som de mest smidige procedurer for samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i en verden i forandring, hvor lovgivningen halter efter reguleringsbehovene;

57.

gør opmærksom på, at det er hensigtsmæssigt at differentiere samrådene og at oprette faste netværk for samråd og overvågning af emner, som kræver specialviden, samt også at gøre brug af samrådsdeltagerne, efter at lovgivning er vedtaget, nemlig i forbindelse med kontrollen og overvågningen af gennemførelsen;

58.

finder det positivt, at Kommissionen vil opstille klarere kriterier for, hvornår den skal anvende delegerede restakter, og hvornår den skal bruge gennemførelsesretsakter. Ligeledes er det positivt, at Kommissionen kan konsultere interesserede parter, før der fremsættes forslag til delegerede retsakter. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at gøre denne praksis gældende på alle områder, og ikke kun når den vurderer, at det giver en merværdi.

59.

Regionsudvalget er overbevist om, at Kommissionen vil gøre alt for fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i meddelelsen på trods af de øgede administrative byrder og den binding af menneskelig kapital, som det eventuelt vil kræve;

60.

henleder opmærksomheden på, at de nye procedurer for bedre regulering ikke må skabe yderligere forsinkelser i lovgivningsarbejdet;

61.

understreger forpligtelsen til at informere borgerne i medlemsstaterne og til at promovere samrådsproceduren ved at mobilisere det lokale og regionale selvstyre for at opnå størst mulig udbredelse af oplysninger blandt og deltagelse af borgere og interessenter, og samtidig styrke den demokratiske procedure for beslutningstagningen;

62.

forpligter sig til at informere de lokale og regionale myndigheder om den nye procedure for bedre regulering for bedre resultater og til at medvirke til, at lovgivning gennemføres bedst muligt såvel i EU som på nationalt og regionalt niveau.