This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015AE6712
Opinion of the European Economic and Social Committee on the recommendation for a Council recommendation on the economic policy of the euro area (COM(2015) 692 final)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015) 692 final)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015) 692 final)
EUT C 177 af 18.5.2016, p. 41–46
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
18.5.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 177/41 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet
(COM(2015) 692 final)
(2016/C 177/07)
Ordfører: |
Michael IKRATH |
Medordfører: |
Anne DEMELENNE |
Kommissionen besluttede den 22. december 2015 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:
»Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet«
(COM(2015) 692 final).
Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 3. marts 2016.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 515. plenarforsamling den 16.—17. marts 2016, mødet den 17. marts 2016, følgende udtalelse med 201 stemmer for, 3 imod og 6 hverken for eller imod:
1. Konklusion og anbefalinger
1.1. |
EØSU bifalder principielt oprettelsen af økonomiske prioritetsprogrammer til at stimulere væksten i eurolandene i starten af det europæiske semester. Udvalget finder det imidlertid beklageligt, at civilsamfundet og navnlig arbejdsmarkedets parter ikke er blevet hørt vedrørende udformningen af det europæiske semester og de nationale processer i den forbindelse. |
1.2. |
EØSU mener, at disse henstillinger på ingen måde må bidrage til at udvide den eksisterende kløft mellem landene i euroområdet og de øvrige medlemsstater, men tværtimod bør mindske den. Især er det hensigten at fastholde det langsigtede mål om at udvikle euroen, så den bliver fælles valuta for alle medlemsstater. |
1.3. |
EØSU anerkender, at Kommissionens dokument har betydning for en uddybelse af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Som allerede påpeget i tidligere udtalelser (1) går udvalget stærkt ind for en yderligere styrkelse og fuldførelse af ØMU. Medlemsstaterne bør, både individuelt og kollektivt, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre større konvergens og integration, især på det økonomiske område. Dette bør ske parallelt med fremskridtene hen imod etableringen af en finanspolitisk union i euroområdet (herunder et dedikeret budget), en social union og en fælles ekstern repræsentation i internationale finansielle institutioner. |
1.4. |
EØSU erkender det politiske behov for at give euroområdet et solidt politisk og institutionelt grundlag, hvilket er noget, som ikke hidtil er blevet frembragt siden oprettelsen af den monetære union (2). Individuelle initiativer såsom etableringen af en bankunion eller en kapitalmarkedsunion hilses velkommen, men erstatter ikke den solide arkitektur, der er påkrævet. |
1.5. |
Det bør endvidere bemærkes, at de seneste investeringsprogrammer på beskæftigelsesområdet ikke i tilstrækkeligt omfang har nået deres mål. Det er for at genoprette vækst og beskæftigelse nødvendigt med en blanding af finansielle, skattemæssige, budgetmæssige, økonomiske og sociale politikker. I modsætning til Kommissionens anbefaling bør fokus for finanspolitikken være designet til at være mere ekspansiv end neutral. |
1.6. |
EØSU mener, at en neutral finanspolitisk linje, selvom den er at foretrække frem for fortsatte finanspolitiske stramninger, ikke er hensigtsmæssig under de nuværende omstændigheder. Da recession fører til lavere vækstpotentiale, er det nødvendigt, at finanspolitikken i euroområdet gør mere for at stimulere økonomien i euroområdet som helhed. På dette tidspunkt er farerne ved overophedning af økonomierne meget lavere end farerne ved fortsat lav inflation eller deflation. Derfor anbefaler EØSU, at der sker en finanspolitisk stimulering fokuseret på offentlige investeringer. Dette vil føre til en stærkere efterspørgsel på kort sigt, men også udvide vækstpotentialet på lang sigt. |
1.7. |
EØSU går desuden ind for en reduktion af skattebyrden på arbejde i det omfang, den ikke truer socialsikringssystemernes allerede skrøbelige økonomiske ligevægt. Udvalget minder om, at moderne sociale beskyttelsessystemer bør bygge på principperne om solidaritet og sikring af lige muligheder, og ikke kun på fremme af beskæftigelsesegnetheden. Hvad angår budgettet, skal der desuden tages hensyn til konsekvenserne af robotteknologi og digitalisering, der kommer til at skabe forstyrrelser på arbejdsmarkedet med en mulig indvirkning på skatteindtægterne. |
1.8. |
EØSU glæder sig over, at fleksibilitetsbegrebet er blevet revurderet, men tidsbegrænsede kontrakter bør ideelt set føre til varige kontrakter og ikke til usikre ansættelsesforhold. Med henblik på at bekæmpe stigende sociale uligheder er det nødvendigt at skabe arbejdspladser og fokusere på arbejdets kvalitet. Samtidig må de muligheder, der ligger i deleøkonomien (sharing economy), udtømmes og ikke svækkes, og der må indføres nye former for beskæftigelse og arbejde til gavn for samfundet, uden at arbejdstagernes rettigheder og de sociale beskyttelsessystemer sættes over styr. |
1.9. |
I løbet af de sidste otte år har væksten i euroområdet lidt under svag efterspørgsel og ikke under svagt udbud. Arbejdsmarkedets tilpasning har været skæv og asymmetrisk og er først og fremmest sket gennem lavere nominelle og reallønninger samt lønomkostninger pr. enhed i de medlemsstater, som er hårdest ramt af krisen. EØSU konkluderer derfor, at strukturelle reformer alene, som sigter mod at forbedre udbudssiden af økonomien og dermed stimulere investeringer og vækst, ikke kan være svaret på problemet med det svage opsving. I det mindste bør strukturelle reformer, som kan have positiv indvirkning på efterspørgslen på kort sigt selv i en tid med kreditbegrænsninger for husholdninger og virksomheder, prioriteres. |
1.10. |
EØSU opfordrer også til en koordineret indsats for at skabe et mere erhvervsvenligt miljø for små og mellemstore virksomheder (99 % af virksomhederne i EU og omkring 60 % af arbejdstagerne, eller omkring 65 millioner mennesker) gennem bedre regulering og konsekvent reduktion af bureaukrati, og sikring af tilstrækkelig og passende finansiering (»Adgang til finansiering«) (3) samt systematisk fremme af eksport til markeder uden for EU. Dette skaber erhvervsmuligheder for investering i vækst og beskæftigelse. |
1.11. |
EØSU bifalder initiativerne til SMV-finansiering inden for kapitalmarkedsunionen. Ikke desto mindre er der dog et særligt behov for at åbne op for finansieringsmuligheder for mikrovirksomheder og nystartede virksomheder såsom startkapital, venturekapital, crowdinvestering og -finansiering samt innovative former såsom »private equity«. I denne forbindelse understreger EØSU behovet for den planlagte oprettelse af en EU venturekapitalfond. Det er tvingende nødvendigt med en vurdering for at klarlægge, hvilke muligheder nye modeller for bankvirksomhed (4) kan give for virksomhedsfinansiering i EU. |
2. Baggrund
2.1. |
I forlængelse af de fem formænds rapport om fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union, er der udviklet en ny tilgang som led i det europæiske semester med henblik på at styrke integrationen mellem euroområdet og det nationale niveau. Kommissionen offentliggør for første gang en henstilling for euroområdet i november sammen med den årlige vækstundersøgelse 2016 i ønsket om bedre at integrere euroområdet og nationale dimensioner af EU’s økonomiske styring. |
2.2. |
Formålet er at give mulighed for drøftelser og henstillinger om euroområdet forud for de landespecifikke drøftelser, således at fælles udfordringer afspejles fuldt ud i de landespecifikke foranstaltninger. Der er tale om en vigtig ændring i forhold til de tidligere semesterforløb, hvor henstillingerne om euroområdet blev fremsat sammen med de landespecifikke henstillinger i slutningen af semestret. |
2.3. |
Kommissionen har fremlagt fire henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet:
|
3. Generelle bemærkninger
3.1. |
For første gang offentliggøres udkastet til henstillinger om euroområdet i begyndelsen af den europæiske semestercyklus sammen med den årlige vækstundersøgelse, rapporten om varslingsmekanismen og udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport. EØSU er enig i, at denne nye proces kan hjælpe med til, at bredere overvejelser angående euroområdet tages i betragtning ved udformningen af nationale politikker præsenteret i stabilitetsprogrammer og nationale reformprogrammer. |
3.2. |
EØSU beklager, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som helhed ikke er blevet hørt om udformningen af udkastet til økonomiske henstillinger om euroområdet, og at de nationale processer endnu ikke er tilpasset til denne nye semesterproces. Inden for rammerne af EU's semester kan social dialog være en drivkraft for vellykkede, bæredygtige og inklusive økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer. Arbejdsmarkedets parter på alle niveauer bør sammen med de relevante offentlige myndigheder aftale en reel, rettidig og meningsfuld deltagelse i EU-semesteret. Desuden anbefaler EØSU kraftigt et løbende og tæt samarbejde i fremtiden mellem EØSU's ECO-sektion og Europa-Parlamentets ECON-udvalg. |
3.3. |
EØSU støtter fokuseringen på en koordineret tilgang for alle medlemsstater i euroområdet, men også på tværs af monetære, finansielle samt strukturelle og udbudssidepolitikker. EØSU foreslår endvidere, at fokus som led i strukturelle reformer skal sættes på politiske foranstaltninger, så den økonomiske genopretning kan støttes på kort sigt. Med hensyn til fleksibiliteten på arbejdsmarkederne bør dette ikke medføre, som det var tilfældet i tidligere år, et tab af købekraft hos arbejdsstyrken, så den indre efterspørgsel ikke vil blive kompromitteret som central drivkraft for væksten. Dette betyder, at konkurrencen skal ske gennem øget kvalitet og vækst i produktiviteten i form af innovation og ikke i form af lave priser og lønninger. |
3.4. |
Selvom EØSU anerkender de enorme udfordringer, som ligger i en yderligere styrkelse og udvikling af euroen, der er påkrævet på dette tidspunkt, og som vil være nødvendig i nær fremtid for at yde varig beskyttelse af euroen og euroområdet, mener udvalget, at følgende målsætninger er ønskelige:
|
3.5. |
I betragtning af midtvejsrevisionen af EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 og forberedelsen af refleksionen om finansieringsrammen efter 2020, foreslår EØSU, at euroområdet får et dedikeret budget, som bør i) give en midlertidig, men betydelig overførsel af ressourcer i tilfælde af regionale chok, ii) modvirke alvorlige recessioner i området som helhed og iii) sikre finansiel stabilitet. Tilsvarende bør euroområdet — som det første skridt i retning af en økonomisk forvaltning — have sin egen finansminister med et dedikeret system af egne ressourcer styret af princippet om enkelhed, gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed. |
4. Særlige bemærkninger
4.1. Makroøkonomiske ubalancer
4.1.1. |
EØSU er enig med Kommissionen i, at strukturelle reformer i medlemsstaterne bør fortsætte efter landespecifikke omstændigheder med henblik på at fremme konvergens og lette korrektionen af makroøkonomiske ubalancer. Men der bør være en balance mellem strukturelle reformer og investeringer i produktive aktiviteter, som fører til jobskabelse. |
4.1.2. |
EØSU bifalder Kommissionens henstilling om, at medlemsstater med store betalingsbalanceoverskud som en prioritet bør gennemføre foranstaltninger, som medvirker til at kanalisere opsparinger mod den indenlandske økonomi og dermed øge indenlandske investeringer. Dog bør sådanne foranstaltninger ikke begrænses til udbudssiden (f.eks. reformer af varemarkederne), men bør også omfatte mere afgørende statslige initiativer inden for offentlige investeringer som den aktuelle Juncker-plan (6). |
4.1.3. |
EØSU mener, at statstilskud især bør tilpasses innovative SMV'er. For at give denne virksomhedskategori nemmere adgang til finansiering, er det statens ansvar på den ene side at yde finansiering, som skaber en impuls, og på den anden side frembringe et system, som stiller offentlig sikkerhed og garantier. Det relevante samspil mellem stat, SMV'er og universiteter samt forskningsinstitutioner er et vigtigt element i investeringssystemet. |
4.1.4. |
EØSU fremhæver, at eksporten udgør en vigtig vækstfaktor for de små og mellemstore virksomheder i euroområdet. I tillæg til den gunstige euro-dollarkurs, som skyldes den europæiske centralbanks monetære politik, er frihandelsaftaler afgørende for at øge eksporten. Samtidig med at EØSU støtter det aktuelle fokus på TTIP-forhandlingerne, anbefaler udvalget også tilsvarende at gennemføre en aftale, som vil lette markedsadgangen for europæiske virksomheder i deres handel med nye markeder i høj vækst. Det er vigtigt at sikre beskyttelsen af menneskerettighederne samt af de ILO-normer, forbrugerrettigheder og miljøregler, der er gældende i EU. |
4.2. Arbejds-, vare- og tjenestemarkeder
4.2.1. |
EØSU konstaterer, at på trods af at arbejdsmarkedet, således som Kommissionen anfører, fortsat gradvis forbedres, er der ingen omtale af det forhold, at beskæftigelsesfrekvensen i euroområdet, som i 2015 var på 68,9 %, stadig ligger et godt stykke under det overordnede Europa 2020-mål på 75 %. EØSU bemærker, at i henhold til data fra Kommissionens tjenestegrene (LABREF-databasen) synes der ikke at være nogen positiv sammenhæng mellem antallet af arbejdsmarkedsreformer gennemført på noget tidspunkt (før eller efter krisen), og hvor godt medlemsstaternes arbejdsmarkeder fungerer (7). |
4.2.2. |
Strukturreformer på arbejdsmarkedet bør favorisere sociale investeringer, det vil sige foranstaltninger, som støtter den løbende uddannelse af beskæftiget og ikkebeskæftiget arbejdskraft og beskytter deres økonomiske sikkerhed — særligt for dem, som ikke er i beskæftigelse. EØSU støtter desuden nedsættelse af skatten på arbejde under den forudsætning, at det opvejes af andre offentlige indtægtskilder. På mellemlang sigt kan øget arbejdsmarkedsdeltagelse også bidrage til denne proces. |
4.2.3. |
For at løse problemet med den europæiske konkurrenceevne og bæredygtighed anbefaler EØSU at etablere et digitalt holdingselskab efter samme model som den meget succesfulde Airbus Group-model. Dette multinationale samarbejde omfatter flere datterselskaber fra forskellige EU-medlemsstater og er en central aktør i den europæiske økonomi og industri. |
4.2.4. |
USA's digitale dominans udgør allerede en ny form for global dominans. Særligt dramatiske effekter kan ses i den finansielle sektor, hvor de store amerikanske investeringsbanker allerede har knyttet stærke kapitalbånd med de innovative FinTechs, som på deres side truer den europæiske model med de klassiske detailbanker (»Boring Banks«) og med stor succes kan konkurrere mod dem i deres kernefunktioner. |
4.2.5. |
EØSU foreslår på kort sigt oprettelsen af en tværfaglig projektgruppe, som skal udforme og udvikle detaljerne af en sammenlignelig model for et europæisk digitalt holdingselskab. Denne gruppe bør omfatte repræsentanter for Kommissionen (Günther Oettinger) og Europa-Parlamentet (ITRE-udvalget) og fungere med inddragelse af EØSU. Med hensyn til spørgsmålet om finansiering er det vigtigt allerede fra starten at være opmærksom på foreneligheden med Juncker-investeringsplanen. Et stærkt afsæt for vækst og nye arbejdspladser vil blive opnået gennem et tæt samarbejde mellem det digitale holdingselskabs kompetenceenheder og selve SMV'erne. |
4.3. Finanspolitik
4.3.1. |
EØSU bifalder Kommissionens læggen vægt på at betragte den finanspolitiske linje for euroområdet som helhed ved udformningen retningslinjerne for nationale finanspolitikker. Dog bemærker EØSU, uden at anfægte ECB's uafhængighed, den bemærkelsesværdige mangel på en analyse af den pengepolitiske udvikling i euroområdet i vurderingen af det hensigtsmæssige i en neutral finanspolitisk linje. Det mindste, man kan sige, er, at dette er underligt, da medlemmerne af ECB's styrelsesråd flere gange og offentligt har henvist til finanspolitikken i euroområdet (8). |
4.3.2. |
Denne undladelse bekymrer, for så vidt som euroområdet i øjeblikket er i en situation, hvor pengepolitikkens kapacitet til at stimulere efterspørgslen er alvorligt begrænset. Efterspørgslen har været svag så længe, at inflationen (selv når der ikke tages hensyn til oliepriserne) ligger langt under ECB's mål på 2 %, og ECB's vigtigste rentesatser næsten er nul og derfor ikke tillader yderlige væsentlige reduktioner. Euroområdets økonomi er i en såkaldt »likviditetsfælde« og risikerer at falde i en »deflationsfælde«, hvis inflationen ikke stiger snart. Skulle dette ske, så vil euroområdets økonomi forblive i stagnation i mange år og til sidst true euroens politiske levedygtighed. |
4.3.3. |
Den utraditionelle politik med kvantitative lempelser, som EBC for alvor har gennemført siden begyndelsen 2015, synes ikke at have gjort nogen betydelig forskel (9) i at stimulere efterspørgslen. Under sådanne omstændigheder, og i betragtning af tilstedeværelsen af »hysteresefænomenet«, som er nævnt herover (hvor recession fører til lavere vækstpotentiale), er det nødvendigt, at finanspolitikken i euroområdet gør mere end sædvanligt for at stimulere økonomien i euroområdet som helhed (10). I betragtning af de finanspolitiske begrænsninger i medlemsstaterne i den sydlige del af euroområdet, bør finanspolitikken i medlemsstaterne med inflation, som er lavere end målet, lave offentlige låneomkostninger, forholdsvis lavt forhold mellem offentlig gæld og BNP og betalingsbalanceoverskud ekspanderes for at skubbe inflationen over ECB-målet på 2 %, så gennemsnitsinflationen i euroområdet igen kan accelerere og nærme sig målet. I øjeblikket er farerne ved overophedning af økonomierne meget mindre end farerne ved fortsat lav inflation eller deflation. |
4.3.4. |
På baggrund af bekymringen over den offentlige gælds holdbarhed set i lyset af den demografiske udvikling kan og bør den ekspansive finanspolitik, specielt i medlemsstater med store betalingsbalanceoverskud, ekspandere ved at øge udgifterne til offentlige investeringer. En finanspolitisk stimulering med fokus på offentlige investeringer vil føre til en stærkere efterspørgsel på kort sigt, men også udvide vækstpotentialet på lang sigt. Sådanne offentlige investeringer kunne fokusere ikke blot på infrastrukturer, men også på politikker for uddannelse og kompetenceudvikling (»sociale investeringer«). |
4.4. Finanssektoren
4.4.1. |
EØSU opfordrer til indførelsen af en europæisk insolvenslovgivning, som på den ene side åbner op for muligheden for gældsslettelse for husstande og på den anden side gør det nemmere for nystartede virksomheder at håndtere en virksomhedsfallit. På denne måde vil husstandene opnå øget købekraft, og de nystartede virksomheder vil opnå større tilskyndelse. |
4.4.2. |
Et stadig uløst, men alvorligt problem er det forhold, at der findes misligholdte lån for omkring 900 milliarder EUR i bankerne i euroområdet. Kun ved at reducere disse vil bankerne være i stand til at udvide deres udlån til virksomheder og husstande og dermed øge effektiviteten af ECB's løse pengepolitik og forbedre udsigterne til vækst og styrke tilliden til markedet. De relevante politiske og lovgivningsmæssige institutioner i euroområdet bør komme med relevante forslag om dette emne. |
4.4.3. |
Som en af de centrale målsætninger som følge af den finansielle krise var der enighed om en betydelig reduktion af landerisiciene i de europæiske bankers balancer. Den nuværende situation for de fleste af bankerne viser, at landerisiciene er steget dramatisk. EØSU understreger, at den første prioritet bør være at reducere disse landerisici i balancerne for at sikre fremtidig stabilitet i bank- og finanssektoren, også set i lyset af det seneste forslag fra EDIS (11). |
4.4.4. |
EØSU konstaterer, at hvis eventuelle positive effekter på efterspørgslen skal kunne slå igennem i praksis, bør husstande og virksomheder ikke være likviditetsbegrænsede. En genoprettelse af kreditstrømmen ville bidrage til at stimulere efterspørgslen, men også til at øge effektiviteten for ECB's monetære politik ved at forbedre vækstudsigterne og styrke tilliden til markedet. De relevante politiske og lovgivningsmæssige institutioner i euroområdet bør komme med relevante forslag om dette emne. |
4.4.5. |
Desuden opfordrer EØSU til, at reformdagsordenen og tilsynsmyndighederne lægger mere vægt på større gennemsigtighed og på tilsyn med ikkebanker eller skyggebanker for at sikre stabiliteten i de finansielle systemer og genskabe deres funktion i realøkonomien, specielt med hensyn til securitisation (12). Det bør sikres, at værdipapirer ikke bruges som spekulative investeringsinstrumenter af hedgefonde og finansielle institutioner, som skal opfylde mål om udbyttemaksimering (gribbefonde). |
4.4.6. |
Eftersom den finansielle krise i høj grad skyldtes investeringsbankers spekulative aktiviteter, er spekulative bankforretninger fortsat en latent trussel mod de finansielle markeders stabilitet. Det er endnu ikke blevet grundigt undersøgt, i hvor stort omfang højt spekulative handelsaktiviteter som f.eks. højfrekvenshandel kan finde sted, når målet er mere stabile verdensmarkeder, og det er nødvendigt nøje at adskille lavrisikoinvesteringer og låneforretninger fra investeringsbankernes højrisikoaktiviteter. Til dette formål findes der allerede en række modeller såsom Vickers-modellen og Volcker-reglen. EØSU anbefaler indførelsen af en Glass/Steagall-lov i EU, eftersom andre finansielle markeder (såsom USA og BRIKS-landene) overvejer at genindføre en sådan lov for at forbedre stabiliteten i banksektoren. Hermed undgås risici for opsparere og skatteydere. |
Bruxelles, den 17. marts 2016.
Georges DASSIS
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Se EØSU's udtalelser om endelig gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union — EU's næste lovgivningsperiode (EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10) og om fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle (EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8).
(2) Ibid.
(3) Se EØSU's udtalelse om handlingsplan for en kapitalmarkedsunion (EUT C 133 af 14.4.2016, s. 17).
(4) Se f.eks. kommentarer i tidligere EØSU-udtalelser om finansieringsstrukturer for SMV'er i forbindelse med den nuværende økonomiske situation (EUT C 48 af 15.2.2011, s. 33) og om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er (EUT C 351 af 15.11.2012, s. 45) om islamisk finansiering.
(5) Se EØSU's udtalelse om »Euroområdets eksterne repræsentation« (se side 16 i denne EUT).
(6) OFCE, ECLM, IMK, AK-Wien, INE-GSEE (2015), Den uafhængige årlige vækstundersøgelse 2016, Paris (http://www.iags-project.org/documents/iags_report2016.pdf).
(7) ETUI/ETUC (2015), Benchmarking Working Europe 2015, Brussels, ETUI, s. 26 (https://www.etui.org/Publications2/Books/Benchmarking-Working-Europe-2015).
(8) Det mest fremtrædende eksempel var talen om »Arbejdsløsheden i euroområdet«, holdt af Mario Draghi i Jackson Hole i august 2014 (https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2014/html/sp140822.en.html).
(9) http://epthinktank.eu/2015/12/10/the-ecbs-quantitative-easing-early-results-and-possible-risks/.
(10) Theodoropoulou S. (2015), How to avert the risk of deflation in Europe: rethinking the policy mix and European economic governance, Brussels ETUI (https://www.etui.org/content/download/21903/182909/file/Policy+Brief+2015.16+Theodoropoulou.pdf).
(11) Se EØSU's udtalelse om europæisk indskudsforsikringsordning (se side 21 i denne EUT).
(12) Se EØSU's udtalelse om en retlig ramme for securitisering (EUT C 82 af 3.3.2016, s. 1).