This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014XG0614(08)
Council conclusions of 21 May 2014 on cultural heritage as a strategic resource for a sustainable Europe
Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa
Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa
EUT C 183 af 14.6.2014, p. 36–38
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
14.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 183/36 |
Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa
2014/C 183/08
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM ANERKENDER:
1. |
at traktaten bestemmer, at Unionen skal sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles |
2. |
at kulturarven består af nedarvede ressourcer i alle former og aspekter, både håndgribelige, uhåndgribelige og digitale (digitale fra starten eller digitaliseret senere), herunder monumenter, lokaliteter, landskaber, kvalifikationer, praksis, viden og udtryk for menneskelig kreativitet samt samlinger, der bevares og forvaltes af offentlige og private organer som museer, biblioteker og arkiver. Den hidrører fra samspillet mellem mennesker og steder gennem tiden og er i stadig forandring. Disse ressourcer er af stor værdi for samfundet ud fra et kulturelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt, og en bæredygtig forvaltning heraf er derfor et strategisk valg for det 21. århundrede |
3. |
at kulturarven er et stort aktiv for Europa og en vigtig del i det europæiske projekt |
4. |
at kulturarven som en ikkevedvarende ressource, der er unik og ikke kan erstattes eller udskiftes, i dag står over for store udfordringer i form af kulturelle, miljømæssige, sociale, økonomiske og teknologiske forandringer, der har indvirkning på alle aspekter af det moderne liv |
SOM UNDERSTREGER:
5. |
at kulturarven spiller en vigtig rolle i skabelsen og styrkelsen af social kapital, fordi den kan
|
6. |
at kulturarven har en vigtig økonomisk indvirkning, også som en integrerende del af de kulturelle og kreative sektorer, fordi den bl.a.
|
7. |
at kulturarven spiller en særlig rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, fordi den har en social og økonomisk indvirkning og bidrager til miljømæssig bæredygtighed |
8. |
at kulturarven går på tværs af flere offentlige politikområder foruden kulturpolitikken såsom dem, der har tilknytning til regionaludvikling, social samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljø, turisme, uddannelse, den digitale dagsorden, forskning og innovation. Disse politikker har en direkte eller indirekte indvirkning på kulturarven, og kulturarven indeholder samtidig et stærkt potentiale for opfyldelsen af politikmålene. Dette potentiale bør derfor anerkendes og udvikles fuldt ud |
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:
9. |
at anerkende kulturarvens iboende værdi og udnytte kulturens og kulturarvens potentiale som en fælles strategisk ressource for udvikling af et samfund, der bygger på demokratiske, etiske, æstetiske og økologiske værdier, navnlig i krisetider |
10. |
at styrke dialogen med kulturarvens interessenter for at identificere og gennemføre koordinerede politikker og foranstaltninger med henblik på en bæredygtig forvaltning og udvikling af kulturarven og fremme samarbejdet med internationale og mellemstatslige organisationer, navnlig med Europarådet |
11. |
at mobilisere disponible ressourcer til støtte, styrkelse og fremme af kulturarven via en integreret og helhedsorienteret tilgang, idet der tages hensyn til dens kulturelle, økonomiske, sociale, miljømæssige og videnskabelige komponenter |
12. |
at bidrage til mainstreaming af kulturarven i nationale politikområder og EU-politikker |
13. |
at identificere og bygge videre på de synergier, der er skabt mellem EU-politikker og nationale offentlige politikområder foruden kulturpolitikken såsom regional udvikling, samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljø, energi og klima, turisme, uddannelse, forskning og innovation for at skabe en merværdi |
14. |
om muligt at forbedre adgangen til finansiering, gøre fuld brug af de programmer, der er til rådighed i den offentlige og den private sektor, og opfordre til investeringer i kulturarven som led i integrerede strategier for bæredygtig lokal og regional udvikling inden for nationale programmer og EU-programmer, der er til rådighed, samt inden for EU-strukturfondene i overensstemmelse med partnerskabsaftalerne |
15. |
at fortsætte med at støtte EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (1) |
16. |
at fortsætte med at fremme uddannelse inden for kulturarv, bevidstgøre offentligheden om kulturarvens potentiale for bæredygtig udvikling og opfordre til offentlig deltagelse, særlig fra børn og unge, i samarbejde med civilsamfundet |
17. |
at forbedre indsamling og analyse af kvalitativt materiale og kvantitative data, bl.a. statistikker, om kulturarven |
18. |
at fremme finansiering, udvikling og formidling af digitalt kulturelt indhold samt tilgængeligheden af innovative kulturarvsrelaterede tjenester, der har kulturel og uddannelsesmæssig værdi for borgerne, og fremme offentlig adgang til disse digitale kulturarvskilder og -tjenester, bl.a. via Europeana |
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:
19. |
at fremme langsigtede politikmodeller for kulturarv, der er evidensbaserede og samfunds- og borgerdrevne |
20. |
at styrke kulturarvens rolle i en bæredygtig udvikling med fokus på by- og landdistriktplanlægning og sanerings- og rehabiliteringsprojekter |
21. |
at fremme netværkssamarbejde og partnerskaber mellem kulturarv og andre politiske områder, mellem offentlige og private aktører på alle relevante områder og på forskellige forvaltningsniveauer |
22. |
at overveje at medtage kulturarv i Rådets næste arbejdsplan for kultur, der skal gennemføres fra og med 2015 |
23. |
at styrke det grænseoverskridende, tværregionale og tværnationale samarbejde om kulturarv med relevante interessenter |
24. |
at fremme traditionel viden og kunnen, der er nødvendig for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og udvikling af kulturarven, og som bør gives videre til kommende generationer for at forbedre den menneskelige kapital og sikre den fortsatte beskyttelse af og adgang til Europas kulturværdier |
25. |
at samarbejde yderligere om en udviklingsdagsorden for kulturarv og øge støtten til forskningsinitiativer vedrørende kulturarv inden for EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, såsom det fælles programlægningsinitiativ om kulturarv og global forandring |
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
26. |
at fortsætte analysen af den økonomiske og sociale indvirkning af kulturarven i EU og bidrage til udviklingen af en strategisk tilgang til kulturarv |
27. |
i revisionen af Europa 2020-strategien at tage hensyn til kulturarvens bidrag til at nå strategiens mål |
28. |
at tage hensyn til kulturarvens specifikke karakter, når den anvender statsstøttereglerne |
29. |
at fremme udveksling og anvendelse af god praksis, som hidrører fra projekter, der finansieres som led i EU-programmer til fremme af bæredygtig anvendelse og forvaltning af kulturarven |
30. |
på EU-plan yderligere at støtte netværkssamarbejde og samling af ressourcer mellem kulturarvseksperter og aktører i den offentlige og den private sektor og civilsamfundsorganisationer. |
(1) EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1.