52014DC0564

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 5 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2014

DEN ALMINDELIGE OVERSIGT OVER INDTÆGTER OVERSIGT OVER OMKOSTNINGER EFTER SEKTION Sektion III – Kommissionen

Under henvisning til:

– traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[1], særlig artikel 41,

– Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[2], særlig artikel 13,

– Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, der blev vedtaget den 20. november 2013[3],

– ændringsbudget nr. 1/2014[4], der blev vedtaget den 16. april 2014,

– forslag til ændringsbudget nr. 2/2014[5], der blev vedtaget den 15. april 2014,

– forslag til ændringsbudget nr. 3/2014[6], der blev vedtaget den 28. maj 2014,

– forslag til ændringsbudget nr. 4/2014[7], der blev vedtaget den 9. juli 2014,

forelægger Europa-Kommissionen hermed budgetmyndigheden et forslag til ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2014.

ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

Ændringerne i oversigten over indtægter og udgifter efter sektion kan ses på EUR-Lex (http://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm). En engelsk udgave af ændringerne i oversigten vedlægges til orientering som et budgetbilag.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.       Indledning.. 4

2.       Anvendelse af EU's Solidaritetsfond.. 4

2.1     Italien – Oversvømmelser i Sardinien.. 4

2.2     Grækenland – Jordskælv ved Kefalonia.. 5

2.3     Slovenien – Isstorm.. 7

2.4     Kroatien – Is og oversvømmelser.. 8

3.       FINANSIERING.. 9

4.       Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR.. 10

1.           Indledning

Forslaget til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til budgettet for 2014 vedrører anvendelsen af 46 998 528 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond. Anvendelsen af fonden vedrører oversvømmelser i Italien (Sardinien) i november 2013, et jordskælv i Grækenland (Kefalonia), isstorme i Slovenien og de samme isstorme, efterfulgt af oversvømmelser, i Kroatien i slutningen af januar/begyndelsen af februar 2014.

2.           Anvendelse af EU's Solidaritetsfond

Forskellige former for naturkatastrofer (oversvømmelser, jordskælv og isstorme) har forårsaget store skader i Italien, Grækenland, Slovenien og Kroatien, som anmoder om tilskud fra fonden. Mens Italien og Grækenland blev ramt af forskellige former for katastrofer, som ikke havde noget med hinanden at gøre, blev en række lande ramt af en af de værste snestorme i Europa, som især forårsagede store skader i Slovenien og Kroatien.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[8] trådte i kraft den 28. juni 2014, men materielle bestemmelser kan ikke anvendes med tilbagevirkende kraft. Kommissionens tjenestegrene har derfor foretaget en grundig gennemgang af anmodningerne på grundlag af de oprindelige bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, særlig artikel 2, 3 og 4.

De vigtigste elementer i vurderingerne opsummeres nedenfor.

2.1         Italien – Oversvømmelser i Sardinien

(1) Sardinien blev den 18. og 19. november 2013 ramt af ekstremt store regnmængder, som fik mange floder til at gå over deres bredder og medførte omfattende oversvømmelser.

(2) Kommissionen modtog anmodningen fra Italien den 24. januar 2014, dvs. inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den første skade den 18. november 2013.

(3) Oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens hovedanvendelsesområde.

(4) De italienske myndigheder anslog de samlede direkte skader til 652 418 691 EUR, hvilket er under den tærskel for større katastrofer på 3,8 mia. EUR, som gælder for Italien i 2014 (svarende til 3 mia. EUR i 2002-priser), så katastrofen kan ikke betragtes som en "større naturkatastrofe" i henhold til Solidaritetsfondsforordningen.

(5) Italien indsendte en detaljeret opgørelse over skaderne, hvoraf hovedparten vedrører skader på veje og transportinfrastruktur til et beløb af 156,5 mio. EUR, skader på hydraulik og vandnet til et beløb af 224,6 mio. EUR og skader på offentlige bygninger til et beløb af 40,6 mio. EUR. De private skader beløber sig i alt til 38,3 mio. EUR.

(6) Da de samlede direkte skader ligger under tærsklen for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med støtte katastrofer, blev anmodningen vurderet ud fra kriteriet om en "usædvanlig regional katastrofe", jf. artikel 2, stk. 2, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 2012/2002, som indeholder betingelserne for at anvende Solidaritetsfonden "under usædvanlige omstændigheder". I henhold til disse kriterier kan en region undtagelsesvis modtage midler fra fonden, når regionen er blevet ramt af en usædvanlig katastrofe, fortrinsvis en naturkatastrofe, som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen. Ifølge forordningen skal opmærksomheden fortrinsvis rettes mod afsides beliggende eller isolerede regioner, såsom de øsamfund og regioner i den yderste periferi, der er defineret i traktatens artikel 349. Sardinien falder ikke ind under denne kategori. Desuden hedder det i forordningen, at anmodninger indgivet efter kriteriet om en "usædvanlig katastrofe" skal "gennemgås meget nøje".

(7) Som anført i årsberetningen om Solidaritetsfonden (2002-2003)[9] mener Kommissionen, at det, for at de specifikke kriterier for regionale katastrofer skal give mening i den nationale kontekst, er nødvendigt at foretage en sondring mellem alvorlige regionale begivenheder og begivenheder af mere lokal art. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet henhører sidstnævnte under de nationale myndigheder, mens førstnævnte kan komme i betragtning til støtte fra Solidaritetsfonden.

(8) I henhold til forordning (EF) nr. 2012/2002 er en af de væsentligste forudsætninger for særlig støtte fra fonden, at størstedelen af befolkningen i den region, anmodningen vedrører, er berørt. Ifølge den italienske anmodning var 1,031 millioner mennesker ud af en samlet befolkning på 1,288 millioner indbyggere i de 310 berørte kommuner direkte berørt af katastrofen. Det kan derfor konkluderes, at størstedelen af befolkningen var direkte berørt af katastrofen.

(9) Med hensyn til kravet om, at der skal påvises alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen, anføres det i anmodningen, at det meste af Sardinien (med undtagelse af et mindre område i den østlige del af øen) blev berørt af katastrofen. I anmodningen understreges ødelæggelsen og afbrydelsen af vigtige infrastrukturer (bl.a. inden for transport, vand og elektricitet), oversvømmelsernes indvirkning på det naturlige miljø og virkningerne for virksomheder, turisme og boliger. Desuden forventes der et fald i eksporten inden for mine- og stenbrudssektoren og i eksporten af landbrugsvarer. Der rapporteres om væsentlige skader på dæmningerne i provinsen Nuoro. Afbrydelse og ødelæggelse af vej- og transportnettet voldte befolkningen mange problemer, især for dem, som pendlede til arbejde. Italien anslår, at det vil tage to år eller mere at reparere vej- og forsyningsnettet. Der blev rapporteret om skader på private virksomheder (tit familieforetagender) og skader i landbrugssektoren, der spiller en vigtig rolle i Sardinien.

(10) Omkostningerne til nødhjælpstiltag, som er tilskudsberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i Solidaritetsfondsforordningen, anslås af de italienske myndigheder til 20,9 mio. EUR og er opdelt på forskellige typer tiltag. Det anslås, at de højeste omkostninger vil vedrøre forebyggende infrastrukturer og umiddelbar beskyttelse af kulturarven.

(11) Den berørte region er berettiget til tilskud som "overgangsregion" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (2014-2020). De italienske myndigheder har ikke meddelt Kommissionen, at de har til hensigt at omfordele midler fra programmerne for ESI-fondene for Sardinien til genopretningsforanstaltninger.

(12) Ifølge de italienske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning for de tilskudsberettigede omkostninger.

2.2         Grækenland – Jordskælv ved Kefalonia

(1) Kefalonia blev mellem den 26. januar 2014 og den 3. februar 2014 ramt af et voldsomt jordskælv med en styrke på 5,8 på Richterskalaen, efterfulgt af en lang række kraftige efterskælv, nordøst for øen, som gjorde 3 000 mennesker hjemløse og krævede flere dødsofre. Et stort antal huse blev alvorligt skadet, og beboerne måtte indkvarteres i telte eller på flådens skibe i flere nætter.

(2) Kommissionen modtog anmodningen fra Grækenland den 28. marts 2014, dvs. inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den første skade den 26. januar 2014.

(3) Jordskælvet er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens hovedanvendelsesområde.

(4) De græske myndigheder anslog de samlede direkte skader til 147 332 790 EUR, hvilket er under den tærskel for større katastrofer på 1,2 mia. EUR, som gælder for Grækenland i 2014 (dvs. 0,6 % af BNI baseret på tal for 2012), så katastrofen kan ikke betragtes som en "større naturkatastrofe" i henhold til Solidaritetsfondsforordningen.

(5) Da de samlede direkte skader ligger under tærsklen for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med støtte katastrofer, blev anmodningen vurderet ud fra kriteriet om en "usædvanlig regional katastrofe", jf. artikel 2, stk. 2, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 2012/2002, som indeholder betingelserne for at anvende Solidaritetsfonden "under usædvanlige omstændigheder". I henhold til disse kriterier kan en region undtagelsesvis modtage midler fra fonden, når regionen er blevet ramt af en usædvanlig katastrofe, fortrinsvis en naturkatastrofe, som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen. Ifølge forordningen skal opmærksomheden fortrinsvis rettes mod afsides beliggende eller isolerede regioner, såsom de øsamfund og regioner i den yderste periferi, der er defineret i traktatens artikel 349. Det berørte område i Grækenland er ikke omfattet af denne kategori. Desuden hedder det i forordningen, at anmodninger indgivet efter kriteriet om en "usædvanlig katastrofe" skal "gennemgås meget nøje".

(6) Som anført i årsberetningen om Solidaritetsfonden (2002-2003) mener Kommissionen, at det, for at de specifikke kriterier for regionale katastrofer skal give mening i den nationale kontekst, er nødvendigt at foretage en sondring mellem alvorlige regionale begivenheder og begivenheder af mere lokal art. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet henhører sidstnævnte under de nationale myndigheder, mens førstnævnte kan komme i betragtning til støtte fra Solidaritetsfonden.

(7) I henhold til forordning (EF) nr. 2012/2002 er en af de væsentligste forudsætninger for støtte fra fonden, at størstedelen af befolkningen i den region, anmodningen vedrører, er berørt. I den græske anmodning anføres det, at hele befolkningen på De Ioniske Øer, dvs. ca. 208 000 indbyggere, blev berørt af jordskælvene, og at de alvorligste virkninger ramte øerne Kefalonia og Ithaki, hvor der blev erklæret undtagelsestilstand. De andre dele af De Ioniske Øer blev mindre hårdt ramt. Efter det første jordskælv måtte tusinder af mennesker tilbringe natten i militærtelte eller indkvarteres på skibe. Strømmen blev afbrudt. Der var flere større jordskælv den 3. februar og den 4. februar, hvilket medførte, at 3 000 blev hjemløse. Jordskælvsaktiviteten fortsatte i marts. Et stort antal øboere kunne ikke vende tilbage til deres hjem i lang tid på grund af de fortsatte efterskælv. Desuden skete der store skader på offentlige bygninger. Skolerne og børnehaverne var lukket indtil midt i februar. Nedfaldende sten og jordskred gjorde vejene ufarbare. Den troværdige dokumentation, som er blevet fremlagt, gør det muligt at konkludere, at hovedparten af regionens befolkning var direkte berørt.

(8) Med hensyn til kravet om, at der skal påvises alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen, beskriver anmodningen katastrofens følger for hele regionen De Ioniske Øer, idet den alvorligste virkning er koncentreret på Kefalonia og Ithaki, hvor huse, offentlige bygninger, infrastrukturer og netværk, havne- og lufthavnsfaciliteter og kultur-, uddannelses- og sundhedsinstitutioner blev stærkt beskadiget. Anmodningen beskriver de alvorlige virkninger for befolkningen og giver detaljerede oplysninger om de økonomiske følger, specielt for turistsektoren og landbrugs/fiskerisektoren, som yderligere har forværret den økonomiske situation på øen, der i forvejen var kriseramt. De økonomiske følger er dog endnu mere vidtrækkende og har stor indvirkning på hele regionen. Specielt lider turismen, som er den vigtigste økonomiske sektor, under de fysiske skader på infrastrukturerne og kulturstederne og under afbestillinger. Fordi der ikke findes en tilfredsstillende kommunikationsforbindelse ad landevejen og søvejen, og fordi de lokales økonomiske liv er blevet hårdt ramt, har mange virksomheder måttet lukke. Desuden rapporterer Grækenland, at det på grund af det første store jordskælv i Kefalonia er nødvendigt at rive 100 huse ned; der er ca. 1 100 huse, som er blevet voldsomt beskadiget, og der er 1 400 huse, som er blevet mindre voldsomt beskadiget, og som midlertidigt er ubeboelige. Problemerne med vandforsynings- og kloaknettet forværrer levevilkårene yderligere.

(9) Udgifterne til vigtige nødhjælpstiltag, hvortil der kan ydes tilskud efter artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2012/2002, er af de græske myndigheder vurderet til 76,8 mio. EUR og er opdelt efter indsatstype. Hovedparten vedrører en omgående udbedring af vejnettet, som beløber sig til 50 mio. EUR.

(10) Den berørte region er berettiget til tilskud som "overgangsregion" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (2014-2020). De græske myndigheder har ikke meddelt Kommissionen, at de har til hensigt at omfordele midler fra programmerne for ESI-fondene for De Ioniske Øer til genopretningsforanstaltninger.

(11) Ifølge de græske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning for de tilskudsberettigede omkostninger.

2.3         Slovenien – Isstorm

(1) Slovenien blev ramt af nogle af de værste snestorme i årtier, som berørte flere dele af Europa og forårsagede skader i en række lande, herunder Kroatien, Serbien, Rumænien og Bulgarien. Slovenien blev især ramt mellem den 30. januar og den 27. februar 2014; næsten halvdelen af landets skove blev skadet af isen, og strømforsyningen til hvert fjerde hjem blev afbrudt, fordi den tunge sne fik elmasterne til at vælte og elledningerne til at falde ned.

(2) Kommissionen modtog anmodningen fra Slovenien den 4. april 2014, dvs. inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den første skade den 30. januar 2014.

(3) Isstormen er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens hovedanvendelsesområde.

(4) Ifølge de slovenske myndigheders skøn andrager de samlede direkte skader 428 733 722 EUR. Dette beløb svarer til 1,23 % af Sloveniens BNI og overstiger tærsklen for anvendelse af Solidaritetsfonden, som for Sloveniens vedkommende er på 209,6 mio. EUR i 2014 (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2012-tal). Eftersom de samlede anslåede direkte skader overstiger denne tærskel, kan katastrofen betragtes som en "større naturkatastrofe". De samlede direkte skader danner grundlag for beregning af det økonomiske tilskud. Dette tilskud kan udelukkende anvendes til nødhjælpstiltag som præciseret i forordningens artikel 3.

(5) Med hensyn til katastrofens indvirkning og følger rapporterer de slovenske myndigheder om alvorlige skader på skovene, elektricitetsværkerne, offentlige og private bygninger, virksomheder og transport- og vejnettet. 160 ud af 212 kommuner i 12 slovenske regioner blev ramt. 62 kulturarvssteder blev beskadiget af is, sne eller oversvømmelser. På grund af de barske forhold og beskadigelsen af elledningerne blev 120 000 husstande, svarende til 15 % af den slovenske befolkning, ramt af afbrydelser af strømforsyningen. Gennem EU's civilbeskyttelsesordning og bilateralt blev der stillet 172 el-generatorsæt til rådighed, hvoraf 83 med høj kapacitet blev leveret til Slovenien fra 11 lande. I alt blev der installeret 1 400 el-generatorsæt og el-generatorer i de berørte områder i hele Slovenien for at levere elektricitet til akutte behov til de berørte indbyggere og til drift af pumpeanlæg for drikkevand. Da situationen var værst, var 40 % af primærskolerne, sekundærskolerne og børnehaverne lukket. Desuden led skovsektoren stor skade. Slovenien anslår, at 50 % af alle skovene blev beskadiget (svarende til 214 mio. EUR). Oprydnings- og genopretningsforanstaltningerne forventes at tage lang tid. Anmodningen viser, at isstormen forårsagede omfattende skader.

(6) Udgifterne til vigtige nødhjælpstiltag, hvortil der kan ydes tilskud efter artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2012/2002, er af de slovenske myndigheder vurderet til 266,0 mio. EUR og er opdelt efter indsatstype. Hovedparten af omkostningerne til nødhjælpstiltag (over 80 mio. EUR) vedrører genopretning af infrastrukturer og energiforsyninger.

(7) De berørte regioner falder dels ind under kategorien "mindre udviklede regioner", dels ind under "mere udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (2014-2020). De slovenske myndigheder har ikke meddelt Kommissionen, at de har til hensigt at omfordele midler fra programmerne for ESI-fondene for Slovenien til genopretningsforanstaltninger.

(8) Ifølge de slovenske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning for de tilskudsberettigede omkostninger.

2.4         Kroatien – Is og oversvømmelser

(1) Kroatien blev ramt af det samme vejrfænomen, som fik Slovenien til at anmode om midler fra EU's Solidaritetsfond. Det var især de nordvestlige regioner og en del af det nordlige Adriaterhav, som blev ramt. Desuden førte den smeltende is og sne fra og med den 12. februar til oversvømmelser, som forvoldte yderligere skader på vigtige offentlige grundlæggende infrastrukturer og privat og offentlig ejendom.

(2) Kommissionen modtog anmodningen fra Kroatien den 9. april 2014, dvs. inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den første skade den 31. januar 2014.

(3) Isstormen og oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens hovedanvendelsesområde.

(4) Ifølge de kroatiske myndigheders skøn andrager de samlede direkte skader 291 904 630 EUR. Dette beløb svarer til 0,69 % af Kroatiens BNI og overstiger tærsklen for anvendelse af Solidaritetsfonden, som for Kroatiens vedkommende er på 254,2 mio. EUR i 2014 (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2012-tal). Eftersom de samlede anslåede direkte skader overstiger denne tærskel, kan katastrofen betragtes som en "større naturkatastrofe". De samlede direkte skader danner grundlag for beregning af det økonomiske tilskud. Dette tilskud kan udelukkende anvendes til nødhjælpstiltag som præciseret i forordningens artikel 3.

(5) Med hensyn til katastrofens følgevirkninger oplyser de kroatiske myndigheder, at fem områder blev berørt: Primorje-Gorski Kotar, Karlovac, Sisak-Moslavina, Varaždin og Zagreb. Isens store vægt på træer og infrastruktur medførte væltede træer og revnede stammer, mens el-ledningerne (som var dækket af op til 10 cm is) faldt ned, så vejene blev ufarbare, og situationen blev forværret af, at mange småsamfund ikke havde strøm. På grund af strømafbrydelsen var vandforsyningen afbrudt i hele perioden med isstormen, hvilket påvirkede befolkningens dagligdag og offentlige institutioner og virksomheder betydeligt. Væltede træer gjorde vejene ufarbare, så den berørte befolkning ikke kunne komme på arbejde, og nogle var helt afskåret fra resten af verden. For at hjælpe de ældre og de områder, som var afskåret, blev der indsat specialstyrker. Væltede træer medførte også, at jernbanetrafikken på M202-linjen mellem Zagreb og Rijeka var indstillet i fem dage. Situationen var den samme for det offentlige vejnet. Kroatien rapporterer, at hele 35 kV-nettet (93 km) blev berørt; i alt blev 503 km elledninger og 98 elmaster beskadiget. Isstormen berørte et område på over 56 000 hektar skove, hvoraf næsten 10 000 hektar blev ødelagt. Alt i alt blev 1 800 huse og 1 390 landbrugsbygninger oversvømmet, og 3 720 indbyggere blev berørt af oversvømmelserne. UNHCR samarbejdede med det kroatiske Røde Kors om at hjælpe ofrene for de rekordstore oversvømmelser i byen Sisak. Derudover rapporterede Kroatien om adskillige jordskred, som medførte skader på transportinfrastrukturen.

(6) Udgifterne til vigtige nødhjælpstiltag, hvortil der kan ydes tilskud efter artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2012/2002, er af de kroatiske myndigheder vurderet til 135,2 mio. EUR og er opdelt efter indsatstype. Hovedparten af omkostningerne til nødhjælpstiltag (over 105,4 mio. EUR) vedrører oprydning i katastroferamte områder og naturområder.

(7) De berørte regioner falder ind under kategorien "mindre udviklede regioner" under strukturfondene (2014-2020). De kroatiske myndigheder har ikke meddelt Kommissionen, at de har til hensigt at omfordele midler fra programmerne for ESI-fondene for Kroatien til genopretningsforanstaltninger.

(8) Ifølge de kroatiske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning for de tilskudsberettigede omkostninger.

3.           Finansiering

Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette fonden, mener Kommissionen, at støtten fra fonden bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der ligger over tærskelværdien (0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2002-priser, idet det laveste af beløbene anvendes), ifølge tidligere praksis bør støttes med en højere sats end skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne til større katastrofer, er 2,5 % for de samlede direkte skader under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. Metoden for beregning af tilskuddet fra Solidaritetsfonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.

Det foreslås at anvende de samme procentsatser og at yde følgende tilskud:

Katastrofe || Direkte skader (EUR) || Tærskel (mio. EUR) || Beløb baseret på 2,5 % (EUR) || Beløb baseret på 6 % (EUR) || Foreslået tilskud i alt (EUR) ||

Oversvømmelse i Italien || 652 418 691 || 3 752,330 || 16 310 467 || ~ || 16 310 467 ||

Jordskælv i Grækenland || 147 332 790 || 1 168,231 || 3 683 320 || ~ || 3 683 320 ||

Is /storm i Slovenien || 428 733 722 || 209,587 || 5 239 675 || 13 148 803 || 18 388 478 ||

Is /oversvømmelser i Kroatien || 291 904 630 || 254,229 || 6 355 725 || 2 260 538 || 8 616 263 ||

I ALT || 46 998 528

Da dette er den første afgørelse om anvendelse af fonden i 2014, er det samlede tilskudsbeløb, som foreslås ovenfor, i overensstemmelse med de lofter, som er fastsat i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR-forordningen) på 530,6 mio. EUR (500 mio. EUR i 2011-priser), og det sikres også, at den nødvendige fjerdedel af dette beløb vil være til rådighed den 1. oktober 2014 til dækning af behov, som opstår indtil årets udgang.

Det foreslår derfor, at Solidaritetsfonden anvendes for hvert af disse tilfælde, og at de tilsvarende bevillinger opføres på budgettet for 2014 under budgetpost 13 06 01, både i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Da Solidaritetsfonden er et særligt instrument som defineret i FFR-forordningen, skal de tilsvarende bevillinger opføres på budgettet ud over de tilsvarende lofter i den flerårige finansielle ramme.

4.           Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR

Tekst || Budgettet for 2014 (inkl. ÆB 1 og FÆB 2 og 4/2014) || FÆB 5/2014 || Budgettet for 2014 (inkl. ÆB 1 og FÆB 2-5/2014)

FB || BB || FB || BB || FB || BB

1. || Intelligent og inklusiv vækst || 63 986 340 779 || 66 374 487 058 || || || 63 986 340 779 || 66 374 487 058

Loft || 63 973 000 000 || || || || 63 973 000 000 ||

Margen || 75 989 221 || || || || 75 989 221 ||

1a || Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || 16 484 010 779 || 12 028 322 326 || || || 16 484 010 779 || 12 028 322 326

Loft || 16 560 000 000 || || || || 16 560 000 000 ||

Margen || 75 989 221 || || || || 75 989 221 ||

1b || Økonomisk, social og territorial samhørighed || 47 502 330 000 || 54 346 164 732 || || || 47 502 330 000 || 54 346 164 732

Loft || 47 413 000 000 || || || || 47 413 000 000 ||

Margen || -89 330 000 || || || || -89 330 000 ||

Fleksibilitetsinstrumentet || 89 330 000 || || || || 89 330 000 ||

Margen || 0 || || || || 0 ||

2. || Bæredygtig vækst: naturressourcer || 59 267 214 684 || 56 564 930 369 || || || 59 267 214 684 || 56 564 930 369

Loft || 59 303 000 000 || || || || 59 303 000 000 ||

Margen || 35 785 316 || || || || 35 785 316 ||

heraf: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger || 43 778 100 000 || 43 776 956 403 || || || 43 778 100 000 || 43 776 956 403

Delloft || 44 130 000 000 || || || || 44 130 000 000 ||

Nettooverførsel mellem EGFL og ELFUL || 351 900 000 || || || || 351 900 000 ||

Margen || || || || || ||

3. || Sikkerhed og medborgerskab || 2 171 998 732 || 1 677 039 976 || || || 2 171 998 732 || 1 677 039 976

Loft || 2 179 000 000 || || || || 2 179 000 000 ||

Margen || 7 001 268 || || || || 7 001 268 ||

4. || Et globalt Europa || 8 325 000 000 || 6 842 004 256 || || || 8 325 000 000 || 6 842 004 256

Loft || 8 335 000 000 || || || || 8 335 000 000 ||

Margen || 10 000 000 || || || || 10 000 000 ||

5. || Administration || 8 404 517 081 || 8 405 389 881 || || || 8 404 517 081 || 8 405 389 881

Loft || 8 721 000 000 || || || || 8 721 000 000 ||

Margen || 316 482 919 || || || || 316 482 919 ||

heraf: institutionernes administrative udgifter || 6 797 392 438 || 6 798 265 238 || || || 6 797 392 438 || 6 798 265 238

Delloft || 7 056 000 000 || || || || 7 056 000 000 ||

Margen || 258 607 562 || || || || 258 607 562 ||

6. || Kompensationer || 28 600 000 || 28 600 000 || || || 28 600 000 || 28 600 000

Loft || 29 000 000 || || || || 29 000 000 ||

Margen || 400 000 || || || || 400 000 ||

I alt || 142 183 671 276 || 139 892 451 540 || || || 142 183 671 276 || 139 892 451 540

Loft || 142 540 000 000 || 135 866 000 000 || || || 142 540 000 000 || 135 866 000 000

Fleksibilitetsinstrumentet || 89 330 000 || || || || 89 330 000 ||

Margen til uforudsete udgifter || || 4 026 700 000 || || || || 4 026 700 000

Margen || 445 658 724 || 248 460 || || || 445 658 724 || 248 460

|| Særlige instrumenter || 456 181 000 || 350 000 000 || 46 998 528 || 46 998 528 || 503 179 528 || 396 998 528

Tilsammen || 142 639 852 276 || 140 242 451 540 || || || 142 686 850 804 || 140 289 450 068

[1]               EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[2]               EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[3]               EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1.

[4]               EUT L 204 af 11.7.2014, s. 1.

[5]               KOM(2014) 234 af 15.4.2014.

[6]               KOM(2014) 329 af 28.5.2014.

[7]               KOM(2014) 461 af 9.7.2014.

[8]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143.

[9]               Årsberetning 2002-2003 og Rapport om de indhøstede erfaringer efter ét års anvendelse af det nye instrument, KOM(2004) 397 endelig af 26.5.2004.