Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013XG1030(01)

Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2012/642/FUSP og i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006, som ændret ved Rådets afgørelse 2013/534/FUSP og gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland

EUT C 316 af 30.10.2013, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/9


Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2012/642/FUSP og i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006, som ændret ved Rådets afgørelse 2013/534/FUSP og gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland

2013/C 316/05

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP og i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006, som ændret ved Rådets afgørelse 2013/534/FUSP (1) og gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 (2) om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer og enheder, der er anført i ovennævnte bilag fortsat skal være opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2012/642/FUSP og i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland. Begrundelsen for opførelsen af disse personer og enheder på listen findes i de relevante afsnit i de pågældende bilag.

De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 765/2006, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 3 i forordningen).

De berørte personer og enheder kan til Rådet indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til følgende adresse:

Council of the European Union

General Secretariat

DG C — Unit 1C (Horizontal Issues)

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer og enheder har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 288 af 30.10.2013, s. 69.

(2)  EUT L 288 af 30.10.2013, s. 1.


Top