8.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/1

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. Ved forordning (EF) nr. 994/98 besluttede Rådet i henhold til artikel 109 i traktaten, at de minimis-støtte udgør en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er en støtte, der ydes til den samme virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derfor for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten.

(2)

Kommissionen har i adskillige afgørelser præciseret begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket traktatens artikel 107, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (5). På baggrund af erfaringerne med at anvende forordning (EF) nr. 1998/2006 forekommer det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der var fastsat i denne forordning, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at fastholde loftet på 200 000 EUR for den de minimis-støtte, som en enkelt virksomhed kan modtage pr. medlemsstat over en periode på tre år. Dette loft er fortsat nødvendigt for at sikre, at enhver foranstaltning, der falder ind under denne forordning, ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

(4)

Ved anvendelsen af traktatens konkurrenceregler forstås ved en virksomhed enhver enhed, uanset juridisk status og finansieringsmåde, der udøver en økonomisk aktivitet (6). Domstolen har fastslået, at alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), skal betragtes som en del af én samlet virksomhed (7). Af hensyn til retssikkerheden og for at mindske den administrative byrde bør denne forordning indeholde en udtømmende liste med klare kriterier, der gør det muligt at bestemme, hvorvidt to eller flere enheder skal betragtes som en del af én samlet virksomhed. Kommissionen har ud fra de veletablerede kriterier for definitionen af »tilknyttede virksomheder« i definitionen af SMV'er i bilag I til forordning (EF) nr. 800/2008 (8) udvalgt de kriterier, der er hensigtsmæssige i forhold til denne forordning. De kriterier er allerede velkendte for de offentlige myndigheder og bør i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde finde anvendelse på såvel SMV'er som store virksomheder.

(5)

For at tage højde for, at virksomheder i vejgodstransportsektoren gennemsnitligt er små, er det hensigtsmæssigt at fastsætte et loft på 100 000 for virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning. En integreret tjeneste, hvoraf den reelle transport kun er ét element, såsom flyttetjenester, post- eller kurertjenester eller affaldsindsamlings- og affaldsbehandlingstjenester, bør ikke betragtes som en transporttjeneste. I betragtning af overkapaciteten inden for sektoren og de transportpolitiske mål med hensyn til trafiktætheden på vejene og godstransporten bør denne forordnings anvendelsesområde ikke omfatte støtte til virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning, til køb af transportkøretøjer. I betragtning af udviklingen i personbefordring ad landevej er det ikke længere hensigtsmæssigt at anvende et lavere loft for denne sektor.

(6)

På baggrund af de særlige regler, der gælder for primærproduktion af landbrugsprodukter, fiskeri og akvakultur, samt risikoen for, at støttebeløb, der ligger under loftet i denne forordning, ikke desto mindre vil kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, i disse sektorer, bør denne forordning ikke finde anvendelse herpå.

(7)

I betragtning af lighederne mellem forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og ikke-landbrugsprodukter bør denne forordning finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Hverken de nødvendige aktiviteter på bedriften for at forberede et produkt til det første salg, f.eks. høst og tærskning af korn og forpakning af æg, eller det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder bør betragtes som forarbejdning eller afsætning i denne forbindelse. Domstolen har fastslået (9), at når Unionen ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige en sådan ordning. Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet. Den bør heller ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at støtten deles med primærproducenter.

(8)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre medlemsstater eller tredjelande. Støtte til dækning af udgifter til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller et eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på kriseramte virksomheder, eftersom de ikke ydes finansiel støtte til kriseramte virksomheder, hvis der ikke foreligger en omstruktureringsplan. Der er derudover vanskeligheder forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten for støtte til virksomheder af denne type. Der bør af hensyn til den retlige sikkerhed opstilles klare kriterier til at fastslå, om en virksomhed i denne forordning anses for at være kriseramt, uden at disse kriterier forudsætter en vurdering af alle de særlige forhold i en virksomheds situation.

(10)

Den treårsperiode, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning, er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal tage hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

(11)

Når virksomheder er aktive inden for sektorer, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, såvel som inden for andre sektorer eller aktiviteter, bør denne forordning finde anvendelse på de andre sektorer eller aktiviteter, forudsat at medlemsstaterne ved hjælp af egnede midler, såsom ved at holde aktiviteterne adskilt eller ved at udskille omkostningerne, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte til aktiviteterne i de udelukkede sektorer. Det samme princip bør finde anvendelse, når virksomheder er aktive inden for sektorer med et lavere de minimis-loft. Såfremt det ikke kan sikres, at aktiviteterne inden for de sektorer, hvor lavere de minimis-lofter gælder, ikke modtager støtte ud over de lavere lofter, bør det laveste loft finde anvendelse på alle virksomhedens aktiviteter.

(12)

Denne forordning bør fastsætte regler, der sikrer, at det ikke er muligt at omgå de maksimale støtteintensiteter fastsat i specifikke forordninger eller Kommissionens afgørelser. Den bør også fastsætte klare kumulationsregler, der er lette at anvende.

(13)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. fordi foranstaltningen er i overensstemmelse med de markedsøkonomiske principper, eller fordi foranstaltningen ikke omfatter overførsel af statsmidler.

(14)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud, begrænsede skattefritagelser eller andre instrumenter, der omfatter en øvre grænse, som sikrer, at det gældende loft ikke overskrides. En sådan øvre grænse betyder, at så længe det præcise støttebeløb ikke eller endnu ikke er kendt, skal medlemsstaten antage, at beløbet svarer til grænsen, for derved at sikre, at det loft, der er fastlagt i denne forordning, ikke overskrides, når der ydes støtte med flere forskellige støtteforanstaltninger, samt for at kunne anvende kumulationsreglerne.

(15)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette en sådan beregning bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalent. Bruttosubventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud eller for rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør de gældende markedsrentesatser i denne forordning svare til de referencesatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (10).

(16)

Støtte indeholdt i lån bør betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. For at forenkle behandlingen af mindre lån af kort varighed bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel lånebeløbet som varigheden. På grundlag af Kommissionens erfaringer kan lån, der er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og som ikke overstiger 1 000 000 EUR med en løbetid på fem år eller 500 000 EUR med en løbetid på ti år, anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der svarer til de minimis-loftet.

(17)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet. Støtte i form af risikokapitalfinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, jf. (de nye retningslinjer for risikokapitalfinansiering), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den pågældende kapital holdes under de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed.

(18)

Støtte indeholdt i garantier bør betragtes som gennemsigtig, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse for den berørte type virksomhed. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (11) angiver f.eks. årlige præmieniveauer, over hvilke en statsgaranti ikke anses for at udgøre støtte. For at forenkle behandlingen af kortvarige garantier, der skal sikre op mod 80 % af relativt små lån, bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel størrelsen på det lån, der ligger til grund for garantien, som garantiens varighed. Denne regel bør ikke finde anvendelse på garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, det garanterede beløb ikke overstiger 1 500 000 EUR, og garantiens varighed ikke overstiger fem år, kan garantien anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der svarer til de minimis-loftet. Det samme gælder, hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, det garanterede beløb ikke overstiger 750 000 EUR, og varigheden ikke overstiger ti år.

(19)

For lån eller garantier på mindre beløb eller med en kortere varighed end dem, der er anført i betragtning 16 og 18, bør bruttosubventionsækvivalenten beregnes ved at gange forholdet mellem det reelle beløb og det maksimale beløb, der er anført i betragtning 16 og 18, med forholdet mellem den reelle varighed og fem år og derefter med 200 000 EUR. Således vil et lån på 500 000 EUR i 2,5 år for eksempel anses for at have en bruttosubventionsækvivalent på 50 000 EUR.

(20)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en foranstaltning, der ikke består i ydelse af et tilskud, et lån, en garanti, et kapitalindskud eller risikokapitalfinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kan falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(21)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og i overensstemmelse med samarbejdsprincippet i artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til en enkelt virksomhed, ikke overstiger det samlede tilladte loft.

(22)

Før medlemsstaterne yder nogen form for de minimis-støtte, bør de kontrollere for deres medlemsstat, at de minimis-loftet ikke overstiges med den nye de minimis-støtte, og at de andre betingelser i denne forordning er overholdt.

(23)

For at sikre, at medlemsstaterne har nøjagtige, pålidelige og fuldstændige oplysninger, som kan give garanti for, at ny de minimis-støtte ikke kommer til at overstige det loft, som gælder for den virksomhed, der modtager støtten, bør det kræves, at medlemsstaterne opretter et centralt register over de minimis-støtte, der indeholder oplysninger om al de minimis-støtte ydet i overensstemmelse med denne forordning af enhver myndighed i den pågældende medlemsstat. Det bør stå medlemsstaterne frit for at udforme deres register og vælge den mest hensigtsmæssige mekanisme for at oprette det i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige og administrative struktur, forudsat at de sikrer, at alle medlemsstatens offentlige myndigheder har adgang til registeret for at kunne kontrollere størrelsen af den de minimis-støtte, som hver virksomhed har modtaget. Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at oprette et sådant register.

(24)

Indtil en medlemsstat har oprettet et centralt register, og registret dækker en periode på tre år, bør medlemsstaten meddele den pågældende virksomhed beløbet for den de minimis-støtte, der er ydet, og støttens karakter af de minimis-støtte, og bør udtrykkeligt henvise til denne forordning. Før ydelsen af en sådan støtte skal den pågældende medlemsstat desuden indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne måtte have modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår.

(25)

For gøre det muligt for Kommissionen at føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning og påvise mulige konkurrencefordrejninger bør det kræves, at medlemsstaterne giver grundlæggende oplysninger om støttebeløb ydet i overensstemmelse med denne forordning på årsbasis. Hvis medlemsstaten har oplyst Kommissionen om, hvor alle de oplysninger, der skal gives i rapporten, er gjort offentligt tilgængelige, behøver medlemsstaten ikke at indgive rapport til Kommissionen.

(26)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Såfremt forordningen ikke bliver forlænget ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der var omfattet af denne forordning —

a)

støtte til virksomheder inden for fiskeri og akvakultur, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (12)

b)

støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter

c)

støtte til virksomheder inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i følgende tilfælde:

d)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

e)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

f)

støtte til kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, litra e).

a)

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet hverken overstiger 1 000 000 EUR (eller 500 000 for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en løbetid på fem år eller 500 000 EUR (eller 250 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en løbetid på ti år. Hvis et lån tegner sig for mindre end dette beløb og/eller ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

b)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

a)

garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån og det garanterede beløb hverken overstiger 1 500 000 EUR (eller 750 000 for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en varighed på højst. fem år eller 750 000 EUR (eller 375 000 EUR for virksomheder, der udfører vejgodstransport) med en varighed på højst ti år. Hvis det garanterede beløb er mindre end dette beløb og/eller garantien ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af garantien som en tilsvarende andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

b)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen (14) eller

c)

metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er forinden blevet godkendt af Kommissionen efter at være blevet anmeldt til denne i henhold til enhver forordning, som Kommissionen har vedtaget på statsstøtteområdet, og som er gældende på det pågældende tidspunkt, og den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er omhandlet i denne forordning.

a)

den samlede de minimis-støtte, der i det foregående kalenderår er ydet i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning, opdelt efter støttemodtagernes erhvervssektor og størrelse (lille, mellemstor eller stor virksomhed)

b)

det samlede antal modtagere af de minimis, der i det foregående kalenderår er ydet i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning, opdelt efter støttemodtagernes erhvervssektor og størrelse (lille, mellemstor eller stor virksomhed)

c)

enhver anden oplysning om anvendelsen af denne forordning, som Kommissionen måtte kræve, hvilket skal meddeles nærmere i god tid, inden rapporten skal indgives.