30.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/2

—

der henviser til artikel 174 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastsætter målet om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de finansielle strukturinstrumenter, der skal anvendes, samt bestemmer, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og Europa 2020-målene (1),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2010 om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU — en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne? (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 om »Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid« (COM(2010)0642),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 om »En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse« (COM(2010)0682),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 om »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (COM(2010)0758),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om »Flagskibsinitiativet — Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien« (COM(2011)0021),

—

der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde (3),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om BNP og mere — Måling af fremskridt i en verden i forandring (4),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (5),

—

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013 (6),

—

der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfondene: erfaringer, der bør indgå i EU's fremtidige samhørighedspolitik (7),

—

der henviser til forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2011)0615),

—

der henviser til forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (COM(2011)0614),

—

der henviser til forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (COM(2011)0607),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 6. oktober 2011 om et EU-program for social udvikling og innovation (COM(2011)0609),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (8),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en ny kultur for mobilitet i byer (9),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode (10),

—

der henviser til sin beslutning af 23. april 2009 om en handlingsplan for mobilitet i byer (11),

—

der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken (12),

—

der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen (13),

—

der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet (14),

—

der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.—25. maj 2007,

—

der henviser til Toledoerklæringen om byudvikling, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde i Toledo den 22. juni 2010,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0406/2012),

A.

der henviser til, at 80 % af de europæiske borgere lever i et bymiljø (dette tal er fortsat stigende på grund af den accelererende tilflytning til byerne fra landdistrikterne) og at det er i byerne, at virkningerne af den økonomiske krise hovedsagelig er koncentreret, og udfordringerne vedrørende modvirkning af klimaændringer, jobskabelse, velfærd og livskvalitet skal tages op;

B.

der henviser til, at byområder bør udarbejde planer på mellemlang og lang sigt inden for bæredygtig økonomisk, social og territorial samhørighed;

C.

der henviser til, at byerne udgør drivkraften bag økonomien, produktionen og beskæftigelsen og samtidig er det sted, hvor problemer som suburbanisering, arbejdsløshed og, mere generelt, social udstødelse, segregering og miljøforurening florerer;

D.

der henviser til, at stærke byområder også har en positiv indflydelse på de omgivende landdistrikter, og at dette således kan medføre spredningseffekter;

E.

der henviser til, at det er nødvendigt at genoverveje konceptet »byers yderzoner« for at ændre den nuværende tendens til ghettodannelse, der medfører social polarisering;

F.

der henviser til, at den igangværende forandring af bystrukturen i stigende omfang skaber forventninger og problemer, som vanskeligt kan imødegås ved hjælp af traditionelle offentlige tiltag og derfor kræver innovative og integrerede mekanismer for økonomisk, social og territorial samhørighed;

G.

der henviser til, at sociodemografiske ændringer i mange byer har bevirket, at befolkningen er flyttet fra boliger i ældre kvarterer til nye boligkomplekser i byernes periferi eller udkant eller simpelthen til nye byer i nærheden af storbyområder;

H.

der henviser til, at social ulighed er en udfordring i mange byområder, og at ulighed mellem forskellige kvarterer ofte skyldes uhensigtsmæssige boligpolitikker samt den omstændighed, at serviceudbuddet ofte er begrænset til mere velstående områder;

I.

der henviser til, at en tilbagevenden til traditionelle tiltag kan benyttes til at iværksætte en proces med forskellige former for eksperimenter og projekter inden for byplanlægning på grundlag af en nyfortolkning af foranstaltningerne vedrørende fysisk planlægning, samfundsbehovene og borgernes deltagelse;

1.

konstaterer, at den lokale udviklingsmodel udgør et af omdrejningspunkterne for samhørighedspolitikken, fordi afgørende mobilitetsfaktorer tilskynder til udvælgelse af de bedste løsninger tættest på borgerne og fremmer gennemførelsen af fælles aktioner og mere sammenhængende og effektive foranstaltninger og dermed gør EU's interventioner mere synlige, særlig i de EU-regioner, der står over for de største udfordringer;

2.

opfordrer til en ny EU-reguleringsfase knyttet til en plan om at bevare og genskabe byområder, som — idet nærhedsprincippet respekteres — kan supplere det påkrævede retsgrundlag, definere fælles mellemsigtede og langsigtede mål og optimere brugen af samhørighedsfondene;

3.

efterlyser aktioner, der tilsigter at komplettere og sammenknytte allerede eksisterende bydele, herunder marginaliserede kvarterer, fremme en funktionel omlægning af forladte grunde og omdannede byområder, fremme attraktiviteten af de områder, hvor mennesker bor, ved hjælp af en dynamisk udviklingsproces, og sørge for, at områder af stor symbolsk eller historisk værdi, som har mistet deres oprindelige funktion og gradvis er blevet forsømt, leveres tilbage til samfundet, samtidig med at den kulturelle arv fremmes;

4.

anmoder om, at de kulturelle og økonomiske ressourcer bringes i omløb, og at byfornyelsens sociale bæredygtighed prioriteres højest, idet man således bidrager til social inddragelse og integration af sårbare og marginaliserede samfundsgrupper i byområder, med henblik på at udnytte hele udviklingspotentialet, under henvisning til, at revitalisering og renovering af byområder altid indebærer en risiko for udstødelse af de svageste befolkningsgrupper; understreger derfor nødvendigheden af at inddrage indbyggerne i en så tidlig fase som muligt;

5.

understreger den nøglerolle, som byområderne skal spille for at opnå de økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger som led i EU 2020-strategien, og understreger, at Unionen kun kan være globalt konkurrencedygtig, hvis samhørighedspolitikken fuldt ud udnytter alle regioners og byområders potentiale;

6.

efterlyser en integreret tilgang, som sammenkobler dels natur og miljø og dels historie og kultur, samfund og handel for at sikre udvikling af infrastruktur, forbedring af byområderne og vækst i den økonomiske struktur og fremme en blandet anvendelse af territoriet, som integrer boligbyggeri og erhvervsbygninger, fysiske infrastrukturer og immaterielle relationelle systemer;

7.

understreger, at dette kræver nye former for revitalisering og renovering af byområder, der fokuserer på samfundenes behov for at have offentlige områder, parker, fritidsfaciliteter, kultur og sport;

8.

opfordrer til skabelse af en dynamik, som bygger på inddragelse af og partnerskaber med foreninger og borgere for at sikre den nødvendige sammenkobling mellem generelle politikker og specifikke territoriale aspekter, i hvilken forbindelse det er vigtigt at fremhæve det specifikke særpræg, identiteten, minderne og historien og styrke følelsen af at tilhøre et fællesskab og tilliden til institutionerne;

9.

understreger, at renovering af byområder og økonomisk revitalisering er snævert forbundet, og at skabelse af attraktive områder kan være med til at fremme et økonomisk genopsving; påpeger, at dette kun kan opnås gennem renovering af byområder, som bygger på en ny tilgang, der kombinerer bestræbelser på at forebygge byforringelse, fremme udviklingen af trængende og marginaliserede områder, støtte økonomisk lokal vækst og jobskabelse, og som suppleres af sociale foranstaltninger;

10.

efterlyser afgørende foranstaltninger til bekæmpelse af energiineffektivitet ved at gøre bygningerne mere funktionelle og opføre bedre udformede og beliggende boliger, herunder sociale boliger, og ved at begrænse overbelastning, forurening og støj fra transport på en sådan måde, at byerne bliver mere attraktive ud fra et miljømæssigt synspunkt;

11.

understreger behovet for en strategi til bevarelse og sikring af de byområder og boliger i områder, der er klassificeret som værende under stor risiko for at blive ramt af jordskælv eller oversvømmelse;

12.

påpeger, at det er nødvendigt at målrette brugen af midlerne for at sikre en integreret tilgang til de funktionsfejl, der er forbundet med den demografiske udvikling, befolkningens gradvise aldring og den koncentration i byerne, der skyldes migration; henleder opmærksomheden på det faktum, at strukturfondsprojekter kan hjælpe med at tilvejebringe løsninger på alvorlige problemer, og at de bør fokusere på mennesker og i særlig grad rette opmærksomheden mod underprivilegerede dele af samfundet, dvs. børn, unge, kvinder og ældre;

13.

glæder sig over de skridt, der er taget med hensyn til at fremme oprettelse af netværk mellem byerne og udveksle erfaringer og bedste praksis; påpeger, at disse skridt bør styrkes yderligere og udvidet til også at omfatte funktionelle byområder; opfordrer med henblik herpå til en udvidelse af de eksisterende instrumenter og understreger samtidig, at eksisterende programmer og organer bør anvendes, inden der skabes nye strukturer;

14.

glæder sig over, at mindst 5 % af EFRU-midlerne reserveres til integrerede aktioner til fordel for bæredygtig udvikling af byområder, som skal tildeles byer til forvaltning; understreger, at dette tal er et minimumsmål, og at denne procentdel bør anvendes til at støtte udviklingen i funktionelle byområder; opfordrer til, at der på de forskellige myndighedsniveauer gøres brug af nye instrumenter, såsom fællesskabsstyret lokal udvikling;

15.

er modstander af stringens for så vidt angår anvendelsen af de oven for nævnte midler i forbindelse med gennemførelsen af integrerede territoriale investeringer; mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at gennemføre de integrerede aktioner til bæredygtig byudvikling gennem et særligt operationelt program eller en særlig prioritetsakse;

16.

fremhæver, at det — selvom byområder kan bidrage afgørende som vækstcentre og — er nødvendigt at integrere de lokale udviklingsbehov, når der tages fat på problemerne i forstadsområderne og de tilstødende områder samt i landdistrikterne, for at fremme et konfliktfrit, komplementært og synergisk forhold og for at afhjælpe det gradvise tab af udkantsområder mellem landdistrikter og byer på grund af tendensen til at omdanne disse til byggegrunde, samtidig med at tilgængeligheden af offentlig service forbedres;

17.

opfordrer til at forbedre den administrative kapacitet hos de lokale og regionale myndigheder og de økonomiske og social aktører — f.eks. gennem udvidet brug af teknisk bistand — for så vidt angår forvaltningen af strukturfondsmidlerne ved hjælp af en reel styring på flere niveauer, som garanterer den bedst mulige opnåelse af målsætningerne; anser det for afgørende, at der udvikles bæredygtige multifunktionelle netværker baseret på gode praksisser, og at de fremmes på en måde, der vil stimulere dannelsen af levende og integrerede by- og landpartnerskaber, som er baseret på de enkelte regioners behov;

18.

understreger, at der bør skabes et netværkssamarbejde mellem EFRU-finansierede pilotprojekter vedrørende bæredygtig byudvikling og det nye flerårige program, Horisont 2020, for at garantere innovative løsninger og strategier, der kan efterlignes inden for renovering af byområder;

19.

er overbevist om, at erfaringerne fra »borgmesteraftalen« kan være et godt udgangspunkt for yderligere fremskridt i opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

20.

efterlyser en bæredygtig model for mobilitetsforvaltning, der er integreret i byplanlægningen, og som omfatter flere offentlige transportfaciliteter og systemiske logistiknetværker svarende til de behov, der er knyttet til varedistributionen i byerne, og under behørig hensyntagen til de behov, der er knyttet til behovene i forbindelse med bæredygtig transport;

21.

er overbevist om, at affaldshåndtering er et overordentligt stort problem, der rækker ud over de rent tekniske aspekter, og som har indvirkning på sociale anliggender; opfordrer endvidere til, at foranstaltninger til sikring af vandforsynings- og rensningstjenester i byerne videreføres, eftersom dette gavner offentligheden og miljøet på samme tid;

22.

understreger, at udbygningen af de grønne områder og byparkerne er særdeles værdifuld for naturarven og den kulturelle og historiske arv, bidrager til at regulere de negative virkninger af mikroklimaet, medfører et bedre energibudget og økonomiske besparelser, forbedrer bæredygtigheden og kvaliteten af bymiljøet og gør det muligt at opfylde de sociale og rekreative behov;

23.

ønsker, at der ved udarbejdelsen af køreplaner for renovering af byområder navnlig lægges vægt på materialer og tekniske løsninger, som opfylder energibesparelsesnormerne i overensstemmelse med målene for EU's politikker;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.