This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0842
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL A European terrorist finance tracking system (EU TFTS)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme (EU-TFTS)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme (EU-TFTS)
/* COM/2013/0842 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme (EU-TFTS) /* COM/2013/0842 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EDDELELSE FRA
KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Et europæisk system til sporing af
finansiering af terrorisme (EU-TFTS) Formålet
med denne meddelelse er - som opfølgning på meddelelsen af 13. juli 2011
(KOM(2011) 429) - at informere Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af
analysen af, hvorvidt det kan lade sig gøre at indføre et europæisk system til
sporing af finansiering af terrorisme (EU-TFTS).
1.
Baggrund
1.1.
Baggrund for anmodningen og definitioner
I
løbet af de forhandlinger, der fik forud for indgåelsen af TFTP-aftalen mellem
EU og USA[1],
blev det drøftet, hvorledes personoplysninger og grundlæggende rettigheder kan
beskyttes på bedste vis inden for rammerne af denne aftale. Visse parter
fremførte, at udtrækning af data på europæisk område vil begrænse den mængde
data, der overføres til USA, og dermed sikre en højere grad af sikkerhed for
databeskyttelse. Nogle medlemsstater så en fordel i på længere sigt at udvikle
et uafhængigt europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme.
Europa-Parlamentet anmodede Rådet og Kommissionen om at træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at udarbejde en varig, juridisk forsvarlig europæisk
løsning på spørgsmålet om udtrækning af data, der er anmodet om, på europæisk
område. Da Rådet og Europa‑Parlamentet indgik TFTP-aftalen mellem EU og
USA, blev Kommissionen anmodet om inden for et år fra datoen for aftalens
ikrafttræden at fastlægge en juridisk og teknisk ramme for udtrækning af data
på europæisk område og inden for tre år fra datoen for aftalens ikrafttræden at
fremlægge en statusrapport om udviklingen af et tilsvarende EU-system[2].
Det anføres desuden i artikel 11 i TFTP-aftalen mellem EU og USA, at
Kommissionen i aftalens løbetid vil foretage en undersøgelse af, om det er
muligt at indføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere
målrettet overførsel af data. I
denne meddelelse skelnes der mellem et tilsvarende EU-system og en ramme for
udtrækning af data på europæisk område. En ramme for udtrækning af data
på europæisk område skal forstås som et system, der gør det muligt, at
søgninger i data, som EU for øjeblikket stiller til rådighed for USA, kan
foregå på europæisk område. Et tilsvarende EU-system er derimod et
uafhængigt europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme gennem
adgang til, søgninger i og analyse af data fra en eller flere udpegede
udbydere. Indførelse af et EU-system vil kræve en ændring af TFTP-aftalen
mellem EU og USA.
1.2.
Hidtidige tiltag
I
december 2010 lod Kommissionen foretage en undersøgelse, som i juli 2011
blev udvidet til også at omfatte den yderligere mulighed at indføre et
lagrings- og udtrækningssystem. Kommissionen afholdt i forbindelse med
undersøgelsen fire ekspertmøder med interessenter såsom Europol, Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse, den i TFTP-aftalen udpegede udbyder[3]
og flere eksperter fra medlemsstaterne, som repræsenterede berørte ministerier,
retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester samt
databeskyttelsesmyndigheder. Den
13. juli 2011 fremlagde Kommissionen i sin meddelelse til Europa-Parlamentet
og Rådet ("2011-meddelelsen") fem løsninger for indførelse af et
europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme
("EU-TFTS"). Det blev vurderet, at tre af disse ville kunne
gennemføres. Målet med 2011-meddelelsen var at skabe debat om det videre forløb
og bidrage til den efterfølgende konsekvensanalyse. Spørgsmålet
blev i oktober 2011 fremlagt for Rådet (retlige og indre anliggender) og
Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder. Eftersom
medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ikke udtrykte en klar præference for
nogen af løsningerne, blev det besluttet at se på dem alle i Kommissionens
konsekvensanalyse og uddybe dem ved at udvikle forskellige delløsninger. Nærværende
meddelelse bygger på konsekvensanalysen[4].
2.
Kommissionens kerneprincipper og løsninger
2.1.
Principper i informationsstyringsstrategien
vedtaget under det svenske formandsskab
I
sin analyse om det foreslåede videre forløb tager Kommissionen hensyn til de
kerneprincipper, der blev fastsat i informationsstyringsstrategien fra 2009[5]
og senere integreret og udviklet i Kommissionens meddelelser om en oversigt
over informationsstyring på området frihed, sikkerhed og retfærdighed[6]
og meddelelsen fra 2012 om den europæiske informationsudvekslingsmodel[7].
Det
altafgørende er i den henseende principperne om beskyttelse af grundlæggende
rettigheder, nødvendighed, proportionalitet og omkostningseffektivitet. Beskyttelse
af grundlæggende rettigheder som forankret i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv
og beskyttelse af personoplysninger, er en prioritet for Kommissionen i
forbindelse med udarbejdelse af nye forslag, der indebærer behandling af personoplysninger
på området intern sikkerhed. Chartrets artikel 7 og 8 bestemmer, at
"Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv" og til
"beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende". Artikel
16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er bindende for
medlemsstaterne, EU-institutionerne, agenturer og organer, fastslår, at enhver
har ret til "beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv".
Ifølge chartrets artikel 52 kan der under iagttagelse af proportionalitetsprincippet
kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til
mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for
beskyttelse af andres rettigheder og friheder. Indgreb
i retten til privatlivets fred betragtes som nødvendig, hvis det skyldes
et presserende behov, hvis det står i et rimeligt forhold til det forfulgte
mål, og hvis de grunde, den offentlige myndighed anfører som begrundelse, er
relevante og tilstrækkelige. Selvom
det er vanskeligt at vurdere de finansielle omkostninger ved terrorisme, består
princippet om omkostningseffektivitet fortsat. En omkostningseffektiv
tilgang tager højde for allerede eksisterende løsninger med henblik på at
mindske overlapning og øge mulige synergier. Det er nødvendigt at vurdere, om
det er muligt at opfylde et forslags målsætninger gennem bedre brug af allerede
eksisterende instrumenter.
2.2.
Tilgang
Kommissionen
har på baggrund af førnævnte principper undersøgt, hvorvidt et EU-TFTS -
sammenlignet med den nuværende situation - vil være nødvendigt og stå i et
rimeligt forhold til omkostningerne, fordelene og konsekvenserne for de
grundlæggende rettigheder. Hvad
angår fordelene vil et EU-system øge EU's og medlemsstaternes mulighed
for at få adgang til relevante oplysninger og styrke deres analytiske
kapaciteter med hensyn til at spore og identificere terrorister via finansielle
transaktioner. Eftersom finansielle transaktioner kan give værdifulde
efterretninger, som måske ikke er tilgængelige via andre kilder, vil dette værktøj
være særlig nyttigt til sporing af terroristaktiviteter og involverede parter.
EU-TFTS vil derfor kunne udgøre et supplerende efterretnings- og
efterforskningsværktøj i kampen mod terrorisme og medføre en forøgelse af
sikkerheden i EU, navnlig hvis et sådant system kunne omfatte flere udbydere af
finansielle data og transaktionstyper. Fordelene ved EU-TFTS skal afvejes i
forhold til de forventede omkostninger ved indførelse og vedligholdelse af
systemet, herunder den finansielle byrde for medlemsstaterne og de berørte
udpegede dataudbydere.
2.3.
Præsentation af løsningerne
Der
er overvejet flere løsninger såvel for en ramme for udtræk af data på
EU's område som for et tilsvarende EU-system.
2.3.1.
En ramme for udtrækning af data på EU's område
En ramme for udtrækning af data på
EU's område vil kunne indføres gennem et lagrings- og udtrækningssystem for
data fra den udpegede udbyder ved at tillade direkte adgang til data, som i
øjeblikket stilles til rådighed for USA under TFTP-aftalen. USA's analytikere
eller eksperter, der er udpeget til formålet, vil kunne få direkte adgang. Det vil her være muligt at lagre
data på den udpegede udbyders server for en given periode og foretage søgninger
direkte på denne server. Eftersom den i TFTP-aftalen udpegede udbyder imidlertid
har truffet strenge databeskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger, som ikke
tillader identificering af de personer, der nævnes i meddelelsesdataene, er det
ikke muligt at foretage søgninger baseret på personoplysninger i den nuværende
database. Der vil derfor være behov for at oprette en separat database. Alternativt vil der kunne udtrækkes
og lagres data på et andet sikkert sted i EU. USA's analytikere og eksperter,
der er autoriseret til at foretage søgninger, vil enten kunne være fysisk
placeret hos den udpegede udbyder eller have fjernadgang til disse data. Under
alle omstændigheder og uanset hvor dataene befinder sig, vil der være behov for
omfattende og solide sikringsforanstaltninger, som er skræddersyet til netop
dette system.
2.3.2.
Et tilsvarende EU-system
En række løsninger for et
tilsvarende EU-system, som blev fremhævet i 2011‑meddelelsen, er blevet
vurderet, herunder et fuldstændigt centraliseret system på EU-niveau, et
decentraliseret system i medlemsstaterne og tre hybridsystemer, hvor både EU og
medlemsstaterne spiller en rolle. For
hver løsning er der forskellige muligheder hvad angår EU-systemets
anvendelsesområde. Der skal træffes valg med hensyn til hvilke typer af
meddelelser og udpegede udbydere, der skal inkluderes. Et tilsvarende EU-system
kan enten holde sig til den type finansielle meddelelser og de udpegede
udbydere, som p.t. er en del af TFTP-aftalen mellem EU og USA, eller bevæge sig
udover disse.
Løsningen
med et fuldstændigt centraliseret system på EU-niveau vil betyde,
at et enkelt EU-organ varetager alle systemets nøglefunktioner: anmodning
om udtrækning af data, lagring af data, søgninger, efterretningsanalyse,
sikring og overvågning af systemet og videreformidling af
efterretningsoplysninger til medlemsstaterne. Denne løsning er ikke
juridisk forsvarlig, da den ikke vil være i overensstemmelse med artikel
72 i TEUF, som bekræfter, at det primære ansvar for opretholdelse af lov
og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed er medlemsstaternes. Et
sådant system vil hverken kunne lade sig gøre eller blive accepteret af
medlemsstaterne, eftersom det ville kræve oprettelse af en form for
centraliseret efterretningskapacitet på EU-niveau.
Et
fuldstændigt decentraliseret system i medlemsstaterne
indebærer, at systemet forvaltes af medlemsstaternes kompetente
myndigheder uden udførelse af funktioner på EU‑niveau. Det ville
betyde, at data kan overføres til og søges af alle 28 medlemsstater
parallelt. Løsningen vil øge datastrømmene og
medføre betydelige omkostninger. Det vil ligeledes føre til en øget risiko
for inkonsekvent databehandling og indførelse af forskellige
databeskyttelsesmekanismer. Derfor anses denne
løsning ikke for brugbar.
Dermed
er to løsninger udelukket fra en mere grundig gennemgang. De
tre resterende løsninger for et tilsvarende EU-system indebærer, at diverse
funktioner fordeles mellem forskellige organisationer på EU-plan og nationalt
plan ("hybridsystemer"). I
alle disse hybridsystemer vil der løbende skulle anmodes om data fra de(n)
udpegede udbyder(e), og dataene vil skulle udtrækkes og lagres i en database et
sikkert sted i EU. De faktiske søgninger vil skulle foretages i denne database.
Det gælder for alle løsninger, at der vil skulle træffes passende
databeskyttelsesforanstaltninger.
A)
Det første hybridsystem, koordinationstjenesten og den analytiske
tjeneste under EU-TFTS, indebærer oprettelse af en central TFTS-enhed
på EU-plan. Enheden vil få til opgave at anmode om data fra de(n)
udpegede udbyder(e), foretage søgninger, analysere efterretninger og
videreformidle resultaterne. Det adskiller sig fuldstændigt fra et
centraliseret system derved, at medlemsstaterne har direkte adgang til
systemet og er i stand til at anmode om at få foretaget søgninger på deres
vegne af en central enhed eller deres egne analytikere.
B)
Det andet hybridsystem, EU’s TFTS-tjeneste for udtræk af data, vil
ligeledes indebære oprettelse af en central enhed på EU-niveau. EU-organet
vil dog her foretage søgninger på medlemsstaternes foranledning og
videreformidle resultaterne til medlemsstaterne uden at analysere
efterretningsoplysningerne. EU-organet vil have mulighed for at foretage
egne søgninger og analysere resultaterne heraf.
C)
I det sidste hybridsystem, koordinationstjenesten under den finansielle
efterretningsenhed[8]
(FIU), vil der blive etableret en ad hoc
EU-platform. Der vil ikke være tale om et permanent organ men snarere om
en gruppe af eksperter i finansiel efterretning, som deltager i møder.
FIU-platformen vil muligvis kunne opgraderes til dette formål. Hver enkelt
medlemsstat vil kunne udpege en repræsentant, der kan handle på dens
vegne. Ad hoc-myndigheden vil samle anmodninger fra hver medlemsstats FIU
og på grundlag heraf anmode de(n) udpegede udbyder(e) om de pågældende
data. Hver medlemsstats repræsentant vil være ansvarlig for at foretage
søgninger og analysere og forvalte resultaterne på vegne af sin egen
medlemsstat. Det vil herefter være op til medlemsstaternes kompetente
myndigheder at gøre brug af disse efterretningsoplysninger og
videreformidle dem på nationalt niveau.
2.3.3.
Status quo: TFTP-aftalen mellem EU og USA
For
øjeblikket kan EU og medlemsstaterne anmode USA om at foretage søgninger under
TFTP-aftalen mellem EU og USA, der indeholder regler om behandling og
overførsel af oplysninger om finansielle transaktioner fra den Europæiske Union
til De Forenede Stater i forbindelse med programmet til sporing af finansiering
af terrorisme (TFTP). TFTP
er et terrorbekæmpelsesredskab udviklet af USA i kølvandet på
terroristangrebene den 11. september. Det er baseret på søgninger i de data,
som den udpegede udbyder stiller til rådighed, heriblandt data fra EU. Når
de amerikanske myndigheder anmoder om data, indeholder TFTP-aftalen mellem EU
og USA detaljerede regler om processen. Europol påser, at USA's anmodninger om
data er i overensstemmelse med aftalen, og navnlig at de er så indsnævrede som
muligt for at minimere den datamængde, der overføres. Adskillige bestemmelser
omhandler sikker håndtering, lagring og sletning af dataene. Dataene opbevares
i et sikkert fysisk miljø og adskilt fra andre data. Aftalen foreskriver en
lagringsperiode på fem år og en forpligtelse til jævnligt at vurdere behovet
for at lagre dataene. De uafhængige overvågere i USA tæller to overvågere, der
er udpeget af EU. De udfører løbende kontrol med måden, systemet drives på, og
har mulighed for at kontrollere enhver søgning foretaget af det amerikanske
finansministerium med henblik på at sikre, at emnet for søgningen har
forbindelse til terrorisme eller finansiering heraf. Aftalen
omfatter også bestemmelser om rettigheder vedrørende adgang til og berigtigelse
af personoplysninger og klageprocedurer. Det fremgår af aftalen, at enhver,
der mener, at hans eller hendes personoplysninger er blevet behandlet i strid
med aftalen, har adgang til effektiv administrativ klage eller domstolsprøvelse
i medfør af henholdsvis Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og USA's
lovgivning. I aftalen er det endvidere fastsat, at alle personer uanset
nationalitet eller opholdsland i medfør af amerikansk lovgivning har adgang
til domstolsprøvelse af bebyrdende forvaltningsakter. De
relevante forskrifter vedrørende domstolsprøvelse af bebyrdende
forvaltningsakter truffet af finansministeriet i forbindelse med de
personoplysninger, der er indhentet i henhold til aftalen, omfatter
"Administrative Procedure Act" og "Freedom of Information
act". I henhold til "Administrative Procedure Act" kan personer,
der har lidt skade som følge af den amerikanske regerings embedsførelse,
indbringe spørgsmålet for domstolen. I henhold til "Freedom of Information
Act" kan personer anvende administrative og retlige midler til at få
adgang til offentlige arkiver. De eksisterende ensrettede procedurer for adgang
til og/eller berigtigelse, sletning eller blokering af personoplysninger, som
Kommissionen, USA og Artikel 29-Gruppen har aftalt, har til formål at lette
EU-borgernes udøvelse af disse rettigheder. Gennemførelsen af aftalen, dens
sikkerhedsforanstaltninger og kontroller bliver revideret regelmæssigt i
henhold til aftalens artikel 13. To sådanne revisioner blev udført i 2011[9]
og 2012[10]
med den konklusion, at aftalen var gennemført korrekt. Der er planlagt en
tredje revision i foråret 2014. Den fælles rapport om værdien af data, som er
udarbejdet i henhold til aftalens artikel 6, fremhæver fordelene ved TFTP med
hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af terror og finansiering heraf samt
flere medlemsstaters anvendelse af TFTP. TFTP-oplysningerne og deres
nøjagtighed gør det muligt at identificere og spore terrorister og deres støttenet
overalt i verden. De kaster lys over terrororganisationers eksisterende
finansielle strukturer og muliggør identificering af nye strømme af finansiel
støtte og involverede parter.
3.
Vurdering
Kommissionen
skal i sin vurdering af, hvorvidt den agter at foreslå oprettelse af EU-TFTS,
forene forskellige synspunkter og forventninger med hensyn til
ambitionsniveauet for et EU-system. De enkelte interessenter og
beslutningstagere ser forskelligt på målene for EU-TFTS. Kommissionen har
gennemgået løsningerne og konsekvenserne ved begge scenarier ud fra de
principper for udvikling og gennemførelse af førnævnte nye politiske
initiativer. Hver løsning er navnlig blevet vurderet
ud fra nødvendighed, proportionalitet og omkostningseffektivitet.
3.1.
En ramme for udtrækning af data på EU's område
Som
beskrevet under punkt 2.3.1 vil løsningen med et lagrings- og
udtrækningssystem være en måde, hvorpå der på EU's område kan samles,
lagres og foretages søgninger i de data, der for øjeblikket overføres til USA i
overensstemmelse med TFTP-aftalen mellem EU og USA. De vil altså ikke medføre
yderligere efterretningsfordele for EU eller medlemsstaterne sammenlignet med
den nuværende situation. Hvis TFTP-dataene derimod bliver lagret i USA og EU,
vil søgninger, der p.t. foregår i ét sæt TFTP-data, blive fragmenteret og kunne
have negative konsekvenser for kvaliteten og antallet af
efterretningsoplysningerne og forringe TFTP's generelle effektivitet. Det vil
ligeledes kunne sinke analyseprocessen, eftersom flere på hinanden følgende
søgninger i TFTP-data, der lagres to forskellige steder, kan blive nødvendigt
for at følge et efterretningsspor. I terrorefterforskninger er tidsfaktoren
ofte afgørende. Udtrækning
af data på europæisk område fremfor i USA vil i sig selv ikke sikre en bedre
beskyttelse af personoplysninger. Beskyttelse af adgang til data er afgørende
for at sikre korrekt behandling af data, uanset hvor disse befinder sig. Til
det formål er der behov for at træffe solide forholdsregler, som garanterer, at
databehandlingen sker i overenstemmelse med de nødvendige krav. Systemet vil
skulle indeholde en kontrolfunktion, som sørger for at efterprøve anmodninger
om søgninger og deres begrundelser. De uafhængige overvågeres rolle vil være
afgørende for at sikre, at dataene anvendes til de begrænsede formål, der er
fastsat i enhver form for etableringsaftale. Der vil skulle træffes
foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til eller spredning af
dataene, ved f.eks. at opbevare dem i et sikkert fysisk miljø. Procedurer for
adgang til og berigtigelse af personoplysninger og relevante klageprocedurer
vil skulle inkorporeres. En ekstern revision vil skulle udføres for at sikre,
at systemet fungerer korrekt. Ifølge
TFTP-aftalen mellem EU og USA har USA ikke adgang til alle data fra den
udpegede udbyder men kun til de datasæt, som USA anmodede om, og som Europol
har godkendt på grundlag af tidligere og nuværende analyser af risikoen for
terrorisme. Medmindre der indføres en lignende mekanisme, hvor anmodningerne om
data indsnævres fra starten, vil tilladelsen til at foretage direkte søgninger
i alle data fra den udpegede udbyder medføre en øget eksponering af dataene og
større konsekvenser for databeskyttelsesrettighederne. Dette vil kræve en
betydelig omstrukturering af, hvordan den udpegede udbyder arbejder, og hvordan
dataene opbevares. I øjeblikket opbevares de finansielle meddelelser, som er
genstand for aftalen, i en form, der ikke muliggør identifikation af de
personer, der er nævnt i meddelelsesdataene. Alle finansielle meddelelser er
krypterede og er kun søgbare i metadataene, dvs. datoen, hvor meddelelsen blev
sendt, meddelelsestype samt de berørte afsender- og modtagerbanker. Den
udpegede udbyder har truffet strenge databeskyttelses- og
sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte data fra sine kunder over hele
verden. For at kunne foretage direkte søgninger på den udpegede udbyders
eksisterende server vil alle disse meddelelser først skulle dekrypteres. Dette
ville være overdrevet og ude af proportioner, eftersom den udpegede udbyders
server indeholder flere meddelelser end dem, der er nødvendige for at bekæmpe
finansiering af terror. Derudover vil direkte adgang til søgninger være
hindrende og forstyrrende for den udpegede udbyders daglige virke og skabe
betydelige operationelle, sikkerhedsmæssige og systemiske risici. Det vil
derfor kræve, at der oprettes en separat database på EU's område, hvor de
nødvendige data fra den udpegede udbyder kan opbevares. Der
vil kræve væsentlige investeringer at etablere systemet og garantere, at det
overholder sikkerhedsforanstaltningerne fuldt ud. Den udpegede udbyders lokaler
eller et andet sikkert sted vil skulle tilpasses de særlige krav, ligesom
it-mæssige og tekniske løsninger vil skulle udvikles og vedligeholdes.
Derudover vil der skulle ansættes og uddannes velkvalificeret personale, som
kan forvalte og overvåge systemet. Hvad
angår denne løsning er det EU og medlemsstaterne, der skal have ulejligheden og
afholde omkostningerne ved en mekanisme, der udelukkende etableres til gavn for
TFTP; et instrument, der ejes af et tredjeland. Løsningen ser p.t. ud til ikke
at være nødvendig, proportionel eller omkostningseffektiv, eftersom den ikke
vil medføre efterretningsfordele, vil være dyr og krævende at etablere og
medføre risici for beskyttelsen af personoplysninger.
3.2.
Et tilsvarende EU-system
Et
fuldstændigt centraliseret EU-TFTS blev udelukket fra en detaljeret vurdering,
da der ikke var juridisk grundlag herfor, og det samtidig ikke var sandsynligt,
at medlemsstaterne ville acceptere, at EU skulle spille en central rolle på et
område, der falder ind under medlemsstaternes kompetence. Et fuldstændigt
decentraliseret system blev udelukket, fordi det ville blive meget dyrt og få
store konsekvenser for databeskyttelsesrettighederne. De tre hybridsystemer,
som blev vurderet, vil give medlemsstaterne en varierende grad af kontrol med
de søgninger, de selv og det centraliserede EU-organ foretager. Udvidelse
af anvendelsesområdet af et tilsvarende EU-system til at dække Automated
Clearance House, e-penge og andre ikke-finansielle data vil give
efterretningsfordele ved at øge EU's evne til at spore betalinger inden for EU
og skabe et mere fremtidssikret system end det, der blot håndterer finansielle
meddelelser. Imidlertid vil enhver tilføjelse af nye udpegede udbydere øge
risikoen for, at databeskyttelsesreglerne bliver brudt, og vil derfor kræve
strenge betingelser og sikkerheds- og kontrolforanstaltninger. Dette vil også
øge den administrative byrde, der hviler på de udpegede udbydere. Hvis der
tilføjes flere dataudbydere og ‑meddelelser for at oprette et sådant
komplekst og organisatorisk og teknisk krævende system, vil det også øge
omkostningerne markant. Som
en konsekvens af denne analyse vil ethvert EU-TFTS udelukkende anvende finansielle
meddelelsesdata, da Kommissionen er af den opfattelse, at de ekstra fordele ved
anvendelse af flere datatyper og -udbydere ikke opvejer de betydelige
omkostninger for private virksomheder og krænkelsen af retten til privatlivs-
og databeskyttelse, som et sådant system vil medføre. Eftersom EU-systemet kun
vil dække den samme udpegede udbyder og samme meddelelsestype som TFTP, vil
kvaliteten og kvantiteten af de modtagede efterretninger såvel som de
eksponerede data være sammenlignelige med TFTP-aftalen mellem EU og USA. Som
nævnt ovenfor er der tre løsninger for udforming af et tilsvarende EU-system:
A) Koordinationstjenesten og den analytiske tjeneste under EU-TFTS, B) EU’s
TFTS-tjeneste for udtræk af data og C) Koordinationstjenesten under den
finansielle efterretningsenhed (FIU). Løsning
A) vil sandsynligvis have en positiv indflydelse hvad angår forebyggelse af
terrorisme og øget sikkerhed i EU. Hvis grupper i både EU og medlemsstaterne
foretager søgninger og analyserer resultater, vil det i nogen grad sikre, at EU
og medlemsstaternes specifikke efterretningskrav bliver opfyldt fuldt ud, og at
systemet er indrettet efter den specifikke trussel mod EU. Denne forbedring er
imidlertid betinget af, at medlemsstaterne på mellemlang til lang sigt viser
sig mere villige og i stand til at dele oplysninger og analyser. Det er uklart,
i hvilket omfang denne øgede informationsstrøm er pålidelig. Dertil kommer, at
selvom medlemsstaten fortsat kan anmode USA om søgninger i henhold til
TFTP-aftalen, vil dette system kræve betydelige investeringer og samarbejde fra
medlemsstaternes side, hvis det skal kunne give et mere sammenhængende
EU-billede. Løsning
B) vil kunne have en vis positiv indflydelse hvad angår forebyggelse af
terrorisme og øget sikkerhed i EU. Systemet vil i højere grad kunne bidrage til
EU's trusselsanalyser, da søgningerne vil blive foretaget i overensstemmelse
med medlemsstaternes specifikke efterretningskrav. Et centraliseret EU-organ
ville imidlertid være begrænset til at foretage søgninger og videreformidle de
tilhørende data til den medlemsstat, der anmoder herom. Det ville altså først
og fremmest fungere som en form for adgangskontrol. Der vil følgelig ikke blive
foretaget analyser på EU-niveau, og systemet vil være fuldstændig afhængigt af,
at medlemsstaterne deler analyserne indbyrdes uden for systemet, hvis der skal
tegnes et sammenhængende EU-efterretningsbillede. Systemets manglende evne til
at garantere en ensartet tilgang til søgningernes udformning vil øge risikoen
for falsk positive resultater og dermed få konsekvenser for databeskyttelse og
retten til privatlivets fred. Løsning
C) vil dække medlemsstaternes specifikke efterretningsbehov og således have en
vis positiv virkning hvad angår forebyggelse af terrorisme og øget sikkerhed.
Eftersom nationale FIU'er vil være ansvarlige for søgninger og analyser for
deres medlemsstater, har denne løsning samme ulemper som løsning B), hvor der
kun kan tegnes et klart billede via medlemsstaternes øgede samarbejde uden for
systemet. Derudover vil FIU's eksklusive fokus på finansiel efterretning og
kløften mellem disse oplysninger og den bredere efterretning gøre det mere
vanskeligt at se forbindelser og spore finansiering af terror. Der er også en
meget lille grad af EU-engagement i denne løsning, og kapaciteten vil primært
blive øget på nationalt niveau. Alle
løsninger vil medføre betydelige omkostninger for EU, medlemsstaterne og de
udpegede udbydere, herunder bl.a. omkostninger til udvikling af
it-infrastrukturen, sikkerhedsfaciliteter og omkostninger i forbindelse med de
formentlig flere hundrede ansatte, der skal forvalte systemet og gennemføre
sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne. Hvert af de mulige systemer vil dog
potentielt kunne bidrage til en forbedret sikkerhedssituation i Europa, idet de
anvendte trusselsvurderinger vil være målrettet europæiske behov. Et
uafhængigt efterretnings- og efterforskningsværktøj på europæisk område vil
fjerne kravet om overførelse af data til USA. Et EU-TFTS vil dog stadig kræve
omfattende databeskyttelsesforanstaltninger, der ligner dem, som allerede
anvendes inden for rammerne af TFTP-aftalen mellem EU og USA, og som under alle
omstændigheder overholder EU og medlemsstaternes databeskyttelsesregler. Enhver
anmodning om søgninger i data i EU's systemer vil skulle kontrolleres for, om
den overholder de strenge formålsbegrænsninger for bekæmpelse af terrorisme og
finansiering heraf, herunder om overførslen af data er berettiget. Det vil
især kræve kvalificerede uafhængige overvågere, der skal efterprøve, at alle EU
og medlemsstaternes søgninger er behørigt godkendt og nødvendige for at bekæmpe
terrorisme og finansiering heraf. Der skal sørges for sikker håndtering og
lagring af data, og uautoriseret adgang til dataene skal forhindres. Det vil
være nødvendigt at foretage en ekstern revision af, at systemet og alle dets
sikkerhedsforanstaltninger er velfungerende. Alle nødvendige procedurer for
adgang til og berigtigelse af personoplysninger og relevante klageprocedurer
vil skulle integreres i systemet. Konkluderende
har Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
anmodninger vurderet de mulige løsninger for et EU-TFTS, heriblandt et
lagrings- og udtrækningssystem. Denne
vurdering tager højde for principperne i den informationsstyringsstrategi, der
blev vedtaget under det svenske EU-formandsskab. Ethvert system, der etableres,
skal være nødvendigt, proportionelt og omkostningseffektivt og respektere
grundlæggende rettigheder. Kommissionens analyse, der fremgår af ovenstående
og af konsekvensanalysen, viser, at alle de mulige løsninger har fordele og
ulemper. Kommissionen har dog valgt at se bort fra de løsninger, der ikke kan
realiseres, hvilket der også er redegjort for i ovenstående. Set
i lyset af de indhentede oplysninger, er det på nuværende tidspunkt ikke oplagt
at fremlægge et forslag til et EU-TFTS. Kommissionen
hører gerne, om Europa-Parlamentet og Rådet har bemærkninger til denne
meddelelse. [1] EUT L 195 af 27.7.2010, s. 5. [2] Rådets afgørelse af 13. juli 2010 (EUT L 195 af 27.7.2010, s. 3). [3] Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication
(SWIFT). [4] SWD 2013 (xx) af … [5] Rådets
konklusioner af 30. november 2009 om en informationsstyringsstrategi for EU's
indre sikkerhed 16637/09. [6] KOM(2010)385 af 20. juli 2010. [7] KOM(2012) 735 af 7. december 2012 [8] Rådets afgørelse af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem
medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder for så vidt angår udveksling
af oplysninger. [9] SEK(2011) 438 af 30. marts 2011. [10] SWD(2012) 454 af 14. december 2012.