This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0562
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Implementation of the European Progress Microfinance Facility — 2012
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2012
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2012
/* COM/2013/0562 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2012 /* COM/2013/0562 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Gennemførelse af den europæiske
mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning....................................................................................................................... 4 2........... Gennemførelsen med hensyn til
mikrokreditudbydere....................................................... 5 2.1........ Indgåede aftaler.............................................................................................................. 5 2.2........ Finansierede aktioner...................................................................................................... 6 2.3........ Godkendte og afviste ansøgninger................................................................................. 10 3........... Gennemførelse på
mikrolåntagerniveau.......................................................................... 10 3.1........ Omfanget af mikrolån og antallet af
slutmodtagere.......................................................... 10 3.2........ Den sociale og beskæftigelsesmæssige
virkning af mikrofinansieringsfaciliteten Progress.. 11 3.2.1..... Inddragelse af dårligt stillede
grupper............................................................................. 12 3.2.2..... Små beløb med stor effekt............................................................................................ 13 3.3........ Sektormæssig og regional fordeling
af de støttede virksomheder.................................... 14 4........... Komplementaritet og samordning
med andre instrumenter.............................................. 16 5........... Konklusioner og perspektiver....................................................................................... 17 1. Indledning
I marts 2010 blev den europæiske
mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social
integration oprettet ved afgørelse nr. 283/2010/EU (herefter
"afgørelsen").
Offentlige og private enheder, både banker og ikke-banker,
kan ansøge om støtte fra faciliteten Progress i form af garantier eller
finansierede instrumenter (låneinstrumenter, risikodelingsinstrumenter og
egenkapitalinstrumenter). 25 mio. EUR ud af det samlede budget er blevet afsat
til garantier med støtte fra Europa-Kommissionen. Det resterende budget til
finansierede instrumenter består af 75 mio. EUR fra Kommissionen og 100 mio.
EUR fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der har indvilliget i at matche
Kommissionens bidrag, og som allerede har øget den ventede gearingseffekt af
faciliteten Progress[1].
I tillæg til det oprindelige budget på 75 mio. EUR er yderligere 3 mio.
EUR i 2010 blevet tildelt fra Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning[2], og i 2013 er der tildelt 2 mio.
EUR fra det foregående års globale overførselsprocedure. Det disponible budget
for Progress er på i alt 205 mio. EUR for garantier og finansierede
instrumenter tilsammen. Den Europæiske Investeringsfond (EIF) udsteder
garantierne og forvalter de finansierede instrumenter på vegne af Kommissionen
og EIB. Enheder, der udvælges til at deltage, bliver finansielle formidlere,
som yder mikrolån på op til 25 000 EUR. De fleste har dog valgt et lavere
loft. Modtagerne af alle de mikrolån, der ydes støtte til, er enkeltpersoner og
mikrovirksomheder, som på markedsvilkår ville blive betragtet som dårligt
stillede enheder, der sandsynligvis ikke ville kunne optage et lån[3].
Denne rapport rummer en beskrivelse af
gennemførelsen af faciliteten Progress efter mere end to års virke. De fleste
af EIF's data er fremskaffet frem til den 30. september 2012. Mere ajourførte
oplysninger er så vidt muligt medtaget. Dokumentets opbygning opfylder de krav,
der er fastsat i artikel 8 i afgørelsen. Den første del indeholder detaljerede
oplysninger om indgåede aftaler. I det midterste afsnit berettes om de data,
der er indsamlet som led i analysen af facilitetens sociale virkning. I det
efterfølgende afsnit beskrives facilitetens komplementaritet og koordineringen
af den med andre programmer. I den sidste del udpeges mulige fremtidige
virkninger og tendenser.
2. Gennemførelsen
med hensyn til mikrokreditudbydere
2.1. Indgåede
aftaler
Typer af finansielle formidlere Faciliteten Progress tilbyder et bredt spektrum af
finansielle instrumenter. Dens forskelligartede produktportefølje afspejles i
de meget forskellige finansielle formidlere. Der er tale om offentlige og private enheder, som både kommer fra
banksektoren og andre sektorer. I dag er der 26 deltagende institutioner i 15
medlemsstater, som gør brug af en af facilitetens tilbud eller begge to[4]. En aftale med en udbyder (ikke-bank)
med base i Det Forenede Kongerige skulle efter planen føres endeligt ud i livet
senest i maj 2013.
·
1 offentlig institution: ICREF (ES) ·
11 enheder uden for banksektoren: Adie (FR),
Créa-Sol (FR), Crédal Société Coopérative (BE), FAER (RO), Inicjatywa Mikro
(PL), JOBS MFI (BG), Microfinance Ireland (IE)[5],
microStart (BE), Mikrofond (BG), Patria Credit (RO), Qredits (NL) ·
14 banker: Banca di Credito Cooperativo Mediocrati
(IT), Banca di Credito Cooperativo Emilbanca (IT), Banca Popolare di Milano
(IT), Banca Transilvania (RO), Banco Espirito Santo (PT), Cooperative Central
Bank (CY), Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG (AT), FM Bank (PL),
Millennium bcp (PT), Pancretan Cooperative Bank (EL), Sberbank banka (SI)[6], SEFEA (IT), Societe Generale
Expressbank (BG), Ðiauliø bankas (LT).
Mikrokreditudbydernes aktiviteter i
medlemsstaterne
Der er inden for faciliteten Progress fastsat krav
for at sikre udbredt adgang til mikrokredit i mange medlemsstater. Det kræves,
at EIF udsteder garantier i mindst 12 medlemsstater. I marts 2013 havde
udbydere fra ni lande fået garantidækning (nærmere oplysninger fremgår af
afsnit 2.2). Der er fastsat en koncentrationsgrænse på 16 % for hvert
land. Ligeledes er der for de finansierede instrumenter planer om en
koncentrationsgrænse på 10 % for hvert land. Formålet med disse krav er at
bidrage til en afbalanceret anvendelse af ressourcerne i medlemsstaterne. Efter
indgåelsen af en aftale med Societe Generale Expressbank er denne maksimale
eksponering nået i Bulgarien. To andre lande, Rumænien og Italien, er tæt på at
have nået loftet for finansierede instrumenter (i øjeblikket 18,0 mio. EUR),
idet de har indgået forpligtelser på henholdsvis 16,5 og 15,8 mio.
EUR. Siden gennemførelsesrapporten i 2011 har 11 nye
støttemodtagere indgået aftaler under faciliteten Progress. Seks af disse
udbydere kommer fra lande, der ikke tidligere var omfattet af faciliteten,
nemlig Østrig, Irland og Italien. Der er både tale om banker og en udbyder uden
for banksektoren.
Geografisk fordeling af
mikrofinansieringsfaciliteten Progress (marts 2013) I marts 2013 havde finansielle formidlere fra ni
medlemsstater indhentet garantier (BE, IE, EL, FR, NL, AT, PL, PT og RO) i
modsætning til blot seks i den foregående periode. Der blev anvendt finansierede
instrumenter i 10 lande (BG, ES, FR, IT, CY, LT, PL, PT, RO og SI), hvilket er
ét mere end sidste år. Problemerne med at trænge igennem i de øvrige
medlemsstater kan begrundes med dels konkurrerende nationale ordninger og dels
mangel på kapacitet hos mikrokreditudbydere selv (se afsnit 4). 2.2. Finansierede
aktioner
Garantier Kommissionen, som er den eneste bidragyder under
dette instrument[7],
stiller garantier på op til 75 % af tabene på udbydernes portefølje af
mikrolån. Alle udbydere nyder indtil videre godt af den højest mulige dækning
med hensyn til garantisats (75 %): Der er fastsat et loft på 20 % for
dækning af tab, dvs. den del af porteføljen, som potentielt kan misligholdes,
og som ville blive dækket af garantien. Hidtil har den ligget på mellem
5,5 % og 20 %. Der opkræves ingen gebyrer for brugen af dette
instrument, men de finansielle formidlere er bundet af en betingelse om at
sikre udbetaling af mindst 90 % af den aftalte portefølje. Hvis de ikke
når op på denne mængde, opkræves et forpligtelsesgebyr. Denne tærskel udgør et
incitament for mikrokreditinstitutterne til aktivt at inddrage slutmodtagerne.
Mere generelt gør garantierne det muligt for mikrokreditudbyderne at udvide
deres aktiviteter, så de omfatter mere risikoprægede grupper. Millennium bcp
anvender f.eks. ikke sit pointsystem over for kunder med garanterede mikrolån,
da disse kunder sandsynligvis ikke ville have kunnet opfylde bankernes
standardkriterier. Alternativt kan der ydes en garanti for at lempe
standardlånebetingelserne ved at sænke renten eller mindske kravene til
sikkerhedsstillelse eller ved at forlænge mikrolånenes løbetid, og denne
garanti ydes også. I gennemførelsesrapporten fra 2011 anførtes
behovet for at forlænge garantiernes løbetid fra tre til seks år, da de
finansielle formidlere ikke var i stand til at levere de forventede resultater
med hensyn til udstedelse af garantierne. Dette skete ved en ændring i oktober
2011. Empirisk dokumentation viser, at denne ændring har medført en betydelig
stigning i efterspørgslen efter garantier, idet det samlede antal anmodninger
er mere end fordoblet siden sidste år.
Finansierede instrumenter Efterspørgslen efter finansierede instrumenter er
endnu højere end for garantier. Dette berettiger fordelingen af midler inden
for faciliteten Progress, hvor 180 mio. EUR[8]
på budgettet er øremærket til dem. Af alle instrumenterne er det seniorlån, der
bliver ved med at tiltrække mest opmærksomhed. Der blev udstedt ét efterstillet
lån i 2012 (Sberbank banka). Desuden er der underskrevet en første
risikodelingslånaftale med Banca Popolare di Milano, som dækker et beløb på
8,8 mio. EUR. Der er endnu ikke underskrevet nogen aftaler om
kapitalindskud, men der foregår forhandlinger om en direkte
kapitalindskudsinvestering med en potentiel italiensk ikke-bank. Den vedvarende interesse for seniorlån kan skyldes
deres tekniske karakteristika. I modsætning til de andre mere avancerede og
detaljerede finansielle produkter er seniorlån enklere og nemmere at
administrere. Ulempen er, at deres gearingseffekt er mindre end ved et risikodelingslån eller efterstillet lån, hvor de
finansielle formidlere skal udlåne større beløb til slutmodtagerne end
ved et seniorlån. Der stilles desuden strengere krav til de enheder, der er mål
for investeringen. Når faciliteten Progress investerer i en udbyder, kræver den
af udbyderen, at vedkommende opretter en mikrolånsportefølje, som er mindst tre
gange så stor som kapitalindskudsinvesteringen (se også afsnittet nedenfor om
mulig gearingseffekt). For at øge gearingseffekten er seniorlånene i nogle tilfælde
blevet udstedt med et multiplikatorkrav på 1,5 til 2,0, navnlig for seniorlån
hos banker og ved gentagne transaktioner med finansielle formidlere, som har
sikret medfinansiering fra tredjeparter. I alt er der underskrevet 29 aftaler om både
garantier og finansierede instrumenter. Én udbyder anvender begge disse
instrumenter, mens to andre allerede har underskrevet to efterfølgende aftaler
med EIF. Disse opsummeres i følgende tabel[9]. Overblik
over mikrofinansieringsfaciliteten Progress' tiltag pr. 31. marts 2013
Medlemsstat || Finansiel formidler || Instrument || Støtte til finansiel formidler (EUR) BE || Crédal Société Coopérative || Garanti || 250 000 BE || microStart || Garanti || 110 000 BG || Mikrofond || Seniorlån || 3 000 000 BG || JOBS MFI || Seniorlån || 6 000 000 BG || Societe Generale Expressbank || Seniorlån || 8 500 000 IE || Microfinance Ireland (First Step) || Garanti || 1 627 875 EL || Pancretan Cooperative Bank || Garanti || 750 000 ES || ICREF || Seniorlån || 4 000 000 FR || Adie || Garanti || 2 200 000 FR || Créa-Sol || Seniorlån || 1 000 000 || || Seniorlån II || 1 000 000 IT || BCC Mediocrati || Seniorlån || 3 000 000 IT || SEFEA || Seniorlån || 2 000 000 IT || BCC Emilbanca || Seniorlån || 2 000 000 IT || Banca Popolare di Milano || Risikodelingslån || 8 800 000 CY || Cooperative Central Bank || Seniorlån || 8 000 000 LT || Siauliu Bankas || Seniorlån || 5 000 000 NL || Qredits || Garanti || 1 300 000 || || Garanti II || 1 700 000 AT || Erste Bank || Garanti || 473 644 PL || FM Bank || Garanti || 1 880 000 PL || Inicjatywa Mikro || Seniorlån || 3 771 000 PT || Banco Espírito Santo || Seniorlån || 8 750 000 PT || Millenium bcp || Garanti || 310 000 RO || Patria Credit || Garanti || 960 000 || || Seniorlån || 8 000 000 RO || FAER || Seniorlån || 973 000 RO || Banca Transilvania || Seniorlån || 7 500 000 SI || Sberbank banka || Efterstillet lån || 8 750 000 15 medlemsstater || 26 mikrokreditudbydere || 29 aftaler || 101 605 519 Omfanget af finansielle midler
Det samlede beløb, der er afsat til garantierne
(maksimumsbeløb), og som dækker 10 transaktioner med ni mikrokreditudbydere,
der er anført i ovenstående tabel, udgør 11,6 mio. EUR. Garantier udløses kun i tilfælde af misligholdelse
af et lån. Afhængigt af kundeporteføljerne hos udbyderne af mikrolån bliver det
måske aldrig nødvendigt at udløse de garantier, der er udstedt til dem.
Udbyderne forventes desuden at gøre brug af andre midler (f.eks. juridiske
midler eller omstruktureringer), før de udløser garantierne. Hidtil har kun to
udbydere (microStart og FM Bank) været nødt til at udløse garantier, og de
samlede beløb har udgjort henholdsvis 40 000 og 200 000 EUR. Antallet
af udløste garantier vil dog sandsynligvis stige i fremtiden, efterhånden som
mængden af udbetalte mikrolån, der er omfattet af garantierne, øges.
Seniorlån og efterstillede lån, der finansieres af
faciliteten Progress, udbetales i overensstemmelse med de aftalte regler om
udbetaling i rater. En udbetaling kan kun iværksættes, hvis de betingelser, der
er fastsat for en given finansiel formidler, er opfyldt. I marts 2013 var 55,0 mio. EUR ud af det
samlede afsatte beløb på 90 mio. EUR blevet udbetalt[10]: Finansiel formidler (medlemsstat) || Udbetaling til finansiel formidler (EUR) pr. marts 2013 Mikrofond (BG) || 1 500 000 Patria Credit (RO) || 6 000 000 Siauliu Bankas (LT) || 2 500 000 Cypern Cooperative Bank (CY) || 4 000 000 JOBS MFI (BG) || 4 000 000 FAER (RO) || 700 000 ICREF (ES) || 4 000 000 Inicjatywa Mikro (PL) || 2 800 000 Sberbank banka (SI) || 8 800 000 Banca Transilvania (RO) || 7 500 000 BCC Mediocrati (IT) || 1 500 000 SEFEA (IT) || 1 100 000 BCC Emilbanca (IT) || 1 100 000 Societe General Expressbank (BG) || 4 500 000 Banco Espiríto Santo (PT) || 4 000 000 Créa-Sol (FR) || 1 000 000 Udbetalinger i alt || 55 000 000 Mulig gearingseffekt
Målet med faciliteten Progress er ikke kun at
stille EU-finansiering til rådighed, men også at frembringe en gearingseffekt
for de samlede investeringer på omkring 500 mio. EUR, dvs. fem gange EU's
bidrag. Denne gearingseffekt opnås gennem medinvesteringer fra andre partnere,
de finansielle midlers revolverende art og de tilbudte produkter. I kraft af samarbejdet med EIB, som har matchet
beløbet fra Kommissionen, er det oprindelige beløb blevet fordoblet. Det
samlede beløb (kombineret med det ekstra bidrag fra Europa-Parlamentet og den
globale overførselsprocedure) multipliceres nu gennem de mikrolån, som de
finansielle formidlere udsteder. Garantierne har en særlig kraftig gearingseffekt.
I marts 2013 var der udstedt garantier til en værdi af 11,6 mio.
EUR til mikrokreditudbydere. De forventes omsat i mikrolån til en
potentiel samlet værdi af 134,8 mio. EUR, hvilket betyder, at den
gearingseffekt, der opnås ved hjælp af dette produkt, vil være 11,6. De
finansierede instrumenter har en gearingseffekt på omkring 3,7. Det gælder for
nogle lån, såsom det første til Créa-Sol, at den eneste gearingseffekt kommer
fra den ekstra finansiering fra EIB, da udbyderne kun forventes at underskrive
låneaftaler med slutmodtagere, der svarer til lånets størrelse. Det andet lån
til Créa-Sol forventes at generere mikrolån på 1,5 gange det ydede lån. Andre
udbydere, navnlig Banca Popolare di Milano (risikodelingslån) og Sberbank banka
(efterstillet lån) har frembragt en ekstra gearingseffekt, idet de har ydet
mikrolån på mindst det dobbelte af det beløb, som de har modtaget fra
faciliteten Progress. Den samlede multiplikatoreffekt for hele faciliteten
Progress' portefølje, som man er enedes om i aftalerne med de finansielle
formidlere, er på 5,5.
2.3. Godkendte
og afviste ansøgninger
For at kunne udnytte faciliteten Progress skal
ansøgerne udvælges gennem en indkaldelse af forslag, som tilrettelægges af EIF,
og i tilfælde af garantier skal de godkendes af Kommissionen. EIF's bestyrelse kan officielt afvise en
ansøgning, og Kommissionen kan undlade at godkende en garanti. Ingen
ansøgninger er imidlertid blevet afvist siden oprettelsen af faciliteten
Progress, da kun forslag, som består EIF's screening og due
diligence-undersøgelse, forelægges til godkendelse. Siden indførelsen af faciliteten Progress har EIF
været i kontakt med over 180 potentielle udbydere. Da 27 finansielle formidlere[11] frem til marts 2013 har
underskrevet en aftale, er procentdelen af indgåede aftaler på 15 %,
hvilket som anført til dels skyldes nationale ordninger og anden tilgængelig
finansiering, navnlig i de skandinaviske lande og Tyskland. Blandt andre
årsager til det lave antal indgåede aftaler kan nævnes EIF's fokus på større
beløb på grund af høje transaktionsomkostninger eller streng kreditvurdering.
Da Kommissionen dækker det første tab, kan der være behov for en fornyet
vurdering af denne politik. 3. Gennemførelse
på mikrolåntagerniveau
3.1. Omfanget
af mikrolån og antallet af slutmodtagere
Den nuværende multiplikatoreffekt på 5,5 er på
linje med målet for den forventede gearingseffekt. Der vil i de kommende år
være behov for yderligere aftaler med mikrokreditudbydere og fuld udnyttelse af
de udbetalte beløb for at nå op på det anslåede beløb på 500 mio. EUR, der
skal fordeles gennem omkring 46 000 mikrolån, før faciliteten lukkes i
2020. På rapporteringsdatoen i 2012 bestod den samlede
garantiportefølje af 2 920 mikrokreditter til 2 836 modtagere[12] til en værdi af 28,05 mio.
EUR. Tilbuddet om mikrolån baseret på finansierede
instrumenter resulterede i 3 358 aftaler, som blev indgået med 3 253
slutmodtagere. Disse lån beløb sig i september 2012 til 21,1 mio. EUR. Sammenlignet med den udnyttelse, der blev
rapporteret om i 2011, steg antallet af garantibaserede mikrolån med 61 %,
mens antallet af mikrolån baseret på finansierede instrumenter steg med
122 % inden for et halvt år. Udnyttelsesmønstrene harmonerer med den
oprindelige formodning om, at faciliteten Progress ville opleve en langsom
start, men støt og roligt ville tage fart og udvise kraftig vækst i den sidste
del. I september 2012 var en højere udnyttelsesgrad allerede åbenlys, navnlig i
Nederlandene, hvor der er indgået en opfølgende aftale med Qredits, i henhold
til hvilken garantiloftet er øget til 3 mio. EUR. En høj udnyttelsesgrad er
også blevet bemærket i Bulgarien, Polen og Rumænien. I Frankrig er der også
indgået en ny aftale om et seniorlån med en støttemodtager, da det oprindelige
beløb allerede er blevet udbetalt. EIF's prognoser er endnu mere optimistiske med hensyn
til fremtidig vækst, idet det samlede beløb, der ydes i mikrolån gennem de
nuværende finansielle formidlere, forventes at nå 142,4 mio. EUR i
september 2013 og 288,8 mio. EUR i marts 2015. En mulig forklaring på, at
der ikke er oplevet så stor vækst i de tidlige stadier af faciliteten Progress'
operationer, kan måske findes i manglende institutionel kapacitet hos
mikrokreditudbydere. Derfor er der behov for supplerende foranstaltninger som
anført i afsnit 4 i denne rapport.
3.2. Den
sociale og beskæftigelsesmæssige virkning af mikrofinansieringsfaciliteten
Progress Den sociale og beskæftigelsesmæssige virkning er
et af de vigtigste politiske hensyn for faciliteten Progress. Denne
gennemførelsesrapport er den første af sin art, hvor der lægges særlig vægt på
data om denne indvirkning fra et stort antal slutmodtagere. Trods behovet for
at ændre deres interne procedurer og systemer har udbyderne formået at indsamle
data om 4 688 slutmodtagere ud af de 6 089 mikroiværksættere, der har
deltaget i faciliteten Progress. Dette gør det muligt at analysere nogle
tendenser med hensyn til inddragelse af dårligt stillede grupper ved at tage
hensyn til deres alder, køn, uddannelsesbaggrund eller tilhørsforhold til
mindretal. Ved at analysere de indsamlede data kan vi
undersøge både fordelene og ulemperne. De er dog kun til dels relevante, da en
del støttemodtagere ikke har udfyldt hele spørgeskemaet. Dette umuliggør en
samlet analyse og gør nogle af de indsamlede data mindre relevante. Hvis der
rettes opmærksomhed mod disse forhindringer, kan det medvirke til at foretage
de nødvendige ændringer for at øge kvaliteten og pålideligheden af
rapporteringen af den sociale virkning med henblik på det kommende instrument
(se også afsnit 5), hvor kravene til dataindsamling vil skulle revideres.
3.2.1. Inddragelse
af dårligt stillede grupper Iværksætterkulturen blandt unge og ældre Mens størstedelen af modtagerne af mikrolån fra de
finansielle formidlere er mellem 25 og 54 år (85,04 %), er der en ret
betragtelig gruppe, som er yngre end 25 (5,22 %). Dette er mere end det
gennemsnitlige antal selvstændige i denne aldersgruppe (4,1 %), som
fremgår af EU's arbejdsstyrkeundersøgelse fra 2011[13]. Faciliteten Progress er
således et middel, der kan bidrage til, at personer i denne aldersgruppe bliver
selvstændige. Blandt finansielle formidlere med en særlig høj andel af unge
kunder kan nævnes Qredits (25,00 %), Siauliu Bankas (14,29 %) og
Millennium bcp (12,08 %). De finansielle formidlere rapporterer også om
deres kunders medarbejderes aldersprofil. 11,25 % af disse er under 25. 9,74 % af slutmodtagerne er ældre mennesker
(55+). Ifølge arbejdsstyrkeundersøgelsen udgør de 19,2 % (50-64) og
49,9 % (65+) af de selvstændige i deres respektive aldersgrupper. Som
arbejdsstyrkeundersøgelsen viser for disse aldersgrupper, kan den selvstændige
virksomhed dog blot tjene som en udskydelse af tilbagetrækningen fra
arbejdsmarkedet eller en mulighed for at drive et selvforsynende landbrug efter
tilbagetrækning. Disse to grupper har måske ikke nødvendigvis behov for et
mikrolån. De tre banker med den højeste andel af modtagere på 55 år eller
derover er Mikrofond, FAER og Siauliu Bankas. Deres andel varierer mellem 14,9
og 15,91 %. 10,67 % af slutmodtagernes medarbejdere er over 55. Kvindelige iværksættere De tilgængelige data om faciliteten Progress'
slutmodtagere viser en andel for mænd og kvinder på henholdsvis 60,73 % og
39,27 %. Dette er en forbedring i forhold til den generelle situation i
Europa, hvor kvinder kun udgør 34,4 % af alle iværksættere[14]. Faciliteten Progress har en
afhjælpende effekt og støtter kvindelige iværksættere. Som tidligere nævnt
viser nogle af de indsamlede data ikke hele billedet, og de bør fortolkes med
forsigtighed. To udbydere har en højere andel af mikrolån til kvinder end til
mænd. Siauliu Bank har rapporteret om 57,14 % kvindelige låntagere, mens
Millennium bcp har berettet om 50,34 %. I den litauiske banks tilfælde
afspejler dette deres politik om at forsøge at lette kvindelige iværksætteres
adgang til finansiering. Crédal beretter også om en andel, der er højere end
gennemsnittet, nemlig 51,72/48,28. De finansielle formidlere fremlægger
oplysninger om deres kunders medarbejdere, hvoraf 38,30 % er kvinder.
Mangel på yderligere understøttende data gør det umuligt at foretage en mere
dybtgående analyse. Jobskabelse via selvstændige og nystartede
virksomheder 31,89 % af slutmodtagerne har anført, at de
var arbejdsløse eller inaktive, da de ansøgte om et lån. Faciliteten Progress
har givet dem mulighed for at optage et lån og etablere deres egen virksomhed.
Der er desuden potentiale for en positiv indvirkning på resten af ansøgerne,
som sagde, at de enten var beskæftiget (67,52 %) eller studerede
(0,59 %). Mikrolån kan hjælpe ansatte kunder med at undgå alvorlige likviditetsproblemer
eller udvide deres forretning. De, der stadig studerer, kan anvende lånene til
at etablere deres egen virksomhed, efter at eller endda før de har gennemført
deres uddannelse. De tilgængelige data for begge
mikrofinansieringsmuligheder viser desuden, at næsten 80 % af de virksomheder,
der har modtaget støtte, er mindre end tre år gamle. 40,58 % var blevet
etableret højst et halvt år før ansøgningen om mikrolånet. Dette bekræfter, at
manglende adgang til finansiering er en væsentlig forhindring i en nystartet
virksomheds opstartsfase, som faciliteten Progress bidrager til at fjerne.
Støtten til nystartede virksomheder synes at være stærkere blandt finansielle
formidlere, der er omfattet af en garanti, og formidlere uden for banksektoren.
Dette harmonerer med den oprindelige formodning om, at garantier anvendes i
tilfælde af mere risikable kunder og suppleres med finansierede instrumenter
(navnlig seniorlån), der bruges til at målrette indsatsen mod et større antal
mindre risikable kunder. Der findes endnu ikke data, som kan danne grundlag for
at vurdere virksomhedernes og jobskabelsens bæredygtighed. Uddannelsesmæssig baggrund Den uddannelsesmæssige baggrund hos ansøgerne om
produkter, hvortil der ydes støtte under faciliteten Progress, strækker sig
lige fra ingen formel uddannelse til en universitetsuddannelse. Da et højt
uddannelsesniveau normalt forbindes med en lavere risiko for arbejdsløshed, er
det vigtigt at bemærke, at 7,28 % af alle støttemodtagerne enten ikke har
nogen uddannelse eller kun har en grundskoleuddannelse. Disse mennesker, som er
dårligt stillet, når de leder efter et job, kan have fundet et alternativ ved
at blive selvstændige. Det samme kan gælde de mere end 50 % forholdsvis
lavtuddannede støttemodtagere med blot en gymnasial uddannelse. Resten af
støttemodtagerne havde en videregående uddannelse eller en
universitetsuddannelse, hvilket afspejler de deltagende udbyderes brede fokus. Støtte til minoriteter Der er tydelige tegn på effektiv inddragelse af
minoriteter i befolkningen, selv om det ikke er tilladt at indsamle disse data
i alle medlemsstaterne. Dette medfører, at kun en lille andel af alle
støttemodtagerne officielt udpeges som tilhørende en minoritetsgruppe på
overordnet plan. Blandt udbyderne berettede Mikrofond (BG), at 18,18 % af
deres kunder tilhørte en minoritetsgruppe. Dette tal var 12,5 % for JOBS
MFI (BG) og 14,63 % for FAER (RO). Disse støttemodtagere kommer primært
fra romabefolkningen. For at overvinde forhindringerne på jobmarkedet kunne det
være en løsning for disse mennesker at blive selvstændige. Qredits (NL)
beretter også om en inddragelse af minoritetsgrupper på 12,5 %. 3.2.2. Små
beløb med stor effekt Mikrolån er typisk på mindre beløb. Selvstændige
og andre fra sårbare grupper, der starter en virksomhed op, forventes ikke at
ansøge om store beløb. De mest populære mikrolån er på mindre end 5 000
EUR (37 %) efterfulgt af lån på op til 10 000 EUR (25 %).
Mikrolån på op til 15 000, 20 000 og 25 000 EUR tiltrækker hver
især omtrent hver ottende støttemodtager. Det gennemsnitlige mikrolån hos
microStart er på 4 958 EUR. MikroStart, som opererer i områder af
Bruxelles, hvor der er forholdsvis mange indvandrere, har en bestemt målgruppe
af kunder. De mikrolån, som denne finansielle formidler tilbyder, når ikke op
på de maksimale 25 000 EUR, da der er et loft på 10 000 EUR.
Ligeledes tilbyder Erste Bank ved et af dens to initiativer mikrolån på højst
12 500 EUR. Dette betyder ikke, at behovene hos slutmodtagerne altid kan
dækkes af disse små beløb. Det forventes snarere, at når de pågældende
virksomheder først begynder at få gang i hjulene takket være et mikrolån fra
faciliteten Progress, vil de kunne ansøge om et større lån uden for
facilitetens rammer.
3.3. Sektormæssig
og regional fordeling af de støttede virksomheder
Landbrug og handel er fortsat de mest
fremherskende sektorer, og de tegner sig for mere end halvdelen af alle
støttede virksomheder. Ikke overraskende kommer støtten til landbruget næsten
udelukkende fra de finansierede instrumenter, da disse er fremherskende i lande
med udbredt inddragelse i landdistrikter (se kortet nedenfor), navnlig Rumænien
og Bulgarien. Inden for handel er denne støtte mere eller mindre ligeligt
fordelt på begge instrumenter. Sektormæssig fordeling af støttede
mikrovirksomheder Regional fordeling af støttede
mikrovirksomheder Antal modtagere pr. NUTS1-region 4. Komplementaritet og samordning med andre instrumenter
Investeringer og risikodækning fra faciliteten
Progress sætter mikrokreditudbydere i stand til at udvide og optimere deres
portefølje, alt imens de rækker en hånd ud til mere risikable målgrupper. Der
er oprettet diverse andre instrumenter, som supplerer faciliteten. De finansielle formidlere er kontraktligt
forpligtet til at samarbejde med organisationer, der udbyder uddannelse og
vejledning. Medlemsstaterne kan bruge Den Europæiske Socialfond til at yde
assistance i form af coaching eller uddannelse til personer, der starter en
virksomhed op. Denne støtte bør få en positiv indvirkning på støttemodtagernes
forretningsmæssige færdigheder og supplerer klart den adgang til finansiering,
som faciliteten Progress sikrer. Det irske initiativ "Going for
Growth", som gennem vejledning og coaching skal hjælpe kvinder, der
starter en virksomhed op, finansieres f.eks. til dels gennem Human Capital
Investment Operational Programme 2007-2013. Deltagere i dette initiativ,
som opnår succes, vil måske gerne ansøge om et mikrolån – f.eks. fra
Microfinance Ireland (som allerede har underskrevet en aftale med EIF under
faciliteten Progress) – for at finansiere deres nye forretningsidéer. Der er stadig plads til forbedringer med hensyn
til den vejledning og uddannelse, der tilbydes som supplement til støtten fra
faciliteten Progress. Dette er en topprioritet for Kommissionen, og EIF kan sikre,
at alle udbydere, der modtager støtte, gennemfører dette krav mere effektivt.
Navnlig bør EIF se nærmere på antallet og kvaliteten af aftalerne mellem
udbydere og organisationer, der udbyder uddannelse og vejledning, og sikre
bedre samarbejde, især med ordninger, der støttes af ESF. National støtte og EU-støtte kan bruges som
supplement til hinanden. Dette er tilfældet i Østrig, hvor et af de to
produkter, som Erste Bank tilbyder, nyder godt af en lavere
mikrokreditgarantisats på 66,67 %, da produktet også støttes af den
østrigske regering. Målet med Kommissionens og EIF's fælles initiativ
JASMINE er at hjælpe mikrokreditudbydere med at forbedre deres drift,
ekspandere og kunne finansiere sig selv. Støttemodtagere udvalgt af EIF
modtager teknisk bistand, som består af en institutionel vurdering eller rating
efterfulgt af skræddersyet uddannelse. 12 finansielle formidlere under
faciliteten Progress har allerede nydt godt af initiativet, herunder senest BCC
Mediocrati og mikroStart i 2012. Der tilbydes 8-10 workshops hvert år for at yde
støtte til forretningsudvikling til udbydere, og der findes en særlig JASMINE
Helpdesk, hvor udbyderne kan få svar deres spørgsmål. Under JASMINE er der
desuden udviklet en "europæisk kodeks for ydelse af mikrokreditter", hvori
der er fastlagt retningslinjer for god praksis og fælles standarder. Kodeksen
understøtter sektoren med hensyn til at klare de udfordringer, der ligger i at
få adgang til langsigtet finansiering, opretholde/øge kvaliteten af tjenesterne
og fremme gennemsigtighed i sektoren. Kodeksen vil inden for de kommende
måneder blive suppleret med JASMINE Online, som er en webapplikation, hvor der
tilvejebringes oplysninger om mikrokreditudbydere i EU og udarbejdes rapporter
ud fra anbefalinger i kodeksen. Der henstilles til, at kodeksen overholdes, i
det program, der efterfølger faciliteten Progress (se afsnit 5), og dette vil
muligvis blive gjort til en betingelse for, at udbydere kan få finansiering. 5. Konklusioner
og perspektiver Faciliteten Progress opfylder et stort behov hos
mikrofinansieringsudbydere både i og uden for banksektoren. I marts 2013 var
101 mio. EUR ud af 203 mio. EUR blevet afsat til finansielle
formidlere (der er stadig mulighed for investeringer frem til 2016). Med de
mikrolånsummer, som der er opnået enighed om, at udbyderne skal generere,
ligger den nuværende gearingseffekt på 5,5, hvilket er højere end målet. Faciliteten Progress' geografiske dækning er
blevet udvidet, så den omfatter 15 medlemsstater. Næsten 50 mio. EUR er
allerede nået ud til slutmodtagerne, som omfatter dårligt stillede personer,
navnlig kvinder, unge mennesker, minoriteter og lavtuddannede arbejdstagere.
Faciliteten Progress har bidraget væsentligt til jobskabelsen, idet den har
hjulpet en stor procentdel af mennesker, som tidligere var arbejdsløse eller
inaktive, i beskæftigelse. I en statusevaluering, som fremlægges i 2014, vil
der blive foretaget en mere dybtgående analyse af programmet. Der er påpeget plads til forbedring med hensyn til
ledsagende vejledning og uddannelse af mikroiværksættere. Kommissionen vil
fortsat insistere på, at EIF sikrer, at denne kontraktlige forpligtelse
opfyldes. Problemet med udbydernes institutionelle kapacitet, hvor det
anerkendes, at der er en flaskehals, som forsinker udbetalingen af lån, vil
blive behandlet i det efterfølgende instrument under programmet for sociale
forandringer og innovation 2014-20 (PSCI)[15].
Ud over porteføljefinansiering og risikodeling vil dette nye instrument i
lighed med faciliteten Progress tilbyde støtte til kapacitetsopbygning og
teknisk bistand til mikrokreditudbydere under én samlet paraply. I øjeblikket føres de sidste trepartsforhandlinger
om den forordning, hvori PSCI 2014-20 oprettes. Kommissionen håber, at Europa-Parlamentet
og Rådet vil indvillige i, at den saldo i faciliteten Progress, der resterer,
efter at garantierne er iværksat, og lånene og egenkapitalen er betalt tilbage
ved udgangen af faciliteten Progress' levetid, overføres til PSCI-budgettet for
at sikre fuld udnyttelse af et revolverende instrument på EU-plan, som
understøtter jobskabelse og finansiel integration. [1] Nærmere oplysninger om gearingseffekten af faciliteten
Progress fremgår af afsnittet Mulig gearingseffekt i denne rapport. [2] Europa-Parlamentets "Forberedende foranstaltning
vedrørende fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa". [3] Oplysninger om, hvordan faciliteten Progress opererer,
fremgår af rapporten om gennemførelsen af faciliteten fra 2010 (KOM(2011) 195). [4] Patria Credit nyder godt af både garantier og finansierede
instrumenter. [5] I første omgang blev der indgået en aftale med First
Step (IE). Denne udbyder indstiller sine udlånsaktiviteter på baggrund af
etableringen af Microfinance Ireland. [6] Der er indgået en aftale med Volksbank Slovenia. Denne
enhed er blevet omdøbt til Sberbank banka, efter at den blev overtaget af
Sberbank. I rapporten omtales denne enhed under dens nuværende navn. [7] I modsætning til finansierede instrumenter. [8] Inklusive EIB's bidrag. [9] Det tidligere indberettede seniorlån til Pancretan Cooperative
Bank indberettes ikke længere, da dette lån ikke er blevet udbetalt, og hele
beløbet vil blive frigjort. [10] Udbetalinger til Banca Popolare di Milano (IT) og et andet
lån til Créa-Sol ventes snart iværksat. Det har vist sig umuligt at foretage en
udbetaling til Pancreatan Cooperative Bank (EL) på grund af uforudsete
systemiske ændringer. [11] Inklusive den aftale, der er underskrevet med First Step. [12] Forskellen mellem antallet af mikrolån og antallet af
modtagere kan forklares ved, at der i nogle tilfælde anvendes en tilgang med
trinvise udlån, hvor låntageren først modtager et lille beløb og efter nogen
tid får endnu et lån. Det samlede lånebeløb pr. modtager overstiger ikke 25 000
EUR. [13] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-SF-12-040/EN/KS-SF-12-040-EN.PDF [14] http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=6358&lang=en&title=Unleashing-Europe’s-entrepreneurial-potential-to-bring-back-growth. [15] KOM(2011) 609 endelig.