12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/33

1.1

EØSU støtter Kommissionens mål om at sætte intelligent lovgivning højt på dagsordenen. Lovgivning er en nødvendighed, men skal være godt udformet for at nå EU's politikmål med mindst mulige omkostninger. EØSU glæder sig over Kommissionens flerårige indsats for at fremme udformning og anvendelse af bedre lovgivningsværktøjer, herunder konsekvensanalyser og inddragelse af interessenter.

1.2

EØSU

2.1

I november 2011 offentliggjorde Kommissionen en rapport om "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er – Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomhedernes behov (1)" med foranstaltninger specielt beregnet på SMV. Rapporten afspejlede "tænk småt først"-princippet knæsat i Small Business Act (SBA) (2), som kræver, at der skal tages højde for konsekvenserne for SMV, når lovgivningen udformes, og at den eksisterende lovgivning skal forenkles. Kommissionen udtrykte også villighed til at tage SMV'ernes byrder op via det nye program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) (3) lanceret i december 2012.

2.2

Kommissionens meddelelse til forårstopmødet om "Intelligent lovgivning – imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (4) vedtaget den 7. marts 2013 gør status over alle foranstaltninger gennemført af Kommissionen siden 2011 vedrørende byrderne for SMV. I rapporten gennemgås fremskridtene i relation til:

3.1.1

EØSU har altid støttet og opmuntret initiativer til bedre lovgivning, hvilket klart fremgår af forskellige udtalelser (5). Vi er klar over, at selv om intelligent lovgivning er nødvendig for alle virksomheder, så har bureaukrati en uforholdsmæssig stor indvirkning på mikrovirksomheder og mindre virksomheder. Derfor skal "tænk småt først"-princippet være en prioritet, når der udformes ny lovgivning og igennem hele beslutningsprocessen.

3.1.2

SMV'er har forskellig størrelse, aktivitetsområde, målsætninger, finansiering, ledelse, geografisk beliggenhed og juridisk status (6). Beslutningstagerne bør derfor tage hensyn til disse forskelligheder, når de udarbejder lovgivning, der berører disse virksomheder. De bør huske, at lovgivningerne enkeltvis måske ikke virker særligt tunge, men det blandt andet er akkumulationen af bestemmelser og lovgivninger, der afholder en mikrovirksomhed eller mindre virksomhed fra at udvikle nye ideer, udvide eksisterende markeder eller ansætte flere folk.

3.1.3

Konsekvensen er, at mange SMV'er, især mikrovirksomheder og mindre virksomheder, ser lovgivning som et middel til at kvæle virksomhedsudviklingen i stedet for at stimulere væksten. EØSU har det standpunkt, at mere intelligent lovgivning på EU-plan ikke vil hjælpe noget, hvis ikke lovgivningen klart identificerer, hvilke virksomheder den prøver at hjælpe og hvilke (om nogen) fritagelser, de virksomheder får eller kan påberåbe sig. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til fuldt ud at gennemføre SMV-testen i alle konsekvensanalyser, der gennemføres i de forskellige generaldirektorater. Udvalget mener, at SMV-testen skal indbefatte potentielle omkostninger og fordele ved forslagene alt efter virksomhedens størrelse, idet der klart sondre mellem mikrovirksomheder små og mellemstore virksomheder. Hvis SMV-testen ikke gennemføres korrekt, vil den få en negativ udtalelse fra konsekvensanalyseinstansen.

3.2.1

EØSU anerkender konsekvensanalysernes (7) rolle som et nøgleelement i udformningen af politiske foranstaltninger for SMV på EU-plan. Udvalget insisterer på, at Kommissionen udformer grundige konsekvensanalyser, der kan leve op til formålet og er systematiske. EØSU minder Kommissionen om, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal overholdes. Konsekvensanalyserne skal også medtage en omkostningsanalyse. De øgede omkostninger, som virksomhederne bærer som følge af lovgivning, gør visse aktiviteter uøkonomiske, som ville være rentable, hvis der ikke var nogen lovgivning. Derfor vil nogle marginale virksomheder blive tvunget til at forlade markedet, hvorved potentialet for den private sektors økonomiske aktivitet mindskes. EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en uafhængigt kontrolleret årlig erklæring om lovgivningforslags samlede omkostninger for virksomhederne. Erklæringen skal også give oplysninger om vigtige ændringer i politikforslag, der indføres som en følge af konsekvensanalyser.

3.2.2

EØSU er klar over, at konsekvensanalyser er tekniske dokumenter, men deres længde og sprog kan gøre dem uigennemskuelige, især hvis mindre virksomheder ønsker at bidrage. Udvalget anbefaler at gøre dem mere brugervenlige (8) ved at bruge en standardmodel og et klart resume, som fremhæver de hovedemner, der er behandlet, og ved at fokusere på hver SMV-undergruppe.

3.2.3

EØSU appellerer om, at interessenter, herunder erhvervsorganisationer, der repræsenterer mikro/små og mellemstore virksomheder foretager en uafhængig og gennemsigtig granskning af udkast til konsekvensanalyser, så det sikres, at de er af høj kvalitet og er udformet i henhold til retningslinjerne (9).

3.2.4

Konsekvensanalyserne skal detaljeret vise, hvordan og hvor meget særlige foranstaltninger og modeller (f.eks. fritagelser, forenklinger osv.) skal bruges til at mindske den lovgivningsmæssige byrde for SMV'erne. EØSU bifalder en øget anvendelse af SMV-testen, men minder om behovet for grundigt og individuelt at screene effekten af lovgivning på de tre forskellige undergrupper og derefter undersøge mulighederne for at fritage mikrovirksomheder fra nye lovtiltag eller vedtage lettere ordninger.

3.2.5

EØSU bemærker, at Kommissionen synes at bevæge sig væk fra planerne om at give mikrovirksomheder gruppedispensation fra EU-bestemmelser efter afslutning af konsekvensanalysen. EØSU bifalder dette skridt og understreger, at intelligent lovgivning skal tilpasses til virksomhedens form og størrelse og ikke være for kompliceret. Forudsat at disse foranstaltninger imødekommes, er det let for virksomhedsejerne at udvikle passende interne procedurer, der lever op til målsætningerne om intelligent lovgivning.

3.2.6

Mikrovirksomheder og små virksomheder ved, at de er tættere på deres kunder end store multinationale virksomheder. De ved også, at der er stigende efterspørgsel fra kunder, som ønsker at bruge lokale virksomheder, som er etiske og som værner om miljøet. EØSU minder Kommissionen om, at det derfor er væsentligt, at de standarder og lovgivninger, der regulerer virksomhedernes kvalitet, deres produkter og tjenester overholdes af virksomhederne, hvis de ønsker at have succes og forblive konkurrencedygtige på forskellige markeder. Mikrovirksomheders fritagelse fra forbruger- og miljølovgivningerne kan f.eks. i sidste ende skade dem (10).

3.2.7

Udvalget mener, at der, udover det forudgående, i konsekvensanalyserne også nøjagtigt bør måles den sneboldeffekt, som foranstaltninger til mindskelse af den administrative byrde via ændring af lovgivningen om SMV'er kan sætte gang i. Der kan komme bivirkninger, der kan ændre arbejdsmarkedsforholdene og forholdet til myndighederne og forvaltningen (sort arbejde, kendskab til skatteoplysninger, sociale bidrag, kompetencer og arbejdskontrakter osv.).

En intelligent lovgivning rettet mod SMV'erne bør i sagens i natur sikre, at de eksterne virkninger, den skaber, er reelle, eller i det mindste uden skadevirkninger. I denne henseende minder EØSU Kommissionen om, at intelligent lovgivning hverken må underminere arbejdstagernes rettigheder (11) eller mindske deres grundlæggende beskyttelse, især hvad angår sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

3.3.1

EØSU glæder sig over indførelsen af en årlig SMV-resultattavle, hvilket gør det muligt at spore specifikke foranstaltninger igennem hele beslutningsprocessen. Vi ser frem til gennemførelsen af den og resultaterne.

3.3.2

EØSU mener, at Kommissionen konstant bør overvåge SMV-resultattavlen via en centraliseret koordinationstjeneste i tæt samarbejde med de forskellige EU-institutioner og -organer. Medlemsstaterne og SMV-organisationerne opfordres også til at deltage i processen.

3.4.1

EØSU bifalder, at køreplaner, som informerer interessenterne om mulige kommissionsinitiativer, formidles til dem via planlagt forberedende arbejde og planlagte høringer. Der skal være bred formidling om høringer af interessenter, så de kan reagere i tide. Imidlertid bør de ikke baseres på kvantitet, men på kvalitet og bør støttes af empiriske undersøgelser baseret på interviews med konkrete forretningsfolk, herunder arbejdstagere, erhvervsorganisationer, besøg eller observation af mikrovirksomheder og mindre virksomheder. EØSU minder Kommissionen om, at køreplanerne altid skal indbefatte en første grov vurdering af de forventede omkostninger for at give interessenterne mulighed for at foretage et kvalitetscheck af de mulige virkninger. Udvalget minder Kommissionen om, at det er afgørende at foretage bred høring af interessenter for at indsamle kvalitetsdata samt udforme forslag til intelligent lovgivning.

3.4.2

Efter en høring spørger mange erhvervsorganisationer og deres medlemmer sig selv, om deres bestræbelser for at bidrage til at identificere potentielle problemer og mulige løsninger har kunnet betale sig. EØSU slår til lyd for, at nogle af dem i henhold til en officiel procedure deltager i uafhængige konsekvensanalyseudvalg som eksterne eksperter for at sikre, at de forskellige begreber tolkes rigtigt.

3.4.3

EØSU har bemærket en relativ stigning i antallet af delegerede retsakter vedtaget af lovgiverne de seneste år. Mange af de beslutninger, der træffes via delegerede retsakter, har markant indvirkning på SMV'er. Udvalget mener derfor, at høringen skal udvides til også at omfatte nogle vigtige delegerede retsakter, som kan have betragtelige økonomiske, miljømæssige og/eller sociale konsekvenser på en specifik sektor eller på større interessenter.

3.4.4

EØSU appellerer om en ægte og struktureret "SMV-dialog" med forskellige parter, når der udarbejdes lovgivning. Et sådant partnerskab skal sikre inddragelsen af alle SMV'er og deres organisationer, især organisationer af mindre virksomheder, som forsvarer anvendelsen af "tænk-småt-først"-princippet og "only once"-principperne i Small Business Act (12) for at fremme effektivitetsmålene.

3.4.5

EØSU støtter principielt Enterprise Europe Network (EEN). Det beklager, at EEN endnu ikke har realiseret sit potentiale, fordi mange europæiske SMV'er synes at være udvidende om dets eksistens. De tjenester, som EEN yder, skal være baseret på konkrete SMV-krav og -behov i tæt samarbejde med SMV-organisationerne.

EØSU er af den opfattelse, at Enterprise Europe Network's værtsorganisationer skal have støtte til at afsætte flere ressourcer til SMV's behov i forbindelse med deres kontakter med den offentlige forvaltning. EØSU mener, at støtten især skal koncentreres på de mindste virksomheder, som direkte skal høres af deres lokale Enterprise Europe Network Center, når de er konfronteret med lovgivningsspørgsmål. Alle Kommissionens tjenesterene bør tage hensyn til resultaterne af disse topartsmøder og input fra SMV-organisationerne for at omsætte "tænk-småt-først"-princippet i praksis.

3.4.6

EØSU bifalder forlængelsen af mandatet til gruppen på højt plan vedrørende administrative byrder (13) (Stoiber-gruppen). EØSU så især gerne, at gruppen tildeles en ny central rolle gående ud på at bistå Kommissionen med forberedelse, overvågning og gennemførelse af politikker, der berører mikro- og mindre virksomheder, i tæt samarbejde med SMV-organisationer og fagforeninger.

3.4.7

EØSU noterer sig resultaterne af Top 10-høringen om de værste eksempler på bureaukrati, der berører SMV'erne (14). Udvalget opfordrer Kommissionen til at reagere på høringsresultaterne snarest muligt ved at offentliggøre specifikke forenklingsforslag.

3.5.1

EØSU støtter fitness-checket af lovgivning i forbindelse med fastlæggelsen af politikker for SMV (15) (det såkaldte REFIT-program). EØSU ser frem til resultaterne af pilotvurderingerne (16) og opfordrer Kommissionen til at lancere flere fitness-checks i 2014-programmet på vigtige områder, som vi mener er af afgørende betydning for vækst- og jobskabelsen. Kommissionen opfordres til at offentliggøre alle gennemførte eller planlagte fitness-checks på sin hjemmeside.

3.5.2

EØSU foreslår også et samlet fitnesscheck af EU-lovgivning, som virksomheder kommer i berøring med, når de handler på tværs af EU's ydre grænser. EØSU mener, at den administrative byrde ved den form for lovgivning er tung og at et check ville være et markant bidrag til EU's dagsorden for intelligent lovgivning, vækst og handel.

3.5.3

EØSU beder Kommissionen om at bruge REFIT-programmet til at identificere og hurtigst muligt foreslå ophævelse af eksisterende lovbestemmelser og udestående forslag, der ikke længere er nyttige, og gå videre med konsolideringen af den eksisterende lovgivning som et led i forenklingsbestræbelserne. Det anbefales, at alle reduktionsmål er målbare og sigter på at føre til konkrete, positive forandringer for virksomhederne.

3.5.4

EØSU mener, at der bør bruges en bedre udvælgelse af juridiske instrumenter, herunder mekanismer til selvregulering og samregulering (17).

3.6.1

EØSU påpeger, at intelligent lovgivning er et delt ansvar mellem alle, der er involveret i at udforme politiske foranstaltninger i EU, hvad enten det er på EU-plan eller på medlemsstatsplan.

3.6.2

På europæisk plan:

3.6.3

I medlemsstaterne: