EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IP0487

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/026 IT/Emilia-Romagna Motorcycles, Italien) (COM(2012)0616 — C7-0350/2012 — 2012/2265(BUD))

EUT C 434 af 23.12.2015, p. 196–198 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 434/196


P7_TA(2012)0487

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/026 IT/Emilia-Romagna Motorcycles

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/026 IT/Emilia-Romagna Motorcycles, Italien) (COM(2012)0616 — C7-0350/2012 — 2012/2265(BUD))

(2015/C 434/35)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2012)0616 — C7-0350/2012),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0416/2012),

A.

der henviser til, at Unionen har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.

der henviser til, at anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise;

C.

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF;

D.

der henviser til, at Italien har anmodet om støtte i forbindelse med 512 afskedigelser (hvoraf de 502 er udvalgt til at modtage støtte), der blev foretaget i ti virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2) — hovedgruppe 30 (Fremstilling af andre transportmidler) (3) i NUTS II-regionen Emilia-Romagna (ITH5) i Italien,

E.

der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.

er enigt med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 2, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Italien derfor er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning; bemærker, at antallet af afskedigede arbejdstagere akkurat ligger over interventionskriterierne;

2.

bemærker, at de italienske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 30. december 2011, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 19. oktober 2012; beklager den langvarige sagsbehandlingstid på ti måneder;

3.

finder det prisværdigt, at de italienske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede, at sætte foranstaltningerne i værk den 1. marts 2012, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

4.

minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af skræddersyede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens erhvervskarriere; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersyes til de afskedigede arbejdstageres, men også til erhvervslivets nuværende behov;

5.

glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter blev hørt ved en lang række møder under udformningen af foranstaltningerne;

6.

fremhæver vigtigheden af, at der drages lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger vedrørende masseafskedigelser af arbejdstagere;

7.

beklager, at oplysningerne om kursusforanstaltningerne i Kommissionens forslag ikke angiver, i hvilke sektorer arbejdstagerne forventes at finde beskæftigelse, eller hvorvidt de udbudte kurser er tilpasset de fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedsbehov for regionen;

8.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser med henblik på at fremskynde anvendelsen af EGF; påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af tilskud, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

9.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

10.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; fastholder, at støtte fra EGF ikke må træde i stedet for foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omstilling af virksomheder eller sektorer; beklager, at EGF kan være et incitament for virksomhederne til at erstatte deres kontraktansatte arbejdsstyrke med en mere fleksibel og kortsigtet arbejdsstyrke;

11.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om, hvordan den supplerer de foranstaltninger der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenesteydelser;

12.

beklager, at betalingsbevillingerne på 5 0 0 00  000 EUR under budgetposten for EGF (budgetpost 04 05 01) i 2012-budgettet har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at dække alle nødvendige betalinger; beklager, at Kommissionen har foreslået at dække en del af denne betalinger med en overførsel på 1 1 60  745 EUR i betalingsbevillinger fra budgetposten for den europæiske mikrofinansieringsfacilitet (budgetpost 04 04 15) i stedet for at anmode om nye bevillinger i forslag til ændringsbudget nr. 6/2012, således som den med rette har gjort det i forbindelse med andre anmodninger om anvendelse af EGF og i forbindelse med en del af den foreliggende ansøgning (1 4 97  750 EUR); minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister, og at den derfor fortjener en særskilt bevilling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

13.

beklager Rådets beslutning om at blokere for en forlængelse af den »kriseundtagelse«, der har gjort det muligt også at yde økonomisk støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af den nuværende finansielle og økonomiske krise, ud over dem, som har mistet deres arbejde som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at øge Unionens medfinansieringssats til 65 % af programmets udgifter for ansøgninger indsendt efter udløbet af fristen den 31. december 2011, og opfordrer Rådet til at genindføre denne foranstaltning snarest muligt;

14.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

15.

pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).


BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/026 IT/Emilia-Romagna Motorcycles fra Italien)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2013/17/EU).


Top