52012DC0209

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Modernisering af EU's statsstøttepolitik

(EØS-relevant tekst)

1.           Indledning: Statsstøttekontrollen i det aktuelle klima

1.           Europa 2020 er EU's vækststrategi for dette årti. I en foranderlig verden tager Europa-Kommissionens politikker sigte på at gøre EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Disse tre gensidigt forstærkende mål skal hjælpe EU og medlemsstaterne med at skabe høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed.

2.           Det indre marked er derfor EU's bedste aktiv, når det drejer sig om at skabe bæredygtig vækst. Et effektivt indre marked forudsætter, at der anvendes to instrumenter: for det første regler for oprettelsen af ét integreret marked uden nationale grænser, og for det andet en konkurrencepolitik, som omfatter statsstøttekontrol, for at sikre, at det indre markeds funktion ikke fordrejes som følge af virksomheders konkurrencebegrænsende adfærd eller af, at medlemsstater begunstiger visse aktører på bekostning af andre. Konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst; det er et incitament for virksomheder, herunder nye virksomheder, til at bevæge sig ind på markeder og innovere, hvorved produktiviteten og konkurrenceevnen forbedres i en global sammenhæng. Konkurrence er samtidig en omkostningseffektiv politik, eftersom den kan iværksættes uden offentlige eller private udgifter. Statsstøttekontrollen spiller derfor som et af de konkurrencepolitiske instrumenter en grundlæggende rolle, når det drejer sig om at forsvare og styrke det indre marked.

3.           Den økonomiske og finansielle krise har bragt det indre markeds integritet i fare og øget risikoen for konkurrencebegrænsende reaktioner. Krisen har samtidig øget behovet for, at staten spiller en større rolle, når det drejer sig om at beskytte de mest sårbare medlemmer af samfundet og fremme den økonomiske genopretning. Krisen har imidlertid også sat medlemsstaternes budgetter under pres, eftersom den kræver finanspolitisk konsolidering og en bedre udnyttelse af de knappe ressourcer. Sidst, men ikke mindst, har krisen medført, at forskellen mellem medlemsstaterne er blevet større, hvad angår det spillerum, som de har til at finansiere deres politikker.

4.           EU's vækstpotentiale kan øges ved i højere grad at fokusere på de offentlige udgifter og skabe de nødvendige betingelser for, at økonomisk genopretning kan finde sted og vare ved. Der bør bl.a. skabes større effektivitet[1] i de offentlige udgifter, og de bør i højere grad rettes mod politikker, som fremmer vækst og opfylder fælles europæiske mål.

5.           Nogle af disse offentlige udgifter vil tage form af statsstøtte[2], det være sig i form af direkte udgifter, skattemæssige incitamenter, statsgarantier eller andre garantier. En stærkere og mere målrettet statsstøttekontrol kan tilskynde til udformning af mere effektive, vækstfremmende politikker og sikre, at konkurrencefordrejningerne forbliver begrænsede, således at det indre marked fortsat er åbent og konkurrencepræget. En sådan statsstøttekontrol kan også bidrage til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser. En mere målrettet ramme vil give medlemsstaterne mulighed for bedre at bidrage både til gennemførelsen af Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst og budgetkonsolidering.

6.           Der er behov for en modernisering af statsstøttekontrollen for at forbedre kvaliteten af Kommissionens undersøgelser og gøre denne kontrol til et redskab, der fremmer en forsvarlig anvendelse af de offentlige ressourcer til vækstorienterede politikker, og som begrænser konkurrencefordrejninger, der ville undergrave de lige konkurrencevilkår i det indre marked. De nuværende komplekse materielle regler og de proceduremæssige rammer, som gælder såvel mindre som større sager, betyder, at statsstøttekontrollen er forbundet med udfordringer.

7.           Andre elementer understøtter ligeledes behovet for en bred moderniseringspakke, når det gælder EU's statsstøttepolitik som helhed: udløbet af en række centrale statsstøtteinstrumenter inden slutningen af 2013, forberedelsen af EU's flerårige finansielle ramme og EU's strukturfondsregler for 2014-2020, og sidst, men ikke mindst, styrkelsen af det økonomiske og budgetmæssige overvågningssystem i løbet af det europæiske halvår.

8.           Moderniseringen af statsstøttekontrollen skal derfor tjene tre formål: i) at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i et konkurrencedygtigt indre marked, ii) at koncentrere Kommissionens forudgående undersøgelser om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med håndhævelsen af statsstøttereglerne og iii) at sikre ensartede regler og hurtigere afgørelser.

9.           I denne meddelelse skitseres en integreret strategi for reform med henblik på at nå disse tæt forbundne mål, der bør ses som integrerede byggestene i én enkelt reformpakke.

2.           Mål i forbindelse med en modernisering af statsstøttepolitikken og instrumenterne til opfyldelse af disse mål

2.1.        Fremme vækst i et styrket, dynamisk og konkurrencedygtigt indre marked

10.         I Europa 2020-strategien for vækst erkendes det, at statsstøtte spiller en vigtig rolle for vækst og "aktivt og positivt (kan) bidrage til Europa 2020-målene ved at fremme og støtte initiativer vedrørende mere innovative, effektive og grønne teknologier og samtidig lette adgangen til offentlig støtte til investeringer, risikokapital og finansiering af forskning og udvikling"[3].

11.         Politikker, som har til formål at nå Europa 2020-målene, kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at overvinde krisen og stimulere bæredygtig vækst. Medlemsstaterne og Unionen vil derfor prioritere budgetudgifterne, hvoraf nogle vil omfatte statsstøtte.

12.         En moderniseret statsstøttekontrol bør lette behandlingen af støtte, der er veludformet, rettet mod påviste markedssvigt og mål af fælles interesse, og som fordrejer konkurrencen mindst ("god støtte"). Dette skal sikre, at den offentlige støtte stimulerer innovation, grønne teknologier og udvikling af menneskelig kapital, forhindrer miljøskader og i sidste ende fremmer vækst, beskæftigelse og EU's konkurrenceevne. En sådan støtte vil bidrage bedst til vækst, når den er rettet mod et markedssvigt og derved supplerer, og ikke erstatter, private midler. Statsstøtte vil kun kunne bidrage effektivt til opfyldelsen af det ønskede offentlige politiske mål, hvis den har en tilskyndende virkning, dvs. hvis den tilskynder støttemodtageren til at iværksætte aktiviteter, som denne ikke ville have gjort uden støtten. Statsstøtte vil kun have den størst mulige virkning for vækst, hvis den er udformet på en måde, som begrænser konkurrencefordrejninger, og som gør, at det indre marked fortsat er konkurrencedygtigt og åbent. Statsstøtte spiller derfor en afgørende rolle, når det drejer sig om at forbedre effektiviteten i de offentlige udgifter, som tager form af statsstøtte, eftersom det overordnede mål er at skabe mere vækst i det indre marked, hvilket nødvendigvis består i at udvikle konkurrencen. Statsstøtte, der ikke er rettet mod markedssvigt, og som ikke har nogen tilskyndende virkning, er ikke kun spild af offentlige ressourcer, men virker også som en bremse for vækst ved at forværre konkurrencevilkårene i det indre marked.

13.         Statsstøttekontrollen understøtter allerede Europa 2010-flagskibsinitiativerne. Retningslinjerne for bredbånd skaber f.eks. de rette betingelser for effektiv statsstøtte til udbredelse af bredbånd, idet de bidrager til at opfylde målene i forbindelse med initiativet "En digital dagsorden for Europa". Offentlig støtte til udvikling af infrastruktur bidrager også til at opfylde målene om intelligente, opgraderede og fuldt sammenkoblede transport- og energinet som fastsat i initiativet "Et ressourceeffektivt Europa". Rammerne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation gør det lettere at nå målene i forbindelse med initiativerne "Innovation i EU" og "En industripolitik for en globaliseret verden". Håndhævelsen af "princippet om, at forureneren betaler" samt muligheden for at yde støtte til virksomheder for at tilskynde dem til at gå videre end de obligatoriske EU-miljøstandarder, som er fastsat i rammebestemmelserne for miljøstøtte, eller fremme energieffektivitet er et af redskaberne til at gennemføre flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa". Muligheden for at støtte uddannelse ved hjælp af statsmidler bidrager til at opfylde målene i forbindelse med initiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering giver mulighed for at yde statsstøtte til kriseramte virksomheder, men kun på nøje fastsatte betingelser, og kun hvis det fører til, at deres langsigtede rentabilitet genoprettes. Dette vil fremme ineffektive virksomheders udtræden af markedet og forberede virksomhederne på den globale konkurrence, hvilket bidrager til gennemførelsen af initiativet "En industripolitik for en globaliseret verden". Forbindelsen mellem Europa 2020-målene og ‑flagskibsinitiativerne på den ene side, og statsstøttereglerne på den anden, bør udvikles yderligere for at strømline Kommissionens redskaber og tilskynde medlemsstaterne til at dirigere de knappe offentlige ressourcer mod fælles prioriteter.

14.         Ved at sætte fokus på kvaliteten og effektiviteten af offentlig støtte vil statsstøttekontrollen også kunne hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at styrke budgetdisciplinen og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser - med det resultat, at skatteydernes penge anvendes bedre. Dette er særlig vigtigt for at opnå en intelligent finanspolitisk konsolidering, som forener den rolle, som målrettede offentlige udgifter spiller for fremme af vækst, med behovet for at få budgetterne under kontrol. Der er derfor også et behov for at integrere statsstøttekontrollen og mere generelle konkurrencehensyn i proceduren for det europæiske halvår.

15.         En robust statsstøttekontrol er også en vigtig forudsætning for et velfungerende indre marked. En sådan robust kontrol går hånd i hånd med en effektiv gennemførelse af reglerne for EU's indre marked og har særlig relevans på markeder, som først for nylig er blevet åbnet, og hvor store etablerede virksomheder, som modtager støtte fra staten, stadig spiller en vigtig rolle, som f.eks. inden for transport, posttjenester eller, i mere begrænsede tilfælde, energi. En modernisering af statsstøttepolitikken kan forbedre det indre markeds funktionsmåde gennem en mere virkningsfuld politik, der tager sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger, bevare lige vilkår og bekæmpe protektionisme. Statsstøtte får endnu større betydning i denne tid, hvor vi er nødt til at mobilisere det indre markeds fulde potentiale for vækst.

16.         Det globale klima skaber udfordringer og muligheder for europæiske virksomheder. Forskellige konkurrenceregelsystemer findes verden over. Sammenlignet med disse giver EU's statsstøtteregler en mere gennemsigtig, sammenhængende og vækstorienteret ramme, samtidig med at de giver mulighed for at yde støtte i samme størrelsesorden[4]. Med det større fokus, som der gennem EU's moderniserede ramme for statsstøtte vil være på vækstfremmende mål, samtidig med at det sikres, at det indre marked er fuldt funktionsdygtigt, bør virksomhedernes konkurrenceevne i EU, og også uden for EU, kunne forbedres.

17.         I de særlige tilfælde, hvor subsidier ydet af et tredjeland fører til konkurrencefordrejninger, er der i WTO-reglerne fastsat en grundlæggende ramme for at afhjælpe de særlige konsekvenser, som ulovlige udenlandske subsidier måtte have for EU-virksomheder. Derudover kan bilaterale frihandelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande, også indeholde regler om subsidier med henblik på særlige problemer, som ikke falder ind under WTO-rammerne (f.eks. frihandelsaftalen med Korea). Handelspolitiske instrumenter kan anvendes til at gennemføre disse områder.

18.         Følgende forslag til en modernisering af statsstøttepolitikken skal bidrage til målet om vækst:

a)      Identifikation og definition af de fælles principper, som Kommissionen anvender ved vurderingen af alle støtteforanstaltningers forenelighed. Sådanne horisontale principper vil klarlægge, hvordan Kommissionen vurderer fælles træk, som i øjeblikket ikke behandles ens i de forskellige retningslinjer og rammer. Disse principper skal være så operationelle som muligt og kunne vedrøre definitionen og vurderingen af egentlige markedssvigt, den tilskyndende virkning og de negative virkninger af offentlige indgreb, herunder eventuelt overvejelser om den samlede virkning af støtten.

b)      Revision og strømligning af retningslinjerne for statsstøtte for at bringe dem i overensstemmelse med disse fælles principper. Revisionen vil følge en generel tilgang, som består i at styrke det indre marked, øge effektiviteten i de offentlige udgifter (statsstøtte anvendes kun i de tilfælde, hvor den skaber reel merværdi). En klarere definition af de markedssvigt, som skal afhjælpes, og en grundigere undersøgelse af den tilskyndende virkning vil i den forbindelse være af afgørende betydning for at sikre værdi for pengene og undgå fordrejninger. Der bør ligeledes foretages en mere systematisk vurdering af eventuelle negative virkninger af statsstøtte - navnlig med hensyn til fordrejninger af den allokative og dynamiske effektivitet, støttekapløb og markedsstyrke. De reviderede rammebestemmelser for rednings- og omstruktureringsstøtte til ikke-finansielle virksomheder vil dermed f.eks. være et yderst vigtigt redskab til at kontrollere denne meget konkurrencefordrejende type af støtte med henblik på at sikre, at udtræden af markedet kun afbrydes af statsindgreb, når det er reelt berettiget. Når markedsvilkårene tillader det, vil der efter krisen ligeledes blive indført nye regler for redning og omstrukturering af finansielle institutioner, i overensstemmelse med de fremtidige forslag til EU's krisestyring og ‑løsning. Endelig bør identifikationen af bedste praksis med hensyn til Europa 2020-udgiftsprioriteringerne give mulighed for hurtig godkendelse af omkostningseffektiv og vækstfremmende støtte. Med hensyn til strømliningen vil en række retningslinjer, herunder retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation, retningslinjerne for støtte til miljøbeskyttelse, retningslinjerne for risikokapital og retningslinjerne for bredbånd (disse typer af støtte udgør mere end to tredjedele af al den støtte, som ydes i EU), som et første skridt kunne tilpasses og eventuelt konsolideres med de fælles principper inden slutningen af 2013. Dette kan også give mulighed for at fremme synergi mellem forskellige støtteordninger og nå flere mål. Den særskilte vedtagelse af de enkelte retningslinjer vil ske gradvis og omgående i denne periode. Andre retningslinjer vil herefter gradvis blive tilpasset og konsolideret.

2.2.        Fokus på de sager, som har størst indvirkning på det indre marked

19.         Bestræbelserne på at øge effektiviteten i udgifterne bør ikke føre til mikrokontrol med alle offentlige udgifter, men snarere prioritering og en grundigere undersøgelse af de statsstøttesager, som har stor indvirkning på det indre marked, som f.eks. sager, der omfatter store og potentielt fordrejende støtteforanstaltninger, herunder skatteforanstaltninger. Parallelt hermed bør analysen af sager, der er af mere lokal art, og som har begrænset indvirkning på samhandelen, forenkles. Det vil kunne opnås ved at fastsætte mere passende og differentierede regler og ved at modernisere behandlingen af statsstøttesager, med øget ansvar til medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger. Det vil kræve en klarere definition af reglerne og en øget efterfølgende kontrol fra Kommissionens side for at sikre tilstrækkelig overholdelse af statsstøttereglerne. Det vil samtidig reducere den administrative byrde for de offentlige myndigheder og støttemodtagerne i de tilfælde, hvor det drejer sig om mindre støttebeløb.

20.         Følgende forslag til en modernisering af statsstøttepolitikken skal bidrage til målet om prioritering:

a)      En eventuel revision af de minimis-forordningen på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse og under hensyntagen til situationen i alle medlemsstaterne og i det indre marked som helhed samt de budgetmæssige virkninger af en sådan revision med det formål at undersøge, om den nuværende tærskel stadig svarer til markedsvilkårene.

b)      Eventuelle ændringer af Rådets bemyndigelsesforordning, der er nødvendige, for at Kommissionen kan erklære visse former for støtte forenelige med det indre marked og derfor fritaget fra forudgående anmeldelse. Det vil føre til en stigning i de typer af støtte, som efter Kommissionens erfaring vil kunne gøres til genstand for en sådan forenklet kontrol, uden at den effektive overvågning, som foretages af Kommissionen, og den efterfølgende kontrol svækkes. Af nye typer af støtte, som kunne blive omfattet af bemyndigelsesforordningen, kan f.eks. nævnes: støtte til kulturen, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer: støtte til (delvis) EU-finansierede projekter som f.eks. JESSICA osv.

c)      Revision og eventuel udvidelse af den generelle gruppefritagelsesforordning, når det gælder de former for støtte, som er omfattet af den reviderede bemyndigelsesforordning. Dette skal bidrage til, at offentlige midler anvendes målrettet til at opfylde visse veldefinerede mål, samtidig med at den administrative behandling af veludformede foranstaltninger, som indebærer forholdsvis lave støttebeløb, forenkles.

21.         Hvis Kommissionen beslutter at øge størrelsen og omfanget af de støtteforanstaltninger, som er fritaget fra anmeldelsesforpligtelsen, vil medlemsstaterne få større ansvar for at sikre en korrekt håndhævelse af statsstøttereglerne. Eftersom flere foranstaltninger vil være fritaget fra anmeldelsesforpligtelsen, vil medlemsstaterne forudgående skulle sikre, at de minimis-foranstaltninger samt ordninger og sager, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, er i overensstemmelse med statsstøtte­reglerne, i tæt samarbejde med Kommissionen, som fortsat vil være ansvarlig for den efterfølgende kontrol med sådanne foranstaltninger. Kommissionen vil forvente et bedre samarbejde fra medlemsstaterne side, når det gælder kvaliteten og rettidigheden af de oplysninger, som fremsendes, og forberedelsen af anmeldelserne, samt effektive nationale systemer (herunder privat håndhævelse), for at det kan sikres, at statsstøtteforanstaltninger, som er fritaget fra forudgående anmeldelse, er i overensstemmelse med EU-retten. En lavere administrativ byrde som følge af færre anmeldelsesforpligtelser kan kun forudses, hvis den ledsages af øget engagement og konkret handling fra de nationale myndigheders side, når det gælder overholdelse af statsstøttereglerne. Den kontrol, som efterfølgende foretages af Kommissionen, bør derfor øges, også fordi de nuværende resultater af kontrollen med medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltninger, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, viser, at de ofte ikke er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Der vil herved kunne sikres en effektiv håndhævelse.

2.3.        Ensartede regler og hurtigere afgørelser

22.         Statsstøttereglerne har med tiden udviklet sig til en kompleks retlig ramme. Der er mulighed for at præcisere og forenkle reglerne, skabe større sammenhæng og strømline vurderingsprocessen. Der bør redegøres bedre for statsstøttebegreberne, og de horisontale og materielle regler bør konsolideres.

23.         Kommissionen er forpligtet til at undersøge alle påstande om potentiel støtte uden i praksis at kunne opstille prioriteter for sin behandling af klager. Kommissionen er heller ikke altid i stand til at opnå fuldstændige og korrekte oplysninger fra de involverede parter, hvilket kan forlænge sagsbehandlingen. Det er nødvendigt at strømline og ændre procedurerne, for at der kan træffes afgørelse inden for en frist, der er rimelig for virksomhederne, og i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Følgende elementer i pakken skal bidrage til dette mål:

a)      Præcisering og bedre redegørelse for begrebet statsstøtte: Begrebet statsstøtte er et objektivt begreb, som er direkte defineret i traktatens artikel 107 som enhver støtte, der er resultatet af et statsindgreb eller ydes ved hjælp af statsmidler, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater, giver modtageren en fordel og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene. Kommissionens rolle er i den forbindelse begrænset til at skabe klarhed over, hvordan den fortolker og anvender traktatens bestemmelser som fortolket af Domstolen. Kommissionen vil inden for disse grænser foretage en yderligere præcisering af de vigtigste begreber i forbindelse med statsstøttebegrebet med henblik på at bidrage til en lettere gennemførelse.

b)      En modernisering af statsstøtteprocedureforordningen, hvad angår værktøjer til behandling af klager og indsamling af markedsoplysninger, for at Kommissionen bedre kan koncentrere sin indsats om de sager, som er mest relevante for det indre marked. Det er ensbetydende med, at Kommissionen skal have mulighed for at opstille prioriteter for behandlingen af klager, således at påstande om potentiel statsstøtte med stor indvirkning på konkurrencevilkårene og samhandelen i det indre marked, prioriteres. For at Kommissionen effektivt kan undersøge støttesager med betydelig indvirkning, bør den samtidig udstyres med mere effektive værktøjer for at kunne indhente alle de nødvendige oplysninger fra markedsdeltagere så betids, at den kan træffe afgørelse inden for en frist, der er rimelig for virksomhederne En sådan modernisering af sagsbehandlingen vil endvidere give Kommissionen mulighed for i højere grad på eget initiativ at foretage undersøgelser i tilfælde af betydelige konkurrencefordrejninger, som udgør en hindring for det indre marked. Det burde ligeledes give mulighed for at foretage en hurtig kontrol af den indvirkning, som støtteforanstaltninger har på markedet, hvilket vil muliggøre en hurtigere beslutningsproces.

3.           Mulige foranstaltninger

24.         En modernisering af statsstøttepolitikken som beskrevet ovenfor bør føre til en klarere og mere sammenhængende struktur i statsstøttekontrollen. De forskellige mulige foranstaltninger, som er beskrevet ovenfor, udgør integrerede byggestene i én enkelt reformpakke.

25.         De mulige foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, bidrager derfor tilsammen til opfyldelsen af målene på højt niveau - de understøtter hinanden og er indbyrdes forbundne. De mulige proceduremæssige foranstaltninger, som foreslås ovenfor, vil f.eks. muliggøre en hurtigere beslutningsproces og give Kommissionen mulighed for at koncentrere sin håndhævelse om de vigtigste spørgsmål på EU-niveau. Samme tankegang gælder en udvidelse af anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning gennem en ændring af bemyndigelsesforordningen.

26.         I betragtning af den indbyrdes forbundethed mellem målene og elementerne i pakken er det også ønskeligt, om hovedelementerne i reformen træder i kraft på samme tid, for at moderniseringen af statsstøttepolitikken kan give de bedst mulige resultater. De forskellige processer vil derfor begynde fra datoen for vedtagelsen af denne meddelelse, og de vigtigste redskaber i pakken, herunder Rådets retsakter, skal vedtages inden udgangen af 2013.

27.         For at dette mål kan nås, skal Kommissionens forslag til procedureforordning og bemyndigelsesforordning været vedtaget i efteråret 2012. Kommissionen vil bestræbe sig på at udvikle de øvrige elementer i pakken i de kommende måneder med henblik på gradvis at afslutte revisionen og strømliningen af sine vigtigste retsakter og retningslinjer inden slutningen af 2013. Kommissionen har til hensigt at konsultere medlemsstaterne og indgå i en åben dialog med Europa-Parlamentet og andre interessenter med henblik på at indhente input til en debat om forslagene til en modernisering af statsstøttepolitikken.

[1]               Dette vil også indebære udfasning af subsidier, som fører til en ineffektiv anvendelse af ressourcer eller miljøskader, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa", KOM(2011) 571 endelig, s. 10.

[2]               En oversigt over de offentlige udgifter til statsstøtte findes i "Resultattavle for statsstøtte - Beretning om statsstøtte ydet af EU's medlemsstater", KOM(2011) 848 endelig.

[3]               Meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020 endelig, af 3.3.2010, s. 20.

[4]               En sammenlignende undersøgelse, som blev foretaget af WTO i 2006, viser, at den statsstøtte, der ydes af EU's medlemsstater, er i samme størrelsesorden som den støtte, der ydes af EU's vigtigste handelspartnere (subsidier i procent af BNP). Se World Trade Organization Report 2006 "Exploring the links between subsidies, trade and the WTO".      http://www.wto.org/english/res_e/booksp_e/anrep_e/world_trade_report06_e.pdf. Se del II "Subsidies, Trade and the WTO", kapitel E "The incidence of Subsidies".