13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/164

—

glæder sig over, at den reaktive og ad hoc-prægede tilgang forvandles til en mere integreret, effektiv og forbedret ordning;

—

påpeger, at lokale og regionale myndigheder som regel yder et vigtigt bidrag til håndteringen af krisesituationer, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt, at de tages med på råd, når der udarbejdes risikovurderinger og risikostyringsplaner;

—

mener, at EU bør samarbejde med de nationale myndigheder om at tilbyde flere uddannelseskurser for ansatte lokalt og regionalt, så man sikrer, at der gribes effektivt ind over for krisesituationer;

—

mener klart, at EU bør etablere en platform, der kan bruges til udveksling af information og erfaringer med håndteringen af katastrofer mellem medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

—

understreger behovet for, at definitionerne i afgørelsen og de nærmere oplysninger om, hvordan der skal anmodes om bistand ved indtruffen eller overhængende fare for større katastrofer, formuleres mere præcist;

—

mener, at der bør bruges en standard som udgangspunkt for risikostyringsplanerne, så de indholdsmæssigt stemmer overens;

—

er overbevist om, at der må fastlægges en tidsplan for medlemsstaternes regelmæssige opdatering og fremlæggelse af risikostyringsplaner.

Ordfører

Adam BANASZAK (PL/AE), medlem af regionalrådet i Kujawsko-Pomorskie

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning

COM(2011) 934 final

1.

konstaterer med tilfredshed, at forslaget er helt i tråd med Kommissionens politik om at blive bedre til at håndtere katastrofer og skabe en mere sammenhængende politik på området, og at det bidrager til Europas 2020-mål og til at øge sikkerheden for borgene i EU i henhold til Stockholmprogrammet og strategien for EU's indre sikkerhed;

2.

konstaterer, at de nye forslag er udformet på grundlag af en revision af civilbeskyttelsesbestemmelserne og erfaringer med tidligere katastrofer;

3.

glæder sig over, at forslaget er endnu et af Kommissionens tiltag i retning af at forenkle og strømline lovgivningen med et enkelt lovforslag for perioden 2014-2020, som sammenfatter de eksisterende forslag om samarbejde om civilbeskyttelse på EU-plan, der er reguleret af to retsakter: Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument;

4.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder som regel yder et vigtigt bidrag til håndteringen af krisesituationer, og at formidling af information til de ansvarlige for kriseberedskabet på lokalt og regionalt niveau bør være et af målene for civilbeskyttelseslovgivningen;

5.

understreger, at en stærkere civilbeskyttelsesordning vil bidrage til gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen, og påskønner, at Kommissionen især har fokuseret på at sikre en tæt koordinering mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand og på sammenhængen med aktioner, der gennemføres i medfør af andre EU-politikker og –instrumenter, især på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Sammenhæng med EU's øvrige finansielle instrumenter burde være garanti imod dobbeltfinansiering;

6.

kan tilslutte sig principperne om solidaritet, samarbejde, koordinering og gensidig hjælp mellem lande, regioner og lokalsamfund i EU vedrørende civilbeskyttelse og er enig med Kommissionen i, at en styrkelse af EU's integrerede katastrofeberedskabskapacitet kræver, at man i stedet for ad hoc-tilgangen planlægger foranstaltninger tilstrækkeligt lang tid i forvejen og vedtager en integreret politik for øvelser og uddannelseskurser, tager højde for, at katastrofeforebyggelsesforanstaltningerne berører mange områder (f.eks. miljøbeskyttelse, klimaændringer, oversvømmelser, brandfare sikkerhed, sundhedsbeskyttelse og regionalpolitik), og at der skabes muligheder for et udvidet samarbejde mellem de deltagende lande;

7.

påpeger endvidere, at EU bør samarbejde med de nationale myndigheder om at tilbyde flere uddannelseskurser for ansatte lokalt og regionalt, så man sikrer, at den første indgriben i krisesituationer er tilstrækkelig og ikke mindst effektiv;

8.

er enig i, at civilbeskyttelse er en grundlæggende medlemsstatskompetence, og at civilbeskyttelsesordningen ikke må påvirke medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte mennesker, miljø og ejendom på deres territorium mod katastrofer. Det primære mål med EU-civilbeskyttelsesordningen bør være at understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes aktioner;

9.

understreger vigtigheden af et tættere samarbejde med medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder om civilbeskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af større krisesituationer;

10.

er af den opfattelse, at EU bør kortlægge, hvor der konkret mangler ressourcer, og præcisere nøjagtigt, hvordan det kan bistå medlemsstaterne med at forbedre deres beredskab særligt i forhold til de lokale og regionale myndigheder. Medlemsstaterne og EU bør stile efter at anvende de eksisterende ressourcer, så der ikke skabes yderligere finansielle og administrative byrder, navnlig ikke for de lokale og regionale myndigheder;

11.

mener klart, at EU bør etablere en platform, der kan bruges til udveksling af information og erfaringer med håndteringen af katastrofer mellem medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

12.

understreger, at medlemsstaterne med støtte fra EU bør inddrage de lokale og regionale myndigheder i katastrofeberedskabet på et tidligt stadium ved hjælp af de systemer for forvaltning på flere niveauer, der anvendes inden for samhørighedspolitikken;

13.

tilslutter sig forslaget om at fokusere på specifikke mål om forebyggelse, beredskab til at gribe ind i tilfælde af katastrofer og fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængende fare derfor.

14.

gør opmærksom på vigtigheden af fortsat at forenkle den gældende lovgivning (forslaget er et stort skridt i den rigtige retning) og de relevante procedurer og samtidig sikre, at de er entydige og gennemskuelige. Dette burde begrænse de administrative byrder og kunne være et udgangspunkt for yderligere skridt i retning mod at forenkle og strømline ordningen. Udvalget bemærker, at en standard for udarbejdelsen af de enkelte risikostyringsplaner kunne være nyttig. Manglen på en sådan standard betyder i øvrigt en øget risiko for, at de ikke stemmer overens med andre risikostyringsplaner. Det, at der slet ikke nævnes noget om planernes omfang, og hvad de som et minimum skal indeholde, øger omkostningerne ved at udarbejde dem, gør dem vanskeligere at sammenligne og allervigtigst undergraver begrundelsen for at kræve af medlemsstaterne, at de fremlægger planer;

15.

understreger, at lokale og regionale myndigheder kan garantere, at der gribes øjeblikkeligt ind over for katastrofer, da de har indgående viden om de lokale geografiske og sociale forhold. Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne tager de lokale og regionale myndigheder med på råd, når de udarbejder risikovurderinger og risikostyringsplaner, da sidstnævnte i mange tilfælde har større kendskab til eksempelvis vurderingen af trusler end det nationale niveau;

16.

konstaterer, at forslagets finansielle bestemmelser om transport går i den rigtige retning og bør muliggøre flere aktioner inden for en kortere periode, og at flere lande vil kunne benytte ressourcerne, eftersom transport er en af de største udgifter ved internationale opgaver;

17.

støtter Kommissionens foranstaltninger om bedre adgang til tilstrækkelige transportressourcer for at understøtte kapaciteten til hurtig indgriben på EU-niveau, forudsat at formålet, rækkevidden og betingelserne for den eventuelle anvendelse af disse foranstaltninger præciseres klart. Det bifalder den mulighed, der er for, at Kommissionen kan supplere den transport, som medlemsstaterne tilvejebringer med de yderligere transportressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig indsats ved større katastrofer;

18.

understreger vigtigheden af, at den reaktive og ad hoc-prægede tilgang forvandles til en mere integreret, effektiv og forbedret ordning. Vi har brug for en egentlig omstilling fra den nuværende ad hoc-tilgang til forhåndsplanlægning og hurtig indgriben;

19.

forstår, hvorfor Kommissionen har valgt en bred definition af begreber knyttet til instrumentet for at tilvejebringe en fleksibel og mere velfungerende civilbeskyttelsesordning, men mener alligevel, at en præcisering af definitionerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning vil være hensigtsmæssig, navnlig af begreberne »katastrofe« og »større katastrofe«, derved ville man kunne forhindre uregelmæssigheder i medlemsstaternes brug af midler via ordningen i fremtiden;

20.

er enig med Kommissionen i, at der bør være bedre adgang til kritisk indsatskapacitet og transportløsninger, at procedurer, der sikrer en optimal indsats, bør fremmes, og at forebyggende politikker bør integreres bedre;

21.

bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre katastrofeberedskabskapaciteten med flere uddannelseskurser og øvelser og udarbejdelse af passende katastrofeplaner.

22.

bakker op om, at ordningen baseres på civilbeskyttelsespolitikkens fire hovedelementer: forebyggelse, beredskab, indsats og den eksterne dimension, og at der tillige tilføjes finansielle bestemmelser;

23.

går ind for foranstaltninger, der tilskynder medlemsstaterne og tredjelande til at anlægge en integreret tilgang til katastrofehåndtering;

24.

understreger, at det for at forebygge skade på mennesker, ejendom og miljøet som følge af katastrofer, er altafgørende, at der træffes foranstaltninger for at etablere og løbende opdatere en videnbase om risici, og at der udveksles viden, praksis og information. Det er også yderst vigtigt, at bevidstheden om forebyggelse øges, og at medlemsstaterne og tredjelande støttes, når de iværksætter foranstaltninger med særligt fokus på udarbejdelse af risikostyringsplaner;

25.

er enig i Kommissionens planer for beredskabssikringsforanstaltninger om bl.a. at oprette et katastrofeberedskabscenter, forvalte et fælles varslings- og informationssystem til kommunikation og udveksling af information (CECIS), bidrage til udviklingen af systemer til detektion og hurtig varsling af katastrofer, tilvejebringe og fastholde kapacitet i form af eksperthold, moduler og anden kapacitet samt iværksætte understøttende og supplerende foranstaltninger (kurser, formidling af erfaringer og viden). Udvalget mener dog, at medlemsstaternes anmodninger om bistand via katastrofeberedskabscentret bør præciseres nærmere. Formuleringen om, at anmodningen skal være »så konkret som muligt« er ekstremt vag. Katastrofeberedskabscentret skal afstemmes med de eksisterende nationale og regionale strukturer;

26.

bakker op om Kommissionens planer for foranstaltninger i tilfælde af, at en medlemsstat anmoder om hjælp til at håndtere en indtruffen katastrofe eller faren er overhængende for, at der indtræffer en katastrofe, særligt de foranstaltninger, der skal gøre det lettere at mobilisere indsatshold, eksperter, moduler og anden indsatsbistand end den europæiske katastrofeberedskabskapacitet;

27.

støtter Kommissionens initiativ om at oprette en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes på forhånd bevilgede indsatskapaciteter. Kvalitetskravene til katastrofeberedskabskapaciteten skal fastlægges i samarbejde med medlemsstaterne. Udvalget efterlyser samtidig nærmere oplysninger om procedurerne for medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om grundene til, at de ikke kan stille disse kapaciteter til rådighed i en konkret katastrofesituation. Desuden skal det præciseres, at beredskabskapaciteten ikke nødvendigvis skal stilles til rådighed i en konkret katastrofesituation, hvis der er behov for den til nationale formål;

28.

finder det vigtigt, at medlemsstaternes information til Kommissionen om, hvorfor de ikke kan stille kapaciteter til rådighed, medtages i opdateringer er risikostyringsplanerne;

29.

er enig i Kommissionens planer om en midtvejsevaluering af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Hvis den kommer til at fungere effektivt, bør den medvirke til opnåelsen af de specifikke mål, der er blevet fastlagt.

30.

støtter Kommissionens initiativ om, at den støtte, der tildeles, udvides på grundlag af den heri omhandlede afgørelse, så den kan antage enhver af de former, som finansforordningen giver mulighed for, særlig tilskud, godtgørelse af udgifter, offentlige indkøb eller bidrag til trustfonde;

31.

støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe synergi og komplementaritet med andre EU-instrumenter og tillige udelukke, at der på samme tid ydes bistand fra andre finansielle instrumenter;

32.

finder det rigtigt, at Kommissionen, når der gennemføres finansielle aktioner, træffer passende forholdsregler, som sikrer, at EU’s finansielle interesser beskyttes med foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter;

33.

understreger samtidig behovet for, at definitionerne i afgørelsen og de nærmere oplysninger om, hvordan der skal anmodes om bistand ved indtruffen eller overhængende fare for større katastrofer, formuleres mere præcist, så man undgår eventuelle uregelmæssigheder som følge af uheldigt formulerede begreber.