13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/171

—

bifalder den kendsgerning, at Kommissionen har placeret social økonomi og social innovation centralt i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ Innovation i EU, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og akten for det indre marked;

—

er enig i, at en strategisk analyse af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er blevet vigtigere set i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. En sådan analyse kan bidrage positivt til områderne risikostyring, omkostningsbegrænsning, kapitalsikring, kunderelationer, personaleledelse og innovationskapacitet. Ved at være opmærksomme på VSA kan virksomhederne konsolidere tillidsforholdet til medarbejdere, forbrugere og borgere;

—

bifalder Kommissionens opfordring til europæiske virksomhedsledere om at arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder og andre aktører om at fremme ansvarlig adfærd i et stigende antal virksomheder i EU i tråd med de klare mål for 2015 og 2020;

—

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på de forskellige udviklingsniveauer og regionale forskelle, der stadig findes i EU. Situationen i medlemsstater, regioner og byer set i forhold til Europa 2020-strategiens fem overordnede mål – for beskæftigelse, forskning og innovation, klimaforandring og energi, uddannelse og forebyggelse af fattigdom – er i høj grad forskellig, og krisen påvirker dem i forskellig grad.

Ordfører

Satu TIETARI (FI/ALDE), medlem af kommunalbestyrelsen i Säkylä

Basisdokumenter

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Pakken »Ansvarlige Virksomheder«, der består af:

1.

bifalder den kendsgerning, at Kommissionen har placeret social økonomi og social innovation centralt i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ Innovation i EU, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og akten for det indre marked;

2.

er enig i, at en strategisk analyse af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er blevet vigtigere set i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. En sådan analyse kan bidrage positivt til områderne risikostyring, omkostningsbegrænsning, kapitalsikring, kunderelationer, personaleledelse og innovationskapacitet. Ved at være opmærksomme på VSA kan virksomhederne konsolidere tillidsforholdet til medarbejdere, forbrugere og borgere;

3.

bifalder Kommissionens opfordring til europæiske virksomhedsledere om at arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder og andre aktører om at fremme ansvarlig adfærd i et stigende antal virksomheder i EU i tråd med de klare mål for 2015 og 2020;

4.

støtter Kommissionens intention om ikke at opstille en standarddefinition af social ansvarlighed for EU samlet set, som ville forpligte alle parter og resultere i en alt for restriktiv regulering og bifalder forslaget om fælles principper, der gør det muligt at tage højde for de politiske, økonomiske og sociale strategier og kapaciteter i de enkelte medlemsstater. Sprogbrug og terminologi bør imidlertid være sammenhængende i alle EU-lande;

5.

bifalder Kommissionens tilsagn om at opbygge et stærkt og konkurrencedygtigt Europa, der sigter mod bæredygtig vækst med det formål at konsolidere den økonomiske genopretning. Europa 2020-strategien giver støtte til et konkurrence- og bæredygtigt erhvervsliv »en central placering« (1);

6.

bemærker, at de nye faktorer, der påvirker konkurrenceevnen, har stillet spørgsmålstegn ved europæisk økonomis globale rolle, og at Europa 2020-strategien bør nyde stor støtte, således at den europæiske økonomi kan genvinde sin position. Som en vækstfaktor bør det sociale perspektiv befinde sig centralt i denne proces;

7.

fremhæver vigtigheden af at drage fordel af merværdien ved en indsats på EU-niveau, når der skal findes et svar på de globale udfordringer. Målene med Europa 2020-strategien kan kun opfyldes ved at samle medlemsstaternes ressourcer og skabe synergieffekter;

8.

støtter en intensivering af et omfattende samarbejde og aftaler mellem regioner og medlemsstater, som forpligter dem til at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

9.

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på de forskellige udviklingsniveauer og regionale forskelle, der stadig findes i EU. Situationen i medlemsstater, regioner og byer set i forhold til Europa 2020-strategiens fem overordnede mål – for beskæftigelse, forskning og innovation, klimaforandring og energi, uddannelse og forebyggelse af fattigdom – er i høj grad forskellig, og krisen påvirker dem i forskellig grad;

10.

mener, at en ansvarlig adfærd i erhvervslivet bør støttes og belønnes på markedet, f.eks. gennem investeringstilskud og offentlige indkøb. Støtten bør gå til interessenter, som anerkender, at arbejdstagerne spiller en nøglerolle i udviklingen af virksomheder. Ansættelse af flere personer fra grupper, der anses for arbejdsløshedstruede, bør belønnes, så der opnås en afsmittende effekt;

11.

er tilfreds med Kommissionens forslag om offentligt at anerkende virksomheder, der gør en indsats for at være socialt ansvarlige. EU kan hjælpe med at formidle bedste praksis, styrke peerlæring og opmuntre et stigende antal virksomheder til at udvikle deres egen strategi for VSA;

12.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovgivning, der forpligter investeringsfonde og finansielle institutioner til at informere deres kunder (borgere, virksomheder, myndigheder mm.) om de etiske og ansvarlige investeringsprincipper de anvender, eller de anvendte standarder og regler, med det formål generelt at integrere et nyt etisk system;

13.

støtter etableringen af et europæisk instrument, som vil gøre det lettere for sociale virksomheder at skaffe finansiering;

14.

foreslår, at Kommissionen og Regionsudvalget overvåger og jævnligt evaluerer gennemførelsen og informationerne på dette område. Gennem indsamlingen af information om sociale, miljømæssige og klimarelaterede spørgsmål kan opbakningen til forskellige foranstaltninger styrkes, hvilket vil gøre det lettere at kortlægge de største trusler mod bæredygtig udvikling;

15.

forstår, at opbygningen af VSA vil kræve nye færdigheder i erhvervslivet og et skift i værdier og adfærd. Medlemsstaterne kan spille en nøglerolle ved at give uddannelsesinstitutioner incitamenter til at inkludere VSA, bæredygtig udvikling og ansvarligt medborgerskab i de relevante læseplaner på såvel gymnasieniveau som inden for de videregående uddannelser;

16.

er tilfreds med, at initiativet giver læring, social bevidsthed og anerkendelse af udviklingsaktiviteter en nøglerolle i EU's nye vækstmodel og støtter Kommissionens intention om at vejlede og finansiere uddannelsesprojekter, som styrker det sociale ansvar. Det mener, at børn helt fra de allerførste skoletrin bør spores ind på socialt iværksætteri. Resultatet vil være en passende bevidsthed om den menneskelige kapitals rolle i økonomien;

17.

anerkender, at begrebet industri nu defineres bredere, og at en ny type industri baseret på netværkssamarbejde har fået stadig større betydning. En udvidelse af det sociale ansvar til alle aktiviteter vil bidrage til at sådanne virksomheder kan udvikle sig;

18.

anerkender, at udvidelsen af det sociale ansvar til at omfatte virksomheder udgør en central udfordring i indsatsen for at gøre EU's menneskerettighedspolitik mere konsekvent;

19.

bemærker, at en mere effektiv gennemførelse af FN's vejledende principper vil fremme EU's interesser på området individuelle menneskerettigheder og fremme centrale arbejdstagerrettigheder på områder som børnearbejde, tvangs- og fængselsarbejde, menneskehandel, ligestilling mellem mænd og kvinder, foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomster;

20.

mener, at EU bør investere i de foranstaltninger, som har det største socio-økonomiske potentiale og støtter Kommissionens planer om at samarbejde med virksomheder og aktører i 2012 om at udarbejde retningslinjer for menneskerettigheder for visse sektorer og SMV'er på grundlag af FN's vejledende principper;

21.

gentager, at en af de vigtigste målsætninger bør være etableringen af et mere ansvarligt og gennemsigtigt finansieringssystem. Investorerne bør tage højde for andet end kortfristede finansielle gevinster, når de træffer investeringsbeslutninger. Virkningen af en ansvarlig politik for den menneskelige kapital er konkurrencefordele på lang sigt. Disse omsættes til betydelige økonomiske gevinster;

22.

mener, at formålet med social ansvarlighed bør være at udvikle processer, som skaber mulighed for en mere effektiv, ansvarlig og gennemsigtig forvaltning af stadigt færre ressourcer og øge gennemførelsen af socialt ansvarlige foranstaltninger;

23.

påpeger, at der er en sammenhæng mellem demografiske tendenser og nye forbrugsmodeller. Befolkningsaldringen i de udviklede lande lægger et stigende pres på de sociale tjenester, men vil også skabe muligheder for at etablere socialt ansvarlige virksomheder;

24.

foreslår, at Kommissionen og Regionsudvalget kortlægger etiske og værdibaserede foranstaltninger med det formål at øge virksomhedernes motivation til at udvikle deres sociale ansvarlighed. Dette vil kræve nye færdigheder og et skift i værdier og adfærd;

25.

anbefaler, at der satses på incitamenter, som vil opmuntre erhvervslivet til at blive mere socialt ansvarligt på frivillig basis og eget initiativ. Virksomhederne bør gives et råderum til at være innovative og udvikle en strategi for social ansvarlighed, som er tilpasset deres specifikke forhold, og de bør ikke overbebyrdes set i forhold til deres størrelse og sektor. Det bør bemærkes, at VSA fremmer og støtter den sociale dialog;

26.

mener, at der bør udvikles håndgribelige og kvantificerbare foranstaltninger på lokalt niveau forskellige steder i Europa, således at både de direkte og indirekte følgevirkninger af indsatsen kan ses og deles;

27.

støtter idéen om integreret bæredygtighed, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer er i balance. Der bør opfordres til en større hensyntagen til sociale aspekter i forbindelse med offentlige indkøb under anvendelse af EU's nuværende lovgivningsramme (2);

28.

fremhæver betydningen af at sikre, at medlemsstater og offentlige myndigheder på alle niveauer i fuldt omfang udnytter de muligheder, som den nuværende lovgivning for offentlige indkøb giver for at inkludere kriterier for social ansvarlighed i indkøbsprocessen. Det bør imidlertid garanteres, at mindre virksomheder og mikrovirksomheder kan deltage i offentlige udbud på lige fod med andre aktører, og at deltagelsen er bæredygtig;

29.

hilser Kommissionens bestræbelser på at matche lovgivningen for offentlige indkøb bedre med de lokale behov velkommen og opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til fortsat at være opmærksomme på disse behov såvel som på de små og mellemstore virksomheders behov;

30.

anbefaler, at der udarbejdes forslag om foranstaltninger til en reform af lovgivningen for offentlige indkøb, således at den skaber flere muligheder for mindre, mere fleksible og socialt ansvarlige aktører. Det bør være muligt at fremhæve kvalitet og arbejdsvilkår ved gennemførelsen af offentlige indkøb, navnlig i sektorerne for sociale anliggender og sundhed;

31.

fastholder, at oprettelsen af partnerskaber og netværk bør støttes i forbindelse med udbud. Udbudsprocedurerne må ikke være for besværlige og komplekse, og de bør ikke kræve en uhåndterbar mængde papirarbejde. Der bør heller ikke lægges unødvendig stor vægt på at nå et resultat så billigt og hurtigt som muligt. Det vigtigste er at opnå de kvalitative resultater, som borgerne forventer.

32.

er fortaler for foranstaltninger, som vil hjælpe virksomhederne med at udvikle mere socialt ansvarlige og konkurrencedygtige aktiviteter, produkter og tjenesteydelser. Der bør tilrettelægges og gennemføres en undersøgelse, der skal kortlægge knowhow i sektoren, udviklingsmetoder og et kvantificerbart mål samt fremme udvekslingen af bedste praksis.

33.

mener, at forbrugerne bør have let adgang til oplysninger om socialt ansvarlige virksomheder og deres produkter. Oplysningerne bør være tilgængelige på en måde, så de er lette at bruge og give videre;

34.

understreger vigtigheden af gennemsigtighed og større åbenhed om de forskellige aspekter af produktionsprocessen med henblik på at demonstrere socialt ansvar. Terminologien bør være klar og konsekvent, og forbrugerne bør få mulighed for at give feedback.

35.

mener, at der i tilfælde af, at der gives finansielle og andre incitamenter til social ansvarlighed skal være tale om forståelige tiltag. Samtidig skal erhvervsmiljøet gøre det muligt at skabe socialt ansvarlige virksomheder og gøre dette til en attraktiv mulighed. Mindre virksomheder bør også få en reel chance for at fungere som sociale virksomheder.

36.

mener, at socialt iværksætteri får for lidt opmærksomhed på uddannelsesområdet. En manglende iværksættertilgang hos lederne af sociale virksomheder kan være en hæmsko for udvikling. Det er derfor vigtigt, at spørgsmålet om socialøkonomien fremover ses fra to synsvinkler: løbende som led i uddannelseskurser og med henblik på fremtiden inden for rammerne af videregående uddannelse. Hvis der tages hensyn til disse spørgsmål, vil medarbejderne få en passende uddannelse;

37.

har den opfattelse, at udviklings- og uddannelsesinitiativer bør udformes i et samarbejde med finansieringspartnerne. På den måde kunne menneskelig kapital også bidrage til udviklingen af socialt iværksætteri.

38.

bemærker, at der i udbuddene vedrørende offentlige tjenesteydelser og varer i stigende grad fokuseres på omkostningsaspektet. Offentlige indkøb foregår vha. store engangsudbud for tjenesteydelser eller varer, som kan udelukke mindre aktører pga. deres højere pris pr. enhed. Det bør gøres lettere at tage hensyn til bæredygtig udvikling i indkøbsprocessen. Der bør tilrettelægges undervisning i og retningslinjer for, hvordan man afgiver et bud.

39.

mener, at socialt iværksætteri bør fremmes, således at eksperter på forskellige områder bliver involverede og udveksler informationer om forskellige praktiske aspekter;

40.

påpeger, at navnlig mange SMV'er føler sig uden for, når nye bestemmelser og forordninger udarbejdes. Virksomhederne bør i praksis få mulighed for at udøve indflydelse og vurdere konsekvenserne af forskellige foranstaltninger, og de bør tilbydes mere fleksible alternativer, f.eks. med hensyn til finansiering;

41.

mener ligeledes, at det er vigtigt at finde nye metoder til at styrke virksomhedernes resultater, ansvarlighed og gennemsigtighed med det formål at lette adgangen til finansiering;

42.

bemærker, at den sociale økonomi for nærværende beskæftiger over 11 millioner mennesker i EU eller 6 % af den samlede arbejdsstyrke (3). Den sociale økonomi omfatter organisationer med en særlig retlig status (kooperativer, fonde, foreninger og gensidige selskaber), hvoraf mange arbejder for sociale målsætninger i overensstemmelse med deres særlige retlige form, samt sociale virksomheder, der drives som traditionelle private virksomheder eller selskaber med begrænset ansvar;

43.

fremhæver den manglende anerkendelse af socialt iværksætteri. Aktører fra forskellige regioner og lande indgår ikke i tilstrækkeligt omfang i et netværkssamarbejde, hvilket er en hæmsko for formidlingen af bedste praksis, oprettelsen af partnerskaber og skabelsen af nye muligheder;

44.

understreger især behovet for en ny, inklusiv form for vækst på det indre marked, der har til formål at skabe så høj beskæftigelse som muligt;

45.

opfordrer til, at det indgår i overvejelserne, om sociale virksomheder kunne yde et betydeligt økonomisk bidrag, f.eks. under forudsætning af, at der sker ændringer i den offentlige sektors produktionsmetoder. Socialt iværksætteri kan fungere som en model for omlægningen af de offentlige tjenester, en foranstaltning der vil være uomgængelig i fremtiden;

46.

ønsker, at der tages højde for sociale virksomheders særlige karakteristika, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb. Imidlertid må dette ikke virke konkurrenceforvridende;

47.

støtter de foranstaltninger til styrkelse af territorial samhørighed og kortlægning af nye strategier til håndtering af sociale problemer, navnlig imødegåelse af fattigdom og social udstødelse, som Kommissionen har truffet i forbindelse med den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (4) og akten for det indre marked (5);

48.

støtter ideen om, at sociale virksomheder kunne udgøre en separat virksomhedskategori med egen retsstatus og andre målsætninger end ren profit for aktionærerne. En sådan kategori af virksomheder ville imidlertid have sine egne regionale og nationale prioriteter;

49.

støtter Kommissionens forslag om at opstille fælles principper under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters politiske, økonomiske og sociale valg og sociale virksomheders kapacitet til innovation;

50.

påpeger, at social ansvarlighed ikke er noget nyt for mindre virksomheder. Socialt iværksætteri udøves allerede af virksomheder, uden at de er bevidste om det. Måske kender de ikke terminologien og koncepterne. Det generelle kendskab til koncepterne bør øges, således at de kan anvendes i forbindelse med forretningsaktiviteter og valg af de rette forretningsmetoder;

51.

støtter foranstaltninger, som vil øge bevidstheden om socialt iværksætteri og styrke områdets synlighed og bekendthedsgrad. Det bør være hurtigere og lettere at finde information om sociale virksomheder, så erfaringer og bedste praksis kan deles;

52.

går ind for, at der oprettes en flersproget digital platform til udveksling af informationer, som er målrettet mod sociale virksomheder, væksthuse, virksomhedsklynger og sociale virksomheders investorer, og som kan lette informationsudvekslingen og adgangen til støtte fra EU-programmer. Inden platformen udvikles, bør der gennemføres høringer af interesserede grupper;

53.

foreslår, at skabe alle forudsætninger for en harmonisering af projektfinansieringen. Set i lyset af, at der skal søges projektfinansiering fra flere forskellige kilder, skal ansøgerne sætte sig ind i specifikke regler og retningslinjer for hver enkelt, idet karakteren og omfanget af den tilgængelige støtte fra forskellige systemer varierer alt efter den offentlige finansieringskilde, projektets karakter og den nationale lovgivning. Særligt for mindre aktører med få ressourcer begrænser dette mulighederne for at deltage i projekter. Gennemførelsen, fortolkningen og ansøgningsprocedurerne i forbindelse med EU-finansiering kræver ligeledes opmærksomhed;

54.

mener, at der bør udvikles en bred vifte af tiltag og målrettede programmer til støtte for sociale virksomheder og fremme af social innovation. Imidlertid skal disse foranstaltninger udformes på en måde, der sikrer, at de ikke virker konkurrenceforvridende;

55.

henleder opmærksomheden på sociale virksomheders vanskeligheder med at finde finansiering til udvikling af deres aktiviteter. Måden hvorpå de anvender deres overskud eller beskæftigelsen af socialt sårbare personer betyder, at långivere og potentielle investorer ofte får det indtryk, at sociale virksomheder er mere risikobetonede og mindre rentable end andre virksomheder;

56.

støtter Kommissionens foreslåede foranstaltninger (6), som skal tilskynde private og offentlige aktører til at investere mere i disse virksomheder i form af kapitalandele eller lån, enten via socialt ansvarlige investeringer eller et EU-instrument til støtte for finansiering af sociale virksomheder;

57.

går ind for at udforme en lovramme på EU-plan, som kan gøre det muligt at skabe nye, socialt ansvarlige investeringsinstrumenter;

58.

understreger, at alle virksomheder og fonde i sektoren for socialt iværksætteri bør kunne operere på det indre marked, og derfor bør reglerne ikke være for komplicerede. Det bør være nemt at overskue reglerne og overholde dem;

59.

bifalder Den Europæiske Investeringsfonds (7) planer om at indføre en komponent for »egenkapital« (ESIEF (8)) i 2012 med henblik på investeringer i fonde med sociale formål. Det er vanskeligt at sikre finansiering især i opstartfasen;

60.

foreslår at se på muligheden for at fremme nye investeringssammenslutninger for socialt iværksætteri og overveje, om der kunne anlægges en tilgang til etablering af sociale iværksætteraktiviteter, som kan tilskynde forskellige investorer til at deltage i innovationssystemet. Finansiering bør ledsages af rådgivning og vejledning i investering og virksomhedsdrift, eftersom det brede spektrum af forskellige finansieringsmetoder i sig selv gør det vanskeligt for nye, små virksomheder at søge om støtte. Sociale virksomheder har vanskeligt ved at beskrive deres forretningsaktiviteter og opstille mål, hvilket gør det vanskeligt for dem at få adgang til finansiering;

61.

understreger, at en investering bør ledsages af en præcis beskrivelse af indvirkninger og et krav om at operere ansvarligt;

62.

foreslår, at udvikling af nye former for innovation og nye virksomheder gøres til et kvalitativt mål for udviklingen af socialt iværksætteri for at bidrage til nedbringelsen af langtidsarbejdsløsheden og skabe nye og varige arbejdspladser og netværk, især blandt små virksomheder;

63.

anbefaler en nærmere undersøgelse af, om socialt iværksætteri og den dermed forbundne efter- og videreuddannelse kunne bruges til at hjælpe socialt sårbare personer i arbejde, og om deltagelse i en social virksomhed kunne give dem en levevej og erfaringer, så de kan give slip på arbejdsløshedsunderstøttelsen og starte et erhvervsaktivt liv;

64.

fremhæver muligheden for, at midaldrende arbejdstageres færdigheder og »uskrevne viden« kan videreformidles til yngre generationer ved at oprette en social virksomhed. I den økonomiske krise er ældre arbejdstagere, som er i stand til at arbejde meget længere, også truet af fyring og marginalisering. EU-finansiering bør også bruges til at fremme indførelsen af mester-lærlingemodellen i sociale virksomheder. Overførsel af viden mellem generationerne skaber betydelig merværdi, fordi ældre arbejdstagere kan bidrage med deres indstilling og knowhow, mens yngre arbejdstagere kommer med nye ideer og entusiasme. Mester-lærlingemodellen fungerer altså i begge retninger;

65.

går ind for øget oplysning af ældre om fordelene ved socialt iværksætteri som led i Det Europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012);

66.

går ind for at tilbyde ekspertvejledning, udviklingstjenester, seminarer om samarbejde, studiebesøg og andre relevante aktiviteter, der er tilpasset hver enkelt situation, som en virksomhed kan stå i, for at forbedre iværksætterkompetencen og styrke udvekslingen af knowhow;

67.

foretrækker en tilgang, der er tilstrækkeligt langsigtet, i stedet for en fragmenteret projektbaseret tilgang. En trinvis proces baseret på klare mellemfristede mål er en forudsætning for at skabe sociale virksomheder med rentable aktiviteter;

68.

går ind for at opbygge partnerskaber på tværs af sektorer såvel som mellem foretagender inden for forskellige brancher og områder. Hvilke andre relevante aktører er det vigtigt at få med; hvem af dem er allerede involveret i socialt iværksætteri? Hvorledes er situationen mht. andre relaterede projekter, programmer og netværk, som det sociale iværksætteri set under ét er eller forsøger at blive tilknyttet? Hvilken gavn kan andre projekter, finansieringskilder eller investorer have af netværk?

69.

mener, at bedste praksis og brugbare modeller bør fastlægges i samarbejde med aktørerne. Sociale virksomheder i Europa bør evalueres og registreres, og deres specifikke karakteristika, finansieringsmodeller, økonomiske vægt, grænseoverskridende vækstpotentiale, juridiske form samt indholdet og principperne i de skattesystemer, som de er underlagt, bør kortlægges. På denne måde kan man udnytte den information, der allerede er til rådighed, og opbygge begrebsmæssige modeller på grundlag af bedste praksis.

70.

mener, at behovet for en klarere afgrænsning af begrebet »socialt iværksætteri« vokser i takt med, at iværksætteri bliver mere differentieret, og der bliver stadigt flere forskellige iværksættere. Målet hermed bør være, at retfærdig beskatning, pensionssystemer og anvendelsen af udgifterne til socialsikring kan bidrage til at skabe beskæftigelse og fremhjælpe nye forretningsmuligheder;

71.

anbefaler at udvikle certificeringsprocedurer på regionalt plan ud fra bestemte kriterier gennem tæt samarbejde og udvikling af partnerskaber mellem regioner. Udvalget ser også gerne, at der gives plads til specifikke regionale aspekter med det sigte at støtte ansvarlige virksomheder, både når det gælder anerkendelsens indhold og form.

72.

mener, at udformning af et gunstigt miljø for virksomheder, der indgår i den sociale økonomi, vil kræve en ny form for ledelse og ekspertise i disse virksomheder, som kan opbygges med en ændring af den videregående uddannelse og gennem faglig uddannelse og systematisk udvikling;

73.

anbefaler erfaringsbaseret oplæring eller en mester-lærlingetilgang for at muliggøre effektiv brug af ressourcerne. Indsamling og videreformidling af de erfaringer, som er opbygget af sociale virksomheder, der allerede har været aktive i sektoren i nogen tid, er en vigtig måde, hvorpå man kan øge den information, der er til rådighed.

74.

peger på behovet for at undersøge, i hvilken udstrækning det arbejde og de aktiviteter, der udføres af aktørerne inden for socialt iværksætteri, kan danne forbillede og reproduceres, og hvorledes en attraktiv produktionsmodel kan udvikles på dette grundlag, hvilket ville opmuntre investorer til at tage del i forbedringsindsatsen og også gøre forbrugerne interesserede i at købe produkterne.

75.

mener, at man bør investere i de unges og marginaliseringstruede menneskers beskæftigelse og velbefindende ved at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og skabe flere muligheder for socialt iværksætteri. Med et lettilgængeligt handlingskoncept vil man kunne tilbyde betinget finansiering af aktiviteter for at forebygge marginalisering af børn og unge med henblik på at udvikle og udbygge nye tjenesteydelser. Desuden bør de unge tilbydes mulighed for at søge om midler til deres egne projekter og aktiviteter;

76.

bemærker, at et børsnoteret selskab ikke kan operere uden den respektive medlemsstats tilsyn;

77.

understreger, at foranstaltninger skal indgå i et driftskoncept, især når det gælder konsekvensanalyser;

78.

går ind for fleksibilitet med hensyn til hyppighed og tidspunkter for offentliggørelse af finansielle oplysninger for små og mellemstore udstedere, og ser gerne, at offentliggørelsen finder sted med passende mellemrum;

79.

støtter foranstaltningerne til forenkling af de beskrivende dele af små og mellemstore udstederes regnskaber;

80.

håber, at man under drøftelserne af social innovation vil være særligt opmærksom på forebyggelse af marginalisering og på ligestilling mellem kønnene;

81.

opfordrer til en positiv indstilling til standardisering og forenkling af informationsformidlingen og bemærker, at det i dag er besværligt at få adgang til finansielle oplysninger om børsnoterede virksomheder på EU-plan: interesserede parter må gennemgå 27 forskellige nationale databaser, når de leder efter information;

82.

går ind for udvikling af et forretningsklima, som indbyder mere til kreativitet og innovation og som forbedrer erhvervslivets tillid ved at mindske bureaukratiet og fjerne hindringer, som hæmmer især små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) aktiviteter;

83.

går ind for at styrke socialt ansvarlige virksomheders rolle i samfundet og udvikle et miljø, hvor iværksættere opmuntres til at udvikle innovative løsninger, som har en samfundsmæssig betydning, samt økonomisk levedygtige projekter. Aktiviteterne skal være rentable og attraktive for erhvervslivet, og i forbindelse med operationelle foranstaltninger bør der fra starten tages hensyn til iværksætterne;

84.

anbefaler sideløbende kontrol af flagskibsinitiativet Innovation i EU, som skal fremme social innovation og styrke foreningers og sociale virksomheders kreativitet til gavn for de svageste grupper, samt opfylde presserende sociale behov, som markedet og de offentlige myndigheder ikke har dækket, for at undgå overlappende foranstaltninger;

85.

støtter forenkling af regnskabsdirektiverne, især til gavn for mindre virksomheder. Regnskabsdirektiverne bør være rimelige og retfærdige i deres krav, f.eks. når det gælder reglerne om offentliggørelse og værdiansættelse, og tage hensyn til virksomhedens størrelse og til den sektor, hvor den hører hjemme;

86.

er af den opfattelse, at enklere regnskabskrav vil kunne fremme et forretningsklima, som tilskynder til virksomhedsetablering og iværksætteri. Eftersom det ikke selv har ressourcerne til at vurdere de negative konsekvenser af regnskabskrav, opfordrer Regionsudvalget Europa-Parlamentet til at sørge for gennemførelsen af en grundig vurdering, inden regnskabsdirektiverne træder i kraft;

87.

går dog ind for, at de nuværende krav forenkles på en sådan måde, at regnskaber stadigt er sammenlignelige og egnede til formålet;

88.

anbefaler at harmonisere tærsklerne for virksomheder af samme størrelse for at gøre sammenligninger lettere og ser gerne, at sammenligneligheden af finansielle data bliver fremmet over hele EU;

89.

støtter målet om at regulere i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet og ønsker at sikre, at de administrative byrder står i et rimeligt forhold til fordelene derved;

90.

støtter akten for det indre marked (9), som tager sigte på at gøre livet lettere for SMV'er, som tegner sig for over 99 % af Europas virksomheder. Loven om små virksomheder (Small Business Act (SBA)) anerkender behovet for at tage højde for SMV-kategoriens særlige behov samt for at operere med segmenter inden for denne kategori. Desuden giver dette forslags »tænk småt først«-tilgang mulighed for, at regnskabsordningerne kan tilpasses forskellige virksomhedsstørrelser;

91.

går ind for, at medlemsstaterne ikke bør indføre unødige supplerende krav. Dette kan bedst nås via koordineret EU-lovgivning. For mellemstore og store virksomheders vedkommende bør den finansielle rapportering gøres mere sammenlignelig på EU-plan, fordi disse virksomheders aktiviteter ofte dækker hele EU og er relevante for interessenter på hele det indre marked;

92.

støtter det tilsagn, som blev afgivet af G8-landenes regeringer, om »at indføre love og administrative bestemmelser om gennemsigtighed eller fremme frivillige standarder, i henhold til hvilke olie-, gas- og mineselskaber pålægges eller tilskyndes til at offentliggøre de betalinger, de foretager til regeringer«. Europa-Parlamentet har også fremlagt en beslutning (10), hvori det gentager sin støtte til landebaseret regnskabsaflæggelse, navnlig med hensyn til udvindingsindustrien.

93.

anser det for en prioritet at træffe foranstaltninger, der kan vejlede, opmuntre og støtte SMV'er i at anlægge sociale og socialt ansvarlige perspektiver i deres aktiviteter. Der er omkring 24 millioner små og mellemstore virksomheder i Den Europæiske Union, og det har betydning for Unionens fremtid, hvorledes vi tilskynder især unge til at søge ind i en ny form for socialt ansvarlige virksomheder;

94.

mener, at velvalgte foranstaltninger vil fremme skabelsen af nye virksomheder og de eksisterende virksomheders vækst. Industripolitiske foranstaltninger bør sigte mod at fremme nye virksomheder, der skaber mange job, har ambitioner om international og socialt ansvarlig vækst, og som er gode til at bruge netværk;

95.

er overbevist om, at det er den regionale udvikling, der vil forme fremtiden. De valgte mål eller procedurer kan styres mod opbygning af noget nyt, bevarelse af det gamle eller forsøg på tilpasning til ændringer i forretningsklimaet. Nøglefaktoren er en regions evne til at bygge på sin egen knowhow, satse på sine stærke sider, specialisere sig og bruge sine regionale, nationale og internationale netværk;

96.

bemærker, at effektiviteten og relevansen af den støtte, der er ydet til virksomheder, bør evalueres, og der bør i lyset af de opnåede resultater foretages de nødvendige ændringer og besparelser. Der bør udvikles netværksbaserede erhvervsaktiviteter for at understøtte den regionale industripolitik generelt og i den forbindelse gøres bedre brug af den enkelte regions potentiale, fordele og muligheder. Samarbejde mellem centrale og perifere områder kan øges ved at kortlægge udviklingstendenser. Samarbejde, partnerskab og netværksarbejde mellem regioner bør også gøres mere effektivt;

97.

mener, at det også er vigtigt at overveje, om projekternes omfang og de indviklede regler betyder, at projekter bliver styret af enheder, som er specialiseret i projektledelse, såsom kommuner, universiteter, skoler og forskellige erhvervsudviklingsfirmaer. Især bør man være opmærksom på at sikre lige muligheder for små virksomheder til at deltage i projekter. Etablerede institutioner har flere ressourcer til rådighed til at sætte sig ind i komplicerede projektregler og til at udarbejde de påkrævede rapporter, som små virksomheder måske hverken har knowhow eller kapacitet til. En mere fleksibel tilgang fra virksomhedernes side kan dog måske gøre det muligt at gennemføre projekter på en mere omkostningseffektiv måde;

98.

påpeger, at de sociale virksomheder som virksomhedstype endnu ikke har en veldefineret organisatorisk form; hovedaktørerne er stadigt offentlige administratorer og større aktører, og erhvervslivet betragter socialt iværksætteri mere som velgørenhedsarbejde end som reel forretningsvirksomhed. Derfor opfattes sådan virksomhed som fremmed for og uden nogen sammenhæng med erhvervsvirksomhed, eller som en konkurrerende snarere end en parallel form for aktivitet. Man må være særligt opmærksom på dette forhold i forbindelse med udvikling af socialt iværksætteri;

99.

mener, at informationen om sociale virksomheders muligheder bør forbedres og være mere tilgængelig. Hovedportalen bør have et link til opdateret, væsentlig information. Oplysningerne bør sammenkædes, og de bør formidles med anvendelse af effektive præsentationstilgange, såsom nyhedsbreve, udveksling af vigtige erfaringer og løbende opdateringer;

100.

mener, at der bør opnås enighed om prioriteringen af de foranstaltninger, der skal gennemføres, og at man bør finde de bedst mulige praktiske foranstaltninger, teknikker og metoder til at løse problemerne på forskellige planer. Disse metoder bør identificeres og gøres tilgængelige for så mange aktører som muligt;

101.

mener, at den generelle erhvervsrelaterede udviklingskapacitet bør øges; indsamling og udveksling af de erfaringer, som er indvundet af sociale virksomheder, der allerede har været aktive i sektoren, er en vigtig måde, hvorpå man kan øge mængden af information. Der bør være en vilje i Europa til at opbygge et integreret EU, hvor enhver medspiller er vigtig, og gøres en indsats for at finde en rolle til alle, så de kan udvikle deres færdigheder;

102.

bemærker, at målet er at medvirke til at skabe nye koncepter og fremskynde indførelsen af nye metoder. Pilotprojekter kan bruges til at indføre nye metoder på markedet og opbygge praktisk erfaring gennem gode og dårlige resultater. På den måde højnes kvaliteten i sektoren, og den får mere funktionelle modeller og viden om et givent koncepts effektivitet og virkning i forskellige mållande samt om de vanskeligheder og problemer, der opstår;

103.

bemærker, at pilotprocessen er en måde, hvorpå der kan skabes ny interesse for socialt iværksætteri. Der er mange områder at eksperimentere på, og pilotprojekterne gør det muligt at holde risici inden for fastlagte grænser. Hvis pilotprojekterne skal resultere i rentable forretningsideer, er det vigtigt at stille støtte i form af midler og information til rådighed i opstartfasen. Pilotprojekter kan også fungere som læringsplatforme, inden nye løsninger tages i anvendelse;

104.

anbefaler endelig at gå metodisk til værks for at finde løsninger, der er holdbare, skridt for skridt. Der er brug for fornyet vilje i Europa til at stimulere økonomisk vækst, og dette kan foregå på en socialt ansvarlig måde, også i sammenhæng med miljømæssige krav. Der bør træffes foranstaltninger for at forhindre social udstødelse, og de bør være tilstrækkeligt langsigtede. Kortsigtede og projektbaserede tiltag uden specifikke krav om opfølgning bør fravælges. Regionsudvalget opfordrer fortsat til at udforme mere detaljerede forslag til foranstaltninger og rapporter om både social ansvarlighed og sociale virksomheder, således at der kan gøres mere for at fremme social stabilitet. Alt i alt er det af den største vigtighed at fokusere på forbedringsindsatsen, udveksle og trække på eksempler på bedste praksis, udveksle tilgængelig information og reproducere resultater. Udvalget vil gerne tilskynde til identificering af prototyper og til støtte til fremadrettede aktiviteter.