19.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/45

—

biovidenskab og bioteknologi bidrager væsentligt til opnåelsen af centrale målsætninger i EU's politik såsom sundhed og bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse;

—

overgangen til bioøkonomi er en forudsætning for, at EU kan blive førende på verdensplan inden for bioøkonomi, særligt hvad angår innovation og konkurrenceevne;

—

bioøkonomi sammen med fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug nævnes som en "samfundsmæssig udfordring" i Horisont 2020, med et af Kommissionen foreslået budget på 4,5 mia. EUR; dette bifaldes af Regionsudvalget;

—

der vil gå mindst 25 år, før bioøkonomien kan konkurrere med den økonomi, der er baseret på fossile brændstoffer, og at dette vil kræve langsigtede investeringer (i F&U), strategier (der går længere end 2020) og samarbejde mellem alle aktører i værdikæden med fokus på at opnå videnoverførsel mellem aktørerne;

—

bioøkonomien vil skabe nye forretnings- og innovationsmuligheder for EU's værdikæde, herunder i landbrugssektoren;

—

politiske instrumenter inden for fysik planlægning er vigtige for bevarelsen af landbrugs- og skovbrugsarealer;

—

Kommissionens handlingsplan ikke omfatter foranstaltninger til fremme af en mere effektiv anvendelse af naturressourcer.

Ordfører

Rogier VAN DER SANDE (NL/ALDE), medlem af provinsstyrelsen for Zuid-Holland-provinsen

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa

COM(2012) 60 final

1.

bifalder Kommissionens meddelelse, der foreslår en overgang hen imod en øget og mere bæredygtig anvendelse af vedvarende ressourcer og opfordrer til en overgang fra et samfund, der er afhængigt af fossile brændstoffer, til et biobaseret samfund med støtte fra forskning og innovation;

2.

er enigt med Kommissionen i, at bioøkonomien er et centralt element inden for intelligent og grøn vækst, og at den bidrager til indfrielsen af målene i Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne vedrørende innovation i EU og "Et ressourceeffektivt Europa"; understreger endnu en gang, at biovidenskab og bioteknologi bidrager væsentligt til opnåelsen af centrale målsætninger i EU's politik såsom sundhed og bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse (1);

3.

anerkender, at overgangen til bioøkonomi er en forudsætning for, at EU kan blive førende på verdensplan inden for bioøkonomi, særligt hvad angår innovation og konkurrenceevne; understreger, at bioøkonomien har et stort potentiale for jobskabelse, ikke blot inden for landbrugssektoren; bemærker, at jordens naturressourcer forsvinder, og at EU er nødt til at sætte skub i udviklingen for at forblive konkurrencedygtigt inden for bioøkonomi, da andre lande på globalt plan indfører lignende strategier og gennemfører markedsstimulerende initiativer (f.eks. Kina og USA); mener, at EU har behov for et stærkt europæisk svar med udgangspunkt i innovation, der støtter bioøkonomien;

4.

er af den opfattelse, at handlingsplanen, som præsenteres i meddelelsen, mangler praktiske foranstaltninger, der kan tage hånd om de mulige forhindringer eller risici i forbindelse med overgangen til bioøkonomi; man bør være særligt opmærksom på overlappende eller indbyrdes modstridende regler samt tilgængeligheden af venturekapital;

5.

bifalder, at bioøkonomi sammen med fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug nævnes som en "samfundsmæssig udfordring" i Horisont 2020 (2), med et af Kommissionen foreslået budget på 4,5 mia. EUR; dette giver mulighed for en innovativ udvikling inden for fødevaresikkerhed, naturressourceknaphed, bæredygtigt landbrug, afhængighed af fossile ressourcer, jordens frugtbarhed og klimaforandringer, som samtidig sikrer bæredygtig økonomisk vækst; henviser imidlertid til, at begrænsningen af disse midler til områderne "fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi" indebærer en stor indskrænkning i forhold til de sektorer, der i meddelelsen betegnes som bioøkonomi; påpeger, at der vil gå mindst 25 år, før bioøkonomien kan konkurrere med den økonomi, der er baseret på fossile brændstoffer, og at dette vil kræve langsigtede investeringer (i F&U), strategier (der går længere end 2020) og samarbejde mellem alle aktører i værdikæden med fokus på at opnå videnoverførsel mellem aktørerne;

6.

mener på grund af overgangen fra en økonomi, der er baseret på fossile brændstoffer, til en biobaseret økonomi, at landbrugssektoren, der sørger for fødevaresikkerhed, samtidig kan blive leverandør af en række (nonfood) biobaserede produkter, hvilket kunne munde ud i en mere bæredygtig landbrugssektor, uden at man undergraver sektorens primære rolle som fødevareleverandør. Bioøkonomien vil skabe nye forretnings- og innovationsmuligheder for EU's værdikæde, herunder i landbrugssektoren; er af den opfattelse, at der er behov (3) for et tæt samarbejde mellem landbruget, bioøkonomien og videnskaben, der kan skabe en bæredygtig og mere effektiv landbrugssektor, hvis man skal udnytte naturressourcerne bedst muligt – i den forbindelse må en intensivering af den primære produktion ikke stride imod bæredygtighedsprincippet; fremhæver derfor det vigtige i, at politikken for fysik planlægning omfatter instrumenter til bevarelse af landbrugs- og skovbrugsarealer;

7.

er enigt i, at sikre og tilstrækkelige forsyninger af bæredygtige biobaserede produkter af høj kvalitet samt ressourceeffektive primære produktionssystemer er forudsætninger for at fremskynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi; henviser til, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter foranstaltninger til fremme af en mere effektiv anvendelse af naturressourcer.

8.

påpeger, at der er behov for mere fokus på strategi og politik, lovgivning og incitamenter inden for bioøkonomi; påpeger, at det er nødvendigt med løbende koordinering, klare politiske forpligtelser og yderligere integration mellem EU's politikker (Horisont 2020, samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik, direktivet om vedvarende energi, rammedirektivet om affald) og sektorer for at undgå modsætninger i de politiske mål og sikre lige vilkår for alle aktører;

9.

bifalder Kommissionens bestræbelser og ambitioner for en integreret og tværsektoriel tværfaglig politisk tilgang til bioøkonomi; bemærker, at der er behov for stærk politisk koordinering fra Kommissionens side, og at ambitionerne endnu ikke tager højde for, hvor megen praktisk gennemførelse der er behov for på lokalt og regionalt niveau;

10.

støtter Kommissionens forsøg på at fastlægge en fælles, bred definition af bioøkonomi; mener, at udtrykket "bioøkonomi" pga. af sin tværsektorielle natur kan have divergerende betydninger blandt de forskellige europæiske, nationale og regionale interessenter inden for den bioøkonomiske sektor; foreslår, at biomassepyramiden (figur 1) (4) danner rammen for en mere struktureret debat om værdier og foretrukken anvendelse af biomasse;

11.

mener, at EU bør udarbejde og gennemføre sin egen klare og langsigtede vision om bioøkonomi med udgangspunkt i de forskellige elementer i biomassepyramiden (se figur 1), hvori jo højere et element er placeret, desto større værdi repræsenterer det; er af den holdning, at EU bør følge en "værdistrategi", der fokuserer på de øverste elementer i biomassepyramiden og prioriterer anvendelse af anden- og på sigt tredjegenerationsbiomasse (5); er klar over, at investering i førstegenerationsbiomasse er et nødvendigt skridt i omstillingen til anden- og på sigt tredjegenerationsbiomasse; mener, at disse europæiske målsætninger bør indarbejdes i alle tværsektorielle politikker med relevans for bioøkonomien;

12.

mener, at EU bør tage og fastholde føringen inden for udarbejdelse af bæredygtighedskriterier til optimering af udbuddet af og efterspørgslen efter biomasse (eller "vedvarende biologiske ressourcer"), fremme af bæredygtig arealanvendelse med øje for stigende produktionskapaciteter i landbruget og stigende anvendelse af anden- og på sigt tredjegenerationsbiomasse, afhjælpning af de mulige negative konsekvenser af den ikke-bæredygtige anvendelse af førstegenerationsbiomasse og håndtering af debatten om mad eller brændstof;

13.

råder Kommissionen til at udarbejde en fælles køreplan for bioøkonomi indeholdende en analyse af de næste skridt, der skal tages i overgangen til en europæisk bioøkonomi, og som omfatter en værdikædetilgang samt flere udgivelser fra bl.a. europæiske teknologiplatforme og OECD; ser gerne, at man anvender praktiske tiltag og instrumenter, samtidig med at man tager højde for de forskellige regionale profiler; understreger det tværregionale samarbejdes potentiale for værdikæden;

14.

påpeger, at bioøkonomi omfatter en række politiske områder, som Kommissionen beskæftiger sig med. Derfor foreslår Regionsudvalget en one-stop-shop-tilgang, hvor henvendelser håndteres af ét enkelt kontaktpunkt i Kommissionen med henblik på at forbedre adgangen til EU-initiativer og -programmer, der har relation til bioøkonomi.

15.

bifalder, at Kommissionens meddelelse tager højde for bioøkonomiens regionale dimension, og finder, at meddelelsen og samtlige forslag i handlingsplanen for bioøkonomi er i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

16.

bemærker, at få EU-medlemsstater har gennemført aktiviteter til støtte for bioøkonomiens udvikling, og at strategierne på dette område primært udformes af nationale regeringer; i denne forbindelse er et godt eksempel Biobased Delta Europes (den sydvestlige del af Nederlandene og Flandern) fælles regionale strategi for bioøkonomi; mener, at der er behov for en integreret ramme og en mere samarbejdsbaseret europæisk tilgang; er af den opfattelse, at man er nødt til at styrke lokale og regionale initiativer ved hjælp af gennemførelsen af strategier for bioøkonomi på alle samarbejdsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau) og koordinering af aktiviteter på tværs af sektorer. Der bør etableres koordineringsordninger for alle relevante politiske områder (på tværs af sektorer) i forbindelse med bioøkonomi på europæisk, nationalt og regionalt niveau;

17.

bakker op om Kommissionens forslag om at nedsætte et bioøkonomipanel, der skal bidrage til at fremme samspillet og sammenhængen mellem politikker og diskutere og evaluere den egentlige effekt af politiske tiltag inden for bioøkonomi; mener, at det stadig er uklart, hvad panelets eksakte formål er, hvordan det vil fungere i praksis, og hvordan man vil inddrage regionerne; understreger, at det bør være et multiinteressentforum, hvor aktører samles i en Triple Helix-konstellation (virksomheder, forskningsinstitutter og lokale og regionale myndigheder) for at udveksle ideer og viden og diskutere løsninger til et biobaseret samfund samt praktiske foranstaltninger, der kan bidrage til overgangen fra en økonomi, der er baseret på fossile brændstoffer, til bioøkonomi; mener, at en lang række sektorer bør være repræsenteret i platformen, hvilket vil skabe et godt grundlag for at udforme en tilgang til bioøkonomi, der går på tværs af sektorerne;

18.

mener, at der kan være forskelle i nationale, regionale og lokale bioøkonomiplatformes funktioner og roller; anmoder Kommissionen om at nedfælde særlige retningslinjer, der beskriver nationale, regionale og lokale bioøkonomipanelers kompetencer; påpeger, at bioøkonomipanelerne bør stå for koordineringen mellem de politiske og videnskabelige grupper samt erhvervslivet med henblik på at opnå enighed om, hvilke tiltag man skal gennemføre i prækonkurrencefasen; anmoder om, at man anvender en stedbaseret tilgang, der tager højde for de pågældende geografiske, udviklingsmæssige, miljømæssige og regionale omstændigheder og prioriteter samt eksisterende regionale initiativer; mener, at hver region bør finde sit eget format og udforme sin egen regionale bioøkonomistrategi;

19.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i gennemførelsen og udviklingen af bioøkonomien; anerkender, at de er afgørende for arbejdet med at definere risici og potentielle forhindringer for en gennemførelse i praksis, og opfordrer derfor kraftigt til, at de inddrages aktivt og deltager i nedsættelsen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af EU's bioøkonomipanel; anmoder Kommissionen om at sørge for tilstrækkelig fleksibilitet og klarlægge regionale og/eller lokale panelers funktioner og roller, hvordan de skal interagere, og hvordan regionale og/eller lokale erfaringer vil indgå i EU's bioøkonomipanel;

20.

mener, at en vellykket overgang til bioøkonomi afhænger af en aktiv inddragelse af civilsamfundet i planlægnings- og gennemførelsesfasen; understreger betydningen af bevidstgørelse af borgerne; anmoder Kommissionen om at lægge vægt på forholdet mellem forskning, samfund og udarbejdelse af politikker samt de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i overgangen;

21.

mener, at overgangen til bioøkonomi kun er mulig i et biobaseret samfund; foreslår derfor, at ngo'er og civilsamfundsorganisationer spiller en større rolle i de første stadier af overgangen og deltager i biopanelerne;

22.

understreger bioøkonomiens potentiale inden for vækst og jobskabelse i EU; mener, at dette kræver højtkvalificerede arbejdstagere, der kan udvikle den innovations- og videnbase, der skal forme bioøkonomien; fremhæver, at det er vigtigt at gøre udvikling i forbindelse med bioøkonomi til en del af det almene undervisningsprogram på grundskoleniveau og i erhvervsrettede og videregående uddannelser igennem studier og kurser, der omhandler landbrug, kemi og fødevarer. Imidlertid hører uddannelsespolitik under medlemsstaternes kompetence i henhold til EUF-traktatens artikel 165, og dermed er det ikke muligt at fastlægge krav for dette område på europæisk plan;

23.

er af den opfattelse, at et samarbejde med udgangspunkt i Triple Helix-konceptet er afgørende for at opnå en værdiforøgelse af innovation og viden i bioøkonomien. Triple Helix-modellen skal også moderniseres og udvikles for at sikre, at regionale innovative økosystemer fungerer effektivt. Området nyder naturligvis godt af en bred, positiv deltagelse fra borgernes side, hvorfor den er særligt oplagt som frontløber i EU, når det gælder forskningsintensive og på samme tid brugerstyrede innovationsaktiviteter.

24.

betoner de offentlig-private partnerskabers vigtige rolle i forbindelse med at fremskynde overgangen til bioøkonomi; mener, at SMV'er spiller en afgørende rolle i forbindelse med at overføre videnskabelig forskning til foranstaltninger og markedsintroduktion af nye produkter eller teknikker; SMV'ernes betydning for innovation bør understreges så meget som muligt, og der er behov for stærk og struktureret støtte for at stimulere deres aktiviteter;

25.

mener, at det er nødvendigt at give SMV'er bedre adgang til finansiering gennem investeringer i opstart af virksomheder, risikovillig kapital og støtte til teknologioverførsel samt enklere lovgivning og videnudnyttelse inden for bioøkonomi; foreslår, at der nedsættes et panel af SMV'er, der kan rådgive bioøkonomipanelet og tilvejebringe en erhvervsdrevet tilgang;

26.

er bekymret over, at EU's nuværende politiske og økonomiske ramme ikke støtter industriel anvendelse af biomasse som (rå)stof;

27.

understreger, at overgangen til en biobaseret økonomi må gå i spænd med gennemførelsen af det indre marked og handelspolitikken.

28.

glæder sig over fremkomsten af førende europæiske netværk af regioner og klynger om bioøkonomi, f.eks. samarbejdet mellem Flandern (Belgien) og den sydvestlige del af Nederlandene, Nordvestfrankrig, Nordrhein-Westfalen (Tyskland), Helsinki-regionen (Finland), Steiermark (Østrig) og initiativerne i Sverige, Estland og Ungarn; anmoder Kommissionen om at støtte sådanne netværk og klynger med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer og fælles behandling af projektansøgninger med andre europæiske regioner og inddrage dem i bioøkonomipanelet; mener, at gensidig læring om etablering af investeringsfonde og teknologioverførsel er vigtig;

29.

er af den overbevisning, at bottom-up-initiativer er vigtige for skabelsen af et biobaseret samfund, og at det er afgørende, at man anvender en erhvervs- og efterspørgselsdrevet strategi kombineret med en forvaltningsdrevet strategi;

30.

bemærker, at regioner, der producerer biomasse, bør have mulighed for at drage fordel af den teknologiske innovation og ikke blot bør anses som leverandører af biomasse, hvorfor det er nødvendigt at vie ekstra opmærksomhed til teknologioverførsel og videnudnyttelse; mener, at tætte forbindelser mellem by- og landbrugsområder er vigtige for at danne grundlag for udveksling af teknologi og videnudnyttelse;

31.

mener, at en del af midlerne under den fælles landbrugspolitik og Horisont 2020-programmet bør støtte det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed for at bygge bro mellem F&U og landbrugspraksis med henblik på at øge videngrundlaget og videnudnyttelsen (6);

32.

foreslår, at Kommissionen står for opsummeringen og kortlægningen af regionale klynger og regioners bedste praksis, eksisterende aktiviteter og tilgængelige biobaserede produkter og bygger videre på nuværende programmers arbejde og resultater, f.eks. ABC-Europe og Cluster-IP, der finansieres af GD for Erhvervspolitik (7), samt Interreg, videnregioner, der finansieres under regionalpolitikken, og det 7. forskningsrammeprogram (8), og fremmer programmering for flere fonde;

33.

bifalder Kommissionens forslag om at øremærke en del af midlerne i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til støtte for projekter vedrørende kulstoffattig økonomi til mindre udviklede områder, udviklede overgangsområder og velstående områder; mener, at dette vil have en positiv indvirkning på overgangen til et europæisk biobaseret samfund; betoner de intelligente specialiseringsstrategiers potentiale til at gøre regioner i stand til at udvikle en mere strategisk og integreret tilgang til bioøkonomi;

34.

foreslår, at man støtter regioner, der er langt fremme inden for bioøkonomi, i at tage de nødvendige skridt i forbindelse med bioøkonomiens værdikæder og i at skabe forbindelser til andre mindre udviklede regioner; mener, at udviklede og mindre udviklede regioner sammen bør etablere pilotanlæg, hvor (nystartede) virksomheder kan afprøve nye produkter i et beskyttet miljø; mener, at denne "vej til topkvalitet"-tilgang kan føre til en effektiv udnyttelse af ressourcer og fremme samhørigheden; støtter initiativer såsom videnregioner, der er et godt redskab til udveksling af viden og i høj grad fremmer effektiv regional udbredelse og anvendelse af forskningsresultater samt skaber yderligere forskningssamarbejde;

35.

er overbevist om, at både videns- og innovationsfællesskaber (VIF) og regionale gennemførelses- og innovationsfællesskaber (RIF) tager hånd om langsigtede samfundsændringer og identificerer og udnytter nye innovationsmuligheder i Europa; anmoder derfor Kommissionen om at iværksætte et VIF om bioøkonomien i den nye bølge af nye VIF'er i perioden 2014-2020 (9);

36.

mener med ovenstående in mente, at der blandt alle europæiske, nationale, regionale og lokale interessenter er en forståelse for, at det haster med at udvikle en lavemissionsøkonomi/bioøkonomi; at finde vejen dertil og gennemføre overgangen kræver, at der vendes op og ned på vores tanke- og handlemønstre; da regioner er afgørende for gennemførelsen i praksis, tilbyder Regionsudvalget sin ekspertviden og ønsker at arbejde tæt sammen med Kommissionen om at bringe EU's bioøkonomistrategi videre til den næste fase.

37.

Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at tage følgende skridt på europæisk niveau:

og videreudvikle en europæisk strategi med fokus på:

38.

Regionsudvalget mener, at regionerne kan tilbyde følgende: