29.6.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/53

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen og gennemførelsen af sådanne grupper

COM(2011) 610 final — 2011/0272 (COD)

2012/C 191/10

Ordfører: Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede hhv. den 25. oktober og den 27. oktober 2011 under henvisning til artikel 175, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen og gennemførelsen af sådanne grupper

COM(2011) 610 final — 2011/0272 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 3. april 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 480. plenarforsamling den 25.-26. april 2012, mødet den 25. april, følgende udtalelse med 172 stemmer for, ingen imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU deler Kommissionens engagement i de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) og bakker op om den nye forordnings fokus, som vil føre til, at de bliver et mere effektivt, enkelt og fleksibelt instrument, der kan bidrage til et forbedret territorialt samarbejde, som er blevet styrket i Lissabontraktaten. Udtalelsen supplerer EØSU's udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde« (1).

1.2   EØSU støtter, at man igennem denne forordning konsoliderer EGTS'en som juridisk instrument ved hjælp af fælles løsninger på europæisk niveau, og mener, at EGTS i fremtiden vil være et afgørende instrument inden for territorialt samarbejde og territorial samhørighed.

1.3   Det er sikret, at EGTS'erne fortsætter i fremtiden, og takket være forordningens ændringer vil det juridiske instrument tillade større fleksibilitet i gennemførelsen af territoriale og sektorielle politikker.

1.4   De europæiske regioner får større og større politisk tyngde. EØSU bakker fuldt ud op om, at EU's politik for territorialt samarbejde giver regionale myndigheder mulighed for at spille en ny rolle. Det er medlemsstaterne, der deltager i Rådet, og EØSU håber, at også de europæiske regioner inddrages på passende vis. Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg spiller en vigtig institutionel rolle, som Rådet bør respektere.

1.5   Udfordringen i fremtiden bliver at inddrage de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet i iværksættelsen af Europa 2020-strategien, hvilket kræver et omfattende samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer.

1.6   EØSU har altid anerkendt merværdien af systemet med forvaltning på flere myndighedsniveauer og støtter derfor oprettelsen af EGTS'er, som vil muliggøre deltagelse af alle relevante aktører i et makroregionalt, euroregionalt eller grænseoverskridende område.

1.7   Men forvaltningen på flere niveauer bør styrkes med deltagelse af de økonomiske og sociale aktører, og EØSU opfordrer til, at man i ændringen af forordningen inddrager arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i de europæiske grupper for territorialt samarbejde. Civilsamfundets deltagelse vil styrke sammenhængen mellem EGTS'erne, Europa 2020-strategien og sektorpolitikkerne.

1.8   Uddannelse og udveksling af det faste personale i de nationale, regionale og lokale offentlige forvaltninger, der indgår i EGTS'erne, er afgørende, og EØSU foreslår, at Kommissionen fremmer tilrettelæggelsen af fælles uddannelsesprogrammer for at forbedre den politiske og administrative forvaltning.

1.9   EØSU foreslår, at Rådet og Europa-Parlamentet hurtigt vedtager denne yderst specifikke forordning uden at afvente vedtagelsen af hele pakken om samhørighedspolitikken. Dette kan fremskynde iværksættelsen af forordningen.

2.   En europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

2.1   En europæiske gruppe for territorialt samarbejde er en juridisk enhed, som anvendes til at etablere samarbejdsstrukturer mellem offentlige organer i EU. Denne type gruppe blev oprettet i forordning (EF) nr. 1082/2006 som led i samhørighedspolitikkens bestemmelser for programmeringsperioden 2007-2013.

2.2   I denne programmeringsperiode opnår de samarbejdsaktiviteter, der tidligere var medfinansieret af fællesskabsinitiativet INTERREG, status af mål for samhørighedspolitikken, hvilket er tilfældet for aktiviteter af grænseoverskridende, tværnational og interregional karakter. Aktiviteterne er blevet til det tredje mål under betegnelsen »europæisk territorialt samarbejde«.

2.3   Det territoriale samarbejde betragtes som et grundlæggende instrument for samhørighedspolitikkens mål og får derfor et skub fremad samt flere finansielle ressourcer. Men det er samtidig nødvendigt at træffe foranstaltninger for at fjerne de forhindringer, der bremser samarbejdets udvikling.

2.4   Lige nu står EU's medlemsstater, særligt lokale og regionale myndigheder, over for adskillige vanskeligheder af juridisk og praktisk karakter i forbindelse med udviklingen af deres samarbejdsaktiviteter. Vanskelighederne stammer fra uensartet lovgivning og forskellige procedurer, som har en negativ indvirkning på forvaltningen af disse aktiviteter.

2.5   Forordningen om oprettelsen af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (2) blev vedtaget med henblik på at give aktørerne inden for det territoriale samarbejde nye instrumenter til at bekæmpe disse vanskeligheder og forbedre iværksættelsen af aktiviteter inden for det territoriale samarbejde.

2.6   EGTS'ens juridiske form gør det muligt for sammenslutninger af enheder, der arbejder sammen om fælles projekter og aktiviteter om territorialt samarbejde, med eller uden europæisk medfinansiering, at optræde som en selvstændig juridisk person, som er forskellig fra de deltagende institutioners status, og at handle i eget navn i retsforhold inden for EU.

2.7   Efter fem år og i lyset af erfaringerne med forordningen har Kommissionen nu fremlagt et ændringsforslag til forordningen vedrørende præcision, forenkling og forbedring af iværksættelsen af EGTS'en.

3.   Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om EGTS

3.1   Med henblik på opfyldelse af løftet om at udsende en rapport om anvendelsen af den nuværende forordning og som resultat af høringerne på institutionelt niveau og af de eksisterende EGTS'er i samarbejde med Regionsudvalget har Kommissionen bekræftet, at EGTS'en udgør en ideel struktur til territorialt samarbejde på lang sigt (3).

3.2   EGTS'ens juridiske konstruktion giver det territoriale samarbejde »en formel ramme for eksisterende samarbejde med større retssikkerhed, et bredere officielt grundlag og en mere solid institutionel struktur«.

3.3   Tilbagemeldingerne fra de nuværende grupper er positive. Der er blevet oprettet 26 EGTS'er med deltagelse af 15 medlemsstater og flere end 550 lokale og regionale enheder.

3.4   Der har dog også vist sig at være en hel række mangler, som har ført til den konstatering, at anvendelsen af EGTS'erne ikke lever op til forventningerne, og at disse mangler har forhindret oprettelsen af yderligere EGTS'er. Med ændringen af forordningen forsøger man at løse disse problemer.

3.5   Der er konstateret problemer med EGTS'ernes oprettelse og virkemåde og med de langsomme og komplicerede konstituerings- og ændringsprocedurer. Desuden er der opstået uønskede situationer i tilfælde, hvor de nationale og regionale myndigheder har fortolket reglerne forskelligt og dermed har udviklet uensartet praksis.

3.6   Den juridiske og organisatoriske mangfoldighed blandt de enheder, der indgår i grupperne, og deres forskellige kompetencer gør det svært at finde et format, der passer alle deltagerne.

3.7   Desuden anvendes forordningens bestemmelser forskelligt på forskellige områder såsom begrænset eller ubegrænset ansvar, arbejdsvilkårene for arbejdstagerne i EGTS'erne og indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser.

3.8   Det er også vanskeligt for tredjelande at deltage i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at danne en gruppe af enheder fra en enkelt medlemsstat og enheder fra et tredjeland.

3.9   Hertil kommer, at der er opstået forskellige fortolkninger af forordningens indhold som f.eks. ved deltagelse af private enheder, som skal være kontraherende parter i forbindelse med offentlige indkøb.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   Som EØSU påpegede under høringen (4) om forordning (EF) nr. 1082/2006, er EGTS'en et nyttigt og værdifuldt instrument, som kan bidrage til et mere effektivt, aktivt og synligt territorialt samarbejde.

4.2   Selv om der findes nationale forskelle, vil regionerne spille en meget vigtig rolle i EU's fremtidige styringssystem, hvilket institutionerne bør støtte op om.

4.3   EØSU bifalder det nye forslag til forordning, som vil forbedre og lette anvendelsen af lovgivningen og gøre EGTS'en til et mere brugbart redskab for regionerne. Grupperne har brug for et instrument, som tilvejebringer et stabilt, struktureret og juridisk effektivt og pålideligt grundlag for det europæiske regionale samarbejde.

4.4   Den nye forordning bevirker, at oprettelsen af nye EGTS'er og deres virkemåde forbedres, da den styrker en struktureret ramme med fuld operativ kapacitet, som gør det muligt at overvinde de juridiske og praktiske vanskeligheder, der præger det tværnationale samarbejde. Med forordningen etableres der organisatoriske enheder, som specifikt skal tage sig af planlægning, koordination og forvaltning.

4.5   EØSU finder, at den udgør et skridt fremad for styrkelsen af det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde.

4.6   Med denne forordning tilskynder man til et mere ambitiøst samarbejde. De aktiviteter, der medfinansieres ved hjælp af europæiske midler i forbindelse med det territoriale samarbejde, vil være mere strategiske og bygge på den merværdi, der ligger i den fælleseuropæiske interesse, og på samarbejdets permanente karakter.

4.7   EØSU ser gerne, at samarbejdet mellem regionerne i fremtiden udvikler sig inden for rammerne af Europa 2020-strategien, og at man styrker målene for bl.a. jobskabelse, forbedring af konkurrenceevne, bæredygtighed, samarbejde mellem virksomheder (herunder SMV'er), universiteter og teknologiske institutter.

4.8   EØSU bakker desuden op om, at det territoriale samarbejde støtter tematiske og sektorielle aktiviteter mellem regioner og byer.

4.9   EØSU påpeger, at EGTS'en allerede gør det muligt for regionale myndigheder at samarbejde om økonomiske og teknologiske emner, der også er relevante for Europa 2020-strategien. Denne type samarbejde bør være mere synligt.

4.10   EØSU påskønner værdien af de forskellige aktiviteter, som samarbejdsinstrumenter som EGTS'en giver mulighed for, f.eks. INTERREG-projekter, etablering af grænseoverskridende offentlige tjenesteydelser eller multisektorale strategiske planer.

4.11   EØSU bakker op om Regionsudvalgets institutionelle rolle i overvågningen af EGTS'erne og i udvekslingen af god praksis. Regionsudvalgets EGTS-platform bør fortsætte sine aktiviteter efter vedtagelsen af den nye forordning.

4.12   EØSU ønsker at samarbejde med Regionsudvalget, således at civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter inddrages i opfølgningen og evalueringen af EGTS'erne. Udvalget anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport om anvendelsen af den nye forordning og om deltagelsen af de økonomiske og sociale aktører samt civilsamfundets aktører i EGTS'erne (5).

4.13   EØSU bakker også op om, at man i fremtiden forenkler oprettelsesprocedurerne for EGTS'erne og godkender aftalerne inden for seks måneder, selv om regeringerne ikke har givet deres særlige godkendelse.

4.14   EØSU vurderer, at EGTS'erne har meget alsidige kompetencer, når det gælder forvaltning af infrastrukturer og tjenesteydelser af generel økonomisk interesse for borgerne i flere medlemsstater.

4.15   EØSU påpeger, at territorialt samarbejde, hvis hovedformål er at forbedre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, også findes i samarbejdsinitiativer på et højere niveau, med større ambitioner og politisk kompleksitet, f.eks. makroregionerne, euroregionerne og havområdestrategierne under den integrerede havpolitik.

4.16   Udvalget understreger, at det makroregionale og det tværregionale samarbejde bistået af velfungerende EGTS'er også kan spille en rolle i indfrielsen af EU's sektorspecifikke mål. Europa 2020-strategien vil uden tvivl få et skub fremad. Forordningen bør sørge for et bedre samspil mellem EGTS'erne og EU's politiske og finansielle instrumenter for sektorpolitikkerne.

4.17   Kommissionen og medlemsstaterne bør sørge for, at regioner i den yderste periferi og oversøiske territorier anvender EGTS'er, også i samarbejde med de tredjelande, de grænser op til.

4.18   EØSU respekterer princippet om, at anvendelsen af EGTS'er bør være frivillig, men anmoder Kommissionen om at indtage en mere proaktiv rolle for at fremme, forenkle og forbedre EGTS'erne, som bør følge EU's strategiske mål.

5.   Særlige bemærkninger

5.1   EØSU bifalder Kommissionens standpunkt i forslaget til ændring af den gældende forordning. Udvalget vil gerne understrege, at EGTS'erne bør være enkle at anvende, således at hver gruppe organiserer sig selv og sine funktioner på den måde, der i størst grad stemmer overens med medlemmernes profil, da hver gruppe er i en helt speciel situation med særlige omstændigheder. EGTS'en bør være et instrument, der kan leve op til gruppens samarbejdsambitioner.

5.2   På nuværende tidspunkt gør mange europæiske regioner ikke brug af de muligheder for regionalt samarbejde inden for EU's regionalpolitik, som EU-retten giver gennem EGTS'ens juridiske person. EØSU anmoder Kommissionen om at gøre større bestræbelser på at udbrede og fremme dette instrument over for regionale myndigheder og civilsamfundet.

5.3   Princippet om forenkling, som Kommissionen gerne vil have til at præge den fremtidige samhørighedspolitik og dermed det europæiske territoriale samarbejde, skal være centralt for de forskellige instrumenter, særligt EGTS'en.

5.4   EØSU konstaterer, at de juridiske, administrative og procedurerelaterede vanskeligheder har en afskrækkende virkning på aktørerne inden for det territoriale samarbejde, særligt de lokale og regionale myndigheder, som råder over få administrative instrumenter og knappe ressourcer.

5.5   Det langsommelige administrative forløb i forbindelse med oprettelsen af en EGTS og kravet om at gentage proceduren ved optagelse af alle nye medlemmer er i uoverensstemmelse med behovet for dynamiske samarbejdsaktiviteter og udgør en reel forhindring for anvendelsen af en EGTS. EØSU glæder sig over, at disse problemer bliver løst med den nye forordning.

5.6   Fleksibilitet er et andet ønskværdigt kendetegn, som efterspørges af de aktører, der ønsker at skabe en samarbejdsstruktur, som kan tilpasse organisationen og driften til gruppens særlige behov og kendetegn.

5.7   For at lette arbejdet for lokale og regionale myndigheder foreslår EØSU, at Kommissionen iværksætter et system for rådgivning, uddannelse og udveksling af erfaring, der kan gøre udarbejdelsen af aftalerne og bestemmelserne nemmere.

5.8   EØSU finder, at de vedtagne foranstaltninger, der skal hindre en digital fragmentering mellem EGTS'ens offentlige forvaltninger, er utilstrækkelige. Det er vigtigt at sikre et system af sammenkoblede offentlige territoriale forvaltninger, der er interaktive og tilgængelige gennem EU-programmet ISA (6). Dette vil styrke merværdien af systemet med flerniveaustyring samt deltagelse af alle relevante aktører inden for et makroregionalt, euroregionalt og grænseoverskridende område.

5.9   EØSU hilser det velkomment, at det er aftalen, der skal fastsætte arbejds- og sociale sikkerhedsstandarder for EGTS'ens personale samt reglerne for ansættelse og personaleadministration.

5.10   EØSU henleder opmærksomheden på EGTS'en som eksempel på flerniveaustyring, hvor medlemmerne, der har forskellig lokal, regional, national og institutionel baggrund, organiserer de styrende organer og forvaltningen af samarbejdet. Men udvalget foreslår, at også arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsaktører inddrages.

---

(1)  Se side 49 i denne EUT.

(2)  I henhold til artikel 159 i TEF, nu artikel 175 i TEUF, som omhandler vedtagelse af særlige aktioner ud over fondene for at nå målene for økonomisk og social samhørighed.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Anvendelse af forordning (EF) nr. 1082/2006 om EGTS, COM(2011) 462 final.

(4)  EØSU's udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS), EUT C 255 af 14.10.2005, s. 76.

(5)  EØSU's udtalelse om fremme af effektive partnerskaber inden for samhørighedspolitikken, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 1.

(6)  Interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder.

---