BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Rammerne for den offentlige forvaltning og finansiering af programmerne Galileo og Egnos[1] blev fastlagt ved forordning (EF) nr. 683/2008, der trådte i kraft den 25. juli 2008. Ved forordningen tildeles disse programmer 3 405 mio. EUR i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

Som fastsat i artikel 22 i forordning (EF) nr. 683/2008 vedtog Kommissionen den 18. januar 2011[2] en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevaluering af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer. I rapporten gøres nærmere rede for, hvordan programmerne er forløbet siden reformen af programledelsen i 2007, og den indeholder et skøn over omkostningerne og de kommende udfordringer, især risikofaktorerne, samt forslag til, hvordan disse og navnlig driftskravene til de to programsystemer skal håndteres.

Rådet udtrykte i sine konklusioner vedtaget den 31. marts 2011 efter fremsendelse af Kommissionens rapport af 18. januar 2011 på ny generel støtte til de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer som defineret i forordning (EF) nr. 683/2008. Rådet noterede sig ligeledes overslaget over de samlede programudgifter, og at Kommissionen i forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme ville fremlægge forslag til en ny styreordning. Rådet har i denne forbindelse anmodet Kommissionen om at rationalisere og optimere anvendelsen af de eksisterende strukturer.

Parlamentet gav i sin beslutning af 8. juni 2011 ligeledes udtryk for støtte til de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer og mente, at de hovedsageligt skulle finansieres over EU's budget. Parlamentet understregede betydningen af at indføre stringente politikker for omkostnings- og risikobegrænsning. Det anmodede Kommissionen om hurtigt at forelægge lovgivningsmæssige forslag og insisterede navnlig på nødvendigheden af at sikre en stabil ramme på lang sigt, navnlig for driften af systemerne.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 29. juni 2011[3], der er ledsaget af et forslag til rådsforordning af samme dato[4], at afsætte [7 000] mio. EUR til finansieringen af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer i den nye flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. Kommissionen nævner imidlertid, at det er nødvendigt fortsat at gøre en indsats for at holde omkostningerne under kontrol, og at det bør overvejes at vedtage nye forvaltningsregler på længere sigt. Det må bemærkes, at beløbet på [7000] mio. EUR, som er fastsat i faste 2011-priser, udgør et loft, som ikke må overskrides, jf. artikel [14 i forslaget] til nævnte rådsforordning, svarende til et beløb på [7 897] mio. EUR i løbende priser.

Det bør understreges, at der kan opstå uforudsete hændelser i denne type komplekse programmer, som kan medføre overskridelse af udgifterne og forsinkelser. Dette indebærer, at der må indføres et effektivt risikostyringssystem, og kan medføre, at der må træffes hårfine afgørelser. Meromkostningerne i forbindelse med udviklingsfasen, som forvaltes af Den Europæiske Rumorganisation, beløber sig således i alt til ca. 500 mio. EUR. Efter anmodning fra medlemsstaterne har Kommissionen accepteret at afholde disse omkostninger for at garantere programmets kontinuitet. "Valideringen i kredsløb" udgør Galileoprogrammets hjørnesten, og en afbrydelse af finansieringen ville have bragt programmets videreførelse i fare og dermed have medført et tab af industriel knowhow og delvist konstrueret udstyr.

Denne forordning, hvortil der er fremsat forslag, er en reaktion på Europa-Parlamentets og Rådets opfordringer, idet der samtidig tages hensyn til elementerne i Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011. Den er basisretsakten for de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer i den periode, der er omfattet af den næste flerårige finansielle ramme, hvori der bl.a. er fastsat bestemmelser for finansiering og en plan for styring af programmerne. Da de påkrævede ændringer af forordning (EF) nr. 683/2008 er omfattende, har det vist sig nødvendigt at erstatte denne med en ny forordning frem for at ændre den eksisterende.

Det må erindres, at programmerne Galileo og Egnos er EU-flagskibsprojekter. Fremme af denne teknologi, der medvirker kraftigt til at overvinde krisen, ligger i umiddelbar forlængelse af "Europa 2020"-strategien og politikkerne for en bæredygtig udvikling. De nye generationer af højtydende satellitnavigationstjenester frembyder betydelige muligheder inden for samtlige erhvervsgrene, hvor mange nye arbejdspladser følger i kølvandet på udbredelsen af markederne, der er vokset 30 % hvert år i de seneste år. I denne forbindelse er det Kommissionens målsætning at udvikle et økosystem af applikationer med henblik på at optimere anvendelsen af de tjenester, der leveres af systemerne, og opnå størst mulige samfundsøkonomiske fordele. Til dette formål gennemfører Kommissionen de 24 foranstaltninger, som er nævnt i handlingsplanen vedrørende applikationer for GNSS af 14. juni 2010[5]. Denne plan indeholder navnlig bestemmelser om finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter, forbedring af SMV’ers adgang til finansiering og forskellige aktioner til fremme af programmerne Galileo og Egnos på prioriterede områder inden for vækst, innovation og beskæftigelse.

Det bør også fremhæves, at de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer ikke blot vedrører de medlemsstater, som er mest engageret på rumfartsområdet, men har direkte betydning for alle EU's medlemsstater. Alle borgere i EU vil få gavn af de mange tjenester, der tilbydes via de nye infrastrukturer. Desuden spiller de små og mellemstore virksomheder i hele Europa en vigtig rolle i programmerne, eftersom en af EU's målsætninger er at fremme en bred og åben deltagelse fra virksomhedernes side i procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter.

Kommissionen er således inden for rammerne af Phare-initiativet "En industripolitik for en globaliseret verden" under Europa 2020 blevet opfordret til "at udvikle en effektiv rumpolitik for at udvikle værktøjer, der giver mulighed for at tackle nogle af de vigtige globale udfordringer og bl.a. kunne levere Galileo".

2. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Forslaget er en opfølgning af mange grundige høringer af de berørte parter og offentligheden. Det er ledsaget af en konsekvensanalyse.

De berørte parter er blevet hørt om forskellige tekniske, juridiske og operationelle aspekter vedrørende programmerne såsom levering af tjenester, infrastruktur- og driftsomkostninger, risikoanalyser og mulige styreordninger. Der er således afholdt temaorienterede workshopper og konferencer med brugerne samt arbejdsgrupper for eksperter fra Den Europæiske Rumorganisation, Det Europæiske GNSS-agentur og medlemsstaterne. Der er ligeledes gennemført samtaler med eksperter fra rumfartssektoren og repræsentanter for erhvervslivet.

Offentligheden har også været involveret gennem Eurobarometer 2007 og 2009 og i forbindelse med vurderingen af, hvilke virkninger den europæiske rumpolitik har.

Oplysningerne viser:

· at borgerne går ind for udviklingen af et selvstændigt satellitnavigationssystem og erkender, at det moderne samfund i stadig større grad er afhængigt af navigationssystemer

· at en stabil styring er påkrævet på lang sigt for at sikre en effektiv forvaltning af programmerne

· at den livskritiske ("Safety of Life" - SoL) tjeneste, der er et system etableret under Galileoprogrammet, bør omlægges efter brugerbehovene

· at de berørte parter i den civile luftfart understreger behovet for levering af Egnostjenester på lang sigt. Det er en forudsætning for, at Egnos kan komme rigtigt ind på markedet.

Derudover er konsekvensanalysen i lyset af den seneste udvikling og de udfordringer, der skal tackles, koncentreret om den videre gennemførelse af programmerne og navnlig to væsentlige problemer: dels udformningen af de fremtidige tjenester, eftersom det budget, der er afsat for perioden 2008-2013, er utilstrækkeligt til at færdiggøre infrastrukturen i systemet, der etableres under Galileoprogrammet, og sikre driften af Egnos, dels udarbejdelsen af en styringsordning for driften og den nødvendige finansiering.

Vedrørende førstnævnte punkt om systemet under Galileoprogrammet har vurderingen af de forskellige valgmuligheder vist, at den bedste løsning er at bevare de oprindelige tjenester undtagen SoL-tjenesten. Denne løsning, som kræver mindre jordbaseret infrastruktur, er dermed billigere i omkostninger.

Hvad angår Egnos, er systemet allerede operationelt, og mange brugere har gavn af det. Da SoL-tjenesten erklæredes for operationel, forpligtede Kommissionen sig desuden til at sikre tjenestens kontinuitet over for brugerne, der til gengæld har foretaget betydelige investeringer. Derfor er det ikke en mulig løsning at afslutte Egnosprogrammet.

Vedrørende det andet punkt fremgår det af konsekvensanalysen, at Kommissionen som repræsentant for EU altid bør være ansvarlig for programmerne, såfremt EU fortsat finansierer dem alene, således som Kommissionen foreslår i ovennævnte meddelelse af 29. juni 2011. Forvaltningen af driften bør derimod varetages af et regulerende agentur. Dette muliggør dels at opnå størst mulige samfundsøkonomiske fordele i forbindelse med driften af systemerne og sikre en bedre overensstemmelse med EU's øvrige politikker, dels at have en klar definition af de forskellige berørte parters økonomiske og politiske ansvar. Derfor og på baggrund af Rådets ovennævnte konklusioner af 31. marts 2011, fremstår Det Europæiske GNSS-agentur, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 og har til formål at udføre opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, som det naturlige valg, eftersom det allerede er oprettet og aktivt inden for satellitnavigation. Det forudsætter dog, at agenturets opgaver og ressourcer omstruktureres.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Ligesom i forordning (EF) nr. 683/2008 og den gældende EU-ret inden for europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer er retsgrundlaget for Kommissionens forslag artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tidligere artikel 156 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Forslaget har desuden form af en råds- og parlamentsforordning, eftersom denne i lighed med forordning (EF) nr. 683/2008, som den skal erstatte, er af generel karakter og skal finde direkte anvendelse i alle medlemsstater.

Udformningen af programmer og systemer, fastsættelse af budgetbevillinger hertil og udarbejdelse af en styringsordning er hovedforanstaltningerne i forslaget, der for at rationalisere EU-retten endvidere indeholder bestemmelser om ændring eller ophævelse af anden lovgivning vedrørende europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer.

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Målet med forslaget, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, går ud over, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor bedst nås på EU-plan. Det går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål, eftersom de anslåede budgetmidler modsvarer de beregnede omkostninger efter grundige analyser, og eftersom den valgte styringsordning forekommer at være den bedst egnede.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Som nævnt i punkt 2 ovenfor finansieres programmerne Galileo og Egnos fortsat af EU alene. EU's bidrag til programmerne for perioden 2014-2020 må ikke overstige [7 897] mio. EUR i løbende priser, jf. artikel [14 i forslaget] til Rådets forordning, som nævnt i punkt 1. Det dækker tre hovedaktiviteter, dvs. afslutningen af Galileos etablerings- og ibrugtagningsfase, Galileos driftsfase og driften af Egnossystemet. Dette omfatter ligeledes en løbende forbedring af systemets tjenester med henblik på at følge udviklingen i brugernes behov.

Vurderingen af programomkostningerne er baseret på grundige analyser. Den bygger desuden på drøftelser med eksperter, navnlig fra medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation og Det Europæiske GNSS-agentur. De forskellige berørte parter, bl.a. industrielle aktører på rumområdet, er endvidere blevet hørt.

Det har afgørende betydning for programmernes kontinuitet, at den opnåede ekspertise bevares i Kommissionen. Derfor vil Kommissionen bevare de medarbejdere, der i øjeblikket er ansat som midlertidigt ansatte, og fastsætte deres ansættelsesperiode i forhold til de forskellige programfaser samt flytte personale til Det Europæiske GNSS-agentur.

5. FAKULTATIVE ELEMENTER

Det bør understreges, at denne forordning navnlig indeholder bestemmelser om planen for styring af programmerne og finansieringen heraf for perioden 2014-2020. Efter denne plan kan der overdrages væsentlige opgaver i forbindelse med systemdriften til Det Europæiske GNSS-agentur, der er et EU-agentur i henhold til artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Til dette formål vil Kommissionen indgå en eller flere uddelegeringsaftaler med agenturet.

Efter Kommissionens udtalelse anses anvendelsen af uddelegeringsaftaler, som omfatter de generelle betingelser for forvaltningen af de midler, der overdrages til agenturet, herunder opfølgnings- og omkostningskontrolforanstaltninger, for at være den bedste måde, hvorpå Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres kontrolbeføjelser fuldt ud.

For at give Europa-Parlamentet og Rådet et samlet overblik over de betingelser, hvorunder Det Europæiske GNSS-agentur udfører de tildelte opgaver inden for rammerne af den nye styringsordning, navnlig ressourcemæssigt, forelægger Kommissionen i løbet af 2012 et forslag til ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 og den tilhørende finansieringsoversigt. Det må bemærkes, at der i budgettet, som er tildelt programmerne, dvs. [7 897] mio. EUR i løbende priser, allerede er taget højde for udgifterne til drift af systemerne, herunder driftsudgifterne for de enheder, der skal forvalte driften af systemerne. Udførelsen af agenturets nytildelte opgaver medfører således under ingen omstændigheder merudgifter for EU's budget.

Kommissionen vil i øvrigt vurdere, om forordning (EU) nr. 912/2010 er forenelig med den nye styringsordning for så vidt angår sikkerhedsgodkendelsen af systemerne.

Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede navigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed[6], bør ligeledes opdateres.

En forenkling af reglerne er et af nøgleordene i den nye strategi, som er foreslået af Kommissionen for så vidt angår EU's budgetudgifter. Med den nuværende tekst indføres der en forenkling, som bl.a. tager fat på følgende spørgsmål:

– tilpasning af indikatorer til Europa 2020-strategiens mål

– uddelegering af opgaver i forbindelse med driften af systemerne, navnlig kontraktforvaltning, til Det Europæiske GNSS-agentur.

2011/0392 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[7],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[8],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Formålet med den europæiske satellitbaserede navigationspolitik er at forsyne EU med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos (i det følgende benævnt "systemerne"). Disse systemer er etableret henholdsvis under programmerne Galileo og Egnos (i det følgende benævnt "programmerne"). Hver infrastruktur omfatter satellitter og et net af jordstationer.

(2) Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål. Det system, der etableres under Galileoprogrammet, er fuldstændig uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer.

(3) Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af signalerne fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer (i det følgende benævnt "GNSS").

(4) Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har konsekvent bakket fuldt op om programmerne.

(5) Da programmerne befinder sig på et fremskredent udviklingsstadie, og systemerne har nået driftsfasen, er det nødvendigt, at de får et specifikt retsgrundlag, der opfylder deres behov, navnlig med hensyn til styring, og sikrer en sund økonomisk forvaltning.

(6) De systemer, der oprettes under de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer, er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, navnlig til udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

(7) Programmerne Galileo og Egnos er et industripolitisk redskab og indgår i Europa 2020-strategien, som det blev foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 17. november 2010 "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed"[9]. De er også nævnt i Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne"[10]. Disse programmer indebærer mange fordele for EU's økonomi og borgere, hvis anslåede samlede værdi er ca. 130 mia. EUR for perioden 2014-2034.

(8) Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange aktivitetsområder kan afbrydelser i tjenesterne medføre omfattende skader i det moderne samfund. Derudover er satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning infrastrukturer, der er særligt følsomme over for misbrug. De nævnte forhold kan få indvirkning på EU's og medlemsstaternes sikkerhed. Der bør derfor tages højde for sikkerhedskravene ved udformningen, etableringen og driften af infrastrukturer under programmerne Galileo og Egnos.

(9) Galileoprogrammet omfatter en definitionsfase, som er afsluttet, en udviklings- og valideringsfase, som forventes afsluttet i 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014/2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt i 2020.

(10) Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011.

(11) Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester, bør systemer, net og tjenester fra programmerne Galileo og Egnos både være kompatible og interoperable indbyrdes og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder.

(12) Eftersom EU i princippet finansierer programmerne fuldt ud, bør EU's gøres til ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet inden for rammerne af disse programmer. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere, navnlig vedrørende væsentlige dele af infrastrukturen og dennes sikkerhed. Med henblik på at fremme indførelsen af satellitnavigation på markedet, bør det sikres, at tredjemand kan opnå en optimal udnyttelse af bl.a. de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af programmerne, og som tilhører EU, især på det samfundsøkonomiske område.

(13) Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase og Egnosprogrammets driftsfase bør i princippet finansieres fuldt ud af EU. I overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr.°1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[11] bør medlemsstaterne kunne bidrage finansielt eller i form af naturalier til programmerne i henhold til passende aftaler for at finansiere supplerende elementer i programmerne, som de ønsker gennemført, eksempelvis systemarkitektur eller visse supplerende sikkerhedsbehov. Tredjelande og internationale organisationer bør også kunne bidrage til programmerne.

(14) For at sikre, at programmerne videreføres, er det nødvendigt, at der skabes en passende finansiel ramme, der tillader EU fortsat at finansiere disse programmer.         Det må ligeledes angives, hvor stort et budget der er nødvendigt for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 til finansiering af den resterende del af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileo samt driften af systemerne.

(15) Europa-Parlamentet og Rådet har på forslag af Kommissionen af 29. juni 2011 [besluttet] at afsætte maksimalt [7 897] mio. EUR i løbende priser til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med programmerne i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det bør præciseres, at disse aktiviteter ligeledes omfatter beskyttelse af systemerne og deres funktion, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et bidrag til de nødvendige udgifter i forbindelse med disse beskyttelsestjenester, bl.a. tjenester under programmerne om situationsforståelse af forholdene i rummet (såsom "Space Situational Awareness"), finansieres over budgettet, som er tildelt programmerne, med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det samlede beløb, som er nævnt ovenfor og fastsat i artikel [x] i forordning XYZ om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. Nærværende forordning fastlægger for den videre gennemførelse af programmerne en finansiel ramme, der udgør det primære referencegrundlag, jf. punkt [17] i den interinstitutionelle aftale af xx.yy.201z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning, og jf. artikel 14 [i forslaget til Rådets forordning af 29. juni 2011] om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[[12]].

(16) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke aktiviteter budgetbevillingerne, som EU i henhold til denne forordning bevilger til programmerne for perioden 2014-2020, ydes til. Disse bevillinger bør først og fremmest ydes til aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltning af og tilsyn med denne fase, og aktiviteter i forbindelse med driften af systemet under Galileoprogrammet, bl.a. aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase, og Egnosprogrammet. Der bør ligeledes ydes bevillinger til finansiering af en række andre aktiviteter, som er nødvendige med henblik på forvaltning og gennemførelse af programmålene.

(17) Det bør bemærkes, at det nuværende skøn over investeringsomkostningerne og driftsomkostningerne for perioden 2014-2020 ikke tager højde for uforudsete finansielle forpligtelser, som EU kan blive nødsaget til at bære, herunder de forpligtelser, der er forbundet med ansvar uden for kontraktforhold som følge af, at systemerne er offentlig ejendom, især med hensyn til force majeure og katastrofalt svigt. Disse forpligtelser bliver analyseret nærmere af Kommissionen.

(18) Det bør ligeledes bemærkes, at de budgetmidler, som er fastsat i nærværende forordning, ikke dækker virksomhed finansieret via programmet Horizon 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation, f.eks. udvikling af applikationer afledt af systemerne. Denne virksomhed vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af programtjenesterne, sikre et positivt afkast af EU's investeringer, når det gælder økonomiske og sociale fortjenester, og forbedre ekspertisen inden for satellitnavigationsteknologi hos EU's virksomheder.

(19) Endvidere er der behov for, at indtægterne fra driften af systemerne tilfalder EU som godtgørelse for de tidligere investeringer. Derudover kan der fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i alle kontrakter, som indgås med virksomheder i den private sektor.

(20) For at undgå de budgetoverskridelser og forsinkelser, som i de sidste år har påvirket gennemførelsen af programmerne, kræves der en forstærket indsats for at kontrollere de risici, der vil kunne medføre meromkostninger, således som Rådet krævede i sine konklusioner af 31. marts 2011 og Rådet i sine beslutninger af 8. juni 2011, og som det fremgår af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020"[13].

(21) En god offentlig styring af Galileo- og Egnosprogrammerne indebærer for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation, og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov.

(22) Eftersom Kommissionen repræsenterer EU, der i princippet selv finansierer programmerne og ejer systemerne, bør Kommissionen gøres ansvarlig for programmernes gennemførelse og stå for den politiske kontrol. Kommissionen bør således forvalte de midler, som tildeles programmerne i henhold til denne forordning, og sikre, at samtlige programaktiviteter gennemføres, og at der foretages en klar opgavefordeling, navnlig mellem Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation. I denne forbindelse bør Kommissionen ud over de opgaver, der er forbundet med de generelle forpligtelser, og dens øvrige opgaver i henhold til denne forordning tildeles en række specifikke opgaver fra en ikke udtømmende liste. Med henblik på at optimere de berørte parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere en række opgaver ved hjælp af uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, navnlig artikel 54.

(23) Det Europæiske GNSS-agentur blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008)[14] med henblik på at nå målsætningerne for Galileo- og Egnosprogrammerne og udføre en række opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmerne. Det er et EU-agentur, der som et organ i henhold til artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 skal opfylde EU-agenturernes forpligtelser. Agenturet bør tildeles en række opgaver, som vedrører programsikkerheden, agenturets eventuelle udpegelse som kompetent PRS-myndighed og dets bidrag til systemernes markedsføring. Det bør ligeledes varetage opgaver, som Kommissionen kan tildele det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmerne, bl.a. opgaver i tilknytning til systemernes driftsfaser og fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation. For at Kommissionen som repræsentant for EU kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør disse uddelegeringsaftaler navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, som administreres af Det Europæiske GNSS-agentur.

(24) EU bør indgå en flerårig uddelegeringsaftale med Det Europæiske GNSS-agentur, der dækker de tekniske og programmatiske aspekter. For at Kommissionen som repræsentant for EU kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør uddelegeringsaftalen navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, der administreres af Den Europæiske Rumorganisation. Da det drejer sig om aktiviteter, som udelukkende finansieres af EU, bør disse betingelser indebære en grad af kontrol svarende til, hvad der ville blive krævet, hvis Den Europæiske Rumorganisation var et EU-agentur.

(25) Ansvaret for programmernes gennemførelse omfatter navnlig ansvaret for program-, system- og driftssikkerheden. Undtagen i forbindelse med anvendelse af den fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed[15], og som om nødvendigt kan tilpasses, så der tages højde for programmernes udvikling og styring og Lissabontraktaten, påhviler sikkerhedsansvaret Kommissionen, selv om visse sikkerhedsopgaver overdrages til Det Europæiske GNSS-agentur. Det påhviler navnlig Kommissionen at etablere passende foranstaltninger til sikring af en hensigtsmæssig koordinering mellem de forskellige sikkerhedsansvarlige enheder.

(26) På baggrund af den særlige ekspertise, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil råder over, og dens regelmæssige forbindelse med administrationer i tredjelande og internationale organisationer, forekommer den egnet til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver med tilknytning til systemernes og programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere[16], særlig artikel 2, stk. 2.

(27) Ved tildelingen af EU-midler til programmerne, i form af beløb, som ikke må overskrides af Kommissionen, er det af afgørende betydning, at der foreligger effektive offentlige indkøbsprocedurer og navnlig kontraktforhandlinger, der sikrer bedst valuta for pengene, tilfredsstillende resultater, fuldstændig kontinuitet i programmerne, risikostyring og overholdelse af den foreslåede tidsplan. Den ordregivende myndighed bør bestræbe sig på at opfylde disse krav.

(28) Da programmerne i princippet vil blive finansieret af EU, bør de offentlige indkøb under programmerne være i overensstemmelse med EU's regler for offentlige indkøb og bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Eventuel misbrug af markedsdominans og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at mindske programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen, bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. EU's virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for EU i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til programmernes strategiske karakter og EU’s sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringerne og af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings- og valideringsfaser, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbud ikke påvirkes negativt.

(29) Satellitnavigation er en ny, kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Dette medfører usikkerhed og risici for de offentlige indkøb under programmerne, især hvis de vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Af denne grund bør der fastsættes særlige foranstaltninger for offentlige aftaler, der bør gælde ud over bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr.1605/2002. Den ordregivende myndighed bør således kunne indføre lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har adgang til intern viden om virksomhed med tilknytning til udbuddet. Myndigheden bør på samme måde kunne indgå en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underleverancer. På grund av de tekniske risici, som kendetegner programmerne, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af EU's finansielle interesser.

(30) Det bør bekræftes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør afstå fra foranstaltninger, der kan skade en hensigtsmæssig afvikling af programmerne, navnlig for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder og uafbrudt drift af infrastrukturerne. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at de pågældende medlemsstater bør træffe de nødvendige foranstaltninger til, at jordstationerne i systemerne udformes som europæiske kritiske infrastrukturer.

(31) På grund af systemernes verdensomspændende karakter, er det vigtigt, at EU kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af programmerne i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på navnlig at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af programmerne, optimere tjenesterne over for EU's borgere og dække tredjelandes og internationale organisationers behov. Det er endvidere hensigtsmæssigt i relevant omfang at tilpasse de eksisterende aftaler i forhold til programudviklingen. Ved forberedelserne til gennemførelse af disse aftaler kan Kommissionen anmode om teknisk bistand fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation inden for rammerne af de tildelte opgaver i henhold til nærværende forordning.

(32) Det bør bekræftes, at Kommissionen ved udførelsen af visse ikke-forskriftsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kan gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. De andre parter, som er involveret i den offentlige styring af programmerne, kan desuden gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

(33) Der bør træffes foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og sikring af privatlivets fred inden for rammerne af programmerne.

(34) EU's finansielle interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, geninddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald sanktioner.

(35) Europa-Parlamentet og Rådet bør løbende holdes orienteret om gennemførelsen af programmerne. Derudover mødes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Det Interinstitutionelle Galileopanel i overensstemmelse med den fælles erklæring om Det Interinstitutionelle Galileopanel af 9. juli 2008.

(36) Kommissionen bør foretage evalueringer med henblik på at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes for at nå programmålsætningerne, er effektive.

(37) For at fastsætte de nødvendige foranstaltninger til at sikre systemernes kompatibilitet og interoperabilitet med andre satellitnavigationssystemer og traditionelle navigationsmetoder samt sikre systemernes sikkerhed og drift bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på disse to kompetenceområder. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer i forbindelse med sit forberedende arbejde, herunder af eksperter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(38) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.          Sådanne beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[17].

(39) Eftersom god offentlig styring kræver sammenhæng i forvaltningen af programmerne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation kunne deltage som observatører i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer, der er nedsat ved artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)[18]. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer, der har indgået en international aftale med EU, kunne deltage i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer. Disse repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur, Den Europæiske Rumorganisation, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret.

(40) Eftersom målet med denne forordning, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da det går ud over, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og derfor bedre nås på EU-plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41) Fællesforetagendet Galileo oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo[19] indstillede sine aktiviteter den 31. december 2006, og afviklingen af foretagendet er nu afsluttet. Forordning (EF) nr. 876/2002 bør derfor ophæves.

(42) Under hensyntagen til behovet for programevaluering, vigtigheden af de påkrævede tekstændringer og af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

De europæiske satellitbaserede navigationssystemer og -programmer

1.           Programmerne Egnos og Galileo omfatter alle de aktiviteter, der er nødvendige for at definere, udvikle, validere, bygge, drive, forny og forbedre de to europæiske satellitbaserede navigationssystemer, nemlig systemet etableret under Galileoprogrammet og Egnossystemet, og for at værne om sikkerheden.

2.           Det system, der etableres under Galileoprogrammet, er en uafhængig infrastruktur for et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), der omfatter en konstellation af satellitter og et globalt net af jordstationer.

3.           Egnossystemet er en infrastruktur, der overvåger og korrigerer signaler udsendt af eksisterende globale satellitnavigationssystemer. Systemet omfatter jordstationer og en række transpondere, der installeres i geostationære satellitter.

4.           De særlige mål for Galileoprogrammet består i at sørge for, at de signaler, som udsendes af systemet under dette program, kan anvendes til at opfylde følgende fem formål:

a)      a tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er gratis for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata. Denne tjeneste er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet

b)      at tilbyde en livskritisk tjeneste ("Safety of Life Service" - SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste opfylder desuden kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl i systemet

c)      at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste ("Commercial Service" — CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

d)      at tilbyde en statsreguleret tjeneste ("Public Regulated Service" - PRS), der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet. Den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler

e)      at deltage i eftersøgnings- og redningstjenesten ("Search and Rescue Support Service" - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til disse.

5.           De særlige mål for Egnosprogrammet består i at sørge for, at de signaler, som Egnossystemet udsender, kan bruges til at opfylde følgende tre formål:

a)      at tilbyde en "åben tjeneste" (Open Service - OS), der er gratis for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata. Denne tjeneste er bestemt til anvendelser af satellitbaseret radionavigation til massemarkedet inden for det område, som systemet dækker

b)      at tilbyde en "tjeneste til formidling af data af forretningsmæssig karakter" ("EGNOS Data Access Service" eller EDAS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

c)      at tilbyde en "livskritisk tjeneste" ("Safety of Life Service" - SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste opfylder navnlig kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl i systemet på det dækkede område.

Egnosprogrammet har endvidere som specifikt mål at udvide den geografiske dækning for disse tjenester til hele EU's område og, under hensyntagen til tekniske hindringer og på grundlag af internationale aftaler, til andre dele af verden, navnlig områder i tredjelande, der støder op til det fælles europæiske luftrum.

Artikel 2

Genstand

Denne forordning fastlægger bestemmelserne om etablering og drift af systemerne inden for rammerne af de europæiske programmer for satellitbaseret navigation, navnlig bestemmelserne om EU's styring og finansielle bidrag.

Artikel 3

Galileoprogrammets faser

Galileoprogrammet omfatter følgende faser:

a)           en definitionsfase, som sluttede i 2001, i hvilken systemarkitekturen blev udformet, og systemets elementer fastlagt

b)           en udviklings- og valideringsfase, der omfatter konstruktion og opsendelse af de første satellitter, etablering af de første jordinfrastrukturanlæg og alle aktiviteter, der er nødvendige for validering af systemet i kredsløb. Målet er, at denne fase afsluttes i 2013

c)           en etablerings- og ibrugtagningsfase, der omfatter etablering og beskyttelse af hele rum- og jordinfrastrukturen samt de aktiviteter, der er forbundet med etableringen, og som omfatter forberedelser til driftsfasen. Målet er, at denne fase, som blev indledt i 2008, afsluttes i 2020

d)           en driftsfase, der omfatter forvaltning af infrastrukturen, vedligeholdelse, løbende videreudvikling og fornyelse og beskyttelse af systemet, certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet, levering og markedsføring af tjenester og alle andre aktiviteter, der er nødvendige for systemets videre udvikling og for en vellykket gennemførelse af programmet. Målet er, at denne fase indledes gradvist mellem 2014 og 2015 med leveringen af de første tjenester.

Artikel 4

Driften af Egnossystemet

Driften af Egnossystemet omfatter først og fremmest forvaltning af infrastruktur, vedligeholdelse, løbende videreudvikling, fornyelse og beskyttelse af systemet, godkendelses-, certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet, som skal dokumentere systemets og driftens pålidelighed, samt levering og markedsføring af tjenesterne.

Artikel 5

Systemernes kompatibilitet og interoperabilitet

1. Systemer, net og tjenester fra programmerne Galileo og Egnos er indbyrdes kompatible og interoperable.

2. Systemer, net og tjenester fra programmerne Galileo og Egnos er så vidt muligt kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 de nødvendige krav og standarder for at sikre den i stk. 2 nævnte kompatibilitet og interoperabilitet.

Artikel 6

Ejendomsret

EU er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmerne, og der indgås med henblik herpå aftaler med tredjeparter med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder, når det er relevant.

Kommissionen drager omsorg for, at navnlig de intellektuelle ejendomsrettigheder i EU forvaltes optimalt.

KAPITEL II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 7

Omfattede aktiviteter

1.           De budgetbevillinger, som EU i henhold til denne forordning bevilger til programmerne for perioden 2014-2020, ydes med henblik på at finansiere:

a)      aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltning af og tilsyn med denne fase

b)      aktiviteter i forbindelse med driften af systemet under Galileoprogrammet, herunder aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase

c)      aktiviteter i forbindelse med driften af Egnossystemet.

2.           Disse budgetbevillinger, som EU afsætter til programmerne, kan ligeledes dække Kommissionens udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som kræves til forvaltning af programmerne og virkeliggørelse af deres mål, navnlig udgifter til:

a)      undersøgelser og ekspertmøder

b)      informations- og kommunikationstiltag, herunder den institutionelle kommunikation om EU's politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte

c)      informationsteknologi-net ("it") med henblik på at behandle eller udveksle oplysninger

d)      teknisk eller administrativ støtte, som ydes Kommissionen til forvaltning af programmerne.

3.           Med henblik på en klar fastlæggelse af omkostningerne til programmerne og til de forskellige faser heraf underretter Kommissionen i overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning hvert år udvalget som omhandlet i artikel 35, stk. 1, om tildelingen af EU-midler til hver af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Artikel 8

Finansiering af Galileoprogrammet

1.           Etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen finansieres af EU i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3 i denne artikel.

2.           Medlemsstaterne kan bidrage til Galileoprogrammet med yderligere finansiering. Indtægterne fra disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. I overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning meddeler Kommissionen udvalget, som er nævnt i artikel 35, stk. 1, i denne forordning enhver virkning, som anvendelsen af dette stykke har for Galileoprogrammet.

3.           Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Galileoprogrammet med yderligere finansiering. De aftaler, der er omhandlet i artikel 28, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

Artikel 9

Finansiering af driften af Egnossystemet

1.           Driften af Egnossystemet finansieres af EU i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, med et eventuelt bidrag fra andre finansieringskilder, navnlig dem, der er nævnt i stk. 2 og 3 i nærværende artikel.

2.           Medlemsstaterne kan bidrage til Egnosprogrammet med yderligere finansiering. Indtægterne fra disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. I overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning meddeler Kommissionen udvalget, som er nævnt i artikel 35, stk. 1, i denne forordning enhver virkning, som anvendelsen af dette stykke har for Egnosprogrammet.

3.           Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Egnosprogrammet med yderligere finansiering. De aftaler, der er omhandlet i artikel 28, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

Artikel 10

Ressourcer

1.           Det beløb, der maksimalt tildeles af EU til gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 2, er på [7 897] mio. EUR i løbende priser for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.           Bevillingerne gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

3.           De budgetmæssige forpligtelser vedrørende programmerne indgås for et år ad gangen.

Artikel 11

Indtægter hidrørende fra programmerne

1.           Indtægterne fra driften af systemerne tilfalder EU, indbetales til EU-budgettet og afsættes til programmerne. Hvis indtægterne viser sig at være større end nødvendigt til finansiering af programmernes driftsfaser, skal enhver tilpasning af princippet om, at alle indtægter afsættes til programmerne, godkendes af budgetmyndigheden på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

2.           Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i de kontrakter, der eventuelt indgås med virksomheder i den private sektor.

3.           Renter af forfinansieringer, der er udbetalt til enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen, afsættes til aktiviteter, der er omfattet af uddelegeringsaftalen eller kontrakten mellem Kommissionen og den pågældende enhed. I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning åbner enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen konti, der muliggør identificering af midlerne og de tilsvarende renter.

KAPITEL III

OFFENTLIG STYRING AF PROGRAMMERNE

Artikel 12

Overordnede principper for styringen af programmerne

Den offentlige styring af programmerne er baseret på en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige parter, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation.

Artikel 13

Kommissionens rolle

1.           Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forvalter de midler, som er afsat til programmerne i henhold til denne forordning, og sikrer gennemførelsen af samtlige programaktiviteter.

2.           Ud over de generelle funktioner, der er omhandlet i stk. 1, og de funktioner, der er omhandlet i de øvrige bestemmelser i denne forordning, varetager Kommissionen inden for rammerne af denne forordning følgende specifikke opgaver:

a)      sikre en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige parter i programmerne og i denne forbindelse overdrage opgaverne nævnt i henholdsvis artikel 15, stk. 1, litra d) og artikel 16 til Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation, navnlig ved hjælp af uddelegeringsaftaler

b)      sørge for passende instrumenter og de nødvendige strukturforanstaltninger med henblik på at identificere, styre, afbøde og overvåge risici forbundet med programmerne, navnlig med hensyn til udgifter og tidsplan

c)      forvalte, for EU's regning og inden for sit kompetenceområde, forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer

d)      sørge for programsikkerheden i overensstemmelse og fastlægge ordninger for samordning mellem de forskellige parter.

3.           Når dette er påkrævet med henblik på gennemførelsen af Galileoprogrammets faser og driften af Egnossystemet i henhold til artikel 3 og 4, fastlægger Kommissionen de fornødne foranstaltninger til:

a)      at bestemme lokaliseringen og sikre driften af systemernes jordbaserede infrastruktur

b)      at fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på evaluering af gennemførelsen af programmerne

c)      at nedsætte risiciene i forbindelse med programmernes gennemførelse.

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren, som er omhandlet i artikel 35, stk. 3.

Artikel 14

System- og driftssikkerhed

1.           Der garanteres sikre systemer og sikker drift.

2.           Med forbehold af artikel 15 og 17 i denne forordning og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1104/2011/EU[20] kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 fastsætte de nødvendige krav og standarder for at sikre system- og driftssikkerheden som omhandlet i stk. 1. Med henblik herpå tager den behørigt hensyn til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav i de samlede programmer samt kravenes betydning for programgennemførelsen, navnlig med hensyn til udgifter og tidsplan.

3.           Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bistår i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2010/427/EU Kommissionen med udførelsen af sikkerhedsopgaver på området for eksterne forbindelser. Inden for samme område bistår tjenesten desuden Kommissionen med at kontrollere overholdelsen af de fælles minimumsstandarder, som er fastsat i afgørelse 1104/2011/EU. Til dette formål stilles der passende midler til rådighed samt overgangsperioder med henblik på at sikre program- og tjenestekontinuiteten.

Artikel 15

Det Europæiske GNSS-agenturs rolle

1            Med henblik på at nå programmålsætningerne bidrager Det Europæiske GNSS-agentur til gennemførelsen af programmerne og varetager følgende opgaver i henhold til Kommissionens retningslinjer:

a)      hvad angår sikkerheden i forbindelse med programmerne sørger den for følgende, jf. dog artikel 14 og 17:

i)        sikkerhedsgodkendelse i henhold til kapitel III i forordning (EU) nr. 912/2010 senest den 30. juni 2016. Med henblik herpå indleder den og fører tilsyn med implementeringen af sikkerhedsprocedurerne og foretager systemsikkerhedskontrol

ii)       drift af Galileos sikkerhedscenter i overensstemmelse med de standarder og krav, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, samt instrukserne i henhold til fælles aktion 2004/552/FUSP, jf. artikel 17

b)      det varetager den kompetente PRS-myndigheds opgaver, jf. artikel 5 i afgørelse nr.° 1104/2011/EU, hvis det er udpeget som kompetent PRS-myndighed, og bistår Kommissionen med kontrollen af, at de fælles minimumstandarder overholdes, jf. artikel 8, stk. 6, i nævnte afgørelse

c)      det bidrager som led i systemdriften til tjenesternes markedsføring, herunder de nødvendige markedsanalyser

d)      det udfører også andre specifikke opgaver i tilknytning til programmerne, som Kommissionen kan pålægge det ved hjælp af uddelegeringsaftaler vedtaget på grundlag af en afgørelse om uddelegering i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, heriblandt:

i)        de operationelle aktiviteter vedrørende forvaltning af infrastruktur, vedligeholdelse, løbende videreudvikling og fornyelse af systemerne, certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmerne og levering af tjenester, jf. artikel 3, litra d), og artikel 4

ii)       fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation.

2.           Ud over de i stk. 1 nævnte opgaver og inden for rammerne af dets mission bistår Det Europæiske GNSS-agentur Kommissionen med sin tekniske sagkundskab og alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

3.           Udvalget i artikel 35, stk. 1, høres vedrørende afgørelsen om uddelegering, der er nævnt i stk. 1, litra d), i denne forordning efter rådgivningsproceduren i artikel 35, stk. 2. Udvalget underrettes om de uddelegeringsaftaler, der skal indgås mellem EU, repræsenteret ved Kommissionen, og Det Europæiske GNSS-agentur.

Artikel 16

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1.           Kommissionen indgår en flerårig uddelegeringsaftale med Den Europæiske Rumorganisation baseret på en afgørelse om uddelegering, der vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr.° 1605/2002. Denne aftale omfatter udførelsen af uddelegerede opgaver og budgetgennemførelse i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, især færdiggørelsen af den infrastruktur, som etableret under Galileoprogrammet.

2.           Uddelegeringsaftalen fastlægger, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af de opgaver og den budgetgennemførelse, der er uddelegeret i henhold til stk. 1, de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles Den Europæiske Rumorganisation, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres, den hertil knyttede finansiering, forvaltningsprocedurer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld kontraktgennemførelse samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

Opfølgnings- og kontrolforanstaltningerne omfatter navnlig en foreløbig oversigt over forventede udgifter, systematiske oplysninger fra Kommissionen om udgifterne og, i tilfælde af afvigelser mellem de planlagte beløb og de afholdte udgifter, korrigerende indgreb, som skal sikre etablering af infrastrukturer inden for rammerne af de givne bevillinger.

3.           Udvalget i artikel 35, stk. 1, høres om afgørelsen vedrørende uddelegering, der er nævnt i stk. 1 i denne forordning, efter rådgivningsproceduren i artikel 35, stk. 2. Udvalget underrettes om den flerårige uddelegeringsaftale, der skal indgås mellem Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation.

4.           Det i artikel 35, stk. 1, nævnte udvalg underrettes af Kommissionen om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomhederne, som Den Europæiske Rumorganisation skal indgå.

KAPITEL IV

ASPEKTER I FORBINDELSE MED EU's ELLER MEDLEMSSTATERNES SIKKERHED

Artikel 17

Fælles aktion

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre EU's eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de procedurer, der er fastlagt i fælles aktion 2004/552/FUSP.

Artikel 18

Anvendelse af bestemmelserne om klassificerede oplysninger

1.           Medlemsstaterne sikrer, at der for enhver fysisk person, der har hjemsted på deres område, eller retlig enhed, der er etableret på deres område, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne, gælder sikkerhedsbestemmelser, som sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom[21] og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Rådets afgørelse 2001/264/EF[22].

2.           Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om vedtagelsen af de i stk. 1 nævnte nationale sikkerhedsforskrifter.

3.           Fysiske personer, der har hjemsted i tredjelande, og retlige enheder, der er etableret i tredjelande, må kun behandle klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, som Kommissionen har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, og ved de sikkerhedsforskrifter, som Rådet har fastsat i bilaget til afgørelse 2011/292/EU. Den Europæiske Rumorganisations sikkerhedsbestemmelser og afgørelse 2011/C 304/05 truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik[23] anses for at være ækvivalente med disse sikkerhedsforskrifter. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland, kan anerkendes i en aftale med dette land.

KAPITEL V

OFFENTLIGE INDKØB

AFSNIT I

Generelle bestemmelser om offentlige indkøb under programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase

Artikel 19

Generelle principper

EU's regler for offentlige indkøb, jf. forordning (EF, Euratom) nr.° 1605/2002, især vedrørende åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelseskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, finder anvendelse på offentlige indkøb inden for rammerne af Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase og programmernes driftsfase, idet der dog kan træffes forholdsregler, der er nødvendige for at beskytte EU's væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed eller for at overholde EU’s eksportkontrolkrav.

Artikel 20

Specifikke mål

Ved indkøb forfølges følgende mål:

a)      fremme en bred og åben deltagelse fra virksomhedernes side i hele EU, navnlig nytilkomne og SMV'er

b)      undgå eventuelt misbrug af markedsdominans og langvarig afhængighed af enkelte leverandører

c)      drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfaser, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes.

AFSNIT 2

Særlige bestemmelser om offentlige indkøb under programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase

Artikel 21

Sikring af rimelige konkurrencevilkår

Den ordregivende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af ensartede konkurrencevilkår, når en virksomhed tidligere har deltaget i aktiviteter i tilknytning til aktiviteterne i udbuddet, og når dette:

a)      kan medføre betydelige fordele for denne virksomhed for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling eller

b)      påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

Disse foranstaltninger må ikke hindre loyal konkurrence, ligebehandling og fortroligheden af de informationer, der indsamles om virksomhederne, deres forretningsforbindelser og omkostningsstruktur. I denne forbindelse tager foranstaltningerne hensyn til kontraktens art og bestemmelser.

Artikel 22

Kontrakter med betingede ordrer

1.           Den ordregivende myndighed kan indgå en kontrakt med betingede ordrer.

2.           En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, der ledsages af en budgetmæssig forpligtelse og en eller flere betingede ordrer. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende præstation af tjenesteydelser for hver ordre.

3.           Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele. Det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4.           Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten på de betingelser, der er fastsat i kontrakten. Hvis en betinget ordre bekræftes med forsinkelse eller ikke bekræftes, kan kontrahenten, hvis det er fastsat i kontrakten, og under de betingelser, kontrakten fastsætter, modtage godtgørelse i form af ventepenge eller skadeserstatning.

Artikel 23

Kontrakter på regningsbasis

1.           Den ordregivende myndighed kan undtagelsesvis vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, med en maksimal beløbsgrænse, og på de vilkår, der er fastsat i stk. 2.

I modsætning til en kontrakt med resultatafhængig aflønning, hvor prisen og betingelserne for beregning heraf er angivet på forhånd i kontraktdokumenterne vedrørende aftalen, betales der i forbindelse med en kontrakt på regningsbasis for de anvendte midler og ikke for de færdige produkter eller tjenesteydelser. Den pris, som skal betales, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer, anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som kræves for at opfylde kontrakten. Til disse udgifter lægges enten et fast beløb, der dækker avancer og generalomkostninger eller et beløb, der dækker generalomkostninger, og en kontraktpræmie på basis af resultater og overholdelse af tidsplanen.

2.           Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, når det objektivt er umuligt præcist at angive en fast pris, og hvis det med rimelighed kan påvises, at en sådan fast pris ville blive unormalt høj på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)      kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed

b)      de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

3.           Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Det må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde, og hvis den ordregivende myndighed på forhånd har givet sit samtykke.

4.           I dokumenterne vedrørende kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, angives følgende:

a)      kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, idet der er fastsat et prisloft

b)      i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås på regningsbasis, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion på regningsbasis

c)      prisloftet

d)      kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det foreløbige budget, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den fortjeneste, der er nævnt i buddet

e)      den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på udgifterne

f)       de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)      de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)      for kontrakter, der delvist er indgået på regningsbasis, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering

5.           Omkostninger, som er indgået af kontrahenten under gennemførelsen af en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, er kun støtteberettigede, hvis:

a)      de reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af udgifter til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi anses for at være støtteberettiget

b)      de er anført i det anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)      de er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)      de er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)      de kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)       de opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)      de ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)      de er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til økonomisk ansvarlighed og omkostningseffektivitet.

Kontrahenten er ansvarlig for registrering af sine omkostninger, korrekt bogføring og yderligere dokumentation til påvisning af, at de omkostninger, der kræves dækket, er i overensstemmelse med principperne i nærværende artikel. De omkostninger, som ikke kan begrundes af kontrahenten, er ikke støtteberettigede, og ansøgningen om godtgørelse afvises.

6.           Den ordregivende myndighed er ansvarlig for følgende opgaver med henblik på at sikre, at kontrakter, der indgås på regningsbasis, gennemføres korrekt:

a)      den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til de tekniske usikkerhedsfaktorer

b)      den konverterer kontrakter, der delvist indgås på regningsbasis, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået på regningsbasis, til endelige fastpriskontrakter

c)      den vedtager opfølgnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)      den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakter, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er indgået af kontrahenten eller underkontrahenterne under gennemførelsen af kontrakten, er refusionsberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til den pågældende kontrakt

e)      den kontrollerer, at kontrahenten og underkontrahenterne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag med beviskraft

f)       den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

Artikel 24

Tillægskontrakter

Kontrakten kan ændres ved et tillæg, når alle de nedenstående betingelser er opfyldt:

a)      kontraktens genstand forbliver uændret

b)      den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)      der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

Artikel 25

Underentreprise

1. Den ordregivende myndighed kan anmode hver underleverandør om at give en del af kontrakten i underentreprise på forskellige niveauer til virksomheder, der ikke tilhører den samme virksomhedsgruppe, som den selv tilhører. Dette minimum af underleverancer anføres i form af en værdiramme, der består af mindste og største procentdel. En sådan ramme skal stå i forhold til kontraktens genstand og værdi samt arten af den erhvervssektor, det drejer sig om, herunder konkurrenceniveauet og det erhvervsmæssige potentiale.

2. Den ordregivende myndighed kan afvise de underentreprenører, som er udvalgt af tilbudsgiveren under proceduren for tildeling af hovedkontrakten eller af den valgte leverandør under udførelse af kontrakten. Myndigheden begrunder afvisningen skriftligt, som under alle omstændigheder kun kan ske på grundlag af de kriterier, der fandt anvendelse ved udvælgelsen af tilbudsgiverne til hovedkontrakten.

KAPITEL VI

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 26

Programmering

Kommissionen udarbejder et flerårigt arbejdsprogram, der omfatter de væsentligste foranstaltninger, et foreløbigt budget og en tilhørende tidsplan, som kræves for at opfylde målene i Galileo- og Egnosprogrammerne som fastsat i artikel 1, stk. 4 og 5.

På grundlag af det flerårige arbejdsprogram vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram, der omfatter planen for gennemførelse af det flerårige program og den tilhørende finansiering.

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren, som er omhandlet i artikel 35, stk. 3.

Artikel 27

Medlemsstaternes indsats

1.           Medlemsstaterne afstår fra foranstaltninger, der kan skade en hensigtsmæssig afvikling af programmerne, navnlig for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder og uafbrudt drift af infrastrukturerne.

2.           Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at jordstationerne i systemerne udformes som europæiske kritiske infrastrukturer i henhold til Rådets direktiv 2008/114/EF[24].

Artikel 28

Internationale aftaler

EU kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af programmerne, navnlig samarbejdsaftaler, i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 29

Teknisk bistand

Til udførelsen af de tekniske opgaver, som er omhandlet i artikel 13, stk. 2, kan Kommissionen anmode om den nødvendige bistand, navnlig ekspertbistand fra de kompetente nationale myndigheder på rumfartsområdet, uafhængige eksperter og enheder, der kan formidle analyser og uvildig rådgivning om programmernes gennemførelse.

De parter, ud over Kommissionen, som er involveret i den offentlige styring af programmerne, navnlig Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation, kan ligeledes gøre brug af samme tekniske bistand ved udførelsen af de opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

Artikel 30

Beskyttelse af personoplysninger og privatliv

1.           Kommissionen sikrer, at beskyttelse af personoplysninger og privatliv garanteres i forbindelse med udformningen og etableringen af systemerne, og at passende sikkerhedsforanstaltninger indarbejdes heri.

2.           Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001[25] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[26].

Artikel 31

Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer passende forebyggende foranstaltninger for at sikre, at EU's finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, beskyttes mod svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter via effektive kontroller og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, via inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb og i givet fald via effektive, afskrækkende sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

2.           Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har på baggrund af dokumenter revisionsbeføjelser på stedet i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler i henhold til nærværende forordning.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage kontrol og inspektion på stedet hos de berørte erhvervsvirksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af en sådan finansiering, i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[27] med henblik på at fastslå, om der foreligger et tilfælde af svig, bestikkelse eller en anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser, inden for rammerne af en støtteaftale, en støtteafgørelse eller kontrakt om EU-finansiering.

Uanset første og andet afsnit fastsættes det udtrykkeligt i de internationale aftaler, der er indgået med tredjelande og internationale organisationer, støtteaftaler, støtteafgørelser og kontrakter, der hidrører fra anvendelsen af denne forordning, at Kommissionen, Revisionsretten og OLAF har beføjelse til at foretage revision, kontrol og inspektion på stedet.

Artikel 32

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen forestår gennemførelsen af denne forordning. Hvert år i forbindelse med fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne.

Artikel 33

Vurdering af anvendelsen af denne forordning

1.           Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2018 en vurderingsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller opsættelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og som vedrører:

a)      realisering af målene for disse foranstaltninger, både for så vidt angår resultater og virkninger

b)      effektiv ressourceanvendelse

c)      europæisk merværdi.

I vurderingen undersøges desuden mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningernes bidrag til EU's prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også tage hensyn til resultatet af evalueringerne af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2.           Vurderingen skal tage hensyn til de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af målene i Galileo- og Egnosprogrammet, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og omfatte følgende resultatindikatorer:

a)      for Galileo: antallet af operationelle satellitter, versionen af den jordbaserede infrastruktur og antallet af leverede tjenester

b)      for Egnos: antallet af videreudviklinger af tjenestespecifikationerne, som er forelagt for certificeringsmyndighederne.

3.           De parter, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige med henblik på opfølgning og evaluering af de pågældende foranstaltninger.

KAPITEL VII

DELEGATION OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 34

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5 og 14, for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3.           Delegationen af beføjelser i artikel 5 og 14 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5 og 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 35

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer ("udvalget") , der er nedsat ved artikel 19 i forordning (EF) nr. 683/2008. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.           Repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation kan deltage i arbejdet i udvalget som observatører på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

5.           Internationale aftaler, der indgås af EU, jf. artikel 28, kan indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer kan deltage i arbejdet i udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ophævelser

1.           Forordning (EF) nr.° 876/2002 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

              Enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af forordning (EF) nr. 876/2002, reguleres fortsat af nævnte forordning.

2.           Forordning (EF) nr.° 683/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

              Enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af forordning (EF) nr. 683/2008, reguleres fortsat af nævnte forordning.

              Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

Sammenligningstabel

Tidligere nummerering (Forordning (EF) nr. 683/2008[28]) || Ny nummerering (Denne forordning)

Artikel 1 || Artikel 1

Artikel 2 || Artikel 2

Artikel 3 || Artikel 3

Artikel 4 || Artikel 8

Artikel 5 || Artikel 4

Artikel 6 || Artikel 9

Artikel 7 || Artikel 5

Artikel 8 || Artikel 6

Artikel 9 || Artikel 7

Artikel 10 || Artikel 10

Artikel 11 || Artikel 11

Artikel 12, stk. 1 Artikel 12, stk. 2 og 3 || Artikel 12 Artikel 13

Artikel 13, stk. 1 Artikel 13, stk. 2 og 3 Artikel 13, stk. 4 || Artikel 13 Artikel 14 Artikel 17

Artikel 14 || Artikel 18

Artikel 15 || Artikel 26

Artikel 16 || Artikel 15

Artikel 17 || Artikel 19-25

Artikel 18 || Artikel 16

Artikel 19 || Artikel 35

Artikel 20 || Artikel 30

Artikel 21 || Artikel 31

Artikel 22 || Artikel 32

Artikel 23 ||

Artikel 24 || Artikel 37

Bilag || Artikel 1

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om tilsyn og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolordning

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer – Galileo og Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste)

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[29]

Afsnit 02: Virksomheder

Kapitel 02 05: de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo)

1.3. Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[30]

þ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Det er vigtigt at bemærke, at satellitnavigationsprogrammerne ("programmerne") er EU-flagskibsprojekter. De indgår i Europa 2020-strategien og politikkerne for en bæredygtig udvikling. Målet er at levere satellitnavigationstjenester, som skal føre til væsentlig udvikling på mange aktivitetsområder, styrke den teknologiske innovation og det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og derigennem skabe arbejdspladser, kommercielle indtægter og socioøkonomiske fordele.

Forslagets mål er at styrke rumfartsgrundlaget i Europa og udviklingen af satellitbaserede tjenester og navnlig stille to satellitnavigationssystemer til rådighed.

Hensigten med Galileoprogrammet er nærmere bestemt at oprette et globalt satellitnavigationssystem i Europa ("GNSS"). Det skal forsyne brugere i hele verden med positionsbestemmelses-, tidsbestemmelses- og navigationstjenester, som ligger til grund for en bred vifte af applikationer inden for bl.a. transport, værdipapirshåndtering, elforsyning, vejrprognoser og vejafgiftsbetaling.

Egnos er et europæisk system, som er udviklet med henblik på at forbedre det amerikanske GPS-system i Europa. Systemet forbedrer og gør det muligt at anvende bestående satellitnavigationstjenester til sikkerhedskritiske applikationer, f.eks. inden for sø- eller lufttransport til flyvning og landing af fly eller navigation af skibe i sejlrender.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1

Udvikle og levere globale satellitnavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo) senest 2019

De særlige mål for Galileoprogrammet, som er defineret i den foreslåede forordning, består i at sørge for, at de signaler, som udsendes af systemet under dette program, kan bruges til at opfylde følgende fem formål:

– at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er gratis for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata. Denne tjeneste er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet

– at tilbyde en livskritisk tjeneste ("Safety of Life Service" - SoL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste opfylder desuden kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl i systemet. Forskerne fortsætter deres indsats for at omdefinere SoL-tjenesten med henblik på bedre at efterkomme brugernes krav, mindske tjenestens indvirkning på omkostningerne og tage højde for komplementariteten med Egnosprogrammets SoL-tjeneste

– at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste ("Commercial Service" — CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

– at tilbyde en statsreguleret tjeneste ("Public Regulated Service" - PRS), der udelukkende er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet. Den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler

– at deltage i eftersøgnings- og redningstjenesten ("Search and Rescue Support Service" - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange og besvare nødsignaler fra radiosendere.

Delmål 1:

Udvikle satellitnavigationsinfrastrukturer og levere Galileos indledende tjenester senest 2014-2015

Galileoprogrammets mål er levere de tre indledende tjenester senest 2014-2015 (OS, PRS og SAR)

Specifikt mål nr. 2

Levere satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest 2020 (Egnos)

Egnosprogrammet, der supplerer signalerne fra det amerikanske GPS-system for at give brugerne en mere præcis positionsbestemmelse i Europa[31], omfatter tre tjenester:

—      en åben tjeneste (OS): for offentlige modtagere og almindelige brugere. Tjenesten omfatter frit tilgængelige signaler til positionsbestemmelse. Den blev erklæret operationel[32] i oktober 2009 og anvendes allerede inden for flere sektorer såsom landbruget

—      en livskritisk tjeneste (Safety-of-Life - SoL): for sikkerhedskritiske applikationer inden for transport, navnlig civil luftfart. Den giver en større driftsgaranti og omfatter en integritetsfunktion, der advarer brugeren ved systemforstyrrelser. Tjenesten blev erklæret operationel i marts 2011 og anvendes af den europæiske luftfartssektor

—      en tjeneste, der giver adgang til oplysninger fra Egnos (EDAS), for udvidede applikationer, og som formidler kontrolleret adgang til forretningsdata (f.eks. via internettet eller fra mobiltelefoner).

Delmål 2:

Træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre operationel kontinuitet efter 2014 og gradvist forbedre kvaliteten af tjenesterne frem til 2020.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Kapitel 02 05: de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo)

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

De europæiske satellitnavigationsprogrammer blev lanceret for mere end ti år siden ud fra en politisk vision om at udvikle og drive et verdensomspændende system, som ville gøre det muligt for EU at udnytte de dermed forbundne strategiske og økonomiske fordele og levere satellitnavigation optimeret til civile formål.

Galileo og Egnos vil give EU store socioøkonomiske fordele, der skyldes:

i) direkte fordele på grund af væksten på GNSS-detailmarkedet (modtagere og applikationer). Hvis flere flyvemaskiner eksempelvis udstyres med GNSS-modtagere, øges producenternes indtægter

ii) indirekte fordele på grund af nye anvendelser. Hvis flyvetiderne reduceres som følge af en forbedret navigation, forurener flyvemaskinerne mindre, og passagererne sparer tid. Derudover medfører sikrere transportmidler og mere effektive redningstjenester, at der kan reddes flere liv

iii) direkte fordele på grund af væksten på adgangsmarkedet med indvirkning på afledt teknologi inden for andre sektorer. Investeringerne i GNSS-markedssegmentets tidligere omsætningsled er til gavn for industrien. Derudover vil andre sektorer ligeledes få gavn af udviklingen inden for rumfartsindustrien. Instrumenter, som er konstrueret til at kontrollere og overvåge raket- eller tankstrukturens tilstand, kan eksempelvis anvendes i bilindustrien, bygge- og anlægsindustrien, energisektoren og i offentlige forsyningsvirksomheder.

Selv om der etableres et selvstændigt system under Galileoprogrammet, vil dets tjenester blive optimeret takket være interoperabiliteten med andre systemer såsom det amerikanske GPS- eller det russiske Glonass-system. På den måde vil samarbejdet med andre lande, der leverer satellitnavigationstjenester, være til større gavn for brugerne, borgerne og økonomien generelt.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Specifikt mål nr. 1

Galileoprogrammets mål er at udvikle og levere globale satellitnavigationsinfrastrukturer og -tjenester. Til dette formål skal infrastrukturen vedligeholdes løbende og dens komponenter fornyes efter behov.

Indikator for Galileos infrastruktur:

–        Samlet antal operationelle satellitter: 18 satellitter inden 2015, 30 inden 2019

–        Version af den jordbaserede infrastruktur: v2 inden 2015

Indikator for Galileos tjenester:

–        Antal tjenester, som leveres: tre indledende tjenester inden 2015, fem tjenester inden 2020

Specifikt mål nr. 2

Egnosprogrammets mål er at levere forbedrede satellitnavigationstjenester i hele Europa. Programmets infrastruktur skal holdes operationel, og den nuværende dækning skal udvides til hele EU, således at brugerne kan udnytte tjenesterne uden diskrimination i hele Unionen.

Indikatorer for kvaliteten af tjenesterne og den geografiske udvidelsen af Egnos:

–        Antal ændringer af de tjenester, der leveres til certificeringsmyndighederne: 3 i perioden 2014-2020.

Disse ændringer indgår i dokumenterne, hvori tjenesterne er defineret, og som er offentligt tilgængelige.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

GNSS-teknologierne har takket være deres meget nøjagtige positions-, hastigheds- og tidsbestemmelsesfunktion grundlæggende betydning, når det gælder om at forbedre effektiviteten på flere områder. Erfaringerne med det amerikanske globale positioneringssystem (GPS) har vist fordelene ved satellitnavigation, eftersom dette GPS-system i USA anses for at være den femtestørste offentlige tjenesteleverandør efter vand-, el-, gas- og telefontjenesterne. De amerikanske militære og civile brugere er i høj grad blevet afhængige af GPS-systemet. Flere andre lande er ligeledes blevet klar over denne afhængighed og opbygger nu deres eget globale satellitnavigationssystem (GNSS).

I dag er satellitnavigationsbrugere i Europa nødt til at anvende satellitsignalerne fra det amerikanske GPS-system eller Glonass-systemet til bestemmelses- og navigationsformål. Derfor er den europæiske økonomi blevet mere og mere afhængig af en militær infrastruktur, som ikke kontrolleres af Europa, og som oprindeligt ikke havde til formål at tjene Europas europæiske økonomiske interesser. Derudover er der konstateret mangler for så vidt angår systemernes tilgængelighed, navnlig i tætbefolkede byområder[33]. De giver heller ikke den fornødne kvalitets- og driftsmæssige garanti i forbindelse med de tjenester, der ydes de civile brugere i Europa.

Ud fra et politisk synspunkt er EU, efter at GPS-systemet blev fuldt operationelt i starten af 1990'ene, blevet klar over, at der er brug for et selvstændigt globalt satellitnavigationssystem i Europa[34]. Længe inden udbredelsen af applikationer baseret på GNSS såsom positioneringstjenester eller navigationssystemer i køretøjer indså Rådet og Parlamentet, at der ville blive et øget behov for navigationsværktøjer. Det er primært ønsket om europæisk uafhængighed, der har foranlediget denne satsning. Målene for denne politiske vision er følgende:

•        At etablere den første verdensomspændende navigations- og positionsbestemmelsesinfrastruktur, som er uafhængig og underlagt civil kontrol, og som sikrer kontinuerlige GNSS-tjenester og strategiske fordele for Europa. Ikke desto mindre har det senere vist sig, at interoperabiliteten med andre systemer, navnlig det amerikanske GPS-system, bør styrkes[35] med henblik på at optimere kvaliteten af de tjenester, som tilbydes brugerne, og de socioøkonomiske fordele.

•        At gøre den europæiske økonomi mere modstandsdygtig ved at skabe et backupsystem i tilfælde af funktionsfejl i de andre systemer.

•        At forbedre de indirekte økonomiske fordele ved at give det europæiske civilsamfund adgang til mere præcise, tilgængelige og robuste signaler, og, i væsentligt større omfang end nu, udnytte de nye muligheder, som satellitnavigation med stor præcision giver.

•        At vise Europas kapacitet til at udvikle, levere og udnytte storstilede komplekse ruminfrastrukturer.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

EU's ret til at handle er baseret på artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde og GNSS-forordningen om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo).

De systemer, der oprettes under de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer, er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, navnlig til udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

Medlemsstaterne er ikke i stand til selv at etablere satellitbaserede navigationssystemer, da det går ud over, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene. Derfor forudsætter dette en indsats på EU-plan.

Efter GNSS-forordningen skal EU have ejendomsret til alle materielle og immaterielle goder, der er skabt eller udviklet inden for rammerne af programmerne. EU skal som ejer af alle materielle og immaterielle goder i tilknytning til disse programmer sikre, at de nødvendige betingelser for forvaltning og drift af systemerne er opfyldt fra datoen for indførelse af de første positionsbestemmelsestjenester i 2014-2015. Derfor er styringen pr. definition europæisk.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Selv om det er første gang, at EU er eneejer af en infrastruktur af dette omfang, og Kommissionen forvalter et så komplekst program, kan der på grundlag af erfaringerne siden 2007 foretages vigtige forbedringer med henblik på den videre gennemførelse af Galileo og Egnos.

Som beskrevet i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsrapporten om EU's satellitnavigationsprogrammer[36] og i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer kan der uddrages følgende lære:

<Forvaltning af programmet >

Efter reprofileringen af programmerne i 2008 har Kommissionen internt etableret en struktur, som åbner mulighed for at forvalte programmerne i deres aktuelle fase. Der er siden gjort utallige fremskridt, men programforvaltningen bør imidlertid udvikles, således at der kan indføjes mere operationelle funktioner i forbindelse med driften af systemerne.

Med hensyn til samarbejdet mellem de forskellige berørte parter, primært Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation, har den nye kompetencefordeling, hvorved Den Europæiske Rumorganisation i praksis er blevet et udførende organ, der handler for EU's regning, givet gode resultater, men den bør tilpasses programmernes udvikling og de fremtidige udfordringer, som måtte opstå i forbindelse med driften.

<Kontrol med omkostningerne og de finansielle instrumenter>

Galileo og Egnos er komplekse projekter. Udviklingen af projekterne er hovedsageligt baseret på ny teknologi, som er specielt tilpasset programmerne. Det er derfor vanskeligt at satse på en ensartet tilgang i forbindelse med kontrollen med omkostningerne. Flere faktorer har indvirkning på omkostningerne, og et meget stort antal risici kan påvirke programmernes gennemførelse.

Tidligere blev programmerne forsinkede, og der påløb meromkostninger, navnlig på grund af medlemsstaternes øgede sikkerhedskrav. Som nævnt i Kommissionens meddelelse med titlen "Et budget for Europa 2020"[37] og således som Rådet og Europa-Parlamentet har opfordret til, er det nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at kontrollere omkostningerne. Dette behov er mundet ud i den nye ramme for styringen, og allerede i dag handler Kommissionen med henblik på at kontrollere risiciene og omkostningerne.

– Alle risici i relation til programmerne er registreret i et centralt register, der indeholder henholdsvis risici i relation til den industrielle forsyningskæde, Den Europæiske Rumorganisation, Det Europæiske GNSS-agentur, eksterne faktorer, f.eks. politiske instansers indflydelse og sikkerhedskrav, og interne faktorer såsom programtilrettelæggelsen. Til hver risiko er der tildelt en sandsynlighed for, at den indtræffer, og en vurdering af konsekvenserne. Registret over risici omfatter ligeledes en liste over foranstaltninger, der tilsigter at mindske denne sandsynlighed.

– Kommissionen overvejer at omdefinere SoL-tjenesten for at reducere dens indvirkning på de samlede omkostninger.

– Kommissionen bestræber sig ligeledes på at sikre en effektiv forvaltning af programmerne for at undgå uregelmæssigheder og gøre det muligt at udarbejde et stærkt forvaltningsprogram for fremtiden.

Kommissionen lægger i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation pres på industrien for at kontrollere priserne på de forskellige dele af Galileoinfrastrukturen.

– Der træffes desuden yderligere foranstaltninger på programniveau for at kontrollere omkostningerne, f.eks. en optimal kontraktvarighed, et nyt udbud vedrørende indkøb af yderligere satellitter eller to forskellige leverandører af opsendelsesfartøjer.

– Endelig forsøger Kommissionen at styrke samarbejdet med eksperterne (uafhængige eksperter og eksperter fra medlemsstaterne) for at analysere de tekniske systemkrav, de tilknyttede omkostninger og mulige alternativer.

<Sikkerhedskrav>

I forbindelse med sikkerhed må det erindres, at selv om Kommissionen har ansvaret for forvaltningen af systemernes sikkerhed ifølge forordningen, er dens handlefrihed på dette område hæmmet på to måder:

– For det første er det reelt medlemsstaterne, som definerer de sikkerhedsrelaterede behov. Truslerne mod følsom infrastrukturs sikkerhed som f.eks. satellitnavigation ændrer sig løbende. Systemudformningen må som følge deraf konstant tilpasses denne udvikling. Det er op til medlemsstaterne at tage højde for en del af denne risiko.

– For det andet overdrages sikkerhedsgodkendelsen af systemet ifølge den nuværende GNSS-forordning (EF) nr. 683/2008 til EU-agenturet. Denne adskillelse af forvaltning og godkendelse er god forvaltningsskik, sædvane og afgørende for projekter af denne art.

I begge tilfælde kan de trufne valg eller afgørelser få en betydelig indflydelse på programmernes omkostninger og tidsplaner.

Eftersom sikkerhedskravene har betydning for både omkostninger og forsinkelser, fremhæver Kommissionen vigtigheden af at ændre principperne for styringen af programmerne og tildele de forskellige parter større ansvar (navnlig i forhold til kontrahenterne og i henhold til de generelle bestemmelser vedrørende uddelegeringsaftaler).

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

Der er mulighed for synergivirkninger med andre eksisterende eller fremtidige rumprogrammer, f.eks. med henblik på udvidelse af brugersegmenterne (applikationer til downstreammarkedet) eller beskyttelse af elementerne i Galileoprogrammets system i rummet eller ved opsendelsen.

Det handler også om at opnå synergivirkninger med Europa-Kommissionens øvrige direktorater for så vidt angår forskning og innovation. De GNSS-applikationer og -teknologier, der anvendes i satellitnavigationssystemerne, kan have indvirkning på forskellige sektorer af økonomien og samfundet såsom informations-, transport- og energisektoren. Det er vigtigt at sikre sig, at forsknings- og innovationsprogrammerne koordineres på kommissionsplan for at maksimere afkastet af investeringerne.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

¨         Forslag/initiativ gældende fra [] til []

¨         Finansiel virkning fra 2014 til AAAA

þ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed[38]

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2008 til 2020

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[39]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved delegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  forvaltningsorganer

– þ  organer oprettet af Fællesskaberne[40]

– þ  nationale offentlige organer eller public service-organer[41]

– þ  internationale organisationer[42]

– ¨  personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

De nuværende ramme for styringen er blevet etableret med henblik på Galileos udformnings- og etablerings- og ibrugtagningsfase samt den indledende drift af Egnos, dvs. for perioden 2008-2013. Disse rammer skal revideres, eftersom Galileos etablerings- og ibrugtagningsfase fortsætter efter 2013, og der indledes en ny programfase i 2014 med levering af de indledende tjenester. Styringen af Egnos bør ligeledes defineres, da systemet er gået ind i sin operationelle fase.

Med hensyn til Galileos driftsfase bør der fastsættes en stabil, bæredygtig ramme på lang sigt. Herigennem skal anvendelsen af de eksisterende strukturer optimeres, ligesom der skal sikres en progressiv overgang mellem etablerings- og ibrugtagningsfasen og driftsfasen samt uafbrudt drift. Styringen vil endvidere blive tilpasset de forskellige tjenesteydelser, eftersom krav og brugere er forskellige.

Europa-Kommissionen skal primært varetage det overordnede politiske tilsyn med programmerne. Kommissionen kan uddelegere forvaltningen af de operationelle aktiviteter til Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation alt efter deres kompetenceområder.

Den har ligeledes mulighed for at rådføre sig med eksperter og de nationale rumagenturer vedrørende specifikke tekniske spørgsmål.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Kommissionen påser, at samtlige kontrakter og aftaler, som indgås i forbindelse med GNSS-programmerne, indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol. I forbindelse med tilsyns- og evalueringsaktiviteterne vil der blive lagt særlig vægt på at sikre kontrol med programomkostningerne og levering af tjenester uden forsinkelse.

Der vil om nødvendigt være behov for ekstern teknisk ekspertbistand i forbindelse med tilsynet med programgennemførelsen. På grundlag af stikprøverne sørger Kommissionen om nødvendigt for, at omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne tilpasses.

Kommissionen foreslår følgende:

- senest den 30. juni 2014 forelægges en strategisk ramme, der omfatter de væsentligste foranstaltninger, et budgetoverslag og en tidsplan, som er påkrævet med henblik på gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammernes målsætninger

- senest den 15. december hvert år forelægges et årligt arbejdsprogram for næste år, hvori den strategiske ramme omsættes i detaljerede foranstaltninger og indikatorer

- senest den 15. marts det efterfølgende år forelægges en årlig rapport om gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram

- senest den 30. juni 2018, men tidsnok til at udarbejde den næste flerårige finansielle ramme, forelægges en midtvejsevaluering af programmerne Galileo og Egnos, hvor hovedvægten er lagt på de opnåede kvantitative og kvalitative resultater.

Ud over disse standardforanstaltninger vil Kommissionen gennem udøvelsen af sine politiske kontrolfunktioner i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammet styrke tilsyns- og evalueringsmekanismerne for det organ, der varetager forvaltningen af programmet, ved at pålægge det udarbejdelse af årlige forvaltningsplaner og rapporter om gennemførelsen, afholde regelmæssige møder om programforløbet og foretage teknologisk og finansiel revision.

Desuden bør medlemsstaterne inddrages i overvågningen af programmerne, f.eks. ved at gøre brug af deres tekniske kapacitet til at levere oplysninger vedrørende den tekniske opfølgning af programmerne og ved at foreslå tekniske nøgleindikatorer, på baggrund af hvilke programmerne vil blive evalueret.

Endelig indretter Kommissionen i forbindelse med den løbende drift en risikostyringsmekanisme og anvender passende forvaltningsredskaber med henblik på at kontrollere omkostningerne til programmerne ved hjælp af en bedre omkostningsvurdering, hvor der tages udgangspunkt i tidligere erfaringer og den reelle gennemførelse af systemet.

2.2. Forvaltnings- og kontrolordning 2.2.1. Konstaterede risici

Risikostyring har central betydning for Kommissionens arbejde, hvilket blev understreget i forbindelse med reformen af programledelsen i 2007. Alle risici i relation til programmerne er registreret i et centralt register, der indeholder henholdsvis risici i relation til den industrielle forsyningskæde, ESA og EU-agenturet, eksterne faktorer, f.eks. politiske instansers indflydelse og sikkerhedskrav, og interne faktorer, f.eks. programtilrettelæggelsen. Til hver risiko er der tildelt en sandsynlighed for, at den indtræffer, og en vurdering af konsekvenserne. Registret over risici omfatter ligeledes en liste over foranstaltninger, der tilsigter at mindske denne sandsynlighed. Risiciene inddeles på følgende måde:

• Teknologiske risici: satellitnavigation bygger på den nyeste teknologi, som endnu ikke er valideret, og hvis specifikationer udvikles løbende.

• Industrielle risici: etableringen af infrastruktur involverer mange industrielle aktører i forskellige lande, og det er vigtigt at samarbejde på en effektiv måde, for at systemerne i sidste ende bliver pålidelige og fuldt integrerede, bl.a. hvad angår sikkerhed.

• Markedsrisiko: det må undgås, at en lavere teknisk præstation end den, som er stillet i udsigt, får negativ indflydelse på brugerne verden over, og at infrastrukturen som følge deraf ikke udnyttes. Det må i øvrigt garanteres, at pålidelige modtagere står til rådighed fra 2014-15 for Galileos forskellige indledende tjenester og navnlig PRS-tjenesterne.

• Risiko for tidsplanen: enhver forsinkelse af gennemførelsen bringer muligheden for at løse opgaven i fare og må forventes at føre til omkostningsoverskridelser.

• Ledelsesrelateret risiko: ledelsen af programmerne indebærer, at forskellige enheder skal samarbejde, og det er væsentligt at garantere en passende stabilitet og organisation. Desuden må der tages hensyn til holdningsforskelle blandt de forskellige aktører og nærmere bestemt mellem medlemsstaterne om flere betydningsfulde spørgsmål. Der må i den sammenhæng overvejes en fordeling af visse risici, bl.a. de finansielle og sikkerhedsrelaterede risici, blandt de aktører, som er bedst placeret til at bære dem.

• Risiko vedrørende erstatningsansvar: i lighed med enhver infrastruktur vil de to europæiske systemer kunne påføre deres brugere eller tredjeparter direkte eller indirekte skader. Det fremgår af en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, at de aktuelle lovvalgsregler ikke frembyder en passende retlig ramme, hvormed der sikres en rimelig balance mellem skadelidtes interesser og interesserne for ejerne og udbyderne af de europæiske satellitnavigationssystemer. Der må derfor træffes passende initiativer på såvel europæisk som globalt plan for at afhjælpe dette forhold inden 2014. Til dette formål vil Kommissionen videreføre egnede undersøgelser i samråd med andre internationale instanser.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Størsteparten af bevillingerne forvaltes ved indirekte forvaltning ved hjælp af uddelegeringsaftaler. Det er vigtigt at være klar over, at GNSS-budgettet gennemføres ved hjælp af udbud. Den interne kontrolmetode er baseret på forudgående kontrol af indkøbsaftalerne (vurdering og valg af kontraktmodtager) og tilsyn med transaktionerne inden for rammerne af uddelegeringsaftalerne og i forbindelse med projektforvaltningen, hvor samtlige parters roller er defineret, og der er fastsat præcise procedurer for arbejdsgange og kontrolaktiviteter. Initiativet sigter især mod følgende:

- deltagelse i regelmæssige møder (forvaltning og teknik)

- der er indført forpligtelse til at udarbejde kvartalsrapporter om programforløbet

- forpligtelse til at udarbejde kvartalsrapporter om anvendelsen af fællesskabsmidlerne med tydelig angivelse af anvendelsesformål for hver indgået kontrakt med industrien og ajourførte fortegnelser over opførte aktiver.

Kontrolmetoden vedrørende indkøbsaftaler ændres ikke, den er fortsat overvejende baseret på gennemførelsen af tekniske faser, som er juridisk forbundet med udbetalinger i henhold til kontrakt.

Kommissionens administrative opgaver består i at følge indkøbsagentens betalinger til virksomhederne på grundlag af ovennævnte rapporter. Der kræves en gruppe på mindst 5-10 fuldtidsækvivalenter til at føre kontrol med den administrative og tekniske gennemførelse af uddelegeringsaftalerne. Kommissionen kontrollerer, at der ikke forekommer dobbelt finansiering af visse dele gennem rammeprogrammet for forskning og innovation Horizon 2020.

Endvidere har Kommissionen som nævnt i afsnit 1.5.3 oprettet et register over risici for at overvåge de faktorer, som vil kunne påvirke programmerne.

Endelig råder enhederne med ansvar for programforvaltningen, som nævnt i [forordningens artikel 29], over den fornødne tekniske bistand.

Da GNSS-programmerne er meget tekniske og specialiserede, er der ikke forventning om væsentlige ændringer i udførelsen af kontrollerne.

Vi forventer, at tilfældene af manglende opfyldelse af kravene, svarer til det nuværende antal. Hvert år iværksættes der efterfølgende revisioner for at efterprøve transaktionerne i det foregående år. Fejlprocenten var under 1 % for 2009 (anbefalet finansiel tilpasning i procent af det samlede udbetalte beløb). Denne sats forventes endog falde i overensstemmelse med revisorernes henstillinger til Den Europæiske Rumorganisation. Som følge af kontrakternes art kan denne sats ekstrapoleres til det samlede GNSS-budget.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv de eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten eller OLAF, om nødvendigt ved kontrol på stedet.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

|| OB/IOB ([43]) || fra EFTA-lande[44] || fra kandidatlande[45] || fra tredjelande[46] || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

[1] || 02010405 De europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) — Udgifter til den administrative forvaltning || IOB || JA || NEJ || JA || NEJ

[1] || 020501 De europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) || OB || JA || NEJ || JA || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den fler-årige finan-sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Udgiftsområde……………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

[1] || 020503 Gennemførelse af europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) || OB || JA || NEJ || JA || NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

I mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 1 || Intelligent og inklusiv vækst

GD for Erhvervspolitik || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 - 2030 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || || || ||

020501 || Forpligtelser || (1) || 1 163,5 || 1 187,5 || 990,25 || 1 010 || 799,75 || 1 049,5 || 1 668 || 0 || 0 || 0 || 7 868,5

Betalinger || (2) || 1 011,5 || 1 181,5 || 955,25 || 1 011 || 672,75 || 1 010,5 || 898 || 500 || 480 || 148 || 7 868,5

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[47] || || || || || || || || ||

02010405 || || (3) || 3,5 || 3,5 || 3,75 || 4 || 4,25 || 4,5 || 5 || 0 || 0 || 0 || 28,5

Bevillinger I ALT for GD for Erhvervspolitik || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1 167 || 1 191 || 994 || 1 014 || 804 || 1 054 || 1 673 || 0 || 0 || 0 || 7 897

Betalinger || =2+2a +3 || 1 015 || 1 185 || 959 || 1 015 || 677 || 1 015 || 903 || 500 || 480 || 148 || 7 897

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || x || || || || || || ||

Betalinger || (5) || x || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || x || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <...> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || x || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || x || || || || || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

I mio. EUR (3 decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD ENTR ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 9,773 || 9,773 || 9,773 || 9,773 || 9,392 || 8,884 || 8,884 || 66,252

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 5,950

I ALT GD ENTR || Bevillinger || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,242 || 9,734 || 9,734 || 72,202[48]

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,242 || 9,734 || 9,734 || 72,202

I mio. EUR (3 decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2021 || 2022 || 2023-2030 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 1 177,623 || 1 201,623 || 1 004,623 || 1 024,623 || 814,242 || 1 063,734 || 1 682,734 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 7 969,202

Betalinger || 1 025,623 || 1 195,623 || 969,623 || 1 025,623 || 687,242 || 1 024,734 || 912,734 || 500,000 || 480,000 || 148,000 || 7 969,202

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

þ         Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT ||

RESULTATER

Type resul-tater[49] || Type resul-tater || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Antal resultater || Udgif-ter || Sam-lede resul-tater (antal) || Udgif-ter I alt

SPECIFIKT MÅL n° 1[50] Udvikle og levere globale satellitnavigationsinfrastrukturer og –tjenester (Galileo) || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Galileo || 5 tjenester || Ikke oplyst || 3 || 930,5 || 3 || 942,5 || 3 || 744,25 || 3 || 763 || 3 || 552,75 || 3/5 || 802,5 || 5 || 1 421 || 5 || 6 156,5 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || 930,5 || || 942,5 || || 744,25 || || 763 || || 552,75 || || 802,5 || || 1 421 || || 6 156,5 ||

SPECIFIKT MÅL nr. 2[51] Levere satellittjenester til forbedring af GPS-systemet i Europa (Egnos) || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Egnos || 3 tjenester || Ikke oplyst || 3 || 233 || 3 || 245 || 3 || 246 || 3 || 247 || 3 || 247 || 3 || 247 || 3 || 247 || 3 || 1 712 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || 233 || || 245 || || 246 || || 247 || || 247 || || 247 || || 247 || || 1 712 ||

SAMLEDE OMKOSTNINGER || Ikke op-lyst || 1 163,5 || Ikke oplyst || 1 187,5 || Ikke op-lyst || 990,25 || Ikke oplyst || 1 010 || Ikke oplyst || 799,75 || Ikke oplyst || 1 049,5 || Ikke op-lyst || 1 668 || Ikke oplyst || 7 868,5 ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Sammendrag

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.

þ         Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende administrationsbevillinger:

I mio. EUR (3 decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 9,773 || 9,773 || 9,773 || 9,773 || 9,392 || 8,884 || 8,884 || 66,252

Andre administrations-udgifter || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 0,850 || 5,950

Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,242 || 9,734 || 9,734 || 72,202

Uden for udgiftsområde 5[52] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Andre administrations- udgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,623 || 10,242 || 9,734 || 9,734 || 72,202

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

þ         Forslaget/initiativet indebærer følgende behov for menneskelige ressourcer:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

02 01 01 01 (hovedsæde og Kommissionens repræsentationskontorer) || 63 || 63 || 63 || 63 || 60 || 56 || 56

02 01 01 02 (delegationer) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

02 01 05 01 (indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

10 01 05 01 (direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter): FTÆ[53]

02 01 02 01 (AC, END, INT under den samlede bevillingsramme) || 26 || 26 || 26 || 26 || 26 || 26 || 26

02 01 02 02 (AC, AL, END, INT og JED i delegationerne) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

02 01 04 aa [54] || - i hovedsædet[55] || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

- i delegationerne || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

02 01 05 02 (AC, END, INT – indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

10 01 05 02 (AC, END, INT – direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Andre budgetposter (skal angives) || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst || Ikke oplyst

I ALT || 89 || 89 || 89 || 89 || 86 || 82 || 82

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Opgavebeskrivelse:

Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for GD'et, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. GD ENTR overvejer en delvis eksternalisering til et eksisterende organ. Beløb og modregninger vil om nødvendigt blive justeret i overensstemmelse med resultaterne af eksternaliseringsprocessen.

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || - Overvåge gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer med henblik på en effektiv og konsekvent etablering og ibrugtagning samt drift af Egnos og Galileo. - Forelægge retlige vurderinger til støtte for den politiske beslutningsproces. - Sikre, at de foreslåede løsninger er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. - Sikre en sund økonomisk forvaltning. - Gennemføre de aktiviteter, som er nødvendige for at sikre en effektiv kontrol med omkostningerne. - Forvalte aktiviteterne i forbindelse med det internationale samarbejde.

Eksternt personale || Støtte i forbindelse med de ovenstående opgaver.

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

þ         Forslaget/initiativet er foreneligt med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 i henhold til Kommissionens meddelelse KOM(2011)500 af 29. juni 2011.

¨         Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[56].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– ¨ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjepart.

– þ Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:

Der er indledt forhandlinger med Schweiz og Norge, men der er endnu ikke indgået nogen formel aftale, hvilket der heller ikke er forventning om inden for den nærmeste fremtid. Derfor kan tredjemands bidrag ikke tages med i overvejelserne på nuværende tidspunkt. Det må bemærkes, at disse lande ikke direkte samfinansierer GNSS-programmerne som sådan (og der følger således ikke yderligere midler i form af formålsbestemte indtægter på EU's budget), men yder et eksternt bidrag.

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

Der forventes ingen indtægter før færdigetableringen af konstellationen, eftersom de indledende tjenesters præstationer ikke kan leve op til de potentielle brugeres forventninger, førend infrastrukturerne er fuldt etableret.

Indtil da bør udgiftsforvaltningen analyseres med henblik på at definere, hvilket organ (privat eller offentligt) der står for indsamlingen af indtægter, indtægtstyperne samt det potentielle indtægtsbeløb.

– þ  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– þ         for diverse indtægter

I mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[57]

2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

|| || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m.

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.

[1]               EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

[2]               KOM(2011) 5 endelig.

[3]               KOM(2011) 500 endelig. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen – "Et budget for Europa 2020".

[4]               KOM(2011) 398 endelig. Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

[5]               KOM(2010) 308

[6]               EUT L 246 af 20.7.2004, s. 30.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               EUT C […] af […], s. […].

[9]               KOM(2010) 614 endelig/2.

[10]             KOM(2011) 152.

[11]             EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[12]             KOM(2011) 398 endelig.

[13]             KOM(2011) 500 endelig.

[14]             EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1.

[15]             EUT L 246 af 20.7.2004, s. 30.

[16]             EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.

[17]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[18]             EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

[19]             EFT L 138 af 28.5.2002, s. 1.

[20]             EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1.

[21]             EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

[22]             EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.

[23]             EUT C 304 af 15.10.2011, s. 7.

[24]             EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.

[25]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[26]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[27]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[28]             EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

[29]             ABM: aktivitetsbaseret ledelse (Activity-Based Management) – ABB: aktivitetsbaseret budgetlægning (Activity-Based Budgeting).

[30]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[31]             Det europæiske område under Egnossystemet består af 44 lande, som er medlemmer af Den Europæiske Konference for Civil Luftfart.

[32]             Den åbne tjeneste under Egnos defineres i dette dokument: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/satnav/egnos/files/brochures-leaflets/egnos-os-sdd_en.pdf

[33]             Undersøgelse af indvirkningen af GPS-signaludfald på kommercielle og indenlandske tjenester i Det Forenede Kongerige (2001): http://www.ofcom.org.uk/static/archive/ra/topics/research/topics/other/gpsreport/gps-report.pdf

[34]             Rådets resolution om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) af 19. december 1994.

[35]             International aftale fra juni 2004 om fremme, levering og anvendelse af tjenester fra de satellitbaserede navigationssystemer Galileo og GPS og tilknyttede anvendelser.

[36]             KOM(2011) 5 endelig.

[37]             KOM(2011) 500 endelig.

[38]             Galileoprogrammet er opbygget på grundlag af følgende fire faser: definitionsfasen, udviklingsfasen, etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen. Etablerings- og ibrugtagningsfasen afsluttes i 2019. Den fulde driftsfase vil være indledt og varer til efter 2020, mens systemdriften og opgraderingen af konstellationen fortsættes i flere år for at undgå afbrydelser i tjenesterne.

[39]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[40]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. Det Europæiske GNSS-agentur vil medvirke ved styringen af GNSS-programmerne.

[41]             De nationale rumagenturer i Europa.

[42]             ESA ( Den Europæiske Rumfartsorganisation).

[43]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[44]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Der indledes forhandlinger med Norge med henblik på deltagelse i budgettet for 2014-2020.

[45]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[46]             Der er indledt forhandlinger med Schweiz med henblik på deltagelse i budgettet for 2014-2020.

[47]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster).

[48]             Nedskæringen af de menneskelige ressourcer, som er direkte forbundet med den nye styringsordning og tildelingen af opgaver vedrørende systemdriften til det europæiske GNSS-agentur beskrives nærmere i forbindelse med revisionen af forordning 912/2010 om agenturet. Den tekniske ekspertise, som for øjeblikket varetages af Kommissionen, skal ifølge planen overdrages til agenturet, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af de tildelte opgaver.

[49]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[50]             Som beskrevet under punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål..".

[51]             Som beskrevet under punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål..".

[52]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[53]             AC = kontraktansat ("agent contractuel"); INT = vikar ("intérimaire"); JED= ung ekspert i en delegation ("jeune expert en délégation"); AL= lokalt ansat ("agent local"); END = udstationeret national ekspert ("expert national détaché").

[54]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[55]             Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[56]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[57]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.