This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011DC0682
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEEAND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Social Business InitiativeCreating a favourable climate for social enterprises, key stakeholders in the social economy and innovation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Initiativ for socialt iværksætteriAt skabe et gunstigt klima for sociale virksomhedersom kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Initiativ for socialt iværksætteriAt skabe et gunstigt klima for sociale virksomhedersom kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation
/* KOM/2011/0682 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Initiativ for socialt iværksætteriAt skabe et gunstigt klima for sociale virksomhedersom kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation /* KOM/2011/0682 endelig */
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse. 1 1..... Hvorfor tager Kommissionen
dette initiativ?. 2 2..... De sociale virksomheder:
aktører, som vil kunne få større fordel af det indre marked.. 5 3..... En handlingsplan til støtte for
det sociale iværksætteri i Europa 6 3.1. Forbedret adgang til finansiering. 6 3.1.1. Lette adgangen til privat finansiering, 6 3.1.2. Mobilisering af EU-midler 8 3.2. Større synliggørelse af socialt iværksætteri 8 3.2.1. Udvikling af redskaber til at opnå større viden
om sektoren og gøre socialt iværksætteri mere synligt 8 3.2.2. Styrkelse af de sociale iværksætteres
ledelseskapacitet, professionalisering og netværkssamarbejde. 9 3.3. Forbedring af de juridiske rammer 10 3.3.1. Udvikling af hensigtsmæssige europæiske
juridiske former, som vil kunne bruges af de europæiske sociale iværksættere. 10 3.3.2. Offentlige indkøb. 10 3.3.3. Statsstøtte. 11 4..... Ud over handlingsplanen: andre
ideer, der kan drøftes. 11 5..... Konklusion.. 13
1.
Hvorfor tager Kommissionen dette initiativ?
Det indre marked har brug for en ny inklusiv
vækst, som fokuserer på beskæftigelse for alle. Formålet hermed er at bakke op
om europæernes voksende ønske om, at deres arbejde, forbrug, opsparing og
investeringer får en mere "etisk" og "social" side og
mening. For at fremme en "social markedsøkonomi
med høj konkurrenceevne" har Kommissionen fokuseret på den sociale økonomi
og innovation, både i forbindelse med den territoriale samhørighed og i sin
søgning efter originale løsninger på de samfundsmæssige problemer, herunder
især bekæmpelsen af fattigdom og udstødelse, i sin Europa 2020-strategi[1], flagskibsinitiativet
"Innovation i EU"[2],
den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse[3] og i akten for det
indre marked[4]. Den offentlige høring om akten for det indre
marked[5]
viste, at der var stærk interesse for den kapacitet, som de sociale
virksomheder og den sociale økonomi i almindelighed har til at finde
innoverende løsninger på de aktuelle økonomiske, sociale og i visse tilfælde
miljømæssige udfordringer gennem udvikling af varige arbejdspladser, der er
svære at udflytte, social integration, forbedring af lokale sociale
tjenesteydelser, territorial samhørighed osv. En social virksomhed er en aktør i den sociale
økonomi, hvis overordnede mål er at skabe en social indvirkning snarere end at
opnå profit til sine ejere eller partnere. Dens virke på markedet består i at
tilvejebringe varer og tjenesteydelser på iværksættende og innoverende vis,
idet den hovedsagelig anvender sine overskud til sociale formål. Den forvaltes
ansvarligt og åbent, idet den især medinddrager sine ansatte, sine kunder og de
parter, der er berørt af dens økonomiske aktiviteter[6]. Ved "social
virksomhed" forstår Kommissionen således de virksomheder[7]: ·
hvis selskabs- eller samfundsmæssige formål af
almen interesse danner grundlag for den kommercielle aktivitet, som ofte giver
sig udslag i et højt niveau af social innovation ·
hvis profit primært geninvesteres i realiseringen
af dette selskabsmæssige formål ·
og hvis organisationsmodel eller ejerskabssystem
afspejler det mål, der forfølges, idet de bygger på demokratiske eller
deltagerbaserede principper eller tager sigte på social retfærdighed[8]. Der kan således være tale om: · virksomheder, der leverer sociale tjenesteydelser og/eller varer og
tjenesteydelser, som er bestemt for sårbare befolkningsgrupper (adgang til
bolig, adgang til sundhedspleje, bistand til ældre eller handicappede personer,
integration af sårbare befolkningsgrupper, børnepasning, adgang til
beskæftigelse og uddannelse, hjælp i forbindelse med afhængighed osv.) og/eller ·
virksomheder, hvis metode for produktion af varer
eller tjenesteydelser forfølger et socialt formål (social eller erhvervsmæssig
integration gennem adgang til beskæftigelse for personer, der ugunstigt
stillet, især på grund af deres beskedne kvalifikationer eller sociale eller
erhvervsmæssige problemer, som fører til udstødelse eller marginalisering), men
hvis aktivitet kan omfatte andre varer eller tjenesteydelser end sociale varer
eller tjenesteydelser. Den sociale økonomi
beskæftiger over 11 mio. lønmodtagere i EU og tegner sig således for 6 %
af den samlede beskæftigelse[9].
Den omfatter enheder med en specifik juridisk status (kooperativer, fonde,
foreninger, gensidige selskaber), hvoraf mange også er sociale virksomheder i
henhold til ovennævnte karakteristika, samt sociale virksomheder i form af
almindelige private selskaber eller aktieselskaber. De specifikke former for
juridisk status i den sociale økonomi er særligt velegnede til sociale
virksomheder, idet deres forvaltningsmetoder fremmer medinddragelse og åbenhed.
I
en undersøgelse i 2009[10]
blev den del af den aktive befolkning, der er involveret i socialt iværksætteri[11], vurderet til at udgøre 4,1% i
Belgien, 7,5% i Finland, 3,1 % i Frankrig, 3,3 % i Italien, 5,4% i
Slovenien og 5,7% i Det Forenede Kongerige. Ca. en fjerdedel af virksomhederne
i Europa skulle således være sociale virksomheder. Tallet er helt oppe på en
tredjedel i Belgien, Finland og Frankrig[12].
Disse virksomheder er ofte mere produktive og konkurrencemæssige, end man
skulle tro. Det hænger sammen med personalets meget store personlige engagement
og de bedre arbejdsvilkår, der tilbydes[13]. Sociale virksomheder bidrager således til en
intelligent vækst ved at imødekomme behov, som endnu ikke er opfyldt, gennem
social innovation; de skaber bæredygtig vækst ved at tage hensyn til deres
indvirkning på miljøet og i kraft af deres langsigtede vision; de er
indbegrebet af inklusiv vækst takket være deres fokusering på mennesket og den
sociale samhørighed. Med andre ord består deres eksistensberettigelse i at
organisere sociale og økonomiske ændringer, der bidrager til realiseringen af
målene i Europa 2020-strategien. Denne meddelelse skal ses som led i den
ansporing og valorisering af den sociale innovation, som Kommissionens formand,
José Manuel Barroso, iværksatte i 2009[14]. De forskellige elementer,
der kendetegner de sociale virksomheder, giver sig oftest udslag i en meget høj
social og miljømæssig ansvarlighed fra disse virksomheders side. Initiativet vedrørende
socialt iværksætteri supplerer Kommissionens meddelelse om virksomhedernes
sociale ansvar (VSA), som vedtages samme dag[15],
og vil også bidrage til, at den merværdi, de tilfører samfundet, gøres bedre
gældende. Eksempler på europæiske sociale virksomheder: I Italien yder et lægecenter specialiseret bistand på højt niveau,
herunder kulturel formidling, især i de områder, der er dårligt dækket af de
offentlige tjenester, med særlig vægt på de personer, der befinder sig i en
skrøbelig socioøkonomisk situation (f.eks. indvandrere). I Rumænien har en virksomhed med 5 ansatte og 5 frivillige medarbejdere
siden 1996 arbejdet med at levere kulturelle tjenesteydelser på rumænsk til
blinde personer ved at tilpasse medierne (navnlig lydbøger og synstolkede film)
til et publikum på ca. 90 000 personer. I Frankrig har en virksomhed i 2004 lanceret et innovativt koncept med
bilvask uden vand, med brug af bionedbrydelige produkter og beskæftigelse af
ufaglært eller marginaliseret personale med henblik på reintegration på
arbejdsmarkedet. I Ungarn har en fond oprettet en restaurant, som beskæftiger
handicappede personer (40 ansatte); de tilbydes uddannelse og børnepasning som
hjælp til overgangen til et fast arbejde. I Nederlandene er der en virksomhed, der lærer folk at læse ved hjælp
af innovative numeriske redskaber og en metode baseret på leg. Metoden er
specielt velegnet til hyperaktive børn eller autister samt analfabeter og
indvandrere. I Polen er der et socialt kooperativ bestående af to sammenslutninger,
som beskæftiger langtidsledige og handicappede personer og tilbyder forskellige
tjenesteydelser på markedet: restaurant- og take awayservice, mindre bygge- og
håndværksarbejder samt uddannelse af vanskeligt stillede personer for at hjælpe
dem med at komme ind på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil i sin
tilgang til denne mangfoldige sektor ikke give en bestemt definition, der skal
gælde for alle, og som vil føre til en forskriftsmæssig spændetrøje. Den
foreslår en beskrivelse, der er baseret på principper, som flertallet af
medlemsstaterne tilslutter sig, og som også respekterer deres forskellige
politiske, økonomiske og sociale valg samt de sociale iværksætteres
innovationskapacitet. Kommissionen vil derfor
kun vedtage en mere præcis definition, hvis det i forbindelse med
forskriftsmæssige eller ansporende foranstaltninger viser sig at være
nødvendigt at foretage en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet, med tæt
inddragelse af repræsentanterne for den pågældende sektor. Kommissionen ønsker at bidrage til de sociale
virksomheders udvikling og lære af deres erfaringer med henblik på at støtte
økonomien som helhed. Kommissionen forfølger med denne meddelelse to mål: ·
at forelægge en kortsigtet handlingsplan til at
støtte udviklingen af de sociale virksomheder, som er nøgleaktører i den
sociale økonomi og den sociale innovation ·
at lægge op til en debat om overvejelserne på
mellemlang og lang sigt.
2.
De sociale virksomheder: aktører, som vil kunne få
større fordel af det indre marked
Mulighederne for at
udbygge og udbrede modellen med sociale virksomheder på det indre marked er
stadig ikke tilstrækkeligt udnyttede. Desuden er disse virksomheder
konfronteret med en række hindringer, som er blevet identificeret i flere
rapporter[16],
senest fra BEPA[17]
i midten af 2010. Ofte er de konfronteret
med de samme udfordringer som alle andre SMV'er og kan således nyde fordel af
initiativerne under Small Business Act for Europa[18]. Men de har også deres helt
egne vanskeligheder. De sociale virksomheder
bør imidlertid have mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked
ligesom alle andre. Det gælder selvfølgelig for de største virksomheder, som
kunne tænke sig at udvikle sig på kontinentalt eller blot grænseoverskridende
niveau. Men også de små sociale virksomheder, som oftest kun koncentrerer sig
om lokale aktiviteter, er direkte berørt af reglerne for det indre marked
vedrørende bankvirksomhed, adgang til strukturfonde eller offentlige indkøb. De sociale virksomheder
har først og fremmest vanskeligt ved at finde finansiering, idet behovet
herfor varierer alt efter udviklingsniveau (støtte til idéer, udvikling af
pilotprojekter eller prototyper, udvikling i stor målestok). Hindringerne i
forbindelse med redistributionen af profit eller beskæftigelse af sårbare
arbejdstagere giver ofte de potentielle kreditorer eller investorer den
opfattelse, at de er mere risikable og mindre rentable end andre virksomheder.
De sociale virksomheder er i højere grad end andre virksomheder konfronteret
med de finansielle markeders svagheder (fragmentering, mangel på
fælleseuropæiske platforme for lån osv.). F.eks. mangler investorerne klare
oplysninger om den faktiske sociale indvirkning, visse solidariske
investeringsfonde har. Adgangen til offentlige midler bremses ofte af systemer,
som er for strenge eller bureaukratiske. F.eks. kan de sociale virksomheder
have vanskeligt ved at få adgang til strukturfonde, hvis
forvaltningsmyndighederne kun finansierer kortsigtede projekter. Både på
nationalt og på europæisk niveau gør det store antal forskellige programmer det
vanskeligt for små strukturer at få adgang hertil. Dette fænomen forstærkes
af den utilstrækkelige anerkendelse af det sociale iværksætteri.
Mangelen på indbyrdes forbindelser mellem aktørerne i forskellige regioner
eller forskellige lande bremser udbredelsen af god praksis, oprettelsen af
partnerskaber og identifikationen af nye muligheder. I de europæiske
uddannelsessystemer er det sociale iværksætteri stadig undervurderet, men hvis
dets troværdighed skal styrkes, skal det indgå i både grund- og
videreuddannelse. Stadig flere unge nyuddannede vælger at engagere sig i
socialt iværksætteri, men eftersom de traditionelle virksomheder kun ved meget
lidt om erfaringerne herfra, værdsætter de dem ikke nok. Dette fænomen
forstærkes af de mange forskellige definitioner i Europa, hvilket forklarer,
hvorfor de disponible data er så forskellige. Konceptet er ikke altid
defineret, og hvis det endelig er det, dækker definitionen ikke de samme
faktiske forhold i de forskellige lande. Da dataene ofte er gamle,
ufuldstændige og uharmoniserede, er det vanskeligt at tilpasse og koordinere de
offentlige politikker. Det er derfor ikke
overraskende, at der i de forskriftsmæssige rammer på europæisk og
nationalt niveau ikke altid tages hensyn til de forhold, der specifikt gælder
for de sociale virksomheder, især når det drejer sig om reglerne for offentlige
indkøb, statsstøttereglerne eller eksisterende vedtægter. Det gør det
vanskeligt at mobilisere investorer og få adgang til tilskud eller offentlige
indkøb og tvinger dem undertiden til at ty til komplekse juridiske
konstruktioner. Det hænder således, at sociale virksomheder, der ikke har
status som forening, ikke kan opnå fordel af de faciliteter, de offentlige
institutioner tilbyder foreninger.
3.
En handlingsplan til støtte for det sociale
iværksætteri i Europa
For at overvinde disse
udfordringer er Den Europæiske Union og de internationale organisationer
allerede i færd med at udarbejde tværgående politikker inden for rammerne af
den sociale økonomi samt programmer, der tager sigte på at støtte sociale
virksomheder og social innovation. Et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, som offentliggøres samtidig med denne meddelelse, indeholder en
oversigt over alle de eksisterende foranstaltninger samt visse udenlandske
erfaringer, som vil kunne inspirere Den Europæiske Union. Desuden foreslår Kommissionen, for at de
sociale virksomheder kan udnytte hele deres potentiale, en handlingsplan, som
indgår i den generelle støtte til social innovation og skal bidrage til at
skabe passende forhold, i tæt partnerskab med aktørerne i denne sektor og
medlemsstaterne. Kommissionen foreslår derfor 11 nøgleaktioner,
som den vil lancere før udgangen af 2012.
3.1.
Forbedret adgang til finansiering
3.1.1.
Lette adgangen til privat finansiering,
Kommissionen finder, at finansieringssystemet
for sociale virksomheder er underudviklet i forhold til det, andre virksomheder
nyder fordel af. Der er imidlertid flere og
flere investorer, som gerne vil at knytte sociale eller miljømæssige resultater
til deres legitime ønske om at opnå et finansielt udbytte af deres
investeringer, ved at støtte virkeliggørelsen af langsigtede almennyttige mål. Foruden socialt ansvarlige
investeringer, der er genstand for forslag i meddelelsen om virksomhedernes
sociale ansvar[19],
vil et europæisk instrument, der støtter finansieringen af sociale
virksomheder, stimulere de private og offentlige aktører til at investere mere
i disse virksomheder gennem kapitalandele eller lån. Det vil muligvis være
ønskeligt at tilvejebringe en hensigtsmæssig forskriftsmæssig ramme, der gør
det muligt at oprette den form for investeringsinstrumenter på europæisk
niveau. Kommissionen glæder sig i øvrigt over, at Den
Europæiske Investeringsfond[20]
undersøger muligheden for i begyndelsen af 2012 at indføre en komponent for
"egenkapital" (ESIEF[21])
til brug for investeringer i fonde, der har som formål at skabe en social
indvirkning. Denne pilotaktion vil kunne bane vej for det nye europæiske
finansielle instrument, som Kommissionen foreslog den 6. oktober 2011
(nøgleaktion 3). Adgangen til kredit er for
mange sociale virksomheder en forudsætning for, at de kan oprettes og udvikles.
Men da man ikke ved meget om disse virksomheder, eller de har ry for at være
mere risikable, har de endnu sværere ved at finde de nødvendige midler end
SMV'erne har. Kommissionen konstaterer
også, at de to forskriftsmæssige grundpiller i meddelelsen fra 2007 om
udbredelse af mikrokreditter[22]
(forbedring af de retlige og institutionelle rammer og yderligere forbedring af
betingelserne for iværksætteri) ikke er blevet tilstrækkeligt udviklet på
nationalt niveau. Nøgleaktion 1.
· Som det blev bebudet i akten for det indre marked skal der inden
udgangen af 2011 foreslås en europæisk forskriftsmæssig ramme til fremme af
solidariske investeringsfonde med henblik på at lette de sociale virksomheders
adgang til finansmarkederne under hensyntagen til den offentlige høring og
konsekvensanalysen. Målet skal være at stimulere oprettelsen af fonde til dette
formål, således at de kan være aktive i hele det indre marked. Nøgleaktion 2.
· Ud over at fortsætte med at lette adgangen til mikrokreditter gennem
det europæiske instrument "Progres
Mikrofinansiering" og udvikle dette instrument ved at
styrke den institutionelle kapacitet inden for rammerne af EU-programmet for
social udvikling og innovation for perioden 2014-2020[23] skal der også gøres
en indsats for bedre at analysere, anspore og fremme udviklingen af de
retlige og institutionelle rammer for mikrokreditter.
3.1.2.
Mobilisering af EU-midler
Erfaringerne med
strukturfondenes funktionsmåde bør sammenfattes, evalueres og drøftes med de
nationale forvaltningsmyndigheder, således at medlemsstaterne anspores til at
udvikle en mere omfattende og effektiv støtte til de sociale virksomheder i den
næste programmeringsperiode. Som supplement hertil vil Kommissionen udarbejde
et specifikt finansieringstiltag for sociale virksomheder. Nøgleaktion 3.
· Inden for rammerne af EU-programmet for social udvikling og innovation
foreslår Kommissionen, at der oprettes et europæisk finansielt instrument på
90 mio. EUR, som skal lette adgangen til finansiering til opstart,
udvikling og udvidelse af de sociale virksomheder, gennem investeringer i
solidariske investeringsfonde, som stiller egenkapital‑ og
gældsfinansieringsinstrumenter til rådighed. Nøgleaktion 4.
· Kommissionen har foreslået, at der indføres en udtrykkelig prioritering
af investeringer i sociale virksomheder i EFRU- og ESF-forordningerne fra 2014[24] for at skabe et klart
retsgrundlag og give medlemsstaterne og regionerne mulighed for at inkludere
målrettede tiltag i deres ESF- og EFRU-programmer for 2014-2020.
3.2.
Større synliggørelse af socialt iværksætteri
3.2.1.
Udvikling af redskaber til at opnå større viden om
sektoren og gøre socialt iværksætteri mere synligt
Alle aktørerne finder, at
noget af det, der er mest brug for, er at råde over en enkel og hurtig adgang
til disponible oplysninger om de sociale virksomheder, der muliggør udveksling
af erfaringer for at udbrede den bedste praksis. Det vedrører navnlig behovet
for at råde over midler til at evaluere og udnytte de sociale virkninger og
resultaterne af disse aktiviteter (f.eks. ved at bygge på erfaringerne i visse
medlemsstater, som har oprettet satellitkonti til indsamling af statistikker om
sociale virksomheder, især kooperative og gensidige selskaber). Disse
udfordringer vil eventuelt kunne løses ved hjælp af redskaber som f.eks.
mærkning og certificering. Det er også vigtigt at fremme socialt iværksætteri,
især blandt de unge. Nøgleaktion 5.
· Der skal identificeres god praksis og modeller, der kan kopieres,
ved at der sammen med de berørte parter foretages en komplet kortlægning af de
sociale virksomheder i Europa med specificering af deres karakteristika,
økonomiske modeller, økonomiske vægt, grænseoverskridende vækstpotentiale,
indholdet af og kriterierne for de forskellige former for juridisk status og
beskatningsordninger samt de eksisterende mærkningssystemer. Nøgleaktion 6.
· Der skal oprettes en offentlig database for den mærkning og
certificering, der gælder for de sociale virksomheder
i Europa, med henblik på at opnå større synliggørelse og gøre det lettere at
sammenligne. Nøgleaktion 7.
· De gensidige læringsprocesser skal fremmes og kompetencerne hos de
nationale og regionale administrationer styrkes,
således at der indføres fælles strategier for støtte, fremme og finansiering af
sociale virksomheder, bl.a. inden for rammerne af strukturfondene, ved hjælp af
analyse, udveksling af god praksis, bevidstgørelse, netværkssamarbejde og
udbredelse.
3.2.2.
Styrkelse af de sociale iværksætteres ledelseskapacitet,
professionalisering og netværkssamarbejde
Både de unge og de
etablerede sociale iværksættere har behov for at erhverve de kompetencer, der
kræves til at sikre, at deres virksomheder forvaltes godt og kan vokse. Med
henblik herpå ønsker Kommissionen at anspore til gensidig inspiration sammen
med andre innoverende iværksættere og forsknings- og akademimiljøet. Det kan
bl.a. ske inden for rammerne af virksomhedskuvøser (inkubatorer for sociale
virksomheder i opstartsfasen). De få erfaringer, der findes på disse områder,
bør støttes og udbredes. De sociale iværksættere bør også kunne opnå råd og
støtte fra andre virksomhedsledere eller bankfolk. Nøgleaktion 8.
· Der skal oprettes en enkelt, flersproget elektronisk data- og
dataudvekslingsplatform, som eventuelt skal knyttes sammen med platformen
"Social Innovation Europe"[25] og netværket "Enterprise Europe Network", for sociale
iværksættere, inkubatorer og klynger, sociale investorer og de personer, der
arbejder med dem. · Der skal gøres en indsats for at forbedre kendskabet og adgangen til
de EU-programmer, som kan støtte de sociale iværksættere, f.eks. Erasmus,
Erasmus for unge iværksættere, Tempo, "Aktive unge" 2007-2013
(specielt aktiviteterne inden for rammerne af "Ungdomsinitiativer")
og Horisont 2020.
3.3.
Forbedring af de juridiske rammer
3.3.1.
Udvikling af hensigtsmæssige europæiske juridiske
former, som vil kunne bruges af de europæiske sociale iværksættere
Undersøgelsen af
gennemførelsen af statutten for det europæiske andelsselskab[26] fremhævede tekstens
kompleksitet og anbefalede forskellige optioner for at gøre denne ordning
enklere og mere attraktiv og gøre det muligt at imødekomme de sociale
iværksætteres behov. De forskellige fonde finder ofte, at det er vanskeligt for
dem at arbejde inden for rammerne af det indre marked, hvor de mange
forskellige forskrifter resulterer i krav og procedurer, der undertiden er
komplekse (især hvad angår beskatning). Endelig giver den gensidige sektor
jævnligt udtryk for, at den gerne vil kunne basere sig på en europæisk statut,
mens andre derimod ikke finder, at der er behov herfor. Nøgleaktion 9.
· Afhængigt af resultaterne af høringen af de berørte parter skal der forelægges
et forslag om en forenkling af forordningen om statut for det europæiske
andelsselskab for at styrke dens uafhængighed i forhold til national ret og
dermed gøre det lettere for de sociale kooperativer at anvende den. · Der skal foreslås en forordning om en statut for den europæiske fond
for at lette fondenes grænseoverskridende aktiviteter. Den vil skulle eksistere
parallelt med de nationale juridiske former, og det vil være frivilligt at
anvende den. · Der skal iværksættes en undersøgelse af situationen med hensyn til
gensidige selskaber i alle medlemsstaterne for navnlig
at se på deres aktiviteter på tværs af grænserne.
3.3.2.
Offentlige indkøb
Trods de forskellige
muligheder i de relevante forskrifter finder de sociale virksomheder ofte, at
de stadig har uforholdsmæssigt store vanskeligheder med at få adgang til
offentlige indkøb. Denne situation skulle skyldes både de europæiske regler på
området og de nationale forskrifter, som er meget forskellige medlemsstaterne
imellem, hvor den gældende praksis med "overregulering" (goldplating)
ikke altid har gjort det muligt fuldt ud at drage fordel af bestemmelserne i
direktiverne om offentlige indkøb. På den anden side udnytter visse offentlige
institutioner ikke altid det innovationspotentiale, der findes for sociale
tjenesteydelser. I de fleste af de svar, Kommissionen har modtaget efter
offentliggørelsen af sin grønbog om offentlige indkøb i fremtiden, er det
opfattelsen, at der i direktiverne bør lægges større vægt på muligheden for at
anvende sociale eller miljømæssige kriterier i forbindelse med offentlige
indkøb. Nøgleaktion 10.
· Inden for rammerne af reformen af offentlige indkøb bør
kvalitetselementet veje tungere i tildelingen af kontrakter, specielt i
tilfælde af sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser, og det bør undersøges,
hvordan der kan tages hensyn til arbejdsvilkårene for de personer, der deltager
i produktionen af de varer og tjenesteydelser, kontrakten omfatter, forudsat at det sker under fuldstændig iagttagelse af traktatens
principper om ikke-diskrimination, ligebehandling og gennemsigtighed.
3.3.3.
Statsstøtte
Kommissionen vedtog den
23. marts 2011 en meddelelse om reformen af EU's statsstøtteregler for
tjenesteydelser af almen økonomisk interesse[27],
som kan være af interesse for de sociale virksomheder, der netop leverer denne
type tjenesteydelser. Kommissionen præciserede heri, at den agter at vedtage
mere differentierede regler i overensstemmelse med støttens virkninger i form
af kompensationer for offentlig tjeneste på EU-markedet. Den erkendte også, at
visse former for sociale tjenesteydelser har særlige karakteristika i
forbindelse med deres finansielle struktur og mål. Nøgleaktion 11.
· Anvendelsen af statsstøttereglerne på sociale og lokale tjenesteydelser
skal forenkles. En sådan forenkling vil også kunne
gavne de sociale virksomheder, når de leverer sociale tjenesteydelser eller
tjenesteydelser, der ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. I de
forslag til reform af statsstøttereglerne for tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse (SGEI), som blev offentliggjort i september 2011, søger
Kommissionen at opfylde dette ønske om forenkling for sociale og lokale
tjenesteydelser, bl.a. ved at foreslå en de minimis-forordning for
lokale SGEI og en ny afgørelse, som på visse betingelser fritager sociale
tjenesteydelser fra forpligtelsen til forudgående anmeldelse. Det forventes, at
de nye regler vil blive vedtaget af Kommissionen før udgangen af 2011.
4.
Ud over handlingsplanen: andre ideer, der kan
drøftes
Foruden de prioriterede aktioner, der er nævnt
ovenfor, foreslår Kommissionen en drøftelse af følgende forslag, hvori de
nærmere detaljer og metoder bør uddybes: ·
oprettelse af et netværk og udveksling af erfaringer
fra - ofte offentlige eller halvoffentlige – banker, som helt eller delvis har
til formål at finansiere socialt iværksætteri[28],
og i den forbindelse reintegrere "sovende" midler i det økonomiske
kredsløb (f.eks. afdøde personers ikke-lukkede bankkonti) ·
udvidelse af sociale virksomheders adgang til
risikovillig kapital inden for rammerne af forslaget om den europæiske ramme
for risikokapitalfonde ·
fremme af socialt iværksætteri blandt ældre inden
for rammerne af det europæiske år for aktiv aldring i 2012 (karriereskift eller
frivilligt arbejde fra pensionisters side) ·
fremme af forskningen om det sociale iværksætteris
karakteristika og socioøkonomiske virkninger og især samfinansiering af
nationale projekter for oprettelsen af satellitkonti[29], således at sociale
virksomheder optræder i de nationale regnskabssystemer ·
undersøgelse af muligheden for at øge og inkludere
nye støtteformer i forbindelse med gennemgangen af den generelle
gruppefritagelsesforordning, der gælder indtil den 31. december 2013 ·
fremme af udvekslingen af god praksis mellem
medlemsstaterne vedrørende tilpasning af de nationale beskatningsordninger til
fordel for sociale virksomheder og solidariske investeringer ·
fremme af udvekslingen af god praksis mellem
medlemsstaterne vedrørende brugen af akkumuleret kapital i sociale virksomheder
og især låsningen deraf ("asset locks"), således at kapitalen
enten bliver i virksomhederne eller frigives med henblik på investering i andre
sociale virksomheder. Kommissionen
foreslår også yderligere overvejelser om: ·
nye strategier for at forbedre adgangen til
finansiering, hvorunder man ansporer dialogen mellem de sociale virksomheder og
de finansielle institutioner, f.eks. i finansieringsforummet for små og
mellemstore virksomheder SME Finance Forum ·
som følge af vedtagelsen af initiativet
"Innovation i EU" og Det Europæiske Råds anmodning af 4. februar 2011
vedrørende oprettelsen af et valoriseringsinstrument for intellektuelle
ejendomsrettigheder på EU-plan forpligter Kommissionen sig til at undersøge,
hvorvidt sociale virksomheder vil kunne få adgang til "sovende"
patenter til støtte for deres udvikling ·
udvikling af og netværkssamarbejde mellem
udvekslingsplatforme (børser[30])
for sociale virksomheder ·
muligheden for, at de sociale virksomheder, der
genererer overskud, kan benytte frivillig arbejdskraft og modtage donationer
uden negative skattemæssige følger ·
behovet
for en eventuel europæisk statut for andre former for sociale virksomheder
såsom non profit-organisationer og/eller eventuelt en fælles europæisk statut
for sociale virksomheder. Med henblik herpå vil
Kommissionen, når forslaget om en statut for den europæiske fond er vedtaget,
tilrettelægge et møde på højt niveau mellem de berørte parter i alle de
sektorer, der er involveret i socialt iværksætteri, Europa-Parlamentet og Rådet
for at overveje, hvilke initiativer der skal tages for at forbedre de juridiske
rammer for de sociale virksomheder på EU-niveau.
5.
Konklusion
Kommissionen: -
forelægger alle de berørte parter de analyser og
foranstaltninger, der er gjort rede for i denne meddelelse, for at videreføre
den dialog, der allerede i vid udstrækning er iværksat med de europæiske
aktører i denne sektor, og opfordrer alle interesserede til at deltage i
konferencen om socialt iværksætteri og solidarisk økonomi i Bruxelles den 18.
november 2011. Alle enhver kan på denne konference give udtryk for deres
holdning til denne meddelelse. -
opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale
offentlige institutioner til at støtte og anspore udviklingen af sociale
virksomheder inden for deres kompetenceområde, bl.a. gennem økonomiske
udviklingsstrukturer og handelskamre, under hensyntagen til den
grænseoverskridende dimension af de partnerskaber og initiativer, der støttes. -
opfordrer dem ligeledes til at udarbejde en samlet
strategi til at styrke kapaciteten, fremme netværkssamarbejdet og mobilisere
private og offentlige midler samt integrere de sociale virksomheder i
beskæftigelsespagter og initiativer for social integration. Kommissionen vil på sin side: –
iværksætte sine initiativer i partnerskab med
medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under
hensyntagen til den økonomiske og sociale samhørighed på lokalt, regionalt og
nationalt niveau. –
oprette en rådgivende flerpartsgruppe vedrørende
socialt iværksætteri, som undersøger fremskridtene med de foranstaltninger, der
er forudset i denne meddelelse. På baggrund af erfaringerne i den rådgivende
gruppe vedrørende SBA[31]
vil denne gruppe kunne sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne,
lokale myndigheder, sociale iværksætterorganisationer, bank- og finanssektoren
og akademi- og universitetsmiljøet. [1] Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst, KOM(2010) 2020. [2] Meddelelsen "Innovation i EU", KOM(2010) 546 endelig
af 6. oktober 2010. [3] Meddelelsen "Den europæiske platform mod fattigdom og
social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial
samhørighed", KOM(2010) 758 endelig af 16. december 2010. [4] "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid", KOM(2011) 206 endelig af 13. april 2011. [5] http://ec.europa.eu/internal_market/smact/consultations/2011/debate/index_en.htm [6] I forbindelse med denne meddelelse svarer de engelske termer
"Social Business" og "Social enterprise" til
begrebet social virksomhed. [7] I den betydning, der følger af traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og EU-Domstolens retspraksis. [8] F.eks. med en vifte af lavere lønninger. [9]
CIRIEC,
"The Social economy in the European Union2, side 48. [10] Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.
http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports [11] Her defineret som "en aktivitet, der har et socialt,
miljømæssigt eller almennyttigt formål. Det kan omfatte levering af
tjenesteydelser eller uddannelse af socialt ugunstigt stillede personer eller
handicappede personer, anvendelse af overskud til sociale formål, organisation
af selvhjælpsgrupper med henblik på tiltag af almen interesse" osv., ibid.
s. 44. [12] Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.
http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports [13] F.eks.
er der i Frankrig langt mindre sygdomsfravær i sociale virksomheder end i
samtlige virksomheder som helhed: 5,5 % mod 22%, "Absence au travail
pour des raisons de santé dans l’économie sociale" (fravær fra arbejde på
grund af sygdom i den sociale økonomi), Chorum, april 2011,
http://cides.chorum.fr [14] Empowering people, driving change: Social innovation in the
European Union, Bureau of European Policy Advisers (BEPA),
Europa-Kommissionen, juli 2010, s. 11 og 109. [15] KOM(2011) 681 endelig. [16] Study on Practices and Policies in the Social Enterprise
Sector in Europe, Austrian Institute for SME Research and TSE Entre, Turku
School of Economics, Finland Vienna, juni 2007, rapport udarbejdet for
Europa-Kommissionen. [17] Empowering people, driving change: Social innovation in
the European Union, Bureau of European Policy Advisers (BEPA),
Europa-Kommissionen, juli 2010. [18] Status vedrørende "Small Business Act" for Europa ,
KOM(2011) 78 endelig. [19]
KOM(2011) 681 endelig. [20] Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe. [21] European Social Investment and Entrepreneurship Fund (den
europæiske socialinvesterings- og iværksætterfond - ESIEF), som skal investere
i 10-15 instrumenter i medlemsstaterne. [22] Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme
væksten og beskæftigelsen, KOM(2007)708. [23] KOM(2011) 609 endelig af 6.10.2011. [24] http://ec.europa.eu/regional_policy/what/future/proposals_2014_2020_fr.cfm [25] http://www.socialinnovationeurope.eu/ [26] Study on the implementation of the Regulation 1435/2003 on the
Statute for European Cooperative Society (SCE), 5. oktober 2010,
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/files/sce_final_study_part_i.pdf [27]
KOM(2011) 146 endelig. [28] F.eks. Caisse des dépôts et consignations (Frankrig), KfW
Entwicklungsbank (Tyskland), projektet Big Society Bank (Det Forenede
Kongerige) eller Triodos Bank (Belgien, Nederlandene). [29]
http://www.socialeconomy.eu.org/spip.php?article705&lang=en
[30] Efter Brasilien (Bovespa - 2004) og Sydafrika (SASIX – 2006) blev
den første europæiske sociale børs oprettet i Portugal i 2008 (Bolsa de Valores
Sociais) under Euronext Lissabon. Der vil muligvis blive etableret et socialt
børsprojekt for London inden for de kommende måneder. [31] Status vedrørende "Small Business Act" for Europa ,
KOM(2011) 78 endelig, s. 20.