23.7.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/114

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

KOM(2010) 733 endelig — 2010/0353 (COD)

2011/C 218/22

Ordfører: José María ESPUNY MOYANO

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 18. januar 2011 og den 27. januar 2011 under henvisning til artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

KOM(2010) 733 endelig – 2010/0353(COD).

Det forberedende arbejde henvistes til den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, der vedtog sin udtalelse den 6. april 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 471. plenarforsamling den 4.5. maj 2011, mødet den 5. maj, følgende udtalelse med 82 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU støtter Kommissionens initiativ om at samle hele EU's lovgivning vedrørende kvalitet af landbrugsprodukter i kvalitetspakken. På denne måde opnås en mere sammenhængende overordnet politik på området, hvilket vil være det første skridt til at opbygge en stærkere og mere dynamisk europæisk landbrugsfødevaresektor. Udvalget anfører, at det er vigtigt at forbedre forbrugeroplysningen og kvaliteten af de europæiske produkter og deres merværdi ved at forbedre EU's instrumenter og bestemmelser på dette område.

1.2   Udvalget ser positivt på de eksisterende kvalitetsordninger på EU-plan (beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse og garanteret traditionel specialitet) og anerkender, at de er yderst velegnede til at fremme europæiske produkter. At visse produkter tildeles disse certifikater tilfører efter EØSU's opfattelse området, landmanden og producenten en reel værdi, ligesom det kommer den endelige forbruger til gode. Derudover er udvalget enig med Kommissionen i, at de bidrager til politikken for udvikling af landdistrikterne. Udvalget minder imidlertid også om, at det er vigtigt, at kvaliteten af de europæiske produkter og deres produktionsmodel ikke kun anerkendes på det indre marked, men også – og især – anerkendes på markedet uden for EU, og at denne kvalitet fremmes. Udvalget anmoder også om, at der er stringens i anerkendelsen af produkterne og i kontrollen med markedsføringen af dem på alle niveauer (1).

1.3   EØSU er tilfreds med, at man opretholder en ordning, der skelner mellem beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, selvom de foreslåede definitioner er mindre klare end dem i forordning 510/2006. Til gengæld beklager udvalget, at der i den nye tekst ikke skelnes mellem de tre produktionsetaper (landbrugs- eller husdyrproduktion – forarbejdning – emballering), men kun henvises til »produktionstrin«.

1.4   Hvad angår de krav, som et produkt skal opfylde for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet, mener EØSU, at den tradition som et produkt kommer af, også defineres af andre forhold end en udstrækning over tid, som det fastslås i forslaget. Det kunne f.eks. være råmaterialernes særlige egenskaber, produktions- eller forarbejdningsmetoden, områdets kultur såvel som andre kvaliteter og forhold. Da garanterede traditionelle specialiteter desuden er under konstant udvikling, er EØSU ikke enig i, at antallet af år bør være det afgørende kriterium for at inkludere et produkt i denne kategori.

1.5   EØSU mener, at en begrænsning af ordningen for garanterede traditionelle specialiteter til registrering af forbeholdte betegnelser ikke kun vil mindske antallet af registreringer, men også gøre det af med et instrument, som belønner diversitet og de producenter, der vælger at fremstille en given fødevare på traditionel vis. I denne forbindelse opfordrer EØSU til, at Kommissionen, når overgangsperioden er udløbet, foreslår et system, der gør det muligt at bevare de garanterede traditionelle specialiteter uden forbehold, som blev registeret inden forordningen trådte i kraft.

1.6   Hvad angår de fakultative kvalitetsudtryk, anmoder EØSU om, at det igen overvejes, om det er muligt, at bjergprodukter inkluderes og anerkendes under disse (2).

1.7   Kvalitetsbegrebet bør fremover defineres bredere. Forbrugeren bør, som det i dag er muligt ved æg, bedre kunne sondre mellem forskellige former for dyrehold. Suggestive reklamer på emballage (som f.eks. billeder af græssende køer eller betegnelser som »alpemælk«) skal reelt afspejle indholdet. EØSU forventer i den henseende, at Kommissionen vil fremsætte konkrete forslag.

1.8   EØSU opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger, der kan gøre det lettere at opfylde de tekniske krav, som følger med deltagelsen i EU's kvalitetsordninger.

1.9   Kommissionen foreslår, at varespecifikationen for registreringen af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, såvel som for fakultative kvalitetsudtryk, suppleres med yderligere regler ved hjælp af delegerede retsakter. EØSU er enig i, at disse regler bør fastsættes gennem delegerede retsakter.

1.10   I henhold til handelsnormerne skal dyrknings- og/eller oprindelsesstedet for animalske produkter og landbrugsprodukter angives, og EØSU anmoder i denne forbindelse om, at man opgør omkostninger og fordele i den konsekvensanalyse, der skal laves for hvert tilfælde. Samtidig arbejdes der også på at gøre det obligatorisk at mærke forarbejdede produkter med en oprindelsesbetegnelse under forslaget til forordning om forbrugeroplysning, og i de seneste dokumenter herfra henvises der til, at det er nødvendigt at foretage konsekvensanalyser for hver sag. EØSU anmoder om, at man fortsætter arbejdet med at definere og sikre sammenhængen mellem de to lovgivningspakker, så eventuelle overlap undgås.

1.11   Hvad angår retningslinjerne for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse, og for den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer understreger EØSU, hvor vigtige disse initiativer er og opfordrer til, at de efterkommes.

2.   Resumé af meddelelsen

2.1   Kvalitetspakken tager sigte på at forbedre EU's lovgivning om landbrugsprodukternes kvalitet samt den lovgivning, der vedrører driften af nationale og private certificeringsordninger, således at de bliver enklere, mere gennemskuelige og lettere at forstå, lettere at tilpasse til nye tiltag og mindre besværlige at anvende for producenterne og forvaltningerne.

2.2   I 2009 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse KOM(2009) 234 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter, der fastlagde følgende strategiske retningslinjer:

—	Kommunikationen mellem landbrugere, købere og forbrugere skal forbedres, således at der oplyses bedre om landbrugsprodukternes egenskaber.

—	Større sammenhæng mellem instrumenterne i EU's kvalitetspolitik for landbrugsprodukter.

—	Reglerne skal forenkles, således at det er lettere for landbrugere, producenter og forbrugere at anvende og forstå de forskellige ordninger og mærkningsbetingelser.

2.3   Kvalitetspakken omfatter:

2.3.1

et forslag til forordning, der forenkler forvaltningen af kvalitetsordningerne ved at samle dem i én enkelt retsakt. Derved sikres der sammenhæng mellem de forskellige instrumenter, og ordningerne gøres mere gennemskuelige for de berørte parter.

2.3.2

et forslag til forordning vedrørende handelsnormer, der skal forenkle procedurerne og gøre bestemmelserne mere gennemskuelige.

2.3.3

retningslinjer for den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

2.3.4

retningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB).

2.4   Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Forslaget opretholder og styrker ordningen for landbrugsprodukter og fødevarer, men inkluderer ikke ordningen for geografiske betegnelser for vin, spiritus og aromatiserede vine. Forslaget afkorter tidsfristerne for de forskellige trin i de gældende procedurer for registrering og fastsætter et sæt fælles minimumskrav for den officielle kontrol. Forordningens anvendelsesområde bibeholdes (landbrugsprodukter til konsum og visse andre produkter).

2.5   Garanterede traditionelle specialiteter

Forslaget bibeholder ordningen med forbeholdte betegnelser, men muligheden for at registrere betegnelser uden forbehold bortfalder. Registreringsproceduren forenkles, kravet for at opfylde betegnelsen »traditionel« skærpes, så det nu er 50 år. Ordningen er begrænset til kun at dække færdigretter og forarbejdede produkter.

2.6   Fakultative kvalitetsudtryk

Det foreslås at inkludere disse i forordningen, da de har til formål at fremhæve værdiforøgende karakteristika og for at støtte visse specifikke handelsnormer (fjerkræ opdrættet i fuld frihed, honning med oprindelse fra blomsterarter, olivenolie fra første koldekstraktion) ved at tilpasse reglerne for dem til de retlige rammer, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.7   Handelsnormer

Forslaget indebærer, at det som hovedregel er Kommissionen, der vedtager handelsnormerne gennem delegerede retsakter. For alle sektorer vil retsgrundlaget for obligatorisk angivelse af produktionsstedet blive fastlagt i overensstemmelse med de særlige forhold i sektoren. Kommissionen vil undersøge hver sektor for sig, idet den begynder med mejerisektoren.

2.8   Nærhedsprincippet

Med dette princip skal det sikres, at de værdiforøgende betegnelser og udtryk under ordningerne ydes beskyttelse på samme niveau i alle EU's medlemsstater, så forbrugerne ikke vildledes og samhandelen på det indre marked ikke hindres. Den effektive og virksomme fastsættelse af de pågældende rettigheder sker på EU-plan. Ansøgningerne vil imidlertid blive gennemgået og behandlet på nationalt plan, da dette er, hvor man kan gøre det mest effektivt.

2.9   Proportionalitetsprincippet

For at underbygge kvalitetsordningernes troværdighed og yde en effektiv garanti for at reglerne overholdes, bør producenterne påtage sig de byrder og forpligtelser, der er forbundet med at afsætte kvalitetsprodukter, samtidig med at alle, der ønsker at deltage i ordningerne, skal have adgang til dem. Disse betingelser for deltagelse og kontrol står i rimeligt forhold til målet om at garantere produkternes kvalitet.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Med kvalitetspakken etableres der for første gang en samlet politik for EU's ordninger og udtryk for værdiforøgende karakteristika ved landbrugsprodukter, såvel som for handelsnormerne. Den omfatter også to retningslinjer for certificeringsordninger og for fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. EØSU takker Kommissionen for dens indsats i de sidste tre år med at udarbejde denne ambitiøse fælles ordning på grundlag af en lang række eksisterende retsakter, der var blevet udarbejdet sektor for sektor uden indbyrdes sammenhæng.

3.2   Kommissionen finder, at den europæiske landbrugsfødevareproduktions styrke ligger i dens mangfoldighed, producenternes sagkundskab, og i de landområder og territorier, hvor produktionen finder sted. EØSU glæder sig over denne holdning. Udvalget mener også, at de fælles kvalitetsordninger skal fremme diversificering af produktionen, beskytte produkterne mod uretmæssig anvendelse eller efterligning og hjælpe forbrugerne med at få kendskab til produkternes egenskaber og karakteristika. EØSU mener også, at de forskellige kvalitetsordninger er fremragende redskaber til at fremme de europæiske produkter. Udvalget fremhæver imidlertid, hvor vigtigt det er, at produkternes kvalitet anerkendes internationalt. Hvis europæisk landbrug og fødevareindustri skal bevares og udvikles, er det ikke tilstrækkeligt at skabe bevidsthed om den »europæiske kvalitet« på det indre marked – dette skal også ske på de eksterne markeder. I denne forbindelse fremhæver EØSU betydningen af at forsvare den europæiske produktionsmodel og behovet for ens vilkår for markedsføringen af EU-produkter og produkter fra tredjelande, for så vidt angår kvalitet, sundhed, miljø og dyrevelfærd, som anerkendt af formandskabet for Rådet i sine konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020.

3.3   Kvalitetsordningerne for landbrugsprodukterne skaber værdi i de regioner, hvor de produceres, og bidrager derved til målet om at opretholde diversiteten og konkurrenceevnen inden for landbrugs- og forarbejdningsaktiviteter. På denne måde bidrager de til at realisere målene for politikkerne til udvikling af landdistrikterne som angivet i Kommissionens meddelelse om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 (KOM(2010) 672). EØSU glæder sig over denne sammenhæng mellem de to politikker og anmoder om, at forordningen om kvalitetsordninger for landbruget også er i overensstemmelse med prioriteringerne for andre politikker som f.eks. Europa 2020-strategien (værdiskabelse, fremme af innovation, forbedring af produktionens konkurrenceevne, miljøbeskyttelse, effektiv anvendelse af ressourcer osv.). Ligeledes anmoder udvalget om, at forordningen kommer udfordringerne på det indre marked i møde (en stærk, bæredygtig og retfærdig vækst for virksomhedernes vedkommende og et mere velfungerende indre marked), og at den er i overensstemmelse med målene for politikkerne vedrørende forbrugerbeskyttelse og -oplysning, konkurrence og markederne uden for EU.

3.4   Hvad angår retningslinjerne for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse, fremhæver EØSU, hvor vigtigt dette tiltag er, og opfordrer til, at retningslinjerne følges.

3.5   Udvalget ser også med tilfredshed på Kommissionens forslag om retningslinjer for bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsordninger (2010/C 341/04). I de sidste år er der sket en stigning i salget af landbrugsprodukter, der ikke er mærket i henhold til forskrifterne, hvilket giver anledning til at overveje at indføre etiske, sociale og miljømæssige krav. På samme måde, og som det påpeges af Kommissionen, er det også nødvendigt, at aftalerne i forsyningskæden er mere pålidelige, gennemsigtige og klare. Udvalget har tidligere anmodet Kommissionen om at udarbejde disse retningslinjer (3), og opfordrer nu indtrængende alle de organisationer, der for øjeblikket opererer med certificeringsordninger for landbrugsprodukter til at revidere deres fremgangsmåder med henblik på at opnå en høj grad af overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

4.1.1   EØSU konstaterer til sin tilfredshed, at begge kvalitetsordninger bevares, men beklager, at man ikke længere henviser til de tre produktionsetaper (landbrugs- eller husdyrproduktion – forarbejdning – emballering) i det nye forslag til definition.

4.1.2   EØSU anerkender, at disse landbrugsprodukter bidrager til at bevare traditionelle produktionsmetoder og til at bevare miljøet, hvilket ikke kun er til fordel for producenterne og forarbejdningsvirksomhederne, men også for forbrugerne. Anerkendelsen af disse kvalitetsordninger bidrager desuden til at udvikle landdistrikterne ved at fastholde befolkningen i området, forbedre deres levevilkår og livskvalitet, konsolidere og fremme beskæftigelsesmuligheder og virksomhedsaktiviteter samtidig med, at naturressourcerne udnyttes på fordelagtig vis.

4.1.3   For at et produkt kan blive registeret som beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal producenterne overholde en varespecifikation. Alt efter forslaget og for at sikre, at varespecifikationen giver relevante og kortfattede oplysninger, kan Kommissionen fastsætte yderligere regler for varespecifikationens indhold ved hjælp af delegerede retsakter. Hvad angår beskyttede geografiske betegnelser, mener EØSU, at det altid skal fremgå af mærkningen, hvis produktionsstedet for det anvendte landbrugsprodukt adskiller sig fra den forarbejdede fødevares oprindelsessted.

4.1.4   EØSU bifalder og støtter, at det er medlemsstaterne, der skal tage de administrative eller juridiske skridt til at forebygge eller undgå enhver ulovlig anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som f.eks. på anmodninger af producentsammenslutninger.

4.2   Garanterede traditionelle specialiteter

4.2.1   EØSU ser positivt på, at de garanterede traditionelle specialiteter bevares som en af kvalitetsordningerne for visse produkter, da ordningen er den eneste måde traditionelle produkter med oprindelse i en medlemsstat kan blive anerkendt på.

4.2.2   Hvad angår de krav, som et produkt skal opfylde for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet, mener EØSU, at en begrænsning af ordningen for garanterede traditionelle specialiteter til forbeholdte betegnelser ikke kun vil mindske antallet af registreringer, men også gøre det af med et instrument, der belønner diversitet og de producenter, der vælger at fremstille en given fødevare på traditionel vis. I denne forbindelse opfordrer EØSU til, at Kommissionen, når overgangsperioden er udløbet, foreslår et system, der gør det muligt at bevare de garanterede traditionelle specialiteter uden forbehold, som blev registeret inden forordningen trådte i kraft. Endvidere defineres den tradition, som et produkt kommer af, også af andre forhold end en udstrækning over tid, som det fastslås i forslaget. Det kunne f.eks. være råmaterialernes særlige egenskaber, produktions- eller forarbejdningsmetoden, områdets kultur såvel som andre kvaliteter og forhold. Udvalget foreslår således, at man for at identificere et produkt som en garanteret traditionel specialitet ikke kun anvender et bestemt antal år som det eneste kriterium.

4.3   Kvalitetsordningernes betegnelser og symboler og producenternes rolle

4.3.1   Forslaget til forordning giver producentsammenslutninger ret til at bidrage til at sikre kvaliteten af deres produkter på markedet, udarbejde informations- og markedsføringstiltag, udarbejde tiltag, der sikrer, at produkterne er i overensstemmelse med varespecifikationen og træffe foranstaltninger for at forbedre ordningernes funktion. EØSU støtter og takker for denne forbedring af ordningen, som styrker og afklarer sammenslutningernes rolle. Udvalget bakker op om en øget inddragelse af disse sammenslutninger, både hvad angår regulering af udbuddet på markedet og anvendelsen af produkter med beskyttet oprindelses- eller geografisk betegnelse som ingredienser. Udvalget anmoder dog også om, at disse rettigheder ikke undergraver de særlige bestemmelser, som forordning (EF) nr. 1243/2007 fastsætter for producentorganisationer og brancheorganisationer. På den anden side er EØSU tilfreds med, at virksomheder, der fremstiller, opbevarer eller markedsfører produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk oprindelse eller garanterede traditionelle specialiteter er underlagt officiel kontrol.

4.4   Yderligere oplysninger vedrørende en mere omfattende kvalitetspolitik

4.4.1   EØSU har den opfattelse, at begrebet »kvalitet« fremover også bør omfatte mere konkrete oplysninger om eksempelvis vilkårene for dyreholdet (frilandsopdræt, opdræt på strøelse mm.). En sådan differentiering giver mening, idet forbrugeren dermed får bedre mulighed for at skelne mellem forskellige produktionsformer. Dette er også nødvendigt med henblik på muligheden for at skelne mellem industrielle produktionsformer og traditionel landbrugsproduktion. Som et positivt eksempel kan her nævnes den allerede gennemførte mærkning af æg, og Kommissionen anmodes om også at udarbejde forslag vedrørende andre former for dyrehold.

4.4.2   Derudover er det i dag muligt at give oplysninger på emballagen, som giver forbrugerne indtryk af, at der er tale om en bestemt kvalitet, uden at dette reelt er tilfældet for produktets vedkommende. På mælkekartoner findes der f.eks. billeder af græssende køer, uden at det dermed er garanteret, at mælken kommer fra køer, der kommer på græs, eller mælk markedsføres som »alpemælk«, selvom mælken ikke kommer fra alperegioner, men fra eksempelvis Ungarn. Det samme gælder for »Schwarzwälder Schinken«, hvor det reelt kun er selve røgningsprocessen, der finder sted i regionen, men hvor skinken ikke produceres der. EØSU mener, at ovennævnte er udtryk for en vildledning. Der er tale om, at man foregiver, at der tale om en kvalitet, som ikke er reel, og dermed vildledes forbrugerne. I Kommissionens forslag savner udvalget klare udmeldinger om, hvordan en sådan praksis skal forhindres.

4.5   Ansøgnings- og registreringsprocedurerne

4.5.1   Kommissionen fremsætter en række forslag med det formål at afkorte registreringsproceduren, og EØSU er enig i, at de kan give visse forbedringer. Hvad angår afskaffelsen af den månedlige offentliggørelse af ansøgninger, anmoder EØSU imidlertid om, at det overvejes at bevare denne for at gøre opfølgningen lettere, navnlig i betragtning af at det foreslås at reducere indsigelsesperioden til kun to måneder.

4.5.2   Angående garantien for, at artsbetegnelser ikke kan registreres som beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk oprindelse, mener EØSU, at forslaget bør understøttes ved hjælp af en passende vurdering på nationalt og EU-plan.

---

(1)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 1-4, udtalelse om »styrkelse af den europæiske landbrugsfødevaremodel«, og EUT C 18 af 19.1.2011, s. 5-10, udtalelse om »Fællesskabets landbrugsmodel: produktkvalitet og forbrugeroplysning som konkurrenceparametre«.

(2)  EUT C 120 af 16.5.2008, s. 47-48, udtalelse om »Fremtidsperspektiver for landbruget i områder med særlige naturbetingede handicap (bjergegne, øer og ultraperifere områder)«.

(3)  EUT C 28 af 3.2.2006, s. 72–81»Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Etisk handel og forbrugergarantier«.

---