23.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/82

1.1

EØSU glæder sig i høj grad over Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF. Udvalget bakker op om Kommissionens indsats for at ændre den sektorspecifikke lovgivning, så det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) bliver i stand til at arbejde effektivt. Det gentager sin stærke støtte til de nye tilsynsregler på forsikringsområdet (»Solvens II«), navnlig i lyset af erfaringerne fra den nylige finanskrise.

1.2

Bestræbelserne på at nå frem til fornuftige solvensstandarder bør imidlertid tage hensyn til behovet for at sikre forsikringsmarkedernes evne til at bære deres kunders risiko og til at udøve deres funktion som finansieringskilde for samfundsgrupper og virksomheder af alle størrelser.

1.3

EØSU bifalder de yderligere ændringer af Solvens II-direktivet, for så vidt angår overgangsbestemmelserne ud over det, at man har udskudt datoen for gennemførelse med to måneder.

1.4

EØSU understreger, at der må være en overgang fra det nuværende system (Solvens I) til det nye system (Solvens II). Overgangen til den nye ordning bør foregå gnidningsløst. Man bør undgå markedsforstyrrelser gennem en tilgang, der kobler tilsynsforanstaltninger med overgangsbestemmelser på ensartet vis. Solvens II må ikke føre til en konsolidering af markederne, især ikke hvad angår små og mellemstore forsikringsselskaber.

1.5

De i forslaget foreslåede overgangsforanstaltninger bør muliggøre en indkørings-/afviklingsfase, der tager højde for virksomhedernes evne til at gennemføre ændringerne. Den kan dog forkortes af Kommission, hvis og når der er tilstrækkelig belæg for dette. Overgangsperioderne for forskellige områder vil naturligvis variere.

1.6

Tidsplanen for gennemførelsen skal være realistisk i forhold til både tilsynsmyndighedernes og forsikringsselskabernes, herunder mindre selskabers, muligheder for at nå målsætningerne fastsat i Solvens II-direktivet. EØSU opfordrer Kommissionen og den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) til at sikre, at den nye ordning ikke bliver alt for administrativ tung og så kompleks, at den bliver umulig at forvalte, da dette ville kunne have en negativ indflydelse på kvaliteten af de ydelser, der leveres til forbrugerne.

1.7

EØSU mener, at der er demokratisk legitimering for EU's kommende regelsæt (»et fælles regelsæt«) for forsikringsselskaber. Fastlæggelsen af et passende anvendelsesområde for tekniske standarder bør også betragtes som endnu et redskab til at opnå konvergens på tilsynsområdet og udarbejde et sæt fælles regler.

1.8

EØSU finder, at der bør skelnes klart mellem på den ene side rent tekniske anliggender og på den anden side politiske spørgsmål, som bør varetages af EU-institutionerne med politisk mandat.

1.9

EØSU betoner imidlertid EIOPA's status som et selvstændigt organ. I arbejdet med at bidrage til udarbejdelsen af et sæt fælles regler handler EIOPA inden for det mandat, som er fastlagt af de lovgivende institutioner, der har et politisk ansvar.

1.10

EØSU mener, at forsikringssektoren skal fortsætte med at tilbyde forbrugerne langsigtede pensionsgarantier og forblive en pålidelig partner med hensyn til alderssikring. Derfor er det afgørende, at der anvendes en passende rentekurve til at beregne solvenskapitalen. EØSU er fortaler for en løsning, som kan sikre, at sådanne produkter fortsat vil være økonomisk rentable.

1.11

EØSU anbefaler endvidere, at de metoder, der anvendes til disse beregninger, ikke alene betragtes som et teknisk anliggende. De bør fastlægges under tilsyn af Europa-Parlamentet og Rådet og afspejle de politiske konsekvenser, som valget af sådanne metoder kan have for, hvor godt borgerne generelt er rustet til den længere forventede levetid og de lave fødselstal i de yngre generationer.

1.12

EØSU understreger, hvor vigtigt det er løbende at høre EIOPA's interessentgrupper, der omfatter repræsentanter for sektorspecifikke fagforeninger og for forbrugere af finansielle tjenesteydelser såvel som akademikere inden for regulering og tilsyn.

2.1

Den 19. januar 2011 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv, der skulle ændre to tidligere direktiver om aktiviteter i sektoren for finansielle tjenesteydelser: Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet. Forslaget går under betegnelsen »Omnibus II-direktivet«, fordi det er det andet direktiv, der samler adskillige ændringer til eksisterende direktiver med henblik på at tilpasse dem til den nye europæiske struktur for finansielt tilsyn.

2.2

Solvens II-direktivet omhandler adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed. Sigtet med den grundigt forberedte reform af EU's forsikringstilsyn er at styrke forsikringsindustrien og gøre den mere konkurrencedygtig på lang sigt: Kapitalkravene til forsikringsselskaberne vil i langt højere grad være risikobaserede (Søjle I). Kravene til kvalitativ risikostyring (Søjle II) og forsikringsselskabernes indberetning (Søjle III) vil også blive moderniseret.

2.3

Omnibus II-direktivet sigter på at tilpasse EU's tilsynsordninger efter konklusionerne fra gruppen på højt plan ledet af Jacques de Larosière og Kommissionens meddelelse fra maj 2009. I denne foreslås det, at man opretter et europæisk finanstilsynssystem (ESFS) bestående af et netværk af nationale finanstilsyn, der samarbejder med de nye europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er).

2.4

I EØSU's udtalelser (bl.a. CESE 100/2010 og CESE 446/2010) om den nye tilsynsstruktur, har udvalget generelt sluttet op om reformerne og understreget, at der bør foretages en klar skelnen mellem tekniske anliggender og politiske spørgsmål, som ifølge EØSU er et anliggende for EU-institutionerne i kraft af deres politiske mandat. EØSU har i sine udtalelser understreget, at det er nødvendigt, at de nye myndigheder indgår i en løbende dialog med organer, der repræsenterer sektoren for finansielle tjenesteydelser, fagforeninger, forbrugerne af finansielle ydelser og med EØSU som repræsentant for det organiserede civilsamfund i Europa.

2.5

EØSU har givet udtryk for, at det generelt støtter Kommissionens arbejde med at tildele de nyligt oprettede myndigheder beføjelser til at definere tekniske standarder og løse uoverensstemmelser mellem nationale tilsynsmyndigheder, hvilket er formålet med det foreliggende forslag inden for områderne værdipapirer, forsikringer og arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.

2.6

EØSU bifalder de overordnede mål for direktivet, som er at beskytte alle brugere af finansielle tjenesteydelser og sikre markedernes stabilitet gennem en fleksibel tilgang. Udvalget bifalder også, at direktivet lever op til nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet i bestræbelserne på at skabe konvergens på tilsynsområdet og udvikle et fælles regelsæt. Disse mål kan bidrage til processen med for alvor at gøre det indre marked til en realitet og holde Europa i front, når det gælder internationale standarder uden at falde ud af trit med de internationale markeder for finansielle tjenesteydelser.

2.7

Omnibus II-direktivet ændrer først og fremmest Solvens II-direktivet. Det indfører bestemmelser om nye bindende tekniske standarder og bringer procedurerne for gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Forslaget indeholder generelle ændringer, der er fælles for det meste af den sektorspecifikke lovgivning for finanssektoren og indeholdt i »Omnibus I-direktivet«. De er nødvendige for, at direktiverne kan fungere med de nye myndigheder. Det drejer sig f.eks. om at ændre navnet på CEIOPS til EIOPA, og sikre, at der findes passende kanaler til udveksling af oplysninger.

2.8

Forslaget tilpasser også den nuværende ordning med gennemførelsesbeføjelser (»niveau-2«) til Lissabontraktaten. Solvens II-direktivet trådte i kraft før den nye traktat. Derfor er det nødvendigt at ændre eksisterende niveau-2-beføjelser til beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, til gennemførelsesforanstaltninger eller til bestemmelser om tekniske standarder. Der bør indføres hensigtsmæssige kontrolprocedurer.

2.9

Der indføres også overgangsordninger med Solvens II-direktivet. Dette er nødvendigt for, at overgangen til den nye ordning sker uden gnidninger. Markedsforstyrrelser bør undgås, og det bør være muligt at tage hensyn til indvirkningen på en række vigtige forsikringsprodukter.

3.1

EØSU gav i sin udtalelse om Solvens II-direktivet (CESE 976/2008) udtryk for tilfredshed med den store indsats, der var gjort for at styrke forsikringsindustrien og gøre den mere konkurrencedygtig gennem bedre allokering af kapital, risikoforvaltning og bedre indberetning. I den henseende anser EØSU også Solvens II for at være den rigtige løsning i lyset af erfaringerne fra den nylige finansielle krise. Udvalget støtter Kommissionens strategi om ikke at foretage grundlæggende ændringer i Solvens II-direktivet. I de tilfælde, hvor tilpasningen af gennemførelsesforanstaltningerne forekommer uhensigtsmæssig, kan det imidlertid blive nødvendigt med flere ændringer på specifikke områder af begrænset rækkevidde.

3.2

I takt med at krisen forårsaget af handel med kreditderivater rejste tvivl om forsvarligheden af alle finansielle aktiviteter, opstod der også frygt for, at finjusteringen af solvensstandarder for forsikringsaktiviteter ville tage udgangspunkt i en holdning om, at risiko skulle undgås for enhver pris. EØSU noterer sig, at Kommissionen har bekræftet, at det vil anlægge et afbalanceret syn på disse standarder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at undgå at skabe volatilitetsproblemer i en sektor, hvor langsigtede forpligtelser er reglen.

3.3

Der er blevet gennemført flere omgange af kvantitative konsekvensanalyser, siden man indledte processen med at reformere Solvens II. Den seneste, den såkaldte QIS 5, omfatter omkring to tredjedele af det europæiske forsikringsmarked. Resultaterne blev for nylig offentliggjort af EIOPA og kræver en yderligere tilbundsgående analyse. De konsekvensanalyser, som man har foretaget, har imidlertid gjort det klart, at tidsfristerne og rækkevidden af overgangen til den nye ordning kan få alvorlige konsekvenser for samfundsgruppers, virksomheders og private husholdningers adgang til forsikringer til en rimelig pris, samt for de betingelser, som forsikringsselskaber skal operere under.

3.4

Udvalget gentager, at det støtter proportionalitets- og fleksibilitetsprincippet. EØSU har tidligere holdt på, at dette ville føre til klare og passende krav, hvorunder der også ville blive taget højde for at forsikringsmarkederne er forskellige hvad angår forsikringsselskabernes størrelse og karakter. På nuværende tidspunkt er EØSU bekymret for, om gennemførelsen af Solvens II-direktivet vil gøre markederne for komplekse for små og mellemstore forsikringsselskaber.

3.5

Det er afgørende, at overgangsbestemmelserne for Solvens II og EU's finanstilsyn er hensigtsmæssigt udformede for at sikre forsikringsmarkedernes stabilitet. Disse mål vil blive bragt i fare, hvis der ikke udsættes den rigtige kurs nu.

3.6

EØSU ser positivt på, at datoen for gennemførelsen af Solvens II er blevet udskudt med to måneder og nu er den 1. januar 2013.

3.7

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er bedre at indføre den nye Solvens II-ordning og de hermed følgende nye beregninger, indberetninger og andre krav på det tidspunkt, hvor regnskabsåret normalt begynder for de fleste forsikringsselskaber (1. januar) i stedet for i løbet af regnskabsåret, som det foreslås i Solvens II-direktivet (1. november). De andre datoer i Solvens II-direktivet, navnlig for overgangsbestemmelser og revisionsbestemmelser, skal følgelig også udskydes med to måneder, som det fastsættes i Omnibus II-direktivet.

3.8

Kommissionens forslag efterkommer opfordringen til at gøre overgangen mellem de opgraderede Solvens I-standarder og Solvens II-standarderne mere gnidningsløs og undgå markedsforstyrrelser. Koncerner med aktiviteter både i og uden for EU bør kunne styre udviklingen af deres forretninger mere effektivt.

3.9

Det er vigtigt, at overgangen dækker alle tre søjler af Solvens II: EØSU er enig med Kommissionen i, at det bør være muligt at fastsætte overgangsbestemmelser for beregninger, ledelsessystemer og indberetning. Det er nødvendigt at tage højde for indvirkningen på de forsikringsprodukter, der er vigtige for de nationale markeder. Den femte kvantitative konsekvensanalyse (QIS5) bør ses som et vigtigt afsæt for overvejelserne omkring overgangskrav. QIS5 viser, at der er et presserende behov for en sammenhængende overgangsordning (indkørings-/afviklingsfase), så virksomheder og tilsynsorganer har tilstrækkelig tid til at forberede sig.

3.10

EØSU anbefaler, at der foretages en grundig vurdering af, hvordan disse overgangsbestemmelser på sammenhængende vis kan forbindes med tilsynsforanstaltninger, hvis de nye regler ikke følges. En gnidningsfri overgang bør også tage højde for tilsynets nuværende interventionsniveau for at sikre, at beskyttelsen af forsikringstagerne ikke forringes i forhold til i dag.

3.11

EØSU anbefaler, at overgangen mere uudtrykkeligt henviser til de opgraderede Solvens I standarder som et (valgfrit) minimumsniveau.

3.12

Hvad angår indberetning, anbefaler EØSU, at ikke kun metoderne, men også indholdet og tidspunkterne for indberetning i løbet af overgangsperioden beskrives i flere detaljer. Eftersom der er tvivl om, hvad der skal indgå i kvartalsindberetningerne og selv i den indledende erklæring, forekommer det mere hensigtsmæssigt at tillade, at standarderne for indberetning tilpasses også efter den 1. januar 2013. Dette vil være afgørende for små og mellemstore virksomheder. Især bør man ikke kræve, at gensidige selskaber og andre forsikringsselskaber, der ikke har adgang til aktiemarkedet, skal leve op til de samme indberetningsforpligtelser eller samme korte tidsfrister, som internationale børsnoterede selskaber, der har udarbejdet IFRS-regnskaber fra begyndelsen.

3.13

EØSU har understreget, hvor vigtigt det er med forsvarlige og velforvaltede pensionsforsikringer og andre former for pensionsydelser i lyset af Europas aldrende befolkning, senest i sin udtalelse om Kommissionens grønbog om sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa (CESE 72/2011).

3.14

Udarbejdelsen af politikker om renteberegningen for pensioner har afgørende betydning for de betingelser, som forbrugere kan opnå beskyttelse under. EØSU er bekymret for den rentekurve, som man for øjeblikket drøfter. Den vil formentlig føre til et voldsomt fald i udbuddet af pensionsprodukter og til højere priser på disse.

3.15

I denne sammenhæng er EØSU kritisk over for, at rentekurven og illikviditetspræmien i henhold til Kommissionens Omnibus II-direktiv ikke vil blive fastlagt af lovgivende organer. Rentekurven og renterisikoen har afgørende betydning for de private pensionsydelser i fremtiden. En så vigtig politisk beslutning kan ikke tages alene på EIOPA's administrative niveau.

3.16

Mere fundamentalt synes tidsplanen for den egentlige iværksættelse af Solvens II at være en særlig udfordring, eftersom hverken dette forslag eller gennemførselsforanstaltningerne endnu er blevet vedtaget. Forsikringsselskaber kan ikke drages til ansvar for instrukser, der offentliggøres på et senere tidspunkt. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til straks at give disse instrukser eller at opstille rimelige tilpasningsbetingelser.

3.17

EØSU bemærker samtidig, at EIOPA har taget et stort og vigtigt arbejde på sig, særlig i betragtning af at myndigheden stadig er i gang med at etablere sig og endnu ikke har det forventede antal ansatte. Derfor mener EØSU, at det foreliggende forslag måske overstiger EIOPA's nuværende ressourcer, og udvalget anmoder Kommissionen om at tage behørigt hensyn til, at der må findes en balance mellem de prioriteter, der skal fastsættes.

3.18

EØSU mener, at det nøje bør overvejes, om EIOPA vil have de nødvendige ressourcer til de beføjelser og opgaver, som den tillægges i Omnibus II-direktivet, særlig hvad angår oplysninger om tekniske input og bindende mægling, når Solvens II træder i kraft. Forslaget om, at EIOPA skal udarbejde et udkast til gennemførelsesforanstaltninger inden den 31. december 2011, synes at være temmelig ambitiøst.

3.19

EØSU er klar over, at EIOPA er i gang med at ansætte personale og opbygge viden. Overgangsordningen bør afspejle de ressourcer, som EIOPA tildeles, for at undgå forstyrrelser. Ressourcerne bør være i tråd med beføjelser og opgaver.

3.20

Dette kunne påvirke fordelingen af opgaver mellem de nationale tilsynsorganer – der skal føre almindeligt og konsekvent tilsyn med de virksomheder, der hører under deres område – og den nye myndighed.

3.21

Mere specifikt mener EØSU, at den koncerntilsynsførende bør tildeles en ledende rolle i godkendelsen af internationale modeller på koncernplan, og at direktivet ikke bør efterlade nogen tvivl om de respektive beføjelser og ansvarsområder.

3.22

EØSU mener, at det er rigtigt af Kommissionen at komme ind på de nationale tilsynsmyndigheders og EU's nye tilsynsmyndigheds, EIOPA, forskellige roller. Det er vigtigt, at EIOPA på passende vis får mulighed for at sikre afbalanceret bilæggelse af tvister på de områder, hvor fælles beslutningsprocesser allerede indgår i Solvens II-direktivet eller anden sektorspecifik lovgivning.

3.23

Efter EØSU's opfattelse kan »Lamfalussy-systemet« til gennemførelse af finanslovgivning på forskellige juridiske niveauer kun fungere, hvis man har et sammenhængende kaskadesystem, der sikrer, at tekniske standarder bygger på gennemførelsesforanstaltninger, så der på ingen områder lovgives, uden at nogle kan holdes politisk ansvarlige, særlig med hensyn til subsidiaritet, og så der opretholdes et ensartet og klart fokus for gennemførelsesforanstaltningerne.

3.24

EØSU bider mærke i Kommissionens forslag om bindende tekniske standarder (niveau 3) på områder, hvor der allerede er indført gennemførselsforanstaltninger (niveau 2). Anvendelsesområdet for yderligere bindende tekniske standarder bør være begrænset. Større klarhed over den fremtidige fordeling af beføjelser ved delegation mellem EU-institutionerne ville være ønskelig.

3.25

EØSU mener, at prioriteringen af de bindende tekniske standarder kan være afgørende for at sikre kvaliteten af de harmoniserede regler. Visse tekniske gennemførelsesstandarder er måske ikke nødvendige i starten af Solvens II. EIOPA kunne så få mere tid til at udvikle dem og tage højde for praksis inden for sektoren og tilsynsmyndighedernes erfaringer. Andre tekniske gennemførelsesstandarder kunne være frivillige (»kan«) og bør kun anvendes, hvor der er brug for harmonisering i fremtiden.

3.26

Man bør nøje overveje rækkevidden af de tekniske standarder. Det er vigtigt at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt med den planlagte fintmaskede lovgivning på EU-plan af hensyn til nærhedsprincippet. Hvis der overhovedet foreligger nogen tvivl, bør der ikke indføres yderligere tekniske standarder (niveau 3) for de individuelle gennemførelsesforanstaltninger (niveau 2). Dvs. der synes ikke at være brug for niveau 3, for så vidt angår egenrisiko- og solvensvurderingen (ORSA), klassificeringen af egenkapitalelementer og afgrænsede fonde.

3.27

Det ville ikke være gennemsigtigt med bestemmelser på flere niveauer. Desuden er det muligt, at der er uoverensstemmelser mellem de nationale bestemmelser for de samme områder. Dette ville gøre det for komplekst – særlig for SMV'er. Et andet aspekt, der også skal overvejes nøje, er forslaget om at udvide indholdet af visse gennemførelsesforanstaltninger.