This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52010PC0807
Proposal for a COUNCIL DECISION on access by fishing vessels flying the flag of the Bolivarian Republic of Venezuela to the exclusive economic zone off the coast of the French department of Guyana
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster
/* KOM/2010/0807 endelig udg.- NLE 2010/0392 */
/* KOM/2010/0807 endelig udg.- NLE 2010/0392 */ Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 7.1.2011 KOM(2010) 807 endelig 2010/0392 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, har i adskillige årtier fået tilladelse til at fiske i det franske oversøiske departement Guyanas eksklusive økonomiske zone. Men i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 (forordningen om fiskeritilladelser)[1], særlig artikel 21, forudsættes det, at der foreligger en international fiskeriaftale, for at der må udstedes fiskeritilladelse til tredjelandsfiskerfartøjer. Da EU ikke har indgået en international fiskeriaftale med Venezuela, er den nuværende praksis ikke i overensstemmelse med denne forordning. På baggrund af disse fiskeriaktiviteters økonomiske og sociale betydning fandt Rådet og Kommissionen imidlertid, at en pludselig afbrydelse ikke ville være hensigtsmæssig. Ved bilag VIII i forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 (TAC- og kvoteforordningen af 2010)[2] er det derfor stadig fastsat, at et vist antal fiskeritilladelser udstedes til venezuelanske fartøjer, som fisker i Fransk Guyanas farvande. Samtidig erklærede Rådet og Kommissionen, at situationen vedrørende venezuelanske fartøjers landinger i Fransk Guyanas havne skulle bringes i orden inden den 31. december 2010, og at venezuelanske fartøjers tilladelser i modsat fald ikke ville blive fornyet efter denne dato[3]. 2. RESULTATER AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE Ved udgangen af juni 2010 indkaldte de franske myndigheder interessetilkendegivelser blandt alle EU-medlemsstater med hensyn til at udnytte disse fiskerimuligheder, men ingen redere af EU-fartøjer har reageret herpå. Derimod har venezuelanske fiskere tilkendegivet deres interesse i at fortsætte deres aktiviteter i Fransk Guyana. Landingerne og forarbejdningen af fangsterne fra disse fartøjer i Fransk Guyanas havne bidrager mærkbart til lokalbefolkningens udkomme og til den lokale industris forsyninger med fiskevarer. Angående miljøpåvirkninger er de fiskeressourcer, som disse fartøjer fisker efter, for indeværende ikke truet af overfiskning ifølge de disponible videnskabelige rapporter. Det forekommer dog nødvendigt at fastsætte en ordning, således at Rådet hvert år kan fastlægge de fiskerimuligheder, der kan stilles til rådighed for venezuelanske fartøjer med henblik på at undgå overudnyttelse. 3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER Myndighederne med ansvar for de venezuelanske fartøjer har ikke hidtil anerkendt, at Venezuela skulle være forpligtet over for Den Europæiske Union bortset fra kravet om, at fiskerne respekterer de fiskeribestemmelser, som gælder for EU-farvande, og en forpligtelse til at lande en del af fangsterne i Guyanas havne. Under disse omstændigheder og på baggrund af det pågældende fiskeris begrænsede omfang forekommer en fuldgyldig fiskeriaftale mellem Venezuela og EU at være en uforholdsmæssig løsning. I stedet vil den foreslåede ensidige erklæring fra Rådet for Den Europæiske Union med Europa-Parlamentets godkendelse tjene samme formål som en fiskeriaftale, ved at der udstedes fiskeritilladelse til venezuelanske fartøjer. Det må bemærkes, at Den Internationale Domstol i sagen om atomprøvesprængninger[4] har erklæret, at en ensidig erklæring om folkeretlige anliggender under visse omstændigheder skaber folkeretlige rettigheder og forpligtelser for de berørte parter og derfor kan associeres med internationale traktater. 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. 2010/0392 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse og ud fra følgende betragtninger: 1. Inden for ordningen til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der er oprettet af Den Europæiske Union, har fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i mange årtier fisket i den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster. 2. Forarbejdningsindustrien i det franske departement Guyana er afhængig af landingerne fra disse fartøjer. 3. Disse aktiviteters kontinuitet bør sikres ved at tilvejebringe en international adgangsret for de pågældende tredjelandefartøjer med det forbehold, at de skal fiske inden for Unionens gældende lovgivnings begrænsninger, som er udformet med henblik på at bevare fiskebestandene i den relevante zone og sikre den berørte forarbejdningsindustris forsyninger – VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Erklæringen om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne. Teksten til erklæringen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Rådets formand bemyndiges hermed til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at underrette Den Bolivariske Republik Venezuela om denne erklæring. Udfærdiget i […], På Rådets vegne Formand BILAG Samtykkeerklæring om adgang for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, til den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster 1. På nedenstående betingelser får et begrænset antal fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, fiskeritilladelse i den del af den eksklusive økonomiske zone ud for det franske departement Guyanas kyster, som ligger uden for 12 sømil fra basislinjerne. 2. Godkendte fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, overholder i forbindelse med fiskeri i det i stk. 1 omhandlede område den relevante EU-lovgivning vedrørende bevarelse og forvaltning af fiskebestande og alle Den Europæiske Unions bestemmelser og forordninger vedrørende fiskeri i dette område. 3. Godkendte fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, skal nærmere bestemt opfylde Den Europæiske Unions relevante regler eller forordninger om bl.a., hvilke fiskebestande der må fiskes efter, det højeste antal tilladte fiskerfartøjer og den andel af fangsterne, som skal landes i Fransk Guyanas havne. 4. Uden at dette berører en inddragelse af individuelle fiskeritilladelser for fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, på grund af manglende overholdelse af relevante regler og forordninger, kan denne særlige adgangsordning bringes til ophør når som helst ved en ensidig erklæring på Den Europæiske Unions vegne. [1] EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33. [2] EUT L 21 af 26.1.2010, s. 1. [3] Rådets dokument 5032/10, 12.1.2010, nr. 23. [4] Atomprøvesprængninger (New Zealand mod Frankrig) , domssamling ICJ 1974, s. 457, præmis 46.