This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52010PC0625
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the mobilisation of the European Globalisation Adjustment Fund in accordance with point 28 of the Interinstitutional Agreement of 17 May 2006 between the European Parliament, the Council and the Commission on budgetary discipline and sound financial management (application EGF/2010/023 ES/Lear from Spain)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien)
/* KOM/2010/0625 endelig udg. */
/* KOM/2010/0625 endelig udg. */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien)
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 5.11.2010 KOM(2010) 625 endelig Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien) BEGRUNDELSE Punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] giver mulighed for gennem en fleksibilitetsmekanisme at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et årligt loft på 500 mio. EUR ud over lofterne i den finansielle rammes relevante udgiftsområder. Betingelserne for EGF-støtte er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[2]. Den 23. juli 2010 indgav Spanien ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal (i det følgende benævnt "Lear") i Spanien. Efter en nøje gennemgang af ansøgningen konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, at betingelserne for at opnå økonomisk støtte i henhold til denne forordning er opfyldt. RESUMÉ AF ANSØGNINGEN OG ANALYSE Nøgledata: | EGF-referencenummer | EGF/2010/023 | Medlemsstat | Spanien | Artikel 2 | litra a) | Primær virksomhed | Lear | Leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled | 0 | Referenceperiode | 14.1.2010 – 14.5.2010 | Startdato for de individualiserede tilbud | 20.7.2010 | Ansøgningsdato | 23.7.2010 | Afskedigelser i referenceperioden | 501 | Afskedigelser før/efter referenceperioden | 14 | Afskedigelser i alt | 515 | Afskedigede arbejdstagere, der er tiltænkt støtte | 508 | Udgifter til de individualiserede tilbud (EUR) | 584 000 | EGF-implementeringsomkostninger i EUR[3] | 40 000 | EGF-implementeringsomkostninger i procent | 6,8 | Samlet budget (EUR) | 588 000 | EGF-støtte (65 %) i EUR | 382 200 | 1. Ansøgningen blev forelagt Kommissionen den 23. juli 2010 og suppleret med yderligere oplysninger den 10. august 2010. 2. Ansøgningen opfylder EGF's særlige interventionskriterier i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006 og blev indgivet inden for den frist på 10 uger, der er fastsat i forordningens artikel 5. Sammenhængen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen eller den internationale finansielle og økonomiske krise 3. For at fastslå, at der er en sammenhæng mellem afskedigelserne og den internationale finansielle og økonomiske krise gør de spanske myndigheder gældende, at denne krise har sat bilsektoren på verdensplan under særligt pres. Kommissionen har allerede anerkendt, at da ca. 60-80 % (afhængigt af medlemsstaten) af alle køb af nye biler i Europa er lånefinansieret, har den finanskrise, der udløste afmatningen, ramt bilindustrien særlig hårdt[4]. I andet kvartal af 2009 og efter 12 sammenhængende måneder med produktionsnedgang lå den samlede produktion af køretøjer i EU 39,5 % under niveauet for året før. Denne afmatning har ramt alle de store bilproducenter på det europæiske marked[5] og deres leverandører hårdt. 4. Den internationale finansielle og økonomiske krise har haft en alvorlig indvirkning på efterspørgslen efter køretøjer i Spanien og på Spaniens eksportmarkeder. I 2008 faldt antallet af nyindregistrerede biler i Spanien med 28 % i forhold til året før, hvilket hovedsagelig skyldtes de stramme kreditbetingelser, den meget ringe tillid hos forbrugerne og formindsket købekraft. Desuden resulterede krisens globale karakter også i en salgsnedgang på 9,6 % for køretøjer, der produceres i Spanien og sælges i udlandet. Da den spanske bilsektor eksporterer 85 % af sin produktion, hovedsagelig til EU, fik denne nedgang i både eksporten og den hjemlige efterspørgsel en særdeles negativ indvirkning på beskæftigelsen i bilsektoren. 5. Den faldende efterspørgsel efter elektrisk udstyr til biler, som fulgte efter nedgangen i produktionen af biler kombineret med, at det ikke var muligt yderligere at reducere omkostningerne, førte til lukningen af Lears produktionsanlæg i Roquetes (Catalonien). Dokumentation for antallet af afskedigelser og opfyldelse af kriterierne i artikel 2, litra a) 6. Spanien indgav ansøgningen i medfør af interventionskriteriet i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006, som forudsætter mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled. 7. Ansøgningen vedrører 501 afskedigelser i en enkelt virksomhed Lear i den firemåneders referenceperiode fra den 14. januar 2010 til den 14. maj 2010 og yderligere 14 afskedigelser uden for referenceperioden, men knyttet til den samme procedure for kollektive afskedigelser. Alle afskedigelser blev beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1927/2006. Redegørelse for afskedigelsernes uforudseelighed 8. De spanske myndigheder gør gældende, at selv om bilsektoren allerede inden krisen befandt sig i en vanskelig situation, som hovedsagelig skyldtes udflytning, formåede bilindustrien i Catalonien at holde sig på et stabilt niveau indtil begyndelsen af 2008. Fra det tidspunkt begyndte branchen at mærke virkningerne af den finansielle og økonomiske krise med et pludseligt fald i efterspørgslen efter køretøjer i Spanien og på verdensplan. Dette fald i efterspørgslen efter køretøjer og det efterfølgende fald i ordretilgangen kunne ikke have været forudset af virksomheder eller regeringer og skete med hidtil uset kraft og hastighed. Identifikation af de virksomheder, der har gennemført afskedigelser, og de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte 9. Ansøgningen vedrører i alt 515 afskedigelser i én enkelt virksomhed, Lear, hvoraf 508 er tiltænkt støtte. 10. De arbejdstagere, der tiltænkes støtte, fordeler sig som følger: Kategori | Antal | Procent | Mænd | 167 | 32,87 | Kvinder | 341 | 67,13 | EU-borgere | 508 | 100,00 | 25-34-årige | 22 | 4,33 | 35-44-årige | 201 | 39,57 | 45-54-årige | 228 | 44,88 | 55-64-årige | 56 | 11,02 | Over eller lig med 65 år | 1 | 0,20 | 11. Tre af de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, er handicappede. 12. Fordelingen på faggrupper[6] er som følger: Kategori | Antal | Procent | Eksperter/akademikere | 19 | 3,74 | Teknikere og beslægtede fagfolk | 7 | 1,38 | Håndværkspræget arbejde | 8 | 1,57 | Anlægs- og maskinoperatører | 472 | 92,91 | Andet manuelt arbejde | 2 | 0,39 | 13. Desuden har de spanske myndigheder anvendt den følgende fordeling af arbejdstagere på uddannelsesniveau[7]: Uddannelsesniveau | Antal | Procent | Grunduddannelse | 380 | 74,80 | Ungdomsuddannelser | 77 | 15,16 | Uddannelse efter ungdomsuddannelserne, men ikke på universitetsniveau | 30 | 5,91 | Uddannelse på universitetsniveau | 21 | 4,13 | 14. I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1927/2006 har Spanien bekræftet, at man i Globaliseringsfondens forskellige gennemførelsesfaser, især med hensyn til adgang til den, har ført og fortsat vil føre en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder og en politik for ikke-forskelsbehandling. Beskrivelse af det pågældende geografiske område og de relevante myndigheder og andre interessenter 15. Det geografiske områder, som hovedsageligt er berørt af afskedigelserne, er distriktet ("comarca") Baix Ebre, der ligger i Terras de l'Ebre i den sydlige del af NUTS III-regionen Tarragona (ES514). El Baix Ebre omfatter 14 kommuner, har 74 962 indbyggere og en befolkningstæthed, der er lavere end EU-gennemsnittet (72,44 indbyggere pr. km2 mod et EU-gennemsnit på 112 indbyggere pr. km2). 16. Terras del Ebres økonomiske struktur er forskellig fra den økonomiske struktur i resten af Catalonien: I Terras del Ebre tegner landbruget sig for 8 % af beskæftigelsen og 8,9 % af BNP, mens beskæftigelsen i servicesektoren tegner sig for 59,9 % hhv. 52,5 %. I Catalonien som helhed tegner landbruget sig for 1,2 % af beskæftigelsen og 1,3 % af BNP, og servicesektoren tegner sig for 73,5 % hhv. 68,3 %. Endvidere udgør aktiviteter med høj værditilvækst kun 20 % af beskæftigelsen i Terras del Ebre, mens de i Catalonien som helhed udgør 35 %. 17. Den ansvarlige myndighed er Generalitat de Cataluña-Departament de Treball (arbejdsministeriet i den selvstyrende region Catalonien). De vigtigste interessenter er arbejdsmarkedets parter, der udgør direktionen i Servei de Ocupació de Catalunya (de offentlige arbejdsformidlinger i Catalonien): fagforeningerne Comisión Obrera Nacional de Cataluña og Unión General de Trabajadores, to arbejdsgiverorganisationer: Foment del Treball og PIMEC[8], samt to organisationer, der repræsenterer kommunerne i Catalonien. Servei de Ocupació de Catalunya vil være ansvarlig for gennemførelsen af foranstaltningerne, overvågningen af procedurerne og udgiftsstyringen. Afskedigelsernes forventede virkning på beskæftigelsessituationen på lokalt, regionalt og nationalt plan 18. De spanske myndigheder gør gældende, at den beskæftigelse, som var skabt af Lear, var af stor betydning for distriktet El Baix Ebre, der økonomisk set har været bagud i forhold til gennemsnittet for Catalonien. De vigtigste økonomiske sektorer i det geografiske område, var fremstilling af møbler og bilkomponenter. Som følge af den økonomiske og finansielle krise forværredes situationen betydeligt for møbelindustrien med det resultat, at bilindustrien, og især Lear, blev det største industriaktiv for El Baix Ebre. 19. Lukningen af Lear medførte en stigning på 4 % i ledigheden i det geografiske område, som i 2009 allerede var på 22,7 %, mens det for Catalonien som helhed var på 17,5 %. De kommuner, der er mest berørte af afskedigelserne hos Lear, er Roquetes (7 000 indbyggere og hjemsted for Lear) og Tortosa. På grund af de to byers ringe størrelse og manglen på alternativ beskæftigelse har afskedigelserne i Lear en betydelig lokal indvirkning. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der søges om støtte til, og en opdeling af de anslåede omkostninger, herunder oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene 20. Der foreslås følgende foranstaltninger, der vil supplere den socialplan, som Lear har fremlagt for at hjælpe sine afskedigede arbejdstagere med at blive reintegreret på arbejdsmarkedet. 21. Selv om tidligere arbejdstagere hos Lear kunne være blevet omfattet af den tidligere EGF-ansøgning EGF/2010/002 ES/Cataluña automoción, blev det besluttet ikke at gøre dette, da virksomheden havde accepteret at finansiere den i punkt 22 beskrevne socialplan. Socialplanen er mindre omfattende end EGF-pakken, der blev forelagt i EGF/2010/002. Ved at indsende nærværende ansøgning har de spanske myndigheder til hensigt at give disse arbejdstagere en pakke med individualiserede tilbud, som ligner den pakke, der blev foreslået for de arbejdstagere, der blev afskediget i samme region i samme økonomiske sektor, og som er omfattet af ansøgning EGF/2010/002 ES/Cataluña automoción. 22. Lear vil som en del af socialplanen finansiere følgende foranstaltninger: 23. Grundigt interview og etablering af en profil for arbejdstagerne. 24. Hjælp til genplacering : Denne foranstaltning omfatter to komplementære foranstaltninger: Vejledning gennem processen, indtil der opnås en reintegration på arbejdsmarkedet kombineret med intensiv jobsøgning, herunder aktiv søgning efter lokale og regionale beskæftigelsesmuligheder. 25. Hjælp til jobsøgning. Denne foranstaltning har til formål at sikre arbejdstagerne relevant vejledning (i effektiv jobsøgning), bedre kendskab til arbejdsmarkedet og større selvtillid. 26. Workshop om horisontale færdigheder (f.eks. hvordan udarbejdes et cv, hvordan forberedes et jobinterview, hvordan udvides det personlige kontaktnetværk). 27. Uddannelse i jobrelaterede færdigheder for at imødekomme de lokale virksomheders behov. 28. Undersøgelse af den økonomiske situation og beskæftigelsesmulighederne i Terres de l'Ebre. 29. Fremme af iværksætterkultur : Oplysning og støtte til fremme af forretningsinitiativer til oprettelse af selvstændig virksomhed. 30. De foranstaltninger, der indgår i Lears socialplan, og de tre følgende foranstaltninger, som Spanien har foreslået til EGF-støtte, udgør tilsammen en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der har til formål at sikre reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet: 31. Deltagelsesincitamenter : For at fremme arbejdstagernes deltagelse i disse foranstaltninger vil de få udbetalt et engangsbeløb på 600 EUR (100 EUR pr. måned i højst seks måneder), såfremt de deltager i EGF-pakkens foranstaltninger. 32. Iværksætterstøtte : Alle de arbejdstagere, der finder beskæftigelse som selvstændige eller iværksættere, modtager et engangsbeløb på 2 000 EUR, når de har opsparet tre måneders socialsikringsbidrag eller har drevet virksomhed i mindst tre måneder. Formålet med denne støtteordning er at støtte de arbejdstagere, der starter deres egen virksomhed, i de første måneder efter virksomhedsetableringen. 33. Uddannelse i jobrelaterede færdigheder : Denne foranstaltning har til formål at forbedre beskæftigelsesegenetheden for arbejdstagerne gennem uddannelse i aktiviteter eller sektorer, som skaber beskæftigelse på området suppleret med en vis horisontal uddannelse i f.eks. fremmedsprog, IKT, køretimer osv. Tabellen nedenfor viser, hvordan foranstaltningen supplerer uddannelsesforanstaltningerne i Lears socialplan. Uddannelsesmål | Forbedring af adgangen til beskæftigelse | Forbedring af beskæftigelsesegenetheden gennem: | Forbedring af mulighederne for at vende tilbage til beskæftigelse | a) horisontal uddannelse | b) uddannelse i jobrelaterede færdigheder | Uddannelsesform | Workshopper om uddannelse i bredere færdigheder (f.eks. "hvordan udarbejdes et cv", "hvordan håndteres udvælgelsessamtaler") | Skræddersyet uddannelse til individuelle behov (f.eks. fremmedsprog, IKT, kørekort) | Uddannelse i aktiviteter eller sektorer, som skaber beskæftigelse på området (f.eks. turisme, handelstjenester osv.) | Uddannelse udformet for at imødekomme lokale virksomheders behov. | (Socialplan) | (EGF) | (EGF) | (Socialplan) | 34. De EGF-implementeringsomkostninger, der er medtaget i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006, dækker forvaltning og kontrolaktiviteter samt oplysning og reklame. 35. De individualiserede tilbud, der forelægges af de spanske myndigheder, er aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som falder ind under de i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006 fastlagte støtteberettigede foranstaltninger. De spanske myndigheder anslår de samlede omkostninger til disse tilbud til 588 000 EUR og EGF-implementeringsomkostningerne til 40 000 EUR (6,8 % af det samlede beløb). Der anmodes om EGF-støtte på i alt 382 200 EUR (65 % af de samlede omkostninger). Foranstaltninger | Anslået antal arbejdstagere, som er tiltænkt støtte | Anslåede omkostninger pr. arbejdstager, som er tiltænkt støtte (i EUR) | Samlede omkostninger (EGF og national medfinansiering) (i EUR) | Individualiserede tilbud (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006) | Deltagelsesincitamenter Ayuda a la participación | 330 | 600 | 198 000 | Iværksætterstøtte Ayudas para el autoempleo | 10 | 2 000 | 20 000 | Uddannelse i jobrelaterede færdigheder Formación para la mejora de la empleabilidad. | 150 | 2 200 | 330 000 | Subtotal - individualiserede tilbud | 548 000 | EGF-implementeringsomkostninger (artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1927/2006) | Forberedelser | 3 000 | Forvaltning | 27 000 | Oplysning og reklame | 5 000 | Kontrolaktiviteter | 5 000 | Subtotal - EGF-implementeringsomkostninger | 40 000 | Samlede anslåede udgifter | 588 000 | EGF-støtte (65 % af de samlede udgifter) | 382 200 | 36. De spanske myndigheder bekræfter, at ovennævnte foranstaltninger suppleres af foranstaltninger, som er finansieret af strukturfondene. Spanien agter desuden at sikre, at der etableres et klart revisionsspor for aktiviteter, som finansieres over EGF, og bekræfter, at der ikke søges om eller anvendes andre EU-midler til disse aktiviteter. 37. Hovedmålsætningerne med Den Europæiske Socialfonds operationelle programmer for 2007-2013 for Catalonien er at fremme arbejdstagernes livslange læring, at reducere risikoen for skolefrafald samt at fokusere på de mest sårbare personer eller personer, der risikerer social udstødelse, hovedsagelig unge arbejdstagere eller arbejdstagere over 45 år, kvinder og handicappede. Selv om nogle af EGF-foranstaltningerne, især dem, der vedrører fremme af iværksætterånden, kunne synes at svare til ESF-foranstaltninger, er der en forskel: EGF-foranstaltningerne er enestående i deres art og har særlige kendetegn (de vedrører én sektor og én bestemt befolkning), og de er skræddersyede og intensive, hvad angår udformningen. Med en løbende opfølgning på ESF- og EGF-foranstaltninger med tilsvarende formål og målgrupper kan man undgå overlapninger mellem ESF- og EGF-foranstaltninger. Dato/datoerne for iværksættelse eller planlagt iværksættelse af individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere 38. Den 20. juli 2010 iværksatte Spanien de individualiserede tilbud i den samordnede pakke, som EGF anmodes om at medfinansiere, for de berørte arbejdstagere. Denne dato markerer således begyndelsen af støtteberettigelsesperioden for enhver EGF-støtte. Procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter 39. De spanske myndigheder anfører, at Lear underrettede fagforeningerne om de kollektive afskedigelser og indsendte en meddelelse om kollektive afskedigelser til arbejdsmyndighederne, jf. Estatudo de los Trabajadores (lov om arbejdsforhold). Fagforeningerne, som kender til den vanskelige situation i det område (Terres de l'Ebre), der er berørt af afskedigelserne, har aktivt tilskyndet de regionale og nationale myndigheder til at indsende en EGF-ansøgning om medfinansiering. 40. Arbejdsmarkedets parter, fagforeningerne Comisiones Obreras og Unión General de Trabajadores samt to arbejdsgiverorganisationer, Foment del Treball og PIMEC[9], blev underrettet om indholdet af EGF-ansøgningen på et møde den 7. juni 2010 med repræsentanterne for Servei de Ocupació de Catalunya 41. De spanske myndigheder har bekræftet, at kravene i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt. Oplysninger om foranstaltninger, som er obligatoriske i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler 42. Med hensyn til de kriterier, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1927/2006, kunne de spanske myndigheder i deres ansøgning: 43. bekræfte, at det finansielle bidrag fra EGF ikke erstatter foranstaltninger, som det påhviler virksomheder at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler 44. dokumentere, at de påtænkte foranstaltninger er støtte til de enkelte arbejdstagere og ikke skal anvendes til omlægning af virksomheder eller sektorer 45. bekræfte, at ovennævnte støtteberettigede foranstaltninger ikke får støtte fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Forvaltnings- og kontrolsystemer 46. Spanien har meddelt Kommissionen, at Lear vil finansiere 35 % af de samlede omkostninger i forbindelse med de individualiserede tilbud, som EGF medfinansierer. 47. Spanien bekræfter, at det finansielle bidrag vil blive forvaltet og kontrolleret af de samme organer som dem, der forvalter og kontrollerer Den Europæiske Socialfond. Servei d'Ocupació de Catalunya vil fungere som formidlingsorgan for forvaltningsmyndigheden. Finansiering 48. På grundlag af ansøgningen fra Spanien beløber den foreslåede EGF-støtte til den samordnede pakke af individualiserede tilbud sig til 382 200 EUR, hvilket svarer til 65 % af de samlede omkostninger. Kommissionens foreslåede tildelinger fra fonden er baseret på oplysninger fra Spanien. 49. Under hensyn til den maksimale støtte fra EGF i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006 og mulighederne for omfordeling af bevillinger foreslår Kommissionen at anvende EGF til at dække hele det ovennævnte beløb, der opføres under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme. 50. Med det foreslåede støttebeløb er der fortsat over 25 % af det maksimale årlige beløb, der er øremærket til EGF, til rådighed til tildelinger i årets sidste fire måneder, jf. artikel 12, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1927/2006. 51. Med dette forslag om anvendelse af EGF indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende EGF, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer den af budgetmyndighedens to parter, som på rette politiske niveau først når til enighed om udkastet til forslaget om anvendelse af fonden, til at underrette den anden part og Kommissionen om sine hensigter. Hvis den ene af budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til et formelt trepartsmøde. 52. Kommissionen forelægger særskilt en anmodning om overførsel for at få specifikke forpligtelses- og betalingsbevillinger opført på budgettet for 2010, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. Kilde til betalingsbevillinger 53. Det kan på det nuværende gennemførelsesstade forventes, at de betalingsbevillinger, der er tilgængelige i 2010 under budgetpost 01.0404 "Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – Iværksætter- og innovationsprogrammet", ikke vil blive anvendt fuldstændigt i år. 54. Budgetposten omfatter udgifter til gennemførelsen af det finansielle redskab i dette program, hvis hovedformål er at lette adgangen for de små og mellemstore virksomheder til finansiering. Der er en vis periodemæssig forskydning mellem overførslerne til de forvaltningskonti, der administreres af Den Europæiske Investeringsfond, og udbetalingen til støttemodtagerne. Finanskrisen har haft betydelige konsekvenser for prognoserne for så vidt angår udbetalinger for 2010. For således at undgå for store saldi på forvaltningskontiene er metoden for beregning af betalingsbevillinger blevet revideret under hensyntagen til de forventede udbetalinger. Beløbet på 382 200 EUR kan derfor stilles til rådighed til overførsel. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/023 ES/Lear, Spanien) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[10], særlig punkt 28, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[11], særlig artikel 12, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen[12] og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. (2) Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. (3) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. (4) Spanien indgav den 23. juli 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i virksomheden Lear og supplerede den med yderligere oplysninger den 10. august 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 382 200 EUR. (5) Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden – BESTEMT FØLGENDE: Artikel 1 Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på 382 200 EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger. Artikel 2 Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i […], den […]. På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [2] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [3] I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1927/2006. [4] "Udspil til imødegåelse af krisen i den europæiske bilindustri", KOM(2009) 104. [5] Generaldirektoratet for Erhvervspolitik: "Impact of the economic crisis on key sectors of the EU – the case of the manufacturing and construction industries". Ajourføring juni 2009. (http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemshortdetail.cfm?item_id=3437). [6] Kategorierne er baseret på den internationale standardfagklassifikation, 1-cifret kode (ISCO-88). [7] Kategorierne er baseret på den internationale uddannelsesklassifikation (ISCED-97). [8] Micro, petita i mitjana empresa de Catalunya (PIMEC). [9] Micro, petita i mitjana empresa de Catalunya (PIMEC). [10] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [11] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [12] EUT C […], […], s. […].