18.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/28

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om konsekvenserne af de økonomiske partnerskabsaftaler for regionerne i den yderste periferi (Caribien)

(initiativudtalelse)

(2010/C 347/04)

Ordfører: Daniel COUPEAU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Konsekvenserne af de økonomiske partnerskabsaftaler for regionerne i den yderste periferi (Caribien).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 2. februar 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog enstemmigt følgende udtalelse på sin 460. plenarforsamling den 17.-18. februar 2010 (mødet den 17. februar).

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA), der blev undertegnet den 15. oktober 2008 af EU og de 15 lande, som er medlem af det vestindiske forum af AVS-lande (1) (Cariforum) (2), har et meget bredt anvendelsesområde. Ikke desto mindre hindrer en række faktorer, selv om de er medtaget i ØPA'en, opnåelsen af målet om regional integration, bæredygtig udvikling og samarbejde mellem Cariforumlandene og regionerne i den yderste periferi (herefter kaldet RYP). På trods af at RYP'erne har en lang europæisk tradition, er de geografisk, historisk, kulturelt og økonomisk forbundet med Cariforumlandene. Takket være deres strategiske position kan de etablere bæredygtige handelsforbindelser med naboøerne, og de er således de første europæiske regioner, der berøres af ØPA'en.

1.2   EØSU er bevidst om forhandlingernes kompleksitet, de potentielle risici og de muligheder, som ØPA'en indebærer for såvel Cariforumlandene som RYP'erne og mere generelt EU.

1.3   EØSU anbefaler på det kraftigste, at de lokale myndigheder i RYP'erne inddrages i forhandlingerne vedrørende EU/Cariforum-ØPA'en. Selv om disse RYP'er til forskel for Cariforumlandene også er franske departementer i Amerika, kan de bidrage til at skabe en reel regional integration.

1.4   Endvidere finder EØSU det vigtigt, at civilsamfundet og de lokale myndigheder i disse regioner i højere grad inddrages i debatterne og de forskellige opfølgningsudvalg for gennemførelse af aftalen for herigennem at skabe regional integration, der netop er formålet med ØPA'en.

1.5   Det vil ikke være muligt gradvis at integrere Cariforumlandene i verdensøkonomien, medmindre man finder en løsning på de transportrelaterede problemer (infrastruktur og transportmidler). EØSU opfordrer Kommissionen til at sætte transportspørgsmålet i et bredere perspektiv og se nærmere på de konkrete løsninger, som Cariforumlandene og RYP'erne i fællesskab foreslår.

1.6   Med henblik på at fremme handelsforbindelserne i Vestindien anbefaler EØSU de berørte parter at overveje foregribende toldnedsættelser mellem RYP'erne og Cariforumlandene.

1.7   EØSU er tilfreds med, at ØPA'en tager højde for vigtigheden af en klar procedure for sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS). Udvalget anbefaler ikke desto mindre at medtage RYP'erne i den myndighed, der er ansvarlig for iværksættelsen af SPS-foranstaltningerne, for derved at fremme den tværregionale samhandel og forhandlingerne om bilaterale aftaler. EØSU slår desuden til lyd for, at disse RYP'er gives oprindelsesbetegnelsen »RYP«, således at det kommer til at stå klart, at deres produkter har en særlig kvalitet og opfylder EU's standarder.

1.8   EØSU anbefaler udtrykkeligt, at RYP'ernes fiskerizoner og akvakultur forvaltes i forståelse med Cariforumlandene.

1.9   Endelig går udvalget ind for en bedre strukturering af tjenesteydelserne med henblik på at skabe en reel turistindustri i Vestindien.

1.10   EØSU er opmærksom på indarbejdelsen af principperne om miljøbæredygtighed og social sikring i aftalen og burde kunne give et bud på fremtiden for hele dette område.

2.   Indledning og generelle bemærkninger

2.1   Artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde anerkender de særlige forhold, som gør sig gældende for RYP'erne. I 1986 oprettede Kommissionen en tværtjenstlig gruppe for RYP'erne, der skal koordinere fællesskabsforanstaltningerne for disse regioner og fungere som mellemled mellem de pågældende regionale og nationale forvaltninger. Siden 1989 har disse regioner nydt godt af et særprogram, der har til formål at støtte de socioøkonomiske foranstaltninger, som sigter mod at skabe større konvergens med resten af EU.

Artikel 239 i EU/Cariforum-ØPA'en tager hensyn til, at de vestindiske RYP'er (Martinique og Guadeloupe) og Cariforumlandene ligger geografisk tæt på hinanden, og »med henblik på at styrke de økonomiske og sociale forbindelser mellem disse regioner og Cariforumlandene bestræber parterne sig på specifikt at fremme samarbejdet inden for alle områder, der er omfattet af denne aftale, samt at lette handelen med varer og tjenesteydelser, fremme investeringer og tilskynde til transport- og kommunikationsforbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og Cariforumlandene«. Cariforumlandenes og RYP'ernes fælles deltagelse i rammeprogrammer og specifikke aktioner inden for områder, som er omfattet af ØPA'en, bekræftes ligeledes i denne artikel.

2.2.1   EØSU gør opmærksom på betydningen af de »nederlandske oversøiske departementer« (Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustacius, Sint Maarten og Aruba), der er beliggende i det vestindiske område. Disse øer er set ud fra et europæisk synspunkt »oversøiske lande og territorier«, hvilket adskiller dem juridisk fra RYP'erne i Vestindien. Udvalget understreger imidlertid, at den regionale integration, der søges oprettet i ØPA'en, kun er mulig, såfremt man i højere grad tager hensyn til de territorier, der hører under EU-medlemsstaterne (Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene).

2.3   EØSU har undersøgt aftalens økonomiske og sociale virkning i Vestindien og mere specifikt i RYP'erne med det formål at bedømme den kort- og langsigtede effektivitet af bestræbelserne på at fremme den regionale integration med hensyn til varer, tjenesteydelser, samarbejde og god økonomisk forvaltning gennem handelsrelaterede aspekter (konkurrence, investering, intellektuel ejendom osv.).

Regional integration i »bred forstand« (EU-strategi for RYP'erne) er ikke alene et af ØPA'ens vigtigste mål, men også et mål for RYP'ernes integration i regionen. En række faktorer i aftalen har imidlertid en skadende virkning på såvel den regionale integration som ØPA'ens effektivitet.

2.4.1   Den manglende høring af RYP'ernes regionale råd og almindelige råd i forbindelse med forhandlingerne om ØPA'en indskrænker disse regioners rolle i Vestindien. Rådene har en vis ekspertise inden for RYP'ernes offensive og defensive sektorer (3), og takket være regionale styringsudvalg vil de til enhver tid kunne gøre status over deres undersøgelser. De oversøiske generalforsamlinger (»états généraux de l'Outre-mer«), der blev oprettet på den franske regerings initiativ, giver også mange svar på hindringerne for ØPA'en. Ydermere har disse institutioner takket være deres geografiske og kulturelle beliggenhed allerede en række forbindelser med Cariforumlandene.

2.4.2   RYP'ernes manglende repræsentation i EU/Cariforum-udvalget for handel og udvikling, det parlamentariske EU/Cariforum-udvalg og især det rådgivende EU/Cariforum-udvalg indskrænker deres indflydelse i EU. EØSU anbefaler derfor, at RYP'ernes parlamentsmedlemmer, civilsamfundsaktører eller repræsentanter for de lokale myndigheder deltager i disse opfølgningsudvalg.

2.4.3   Den manglende høring af RYP'ernes civilsamfund, som daglig konfronteres med de problemer, der opstår som følge af vanskelighederne med at handle med de vestindiske lande (infrastrukturer, kvoter, »negative lister«), skader de direkte udvekslinger med Cariforumlandenes civilsamfund.

2.4.4   EØSU opfordrer de berørte parter til at tildele RYP'erne observatørstatus i de vestindiske regionale institutioner som f.eks. Cariforum og OECS (4). Faktisk træffes der inden for disse institutioner en række beslutninger, som er bindende for den vestindiske region. Men så længe RYP'erne ikke inddrages – det være som observatører – vil det ikke være muligt at skabe en reel regional integration.

2.5   Transport

2.5.1   EØSU understreger, at en liberalisering af varer og tjenesteydelser forudsætter tilpassede transportmidler og infrastrukturer. Det vestindiske område råder ikke over tilstrækkelige transportmidler. Der findes ganske vist to flyselskaber og to rederier, der tager sig af persontransporten mellem øerne, men der er ikke tale om en regelmæssig trafikbetjening, og godstransporten er ikke sikret. På trods af at RYP'erne (Guadeloupe, Martinique og fransk Guyana) specifikt har fået tildelt 275,6 mio. EUR til at kompensere for de ekstra omkostninger, der er forbundet med deres geografiske forhold, lider de vestindiske RYP'er under meget høje fragtomkostninger og EU's kystfartslovgivning, der ikke er tilpasset ø-områderne.

2.5.2   For at afhjælpe disse problemer har RYP'erne og Cariforumlandene overvejet at indføre en fragt- eller færgeordning, men som følge af manglende midler er disse projekter blevet lagt på hylden.

2.5.3   I ØPA'ens artikel 37 henvises der til transport i et særskilt kapitel om landbrug og fiskeri, uden at der dog gives nogen klare løsningsforslag, mens RYP'erne og Cariforumlandene allerede har overvejet fælles løsninger.

2.5.4   Det ville være hensigtsmæssigt inden for rammerne af det kommende EUF-program at iværksætte en ambitiøs strukturpolitik, der sigter mod at indføre en transportordning, som er tilpasset ø-områder, for hele Vestindien.

2.6   Bilæggelsen af civile og handelsrelaterede tvister omtales overhovedet ikke i ØPA'en. I tilfælde af tvister mellem to virksomheder fra henholdsvis et Cariforumland og en RYP findes der således ikke nogen bestemmelser til løsning af konflikter om jurisdiktion, lovvalg eller eksekvaturprocedure. Aftalen indeholder kun løsninger for bilæggelse af tvister, der er opstået som følge af fortolkningen og anvendelsen af ØPA'en. Det ville dog være formålstjenligt at medtage retlige aspekter i en aftale som ØPA'en.

3.   Særlige bemærkninger – Analyse af det caribiske område

3.1   Landbrug

Der produceres bananer i store mængder i den vestindiske region, og de udgør en af RYP'ernes vigtigste indtægtskilder. Med over 10 000 ansatte tegner bananeksporten sig for henholdsvis 14 % og 24 % af Guadeloupes og Martiniques eksport til EU. Bananerne har en vigtig økonomisk og social vægt i RYP'erne. EU har altid været bevidst om de strategiske udfordringer ved bananproduktionen: gennem POSEI-støtteprogrammet, der blev godkendt af Kommissionen den 22. august 2007, modtager RYP'erne årligt 129,1 mio. EUR. Denne støtte synes dog langt fra at række, for ud over de klimarelaterede problemer trues RYP'ernes bananproduktion af producenterne af dollarbananer, hvis markedsandel inden for EU er nået op på 73,4 % efter liberaliseringen af markedet (kilde: ODEADOM (5)). Derudover paraferede EU den 15. december 2009 en aftale med de latinamerikanske bananproducerende lande, der sigter mod at nedsætte tolden for bananer fra 176 EUR pr. ton til 114 EUR pr. ton inden 2017, hvilket gør RYP'ernes og visse Cariforumlandes situation endnu mere usikker.

3.1.1.1   Bananer er ligeledes af særlig interesse for de øvrige Cariforumlande. F.eks. tegner bananproduktionen sig alene for 18 % af Den Dominikanske Republiks BNP, og bananindustrien beskæftiger her 28 % af arbejdsstyrken. Banansektorens krise rammer ikke kun RYP'erne. I Saint Lucia er der i dag kun 2 000 bananproducenter tilbage sammenlignet med 10 000 i 1990.

3.1.1.2   EØSU finder det hensigtsmæssigt at oprette en tværvestindisk erhvervssammenslutning, der skal have til opgave at give EU en større andel i distributionen af vestindiske bananer, så meget desto mere som en række Cariforumlande (Saint Lucia, Barbados osv.) leverer bananer til andre lande (herunder Canada), hvis sundheds- og sporbarhedsnormer ligger tæt opad EU's normer.

3.1.2   Rørsukker – rom: rørsukkersektoren spiller ligeledes en meget vigtig rolle i RYP'erne. Den dækker henholdsvis 32 % og 13 % af de anvendte landbrugsarealer på Guadeloupe og Martinique og beskæftiger mere end 6 500 mennesker på fuld tid. Sukkerproduktionen var på henholdsvis 5 849 ton på Martinique og 80 210 ton på Guadeloupe i produktionsåret 2006-2007. Romproduktionen var på 79 352 (6) HRA på Martinique og på 74 524 HRA på Guadeloupe og har således en væsentlig strategisk markedsbetydning uden for RYP'erne.

Frugt og grøntsager dyrkes i utilstrækkelig grad RYP'ernes frugtbare jord taget i betragtning. Disse regioner har imidlertid valgt at diversificere deres landbrugsproduktion. I 2006 producerede Guadeloupe 17 218 ton frugt, mens Martinique producerede 8 666 ton. Samme år producerede Guadeloupe 43 950 ton friske grøntsager, mens Martinique producerede 37 892 ton. Desuden producerer Guadeloupe krydderurter, parfumeplanter (vanilje), kaffe, kakao, krydderier og lægeurter (havebrug udgør 179 ha), og Martinique producerer hovedsagelig ananas og bestemte krydderier (havebrug udgør 105 ha). Der er således tale om en fremtidsorienteret landbrugssektor, så meget desto mere som disse RYP'er ønsker at udvide deres udvekslinger med de øvrige vestindiske lande, såvel hvad angår regional og international varehandel som forskning og udvikling.

3.1.3.1   Formålet med denne diversificering er at imødekomme den interne efterspørgsel efter fødevarer (selvforsyning) fuldt ud, da RYP'erne landbrug er kendetegnet ved en overvejende produktion af bananer og sukkerrør til eksportformål. F.eks. var der i 2008 en stigning i importen af svinekød på 10 % på Martinique og 68,2 % på Guadeloupe. Desuden udgør grøntsager 67 % af Guadeloupes samlede import af friske produkter. For at opnå selvforsyning besluttede landmændene i RYP'erne for nylig at oprette erhvervssammenslutninger, der gør det muligt at samle aktørerne inden for produktions- og forarbejdningssektoren samt leverandørerne og distributørerne. Således vil hele kæden være repræsenteret, og alle medlemmer vil komme til at spille en vigtig rolle i den tværfaglige beslutningsproces. (7) Der findes imidlertid ikke noget lignende retligt system på naboøerne, der lider under en manglende organisation, hvilket hindrer dem i at handle landbrugsvarer med RYP'erne.

3.1.4   Hindringer for handelen med landbrugsvarer mellem RYP'erne og Cariforumlandene

3.1.4.1   Landbruget er af afgørende betydning for områdets overlevelse og udvikling og er således en defensiv sektor for RYP'erne. Områdets største udfordringer er bl.a. fødevaresikkerheden, den manglende infrastruktur, toldsatserne, der hæmmer den regionale samhandel, og den sociale sikring.

3.1.4.2   Ser man på fødevaresikkerheden, lever Cariforumlandenes produktion af frugt og grøntsager ikke op til samtlige krav i EU-lovgivningen. Selv om landene anvender HACCP-metoder (8), opfylder deres produktion ikke EU-lovgivningens standarder. Dette besværliggøres yderligere af, at RYP'erne ikke råder over visse produkter, som findes i store mængder i Cariforumlandene.

3.1.4.3   ØPA'ens artikel 40 lægger op til, at parterne – for så vidt angår fødevaresikkerhed – kan anvende en beskyttelsesklausul i situationer, der enten giver eller kan give anledning til »alvorlige vanskeligheder«. Det kan imidlertid blive svært for RYP'erne at gøre brug af denne mulighed på kort sigt. Derudover er det meningen, at ØPA'ens SPS-foranstaltninger (9) skal føre til tværregionale SPS-standarder i tråd med WTO-standarderne for til slut at munde ud i foranstaltninger, der er tilpasset EU's foranstaltninger gennem bilaterale aftaler om anerkendelse af SPS-foranstaltninger som ækvivalente. Samtidig kan de RYP'er, der retter sig efter EU-lovgivningen, stadig ikke anvende oprindelsesbetegnelsen »RYP« for deres landbrugs- samt fiske- og skaldyrsprodukter, hvilket EØSU (10), de lokale myndigheder (11) samt medlemmerne af Europa-Parlamentet (12) gentagne gange har anmodet om. Endelig er RYP'erne ikke en del af den ansvarlige myndighed for gennemførelsen af de SPS-foranstaltninger, der skal fremme den tværregionale samhandel, og deltager ej heller i forhandlinger om bilaterale aftaler.

3.1.4.4   EØSU bakker op om ØPA'ens ambition om at udvikle markedsføringskapaciteterne for »samhandel Cariforumlandene imellem og mellem parterne, samt kortlægning af muligheder for forbedring af markedsføringsinfrastruktur og transport« (artikel 43, stk. 2, litra b)). I aftalen slås det ligeledes fast, at afdækningen af finansierings- og samarbejdsmulighederne for producenterne og de handelsdrivende er en af de vigtigste målsætninger på landbrugs- og fiskeriområdet.

3.1.4.5   En række forarbejdede produkter (syltetøj, kaffe osv.) fra RYP'erne straffes af visse andre vestindiske landes »negative toldlister« (toldsatser), hvilket vanskeliggør salget af disse produkter. Til trods for ØPA'ens artikel 9 ff. vedrørende toldsatser anbefaler EØSU – i lyset af RYP'ernes særlige situation og status i Vestindien som anerkendt af artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – de berørte parter at overveje en fremskyndelse af nedsættelsen af toldsatserne mellem RYP'erne og Cariforumlandene med henblik på at fremme deres handelsforbindelser i det vestindiske område.

3.2   Fiskeri

3.2.1   Der skal gøres store fremskridt på fiskeriområdet, efter at der til at begynde med har været uenighed om, hvorvidt fiskeri skal behandles i en særskilt aftale eller medtages i ØPA'en. EU har afvist at behandle regionale fiskerispørgsmål i en særskilt aftale og foretrækker at indgå bilaterale aftaler om adgangen til fiskeri.

3.2.2   I ØPA'ens artikel 43, stk. 2, litra e), lægges der op til at hjælpe de erhvervsdrivende i Cariforumlandene med at opfylde de regionale, nationale og internationale tekniske, sundhedsmæssige og kvalitetsrelaterede standarder for fisk og fiskevarer.

3.2.3   EU ønsker gennem den fælles fiskeripolitik at bane vej for en langsigtet vision for forvaltningen af fiskeriet. Den fælles fiskeripolitik er underlagt forsigtighedsprincippet, hvorved fiskebestandene beskyttes og bevares og risiciene for, at fiskeriaktiviteterne kommer til at skade de marine økosystemer, mindskes mest muligt. Forskellige forhold gør sig dog gældende i det vestindiske område, idet RYP'erne fortsat er underlagt en meget streng lovgivning (områder med totalt fiskeriforbud, regler for fiskeri af languster, strombus gigas og pindsvinerokker samt indretninger, der tiltrækker fisk (13) osv.), hvilket ikke er tilfældet med de øvre Cariforumlande. Forvaltningen af fiskeriet er overladt til de enkelte medlemsstater, hvorved der ikke er taget hensyn til det vestindiske områdes særtræk, hvilket straffer fjernfiskeriet i dette område.

3.2.4   EØSU anbefaler derfor, at fiskeriet i det vestindiske område forvaltes i forståelse med Cariforumlandene.

3.3   Akvakultur

3.3.1   I det vestindiske område fiskes der især kystnære arter, herunder konkylier (store vandsnegle, hvis kød anvendes i flere forskellige lokale retter), aborrer, languster, snappere og flere andre arter fra koralområderne. Man er først nu begyndt at fiske pelagiske arter som følge af manglen på fjernfiskerifartøjer og problemerne forbundet med tropiske farvande.

3.3.2   I de seneste år er efterspørgslen på de lokale markeder vokset takket være turismen. Dertil kommer fordelene ved at eksportere til det amerikanske og europæiske marked, hvilket er resulteret i en overudnyttelse, der på sigt vil føre til en betydelig reduktion af fiskeressourcerne i hele regionen.

3.3.3   I dag importerer næsten samtlige vestindiske lande fisk og skaldyr. De rige fiskeforekomster har hidtil betydet, at der ikke har været nogen interesse i akvakultur, og de fleste lande i regionen har kun en begrænset tradition for opdræt. På trods af akvakulturens udbredelse på verdensplan har det vestindiske område derfor kun i ringe grad udviklet sin akvakulturproduktion.

3.3.4   Først fra 2000 har man kunnet se en betydelig fremgang inden for akvakulturen. I 2004 nåede akvakulturproduktionen på Martinique således op på 97 ton (10 ton ferskvandshummer, 12 ton sanktpetersfisk og 75 ton havaborrer).

3.3.5   Den støtte, som RYP'erne har fået tildelt til akvakulturproduktionen, stammer hovedsagelig fra de regionale råd og FIUF (14). Denne støtte synes imidlertid at være utilstrækkelig i lyset af visse vestindiske landes store forspring (ifølge FAO's vurdering havde Jamaica en produktion på 6 000 ton i 2002), men også fordi den ikke fjerner RYP'ernes behov for at importere fisk og skaldyr fra Venezuela, EU og visse asiatiske lande.

3.3.6   EØSU anbefaler på det kraftigste, at man overvejer at udvikle en fælles akvakultur i det vestindiske område gennem fonde som f.eks. EUF og EFRU.

3.4   Turisme

3.4.1   Turismen er en vigtig indtægtskilde for RYP'erne. Det vestindiske område har allerede den fordel, at dets naturforhold for turister ikke kan sammenlignes med nogen anden region i verden. Dets geografiske forhold er unikke og gør det til et af de vigtigste turistmarkeder i verden. Endvidere fører de turistrelaterede produkter på begge sider af Atlanterhavet, i lyset af turistmarkedets globalisering, til nye, mere krævende standarder, der skal leve op til forventningerne hos de turister, der besøger det vestindiske område.

3.4.2   EØSU gør dog opmærksom på forskellene i den eksisterende turismerelaterede infrastruktur mellem RYP'erne og de øvrige vestindiske lande, der satser på en mere diversificeret masseturisme (krydstogtturisme, maritim turisme og i mindre grad økoturisme), mens RYP'erne er tvunget til at begrænse sig til en nicheturisme, der er mere sæsonbaseret og overvejende frankofon. Disse forskelle er opstået som følge af den sociale usikkerhed, som arbejdstagerne i Cariforumlandene lider under.

3.4.3   EØSU vil ligeledes gerne understrege, at turismen øerne imellem er ret begrænset. Faktisk sikres trafikbetjeningen mellem de vestindiske øer af bare to luftfartsselskaber og rederier, hvis man ser bort fra krydstogtsturismen. Derudover skal indbyggerne i Cariforumlandene for at komme til en nabo-RYP ansøge om visum, hvilket kan tage op til flere måneder. Kombinationen af disse to faktorer begrænser ikke alene turismen, men hæmmer også de regionale handelsforbindelser.

3.4.4   EØSU er tilfreds med, at der i ØPA'en tages hensyn til turisttjenesterne, idet der opstilles en række regler for forebyggelsen af konkurrenceforvridende praksis, SMV'er samt standarder for kvalitet, miljø, samarbejde og teknisk bistand. Ingen steder i ØPA'en omtales imidlertid turismen i Vestindien. Navnlig for så vidt angår RYP'erne tales der udelukkende om fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i arbejdsøjemed.

3.4.5   Det vestindiske område, sådan som det defineres af FN's sekretariat (15), tæller 250 mio. indbyggere, og de vestindiske øer alene tæller 41 mio. indbyggere. Området er imidlertid også kendetegnet ved vanskelige trafikforbindelser øerne imellem, hvilket hæmmer den regionale turisme. Hvis man ikke udnytter muligheden for at skabe et vestindisk turistmarked i ordets brede forstand, vil det ikke alene få negative følger for RYP'erne, men også for Cariforumlandene.

3.4.6   EØSU finder det fordelagtigt at skabe et vestindisk turistområde ved hjælp af en bedre strukturering af tjenesteydelsessektoren.

3.5   Tjenesteydelser

3.5.1   Handelen med tjenesteydelser er i rivende udvikling. Sektoren nyder en reel succes og er således blevet en offensiv sektor for RYP'erne. Mens vareeksportens andel i den vestindiske økonomi er faldet, er tjenesteydelseseksportens andel vokset, primært takket være turismen. Befolkningen i området er fuldt bevidst om tjenesteydelseseksportens potentiale. Turisme, forsikring, byggeri, miljøtjenester, vedvarende energikilder, consulting (kvalitet og marketing), professionel vedligeholdelse, kommunikation og transport er nogle af de mange sektorer, som fremmer samhandelen og den økonomiske vækst i området.

3.5.2   EØSU mener, at RYP'erne spiller en vigtig rolle i forbindelse med det vestindiske områdes tjenesteydelseseksport, idet lande som Haiti og Den Dominikanske Republik med knap 20 mio. indbyggere efterspørger sundhedstjenester og virksomhedstjenester efter den model, der anvendes i RYP'erne. Derudover opererer en række mobiltelefonselskaber allerede i visse vestindiske lande (Den Dominikanske Republik), men de kunne godt og vil gerne indtage en mere fremtrædende plads.

3.5.3   På trods af artikel 75 ff. i ØPA'en, der kun vedrører samhandelen mellem Cariforumlandene og EU's fastland, ville begge parter – ved at fremskynde liberaliseringen i Vestindien (Den Dominikanske Republik) og under inddragelse af RYP'erne – kunne få det bedste ud aftalen og således skabe en win-win-situation.

3.6   Små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder

3.6.1   De små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder har brug for stabile rammer med gennemsigtige regler og adgang til de mest avancerede processer. Siden 2000 har tre fjerdedele af de virksomheder, som udgør RYP'ernes erhvervsstruktur, været små enheder uden ansatte (INSEE (16)). I 2007 skete der en ikke uvæsentlig stigning i virksomhedsetableringer. Industrien (18 %), detail- og engroshandelen (12,8 %) og især servicesektoren (godt 50 % af nyetablerede virksomheder) har oplevet en høj vækst.

3.6.2   De små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder i de oversøiske departementer har uundgåeligt flere udgifter og højere priser end i nabolandene, men kan til gengæld garantere kvalitet, der opfylder EU's standarder. Disse garantier, der pålægges RYP'erne, og som Cariforumlandene ser gennem fingrene med, bør belønnes med oprindelsesbetegnelsen »RYP« (se også punkt 3.1.4.3).

3.6.3   Overordnet set finder EØSU det hensigtsmæssigt at forbedre adgangen til denne type strukturer med henblik på at skabe et velfungerende vestindisk marked. Man bør derfor på grundlag af det arbejde, som Kommissionen (17) og EØSU (18) i fællesskab har iværksat, finde konkrete løsninger, som fremmer etableringen af små og mellemstore produktionsenheder. Således vil fastsættelsen af betalingsfrister, en mindskelse af de administrative byrder, netværksdannelse, investeringer eller livslang læring i de små og mellemstore virksomheder sammen kunne skabe en varig konkurrencedygtighed i det vestindiske område.

3.6.4   Det ville således være hensigtsmæssigt inden for rammerne af regionaludviklingsprogrammet og/eller det næste EUF-program at indføre en ambitiøs politik, der sigter mod at fremme etableringen af små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder med forbindelse til hele det vestindiske område.

---

(1)  AVS-landene er de 79 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavet, som undertegnede Lomé-aftalen i 1975 og Cotonou-aftalen i 2000.

(2)  Den 11. december 2009 tilsluttede Haiti sig denne aftale.

(3)  RYP'ernes rådgivende udvalg har defineret en række sektorer, hvor de har store markedsandele, og som er af central betydning for deres økonomier (følsomme sektorer), og andre sektorer, der i højere grad er i farezonen, og som uden støtte fra EU risikerer at forsvinde hurtigt (defensive sektorer).

(4)  Organisation of the Eastern Caribbean States (»Organisationen af østlige vestindiske stater«): en regional organisation omfattende ni vestindiske lande.

(5)  Office de Développement de l'économie agricole des Départements d'Outre-Mer (Fransk kontor for udvikling af den oversøiske landbrugsøkonomi).

(6)  Hektoliter ren alkohol.

(7)  IGUAFLHOR er en tværfaglig erhvervsorganisation for frugt, grøntsager og havebrug på Guadeloupe.

(8)  Hazard Analysis and Critical Control Points er et egenkontrolsystem af amerikansk oprindelse, der anvendes inden for fødevareområdet, og som bygger på syv grundlæggende principper. Der er således tale om et system, som identificerer, vurderer og håndterer betydelige farer for fødevaresikkerheden. Systemet er medtaget i visse europæiske retsakter (direktiv 93/43 om fødevarehygiejne), men udeladt i andre (forordning 178/2002).

(9)  Se ØPA'ens artikel 52 ff.

(10)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 72.

(11)  De oversøiske forsamlinger (états généraux de l'outre-mer).

(12)  F.eks. Madeleine Degrandmaison, medlem af Europa-Parlamentet.

(13)  Notat fra GD for Indre Anliggender om fiskeriet på Martinique, »Fisheries in Martinique«, januar 2007.

(14)  Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, som Kommissionen råder over, og som sigter mod at modernisere sektorens udstyr og faciliteter.

(15)  Det vestindiske område omfatter Antillerne ( og ), , østkyst samt kystområderne i , og .

(16)  Institut National de la Statistique et des Etudes Economiques (Nationalt fransk institut for statistiske undersøgelser).

(17)  KOM(2007) 724 endelig og KOM(2008) 394 endelig.

(18)  Udtalelse om »De forskellige politikforanstaltninger, bortset fra en egnet finansiering, som ville støtte små og mellemstore virksomheders vækst og udvikling« (EUT C 27 af 3.2.2009, s. 7), udtalelse om »Internationale offentlige indkøb« (EUT C 224 af 30.8.2008, s. 32), og udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Tænk småt først« En »Small Business Act« for Europa«" (EUT C 182 af 4.8.2009, s. 30).

---